Må man godt synes, at det er bare lidt hårdt??

Jeg har fulgt lidt med i den debat, der har kørt på de sociale medier i noget tid nu, om hvorvidt man skal elske at være mor. Personligt tror jeg ikke, at der er nogen ‘rigtig’ måde at være mor på. Vi er alle forskellige, og vi føler forskelligt, når det kommer til den her kæmpe opgave, som forældreskabet er. Jeg tror, det er godt, at nogen siger de ‘forbudte’ følelser højt. Både for deres egen skyld, men også for at andre kan læse med og finde en eller anden ro i at vide, at de ikke er alene.

Dog synes jeg også at debatten har tendens til at blive meget sort/hvid og dele mødre op i to lejre: Dem, der elsker at være mor og for hvem, børnene er det helt naturlige omdrejningspunkt i hverdagen, og dem, som uden tvivl elsker deres børn ligeså højt som førstnævnte mor, men som derudover faktisk ikke er så skide vilde med at være mødre.

Er virkeligheden ikke, at de fleste af os ligger et sted inde imellem? Jeg gør i hvert!

Jeg elsker at samsove, men jeg savner at sove uden at blive sparket i maven. Jeg nyder at amme, men jeg bliver nogen gange træt af, at min krop ikke er min egen. Jeg elsker, når Ane og jeg bruger flere timer på at bygge en Zoologisk have i Duplo eller klæder os tosset ud og danser i køkkenet, men jeg havde også gerne brugt den tid på en god bog og en kop kaffe.

Jeg er vild med at være mor! Ikke bare fordi, jeg er vild med mine børn, men fordi jeg også godt kan li’ alle de ting, der følger med. Nogen gange! Andre gange synes jeg, det er mega hårdt. Det betyder ikke, at jeg synes, det er hårdt at være mor, men bare at forældreskabet, ligesom alle andre ting i livet, har sine gode og sine mindre gode sider. Herhjemme er de gode helt klart dominerende, men det er der jo også en masse ydre omstændigheder, som er med til at skabe – vi er to forældre, vi bor med masser af plads omkring os både ude og inde, vi er alle, både børn og voksne, sunde og raske osv. Jeg havde sikkert syntes, at forældreskabet var hårdere, hvis ikke der var en far til at tage over fra tid til anden, eller hvis jeg døjede med dårlig ryg. Fordi tingene ligesom bare hænger sammen.

Med derfor kan jeg stadig godt blive træt af det hele. Jeg kan godt synes, at mine børn er pisse irriterende, og jeg kan godt synes, at mængden af vasketøj er fuldstændig uoverskuelig. Jeg kan godt savne noget af den frihed, jeg havde, før jeg blev mor, uden at det betyder, at jeg ville bytte for noget i verden.

Man kan godt elske at være mor og samtidig synes, at det kan være pisse hårdt. For det er det! Det er pisse dejligt og vidunderligt og fantastisk – OG hårdt.

image

0 kommentarer til “Må man godt synes, at det er bare lidt hårdt??”

  1. Amen to that! Jeg kunne have skrevet det der indlæg! (Bortset fra at jeg kun har et barn)
    Forældreskabet er bare pisse ambivalent!!

  2. Spot on! Det er lige præcis sådan jeg har det. Jeg ELSKER mine børn, og jeg kan lide at være mor. Men jeg GLÆDER mig til de bliver tilpas selvstændige til at jeg kan få noget voksenfrihed tilbage.

    1. Jaaaaaa!!! Facetter! Nuancer! Der er dæleme meget lidt i den her verden, der er sort/hvidt. Jeg synes det er rocker hårdt at være mor, men jeg ville ikke undvære det for noget. Selvom jeg osse glæder mig til kl. 19.30, hvor nogen (ofte også mig selv) skal i seng.
      Det eneste sted, hvor jeg synes den er svær, er når forældre ville lave det om, hvis de kunne og så siger det. Til deres børn. Jeg kender en, hvis far sagde til hende, da hun var i 20’erne og havde to små børn, at hvis han havde vidst hvad han vidste i dag, så havde han ikke fået børn. Nej. Det må man sgu ikke sige! Man må gerne føle det, det kan man jo ikke gøre for og man bør nok også tale med nogen om det, men skisme da ikke sit eget barn! Han kunne ligeså godt have sagt: “Jeg ville ønske du aldrig var blevet født.”

  3. Så enig! OFF topic, har I så sørget for at søge løngarantifonden selvom Jess har arbejde? For han har stadig ret til løn fra garantifonden. Sidste år fik min mand dobbelt løn i tre måneder. Rimelig fedt når man er på su/dagpenge 😄

    1. Det har vi:) Men mener bestemt at de sagde, at han ikke kan få dobbelt op, når han er startet nyt job? Måske vi skulle tjekke igen. Det ville bestemt heller ikke gøre noget her, nu hvor jeg er på barselsdagpenge;)

  4. Hørt! Jeg tror vi er mange der er midt i og er det egentlig ikke meget naturligt? Det tror jeg, det er bare ikke naturligt at sige det!
    Jeg er skilt på 4. år, vi har en 50/50 ordning som fungerer rigtigt godt. Derudover er der plads til at bytte ved større fester, ferier, mødeperioder og hvad der ellers måtte være. Men hold nu op hvor har jeg mange gange hørt om ikke det er hårdt at faderen har dem en HEL uge, om jeg er sikker på alt kører hos ham og hvor er det dog stort SF mig jeg sådan vil dele mine børn 50/50. Øøh nej, det er ikke værre for mig at undvære end ham, ja alt kører fint der og det er altså VORES børn, ikke kun mine. Når jeg så oveni pipper at jeg oftest nyder at være børnefri hver anden uge og have god tid til mig, min nye mand og veninderne så får jeg det der “kan du ikke li dine børn” blik. Joda, jeg knuselsker dem da overalt på jord, men derfor DR det da rart med Rikketid mm. Så lader jeg op og er klar igen når de lander mandag eftermiddag.
    Jeg elsker at spille ludo, jeg elsker også at læse. Jeg elsker at gå tur med dem, jeg elsker også st trave alene osv osv.
    Jeg kysser ikke den jord de betræder, jeg føler mig ikke tom når de er væk, jeg føler mig ikke som en dårlig mor når jeg siger der er voksentid!

    1. Jeg har også et par fraskilte veninder, som virkelig nyder deres børnefri perioder – og hvor dejligt for dem:) Det ville da være tosset, hvis man bare sad derhjemme og var trist, når nu man kan bruge tiden på de ting, som man ikke kan, når børnene er der:)

  5. Hvor er det godt skrevet. Det er nemlig ikke sort og Hvidt at være forældre. Jeg er så glad for,at det findes blogge som din. Det gør det nemmere at være Mor i dag, end da jeg var ny i ‘faget’ for 24 år siden. Der var der ingen man kunne læse om, der havde det svært. Nej i min omgangs kreds var alle så glade og perfekt. Og det fik mig bare til at føle mig endnu dårligere som Mor. Det var først da jeg kom i en forældre gruppe, vor vi alle havde børn med diagnoser. Min søn er autist i mildere grad og min datter har en personlighedforstyrrelse. At det var tilladt at sige,at man nogen gange var godt og grundig træt af de unger.😊 Og møj usikker på rollen som Mor. Og ingen hjælp hos deres far (nu eks mand) Hans Mor havde selv klaret det hele med fire børn. Så stor tak til dig.

    1. Det lyder godt nok også hårdt!!! Jeg havde en veninde, som oplevede det samme i sin mødregruppe – at det var forbudt at tale om de mindre fede sider ved moderskabet. Altså sad hun tilbage med en opfattelse af, at hun var den eneste, som syntes, det var hårdt. Og det var næppe sandheden!
      Tak for din søde kommentar:)

  6. Du rammer fuldstændig mine følelser omkring det at være mor 👌🏼 Jeg har lige født mit andet barn for 5 uger siden, og jeg syntes sq ikke det er lutter lagkage. Jeg syntes faktisk det er pisse hårdt at være mor til 2 nu – og alligevel elsker jeg mine børn mere end noget andet, og ville ikke bytte for noget.
    Syntes iøvrigt du virker som en fantastisk mor 🙂

    1. Du er fandme sød, Trine! Og tillykke med familieforøgelsen:) Jeg synes, at det kommer meget i bølger. De første måneder syntes jeg, det var mega hårdt, når jeg skulle være alene med begge børn. Man kan jo for dælen ikke forklare den lille, at han skal være stille, når den store skal puttes! Så kom der er lang periode, hvor alt var lyserødt. Og lige nu synes jeg faktisk, at det er lidt hårdt igen. Men jeg elsker det alligevel. Nogen gange har jeg bare lige brug for at gå en tur. Alene;)

  7. Godt skrevet! Og jeg er enig med dig i at det er mere nuanceret end bare enten eller. Men jeg vil gerne understrege at der ikke behøver at være en grund til at man ikke bryder sig om at være mor. Jeg kan godt blive lidt trist når folk prøver at “forklare” over for mig hvorfor jeg har det, som jeg har det. “Det er også fordi du er skilt”, “Det er også fordi du bor i lejlighed”, “Det er også fordi du ikke fik støtte fra barnets far”. Nej. Det er fordi det er sådan jeg er. Og det er helt ok.
    Glæder mig til sleepover hjemme hos dig med masser af børn meget snart 😉❤️

    1. Det tænker jeg bestemt heller ikke:) Men mht mig selv, som sådan i bund og grund bare synes det er fantastisk, så tænker jeg, at jeg nok havde oplevet det anderledes, hvis hele min situation var en anden. Men jeg er fuldstændig enig – det behøver ikke have en årsag.
      Jeg glæder mig også helt vanvittigt meget:)

  8. Yaaaaaay!!! Facetter! Nuancer!😃 Der er dæleme meget lidt i den her verden, der er sort/hvidt. Jeg synes det er rocker hårdt at være mor, men jeg ville ikke undvære det for noget. Selvom jeg osse glæder mig til kl. 19.30, hvor nogen (ofte også mig selv) skal i seng.
    Det eneste sted, hvor jeg synes den er svær, er når forældre ville lave det om, hvis de kunne og så siger det. Til deres børn. Jeg kender en, hvis far sagde til hende, da hun var i 20’erne og havde to små børn, at hvis han havde vidst hvad han vidste i dag, så havde han ikke fået børn. Nej. Det må man sgu ikke sige! Man må gerne føle det, det kan man jo ikke gøre for og man bør nok også tale med nogen om det, men skisme da ikke sit eget barn! Han kunne ligeså godt have sagt: “Jeg ville ønske du aldrig var blevet født.”😐

    1. Hvorfor føler man også behov for at fortælle sine børn det??! Jeg er helt enig – det skal man altså vælge nogen andre at bekende overfor!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.