Lidt om drømme

Nej, vi går ikke med overvejelser om at flytte til Lolland. Eller Fyn, som faktisk i et splitsekund ikke bare var en drøm, men en reel mulighed.

Vi bliver, hvor vi er. I Palæet.

Det var på mange måder tilfældigheder, der førte os hertil. Det er det selvfølgelig med det meste i livet, men for os var Hvidovre ikke et bevidst valg. Vi landede her, fordi det var lige netop dette hus, vi ville have. Og havde det ligget noget andet sted i en overkommelig radius fra København, så var vi landet der istedet. Vi har intet tilhørsforhold til Hvidovre af nogen form, men vi er faldet til og trives.

Alligevel popper der fra tid til anden en drøm op om at starte forfra. Et nyt sted med nye muligheder. Det var der Fyn kom ind i billedet. Vi havde muligheden for at starte et bofællesskab op med nogle nære venner, i hvad der muligvis må være Danmarks fineste hus. Plankegulve, høje paneler, sprossede vinduer. 300 kvadratmeters smukt istandsat hovedhus og med mulighed for at lave beboelse i yderligere 200 kvm gammel stald. Og jeg så det hele for mig: seks jævnaldrende børn, der legede i haven mellem geder, urtebede og det hjemmebyggede shelter. Solen skinnende fra morgen til aften og fuglene sang Gladys Knight. Det var alt sammen meget smukt. Helt perfekt, faktisk. På nær tre små ting. F, Y og N.

Jeg er simpelthen for bundet af mine relationer til at kunne bo noget andet sted end lige her. Og hvor er det dejligt! For det betyder jo, at der er nogen, jeg elsker. Nogen, der gør en forskel i min hverdag og ikke ville kunne undværes. I forestillingen hedder det sig, at man så bare får et andet forhold, ses på en anden måde. Måske sjældnere, men alligevel. Så bruger man weekender og ferier. Man finder ud af det. Men det gør man ikke nødvendigvis. Vi gør i hvert fald ikke.

Og selvom et simpelt liv på Fyn med hjemmehæklede trusser og gedemælk i morgenkaffen på mange måder er tillokkende, så ville det betyde, at vi skulle give afkald på nogle andre ting. Lige nu henter farmor Ane en gang om ugen, jeg har mødregruppe med min bedste veninde hver fjortende dag, og vi holder familieaften med Fyrstens familie en gang om måneden. Anes bedste veninde bor 10 minutter væk, og indenfor 10 meter bor to andre børn fra Anes børnehave. Vi er, efter 6 år i Palæet, endelig ved at have dannet os et lille netværk i området. Det har stor værdi. For stor til at vi bare kan rive alt op ved rode og starte forfra et nyt sted.

Drømme er skønne. Særligt dem, der får én til at sætte lidt ekstra pris på det, man allerede har. Også selvom der er helt almindelig mælk fra karton i kaffen.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.