En særlig tak til Anna og Denzel;)

image

Den vakse læser vil bemærke, at dette indlæg er en genganger;) Det blev nemlig udgivet sent torsdag aften og slettet igen små syv timer senere. Jeg var glad og ivrig og tog ikke lige højde for, at Oliver naturligvis selv skulle ha’ lov til lige at overraske lidt flere med sin pludselig hjemkomst! Det har han gjort nu – så nu får I lov at læse, hvordan Oliver og jeg tog røven på Fyrsten i torsdas:)

………….

 Oliver skrev til mig i formiddags og spurgte, hvad jeg lavede. Jeg svarede “Pandekager.” og fik en “Jeg kommer med det samme!”-besked tilbage. Hvilket var lidt skørt, for Oliver er i Spanien og har været det siden juni. Planen var, at han skulle komme hjem til jul. Så jeg smed ham et par blinke-smileys tilbage. For godt nok ville jeg elske, hvis han lige kom et smut forbi Hvidovre til blå pandekager, men der er nu noget af et smut fra Barcelona. Så ringede han mig op og fortalte, at den var god nok. At han altså var på vej hjem og måske endda allerede i dag! Da jeg var færdig med at juble, spurgte jeg ind til, hvad tid han ville lande, så vi kunne komme og hente ham. Oliver foreslog i stedet, at vi tog røven på hans far, og at jeg altså skulle holde tæt i små 10 timer.

Så det gjorde jeg! På nær på Snapchat, for der er er Fyrsten ikke med. Den største udfordring blev at forhindre ham i at gå i seng. Han står op kl. 4.30 hver morgen, så som regel snorkbobler han senest kl. 21.30. Og det ville jo være noget skidt!

Anna og Elsa kom mig til undsætning! Ane har haft legekammerater på besøg, og de har haft gang i de Frost-walkie talkier, som Ane fik af sin moster i sidste uge. Og de havde – heldigvis! – glemt at slukke dem OG gemt dem. Så således fordrev Fyrsten og jeg en lille times tid med at endevende hele Palæet for at aflive den øredøvende bib-lyd, som de små, blå tingester forårsagede. Elsa blev hurtigt lokaliseret, men gudskelov var Anna mere end almindeligt godt gemt! Da først jagten sluttede, begyndte Fyrsten allerede at tale om at gå i seng, og jeg måtte tænke hurtigt. Så jeg foreslog, at vi fandt en god film. En science fiction film. Og der burde alle klokker ha’ ringet! For jeg gider aldrig se film! Og da slet ikke science fiction! Men Fyrsten hørte ingen klokker. Han lænede sig tilbage med iPaden og julelys i øjnene og valgte en film med Denzel Washington. Og så prøvede jeg ihærdigt at agere opslugt i en times tid. Jeg sagde “wauw!” på de helt rigtige (tror jeg!) tidspunkter og kæmpede for ikke konstant at tjekke min telefon for en opdatering fra Oliver.

Da opdateringen endelig kom, bildte jeg Fyrsten ind, at Lillemor lige ville kigge forbi med noget, som jeg skulle ud og tage imod. Jeg fik listet Oliver med ind og kaldt Fyrsten ud i køkkenet. “Skulle vi nu for fanden ikke bare se den film færdig, så vi kan komme i seng?!” nåede han at brumme, inden han kom ud i køkkenet, hvor hans ældste søn ventede. Og så blev han glad! Meget glad:)

Og nu sludrer de to i stuen, mens jeg putter de mindste mennesker, som vågnede op. Måske de kunne mærke, at hele Palæet sitrede af spænding, gensynsglæde og kærlighed.

Nu er klanen samlet:)

0 kommentarer til “En særlig tak til Anna og Denzel;)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.