Mine julegaveønsker

Annonce // indeholder affiliate links

Jeps. Dette er sådan et indlæg, hvor jeg deler gaveønsker:) Ikke for at spamme jer med affiliatelinks, for der er kun ét i indlægget, og det er mest af alt tilfældigt. Men fordi I måske ku’ bruge lidt inspiration. Og fordi jeg satser på, at Julemanden læser med herinde. Faktisk mest derfor;) Så er du pænt ligeglad med, hvad jeg ønsker mig, og har du ikke tænkt dig at købe en gave til mig, så behøver du ikke læse videre;) I stedet kan du for eksempel læse dette indlæg med guldkorn fra børn inde hos Miriam – jeg var en lille smule tæt på at dø af grin!

Og nu til det med ønsker:

Jeg er ikke altid så god til at finde på ønsker til jul og fødselsdage. Jeg kan altid finde på ting, som jeg godt kunne tænke mig, men ting, jeg virkelig ønsker mig, er der længere imellem.
Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg er så priviligeret et menneske, at hvis der er noget, jeg mangler, så køber jeg det. Men det hænger også sammen med, tror jeg, at jeg ikke er så habil en shopper, hvis man kan kalde det dét. Jeg gik direkte fra SU til at skulle spare sammen til et bryllup til så at skulle betale for fertilitetsbehandling til at selv at skulle betale for min barsel. Og da alt det ligesom var overstået, ja så sad vi altså stadig i et hus, som konstant kræver at vi fodrer det med maling, filt og fugemasse. Vi er overhovedet ikke fattige. Ikke det, der ligner. Vi har bare prioriteret på en måde, der gør, at ‘ego-køb’ såsom nye, upraktiske sko virkelig bliver overvejet nøje, hvorimod pengene sidder lidt løsere, når resultatet er en hjemmebygget reol eller malede gulve – altså ting, der som sådan ikke er nødvendige, men som vi alle får noget glæde ud af. Jeg endte faktisk med at købe mig nogen Lola’er dengang for et par måneder siden – en af mine søde læsere, Tine, smed en dejlig kommentar om, at jeg altså burde købe de sko. Og da jeg læste den op for Fyrsten, var han enig. Så jeg tog på loppemarked, købte en fed stol for en slik, baksede den hjem på min cykel og solgte den med så stor fortjeneste, at jeg ku’ klikke sko hjem med samvittigheden nogenlunde i behold:)

Men! Nu er det jul lige om lidt, og jeg har fundet mig nogle skønne ego-ting, som jeg virkelig ønsker mig:)

img_1346

Lindas bog, ‘Vi er os selv’ – den ønsker jeg mig ret så meget. Fordi jeg synes, at Linda skriver helt vidunderligt på sin blog, og fordi jeg jo selv har en masse tanker om sæddonation. Vi er jo på ingen måde i samme situation, Linda og jeg – herhjemme er der en far. Der er også bare en donor. Men selv hvis jeg ikke havde haft sæddonation tæt inde på livet, så tænker jeg alligevel, at Lindas bog er værd at læse. Fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi lytter på hinandens historier. At vi lærer noget af hinanden og bliver klogere på verden omkring os. Og jeg er sikker på, at Linda har helt vildt meget klogt og sjovt og spændende at sige:)

img_1328

Så ønsker jeg mig noget fra shoppen ‘Dress the bird’. Bare en af hver, tak! Hold nu kæft, hvor har de bare virkelig mange fine og meget Elisabethske ting!!! Men for ikke at forvirre Julemanden mere end højst nødvendigt har jeg, med noget besvær, udvalgt de ting derfra, som jeg ønsker mig allermest.

Nederdelen (599 kr.) findes her, bukserne (499 kr.) her og kjolen (799 kr.) her.

img_1326

De smukke cardigans koster 399 kr. og findes her, mens skjorten, også til 399 kr., findes her. Jeg ønsker mig nok cardigans og skjorte liiidt mere end kjole, bukser og nederdel, da jeg tænker, de er mere hverdagsvenlige. Men allerhelst tager jeg hele bunken;) Om ikke andet, så har jeg jo også fødselsdag en dag!

img_1344

Og så ønsker jeg mig de her støvler (affiliate link). Fordi de er ret så flotte. Og jeg kunne godt tænke mig at have et par hverdagsstøvler med lidt hæl.

Sidst, men ikke mindst, så ville et krøllejern fra HH Simonsen falde i virkelig god jord. Det var det, søde Sascha brugte, da hun dullede mig op til min søsters fødselsdag. Det hedder ‘sylen’ og kan fås for mellem 200 og 400 på dba. Man kan ligeså godt købe brugt, hvor man kan:)

Hvad ønsker I jer mon??

OG – så glæder jeg mig helt ustyrligt til i morgen. Både til den julekalender, som Lillemor og jeg skyder i gang, men nok allermest til at Ane skal møde nissen. Jeg er ved at finde ting frem til at pynte ladcyklen med, og jeg er sikker på, at det bliver helt usandsynligt hyggeligt:)

Lyserøde cykelhjelme og Libresse

For lidt tid siden skulle begge unger og jeg i mødregruppe. På gaden på vej derhen spottede Ane en mand på cykel og sagde “Se, mor – han har ikke cykelhjelm på. Han kan ikke låne min, for den er lyserød. Og lyserød er kun til piger.” Jeg sagde til hende, at alle farver er til alle mennesker. At man kan ha’ lige den farve på, som man har lyst til, og jeg var sikker på, at manden ville være rigtig flot med en lyserød cykelhjelm. Jasper stemte glad i med sin pludren, mens han sad i barnevognen – med en lilla frost-kasket på hovedet;) Og så gik vi ellers videre hjem til Holger, som straks skiftede tøj, da vi kom, fordi han ville have en kjole på ligesom Ane (ja, det lyder nærmest som om, jeg opdigter det til lejligheden, men den er god nok!)

img_0938

Men det er sgu lidt op ad bakke. For de ældre børn i børnehaven dyrker det der med drenge- og pigefarver ret meget. Eksempelvis spørger de altid “Hvad hedder hun?”, når jeg har Jasper med i børnehaven. Når jeg fortæller, at det er en dreng, kigger de vantro på mig og siger “Men hun har jo en lilla hue på??!”. Ja, det har ‘hun’ sørme da også;) Og jeg kan forsøge at forklare og præge Ane, men jeg kan jo ikke ‘frelse’ alle nabolagets unger fra de kønsnormative lænker. Men hold op, hvor jeg synes, det er tidligt, at det begynder!

Jeg er ikke af den holdning, at vi skal ud i at udviske kønnene fuldstændig eller operere med ‘hen’-begrebet. Jeg tænker personligt, at der er forskel på kønnene – og ikke kun en socialt konstrueret forskel, men også en biologisk. Men når det kommer til legetøj, tøj, farver mm, så står jeg altså af. Eller nærmere står på. Jeg står på mig pligt til at lære mine børn, at de er helt rigtige lige gyldigt hvilken farve, deres cykelhjelme har.

Det starter – naturligvis – med de voksne! Og jeg ser det igen og igen forskellige steder på de sociale medier. Fx havde én delt et billede af et par bukser med frugt på og spurgte, om man kunne bruge dem til en dreng. Langt størstedelen af kommentarerne lød “Nej.”. For alle ved da, at frugt er til piger. I hvert fald vandmelon. Og der var mange skiver vandmelon på de omtalte bukser. Havde der nu bare været lidt flere kiwier, så havde det været noget helt andet. Det siger jo sig selv!
Jeg svarede, at der var to bukseben, så jeg ville umiddelbart mene, at bukserne passede til tobenede børn. Havde man i stedet et barn med tre, skulle man nok se sig om efter nogen andre, eller selv justere dem lidt hjemme ved symaskinen.
“Kan man bruge dem til en dreng?” Man kan vel gøre lige præcis, som man har lyst til. Om det så er at give sin søn en lilla hue eller kjole på. Eller sminke sin datter som Spiderman. “Skal du være en pink Spiderman?” spurgte hende den søde, unge pige, som lavede ansigtsmaling på hende. Og Ane svarede prompte “Han er da rød!” Jeg behøver vist ikke give op helt endnu;)

img_6391

Ville jeg give Jasper en kjole på? Ja, hvis han bad om det. Hvilket han nok kommer til, for Ane har mange flotte kjoler, som han allerede nu ofte kaster sig frådende savlende over:) Ville jeg gøre det, også uden at han selv havde bedt om det? Højst sandsynligt ikke. Dobbeltmoralsk? Måske. Jeg kan egentlig ikke forklare, hvorfor jeg ikke ville gøre det, hvilket er en ret utilfredsstillende fornemmelse.

I morges da jeg afleverede Ane, mindede pædagogen mig om, at vi skal have en gave til pakkekalenderen med i morgen. Det havde jeg godt set på sedlen på døren – “Piger har en pigegave med, og drengene en drengegave”. Hvilket jeg naturligvis blev nødt til lige at kommentere med et glimt i øjet;) Pædagogen smilede skævt og gav mig ret, og tilføjede at det selvfølgelig først og fremmest handlede om, hvis nu man købte hårbøjler eller sådan noget. Pyha – jeg troede lige, at jeg skulle stikke hende en pakke Libresse med;)

 

Ps. Mens jeg skrev dette indlæg, legede Jasper med Olivers søde kæreste, Trine. Da jeg kom ind i stuen, så han sådan ud:

img_1505

Jagten på den perfIGte jul

Der findes mange virkelig gode julekalendere!

Der er de klassiske. Med A38, flaskeposter og risengrød. Eller dem med 44, tomater og slidte beklædningsgenstande.

Der er de gode, men glemte. Med linedanserinder, nedlagte sukkerfabrikker og gorillaer. Eller dem med skibe, papegøjer og duftfabrikanter.

Der er dem, der er blevet sendt for meget. Med foodprocessorer, propeller og kartoffelavlere. Eller dem med pølsevogne, prøveløsladelser og terrorgrupper.

Der er dem, der er blevet sendt for lidt. Med Putter, gas- og vandmestre og mystiske kældre. Eller dem med jagthytter, brødre og urinlugtende juletræer.

Og så er der, den allerbedste slags! Dem, vi endnu har tilgode. Med tykke mødre, høje hæle og røde læber. Med Royal Copenhagen, gyllespredere og lortebleer. Med virkelig mange præmier og virkelig plat humor. Med rigtig meget Lillemor og ligeså meget Fruen.

img_1436

 

Er I klar til d. 1/12? Det er vi;)

Kys, kærlighed og klask fra Lillemor og Fruen

 

 

Dødsfælder og dårlige nerver

img_1156

Jasper faldt ud af vores seng i går aftes. Jeg havde egentlig godt set den komme, for han er begyndt at vågne om natten og kravle rundt i sengen. Og på os. Så jeg havde sagt det højt – “En af de her dage falder han ud af sengen!”. Men Fyrsten, der jo er den voksne herhjemme, havde smidt dyner på gulvet de steder, der havde det største bullseye, så Jasper landede blødt, og mere skete der ikke.

Med Ane børnesikrede vi så godt vi nu kunne. 100% børnesikring ville kræve et adresseskift. Så kunne vi bo i et hus uden trappetrin og fliser og brændeovne. Børnesikret som ind i helvede og lige dele kedeligt. Og der ville skulle adopteres en ny mor. En mor, som ikke lider af dimse-syndrom og har vaser på gulvene og spejle og billeder i børnehøjde. Men vi kan godt li’ Palæet, og vi kan også godt li’ mig.

Så vi overlever i dødsfælden. Hvor faren lurer om hvert hjørne. Hvor vesttyske gulvvaser ligger på lur, og trappetrin truer med at rejse sig i otte meters højde.

Vi siger nej, vi rykker ting, og vi rykker børn. Og nogen gange kommer de til skade. Både børnene og tingene. Man skal passe på sine børn, selvfølgelig skal man det. Men man skal også lære dem at passe på sig selv. Hvis mor hele bærer en over det otte meter høje trin ud til gangen, så lærer de jo aldrig, at man skal være forsigtig der. Så flyver de ud over og satser på, at mor griber. Istedet øver vi. Og med ‘vi’ mener jeg, at ham den voksne øver, mens jeg står i baggrunden og råber “nej nej nej, pas nu på!”. Glimrende samarbejde!

Jeg er pisse dårlig til det. Og det er ikke blevet bedre anden gang, hvilket faktisk gør sig gældende med mange ting. Jeg overvejer at beklæde gulvet omkring sengen med madrasser og lave en sliske i gangen. I stedet flyder gulvet ovenpå med tæpper. Og Cash nyder, at jeg har lagt et håndklæde frem ved det faretruende trin i gangen, som han kan sove på. Tilbage er der kun at krydse fingre og håbe på, at Jasper kommer gennem kravlestadiet (og de vaklende første skridt, når den tid kommer) med tænderne og livet i behold. Mors nerver? Det er for sent!

Forresten #11

  • Er jeg netop nu ved at læse ‘Min usynlige søn’. En bog om sorg skrevet af en far, som mistede sin 6-årige søn til kræft. Av, altså:( Det er på en og samme tid det sørgeligste og smukkeste, jeg nogensinde har læst. Jeg lover at smide en anbefaling, når jeg er færdig.
  • Puttede Fyrsten Jasper i går aftes. Selvom jeg var hjemme. Han faldt i søvn til ‘Pianoman’ – uden babs! Fremtiden er lys og lovende:)
  • Er Ane syg. Sådan rigtigt med feber og det hele. Og jeg er slet ikke der, hvor jeg nyder, at hun gider ligge på mit bryst. Jeg vil bare ha’ min glade pige tilbage!!!
  • Var der en masse af jer, der anbefalede mig at give ‘Modern Family’ et skud, nu hvor jeg havde set ‘How I met your mother’ færdig. TAK! Jeg er kun en fem-seks afsnit inde, men er allerede fan:)
  • Var jeg til gengæld ikke så meget fan af slutningen på ‘How I met your mother’….. Øv! Er jeg mon ene om det?
  • Blev jeg i dag ringet op af en gut, som gerne ville købe en bog, jeg har til salg på dba. Vi aftalte, at han ku’ komme søndag. Jeg tilføjede, at jeg lige ville sende ham en sms, så han havde mit nummer og ku’ skrive, inden han kom. Altså mit nr., som han lige havde ringet op til….
  • Faldt jeg i går – igen – over en facebook-kommentar omkring amning, hvor personen mente, at det er sundhedsskadeligt, altså rent fysisk, hvis man ammer mere end 6 mdr. En eller anden, stik hende en flad et bryst!
  • Går blogland jo amok med gode shoppetips og rabatkoder i morgen i forbindelse med Black Friday. Jeg vil naturligvis gerne ha’ del i kagen og hive lidt affiliatekroner ind, ingen grund til at lyve der! Men for ikke at spamme jer med flere af den slags indlæg end højst nødvendigt, så laver jeg lige et afsnit inde under ‘Støt bloggen/rabatkoder‘, hvor jeg smider relevante tilbud ind. Så skal I alligevel shoppe i morgen, kan I evt. gøre det den vej, og skal I ikke, så kan jeg godt forstå jer;)
  • Kom jeg til at fornærme Lillemors kanelsnegle forleden. Hvorfor kan I se her – de er simpelthen så grimme! Men det var sgu lidt tarveligt af mig. Jeg mener, hun var jo så sød at bage mine kanelsnegle færdige i sidste uge, da vores ovn gik i stykker. Det var virkelig pænt af hende. De blev næsten ikke sorte. Næsten;)
img_0728
Tallerknen? Den får I en forklaring på i næste uge;)

Bloglands bedste #1

img_1259

Det er Black Friday i morgen, og vi ved alle, hvad det betyder – hele blogland svømmer over med gode tilbud og affiliate links i hobetal. Det kan sgu også godt være, at jeg hopper med på vognen. Det skal jeg slet ikke sige mig for god til!

Men ærligt, så savner jeg nogen gange ordene i blogland. De der indlæg, der efterlader en med andet og mere end en rabatkode til Boozt. Dem, der giver én følelsen af at være blevet klogere på noget eller nogen.

Engang for mange år siden skrev en læser til mig, at hun elskede mine indlæg uden billeder. Ikke fordi mine billeder var grimme (selvom det var de bestemt også!), men fordi jeg sjældent indsatte billeder i de teksttunge indlæg. Der var ikke et loppefund at flashe eller en krea-idé at dele. Der var bare mig. Mig og mine tanker. Det er de indlæg, jeg kan bedst kan lide at skrive. Eller måske nærmere dem, jeg ikke kan lade være med at skrive. Nogen gange kommer de i en lind strøm – andre gange er der længere imellem. For den slags indlæg kan og skal ikke forceres, de kommer, når de kommer.

Men jeg har det altså lidt på samme måde, som den læser, der skrev til mig. Jeg elsker teksttunge indlæg af den slags, hvor man virkelig kan mærke, at afsenderen har noget på hjerte, og hvor jeg sidder tilbage og føler mig beriget. Enten fordi jeg har lært noget nyt om et andet menneske eller en problematik, eller fordi jeg kan spejle mig selv i det, jeg har læst.

For lidt tid siden skrev jeg dette indlæg om at være træt. Jeg havde i en periode følt mig drænet og modløs. Jeg var fyldt op. Af vasketøj og regninger og snotnæser. Og mest af alt af altid at have ansvaret for noget. Og mest af alt for nogen. Men det var svært at sætte ord på. Måske fordi jeg ikke reelt havde luret, hvad det i grunden handlede om. Men især fordi jeg ikke ville lyde utaknemmelig eller forkælet, og især fordi jeg ikke ønskede at få det fremstillet som om, at jeg var træt af mine børn. Jeg ved ikke, om mine tanker kom rigtigt ud – om de gav mening.
Hvad jeg til gengæld ved er, at dette indlæg rammer lige ind i den følelse, jeg gik med. At Maj My helt præcist beskriver, hvordan jeg havde det. Og hun gør det så meget bedre, end jeg selv kunne ha’ gjort!

Maj My er en forholdsvis ny blogger, som jeg faldt over for lidt tid siden, da en veninde linkede til et af hendes indlæg på facebook. Og jeg er allerede fan. Af hendes skrivemåde og hendes livssyn. Faktisk bare af hende sådan generelt, tror jeg. Særligt elsker jeg hendes ‘Mød et menneske’-indlæg, fordi jeg som bekendt er en sucker for historiefortælling. Og det er som oftest de historier, som omhandler helt almindelige mennesker og er skrevet af helt almindelige mennesker, som jeg personligt synes er de allermest smukke og vedkommende.

Julegave-idéer til Fyrsten

Annonce // indlægget indeholder affiliate links.

Det er den tid. Julegaveindkøb.
Jeg både elsker og hader det. Der er intet bedre end at give dem, man holder af, den helt perfekte gave, men det kan fandme også være svært at finde netop det.

Fyrsten ønsker sig allermest en ny vinterjakke. Men den er han simpelthen nødt til selv at være med til at vælge. Det duer ikke rigtig som gave, når han ikke har et specifikt mærke eller model i tankerne. Så jeg må selv tænke kreativt, for manden mangler jo ingenting!

Og det hjælper ikke mig synderligt at hoppe ind på de andre bloggeres ‘Gaven til ham‘-indlæg. For de er ikke gift med en fyrste. De er gift med mænd, som øjensynligt enten går op hudpleje, tøj og flotte ure eller læser tykke biografier om fodboldspillere og politikere. Og så har de et helt andet gavebudget, end vi har. Jeg er altid ved at falde lidt bagover, når jeg ser, at nogen får en iPhone 7 eller et par Christian Loubohvaffornoget-sko. Mega fedt for dem – mega meget over budget for os!

Fyrsten er en simpel mand. Han vil bare gerne have nogle lune strømper og en god special-øl. Ja, eller en hindbærroulade og et blowjob;)

Nu har jeg fundet et par sager, som kunne være rigtig gode bud på en gave til min Fyrste. Den dyreste koster 300 kr. Så kan det være, jeg smider en hindbærroulade oveni;)

img_1198

Star Wars-gadgets, naturligvis. Fordi han er vild med Star Wars, og fordi de er lidt sjove:)
Alle tre ting er fra Coolstuff.dk. Stabelkruset kan danne tre forskellige figurer og findes her – de sorte krus skifter farve, når man hælder varme drikke i og findes her – og lamperne, som få i 6 forskellige versioner, findes her. Jeg er vild med Chewbacca og Yoda:)

img_1200

Lukas Grahams ‘Blue Album’ har Fyrsten allerede nu på cd i bilen, og den hører han en del. Det ville være sindssygt fedt også at have den på vinyl! Også for mig;)

img_1179

Sidst, men ikke mindst, kunne jeg (ja, helt seriøst!) godt overveje at klikke en af disse sweatre hjem under juletræet. De er simpelthen så grimme på den allerfedeste måde, og jeg kunne faktisk godt se Fyrsten med et rensdyr på maven:) Han er også pisse pæn i rød!

Smid endelig nogle gode idéer til manden, der har alt, hvis I lige ligger inde med et genialt forslag:)

Og Jess – hvis du læser med her: Hvad fanden laver du, altså?? Vi havde en aftale! Du LOVEDE, at du ikke ville læse med! Nu får du bare slet ikke noget. Og ps. Jeg smider snart et indlæg med mine ønsker. Dét må du gerne læse:) Og nej, jeg ønsker mig ikke olie til min symaskine eller lappegrej. Så det skal du ikke give mig. Igen….

 

 

 

 

 

Katkander og kuriosa

Annonce // indeholder et affiliate link.
Indlægget i sig selv er ikke reklame:)

Der var nogle stykker, der gerne ville se lidt flere glimt af Palæet, og jeg viser gerne frem:)
Er du ikke til Palæ Pompøs og anekdoter, er det altså nu, du skal hoppe videre!

Jeg har ikke noget fancy kamera (eller det har jeg faktisk, jeg kan bare ikke finde ud af at bruge det), så billedekvaliteten er desværre derefter:/

Først lidt tankespind!
Vi bor sindssygt rodet. Ikke forstået på den måde, at her roder (selvom der ofte også gør det), men på den måde, at jeg ikke som sådan har en stil. Jeg er ikke gennemført hvid og romantisk eller rå og industriel. Jeg kan bare godt li’ ting, der er pæne at kigge på, eller ting som har en særlig betydning. Sikkert ligesom mange andre. Der har været mange ting ind og ud af Palæet, for jeg elsker at rykke om og indrette på ny. De eneste to rum, der har haft den samme funktion gennem de 6 år vi har boet her, er køkken og stue. Når det er sagt, så er der mange ting, der aldrig er blevet skiftet ud og nok heller aldrig bliver det, netop fordi jeg er så skide sentimental og elsker historierne.

Når jeg siger “jeg” er det fordi, jeg langt hen ad vejen har frie hænder, når det kommer til indretningen af vores hjem. Ikke fordi Fyrsten ikke har en holdning, men slet og ret fordi det betyder mere for mig, end det gør for ham! Og det ser og anerkender han.
Jeg er redebygger. Det er vigtigt for mig, hvordan vi bor. Jeg bliver i godt humør, når jeg synes, at her er pænt og rart at være, og jeg kan bruge flere timer på at nusse rundt med ting. Men – her er jo kun rart at være, så længe vi begge er glade og tilfredse, hvorfor Fyrsten selvfølgelig også har noget at skulle have sagt. Det er blandt andet derfor, vi har bue og pile hængende i stuen;)

Og nu til billederne! I får kun et lille udpluk af Palæet. Førstesalen er ‘under ombygning’ – på 6. år. Anes legerum, som også er mit krearum, er Oliver rykket midlertidigt ind i, indtil han finder sig en lejlighed, og musikrummet, hvor vi har pladesamlingen og Fyrstens keyboard, er ligeså langsomt ved at blive tømt for de sager, som Fyrsten havde opmagasineret på sin gamle arbejdsplads. Så I får lidt udpluk fra spisestue, køkken og stue – de rum, vi bruger mest.

img_1055img_1052img_1051img_1050

 

Spisestuen fik vi lavet sidste vinter. Den var tidligere to rum, hvoraf det ene var Olivers værelse. Dét værelse har det bedste lys i hele huset, hvorfor vi valgte at vælte væggen. Det betyder, at vi nu har et værelse mindre, men til gengæld har vi en stor (efter Palæ Pompøs-standarder, ikke almindelige menneskers!) og lys spisestue. Og jeg elsker den!!! Her bor blandt andet min samling af skåle, som vist nok startede med en enkelt stribet skål for 10 år siden. Der er kommet et par stykker mere til siden da;) Det er også her, Fyrstens hjemmebyggede reol troner. Den indeholder alskens ting og sager og mine bøger. Og ja, jeg farvekoordinerer mine bøger. Jeg hørte engang en eller anden livstilsekspert i et tv-program udtale, at folk, der arrangerer deres bøger efter farve, faktisk ikke læser. De har bare bøgerne til pynt, eller som udtryk for at de er ‘belæste’. Det er ikke tilfældet her, kan jeg så tilføje. Et hurtigt slag på tasken, så har jeg, siden jeg var 14 år, i gennemsnit læst en bog om måneden. Jeg er glad for bøger! Jeg er til gengæld ikke altid så god til navne. Lige nu og her kan jeg for eksempel ikke huske, hvem der har skrevet ‘Hundehoved’ – til gengæld ved jeg, at den er blå. Derfor er mine bøger farvekoordinerede;)
På reolen bor også de to kander, som jeg omtalte i det tidligere indlæg – katkanden og uglekanden. Katkanden har jeg fået af min moster. Jeg forestiller mig, at hun tænkte, at den var tilpas mærkelig til at flytte ind her. Jeg er fuldstændig enig! Uglekanden købte jeg for en del år siden, da Nordisk Film solgte ud af deres rekvisitter. Sidste sommer sad Ane på Vejlø og så “Otto er et næsehorn”, og der stod uglen sørme! I Toppers køkken, fyldt med køkkenredskaber.

img_1054img_1048img_1091

I vores køkken bor den overdimensionerede sætterkasse, bedre kendt som reolEN. Den kommer fra en gammel købmandshandel, og min mosters kæreste måtte kravle over bunker af affald og skrammel for at komme den gamle reol til undsætning. Den er helt perfekt til opbevaring af alle mine kopper og dåser. De nederste hylder er, ligesom i spisestuen, gjort børnevenlige.

De to Lorry-plakater fik vi af min veninde, Laura, i indflytningsgave, da vi købte Palæet. Jeg er vild med motiverne og farverne!
I den modsatte ende af køkkenet har vi stænger på væggen med kroge til køkkengrej mm. Her ses en lille snert af Fyrste i form af Darth Vader ur og R2D2-salt og peber-sæt. Begge dele er købt på Coolstuff.dk (affiliate link), som har ret mange fede Star Wars ting. Og da jeg lige nu hoppede ind for at tjekke udvalget, opstod et helt nyt behov – et Lionel Richie-krus! Det er simpelthen nødt til at blive mit krus nr. 40!

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor vi ikke har overskabe. Og ind imellem kommer kommentaren “Godt, det ikke er mig, der skal gøre rent her!”. Særligt når folk ser de mange åbne hylder i både køkken og spisestue. Forståeligt. For jo, det samler da pisse meget støv. Sagen er bare, at jeg er allergisk overfor overskabe. Noget med eksem og kløe. Støv, derimod, det har jeg det helt fint med;) Og jeg vil langt hellere støve af på daglig basis, end jeg vil have et hjem, som jeg ikke trives i:)

img_1095

I stuen hænger Fyrstens koloenorme stamtræ. Det går helt tilbage til 1700. I hjørnet over lænestolen hænger dets ‘lillesøster’, som starter i 1442. Over stamtræet hænger bue og pil-sæt fra Fyrstens farfar. Gad vide om vi bryder nogen våbenlove med det?!;)

Jeg elsker vores hjem! Også selvom det er skørt, gakket og skævt. For det er vi også. Jeg ville til tider ønske, at her var mere stilrent og enkelt, men hold kæft hvor ville jeg dog kede mig!

Jeg må for god ordens skyld tilføje, at jeg lige havde ryddet op, da jeg tog billederne. Gynækologiske undersøgelser, I ved;)

 

Fruen, der ville vide, hvem der havde lagt en lort på hendes strømpebukser

Dette er en fortælling om et helt særligt hattrick. Et lorte-hattrick!

Den starter en helt almindelig torsdag. Jasper sover i sin barnevogn, Ane står ved siden af og spejder efter toget, mens jeg roder rundt i tasken under barnevognen for at finde mit rejsekort. Da vi sidder godt og varmt i toget, ser jeg det: en gullig stribe udefinerbart snask på mit højre strømpebuksebeklædte ben. Jeg tænker, det er banan. Eller snot. Måske lidt opkast. Tre meget mulige bud. Jeg kunne bare ha’ tørret det væk med en vådserviet. Men det gør jeg ikke. Jeg kører fingeren igennem snasket og lugter til det. Fordi jeg af natur er et nysgerrigt væsen. Et nysgerrigt væsen, som altså nu har hundelort på fingrene…. Fordi nogen mennesker ikke samler deres hundes efterladenskaber op på gaden, hvorfor andre drøner over dem med deres barnevogn, som de så senere gnubber sig op ad.
Lort vs. Elisabeth: 1-0.

Fredag. En dag som umiddelbart tegnede til at blive helt fri for lort andre steder end de dertil indrettede faciliteter. Lillemor kommer forbi for at hente noget, og vi står og sludrer i køkkenet, da Jasper numser sig forbi. Hans bluse kravler  op og afslører et velkendt, gult mønster på ryggen af hans body. Jeg troede, at den tid var ovre. Jeg tog fejl. Jeg prøver at være helt cool omkring det. Tina har jo selv to børn og kender situationen. Så jeg sludrer videre med barnet og lortet på armen, og jeg sludrer videre, mens jeg prøver at vikle tøjet af ham. Jeg kan ikke lige huske, hvad der er smartest. Skal bodyen over hovedet, ellers krænges ned over maven? Det går ikke så cool og elegant som håbet. Og nogenlunde samtidig med, at Lillemor vælge at forlade den synkende lorteskude, får jeg endelig tøjet af ham, og kan konstatere, at der nu både er lort på hans tøj, mit tøj, hans lår og mine bare arme.
Lort vs. Elisabeth: 2-0.

Lørdag. Jeg vågner op uden at skænke lort en tanke. For man bliver da ikke smurt ind i lort tre dage i træk, vel?! VEL??!!??! Klip til Elisabeth i overtræksbukser, som fejer bladen i haven. Det er Fyrstens overtræksbukser, så de er ret meget for store. Det gør ingenting, jeg hiver bare lidt op i dem sådan ret meget og hele tiden. Det er lidt koldt på benene, når de får trukket mine egne bukser med op. Så jeg bukker mig ned for at hive strømperne godt op og de inderste bukser ned. Og der sidder den. Den lort, som jeg har smattet hele vejen op ad min sko, og efterfølgende har hevet op ad mit skinneben, hver gang jeg har halet op i overtræksbukserne. Der er nu lort på sko, overtræksbukser, strømper, bukser, vante OG ben.
Lort vs. Elisabeth: 3-0.

Og så er det, jeg tænker…. Sker den slags lort kun for mig???!

 

img_1062

Nissedrillerier

img_0989

Så er der planlagt nissedrillerier til alle dagene fra 1. til 24. december!

Sidste år var nissen pænt kedelig (læs: træt og højgravid!), så nu skal der tages revanche! Først og fremmest med Palæ Nissebo, som kommer til at danne rammen om den daglige pakkekalender, men altså nu også med 47 planlagte nissedrillerier – en til om morgenen og en til eftermiddag/aften. Og de er planlagt på forhånd, fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke gider opfinde den dybe tallerken hver dag i december, så vi ville bare ende med blå mælk på havregrynene hver morgen. De er desuden forholdsvis simple og kræver ikke det vilde forbrug af materialer.

Nu får I hele listen, hvis I selv mangler lidt inspiration til drillerier:)

1/12: pyntet ladcykel (jeg tænker at laminere en røvfuld julehjerter mm. Har man ikke en maskine til det, kan man stryge lamineringslommerne) og farvet mælk til aftensmad
2/12: klippe tæerne af strømperne og ris og rosiner i posen i stedet for fredagsslik
3/12: gåde/opgave hvor gaven skulle ligge (fx. “Din gave er gemt af en drillenisse, og ligger nu hvor du plejer at tisse”) og pebernødder i glassene til aftensmaden
4/12: har vendt spisebordet om og pebernødder i hovedpuden, når vi skal sove
5/12: gran i flyverdragten og har gemt alle dynerne
6/12: gavebånd i alle døråbninger og legetøjsdyr i mælken til aftensmaden
7/12: der hænger bamser i alle lamperne og grøn risengrød til aftensmad
8/12: nissehuer på billederne (med rødt tape eller papir) og gavebånd om sengen, når vi skal i seng
9/12: pebernødder i støvlerne og remoulade i tandpastatuben
10/12: gåde i stedet for gave og cola i mælkekartonen
11/12: har tegnet på spejlene og pebernødder/mandariner i gryden i stedet for kartofler/ris/pasta
12/12: pebernødder i lommerne på overtøjet og  dynerne hænger ned fra loftsbjælkerne
13/12: legetøj i køleskabet og kogler i badekarret
14/12: overtøj i ovnen og ketchup i tandpastatuben
15/12: fjernsynet pakket ind i gavepapir og Anes seng vendt på højkant
16/12: gavebånd i trappeopgangen og hoppevand til aftensmaden (mor og far hopper, hver gang de drikker)
17/12: morgenbollerne er bitte små og bordet til aftensmaden er dækket med bunden i vejret på tallerkner og glas
18/12: gåde i stedet for gave og ris i mælken til aftensmaden
19/12: et spor af pebernødder fra nissehus til gave og mælken er skrumpet (klip af mælkekartonet)
20/12: bamser om spisebordet (kager mm på bordet) og farvet vand til aftensmad
21/12: toiletpapir på juletræet, mælken er vokset (tape flere mælkekartoner sammen)
22/12: strømper på alting (lamperne, planterne mm) og Anes seng fuld af bamser
23/12 skøre ting på juletræet (piskeris, underbukser mm) og der er taget en bid af alle stykkerne i posen med fredagsslik
24/12: alle bamser og dukker sidder i ring om juletræet om morgenen. Om aftenen holder nissen fri – han har stået i køkkenet hele dagen;)

God drillelyst:)