Forresten #9

  • Greb det lidt om sig, det der med at opsætte nyt vasketøjssystem. Det blev til en større oprydning i vaskerummet, som også fungerer som viktualierum, så nu er sovsene sat i alfabetisk orden;)
  • Er jeg stadig ikke helt sikker på, om ‘Krydret bearnaise’ bør stå under ‘K’ eller ‘B’, så den skifter plads lidt afhængig af min dagsform.
  • Er jeg stor modstander af vintertid! Det er ALDRIG okay at skulle op før kl. 5!
  • Er jeg begyndt at mistænke pladsanvisningen for at starte dagen med at rafle om reglerne…. I løbet af i dag eller i morgen skulle gerne finde ud af, om de har slået nogle 6’ere i mit favør.
  • Kommer jeg netop nu i tanke om, at der engang fandtes et supermarked, der hed ‘Favør’. Er jeg den eneste, der er så gammel, at jeg kan huske det?
  • Synger ‘How I met your mother’ på sidste vers, hvilket gør mig lidt vemodig. Har I nogle gode bud på Netflix-serier, som er relativt uforpligtende og med forholdsvis korte afsnit, så råb endelig højt!
  • Har vi verdens mærkeligste teenager, som ikke har holdt én dag fri, siden han kom hjem fra Spanien. Han har gang i noget med noget krypto-valuta (don’t ask!), og så er han vist også ved at udvikle en app og starte et firma. OG han vasker sit eget tøj. MEGET mærkelig teenager!
  • Er jeg fuldstændig pjattet med Preben;) Hvis I ikke kender ham, kan I læse med her og her. Og jeg kender jo Tinne, som Preben har til huse i, og kan fortælle at han er the real thing!
  • Er jeg simpelthen så glad for at se, at nogen af jer benytter de links, jeg har smidt ind under ‘Støt bloggen‘! Virkelig glad! TAK:)
  • Får jeg fire veninder, herunder Preben;), og deres børn til sleepover på lørdag, og jeg glæder mig fuldstændig vanvittigt. En af dem – altså veninderne, ikke børnene – har været ude og købe en pyjamas særligt til formålet. Det er fandme dedikeret på den allerfineste måde:)
  • Skal Fyrsten på kanotur på lørdag. Kanotur. I november. Jeg forstår det ikke!

img_0528

0 kommentarer til “Forresten #9”

  1. Først – jeg er imponeret over sovsesamlingen. Knorr burde sponsorere dig.
    To – vintertid er jo den ‘rigtige’ tid. Sommertid er bare et onsvagt påfund. Jeg er helt enig i, at det her med at skifte tid skulle afskaffes. Men lad os bare beholde ‘vinter’-tid.

  2. Jeg er enig med Cille i, at vi bare skal afskaffe det pjat med at stille om på tiden to gange om året – det giver så meget turbulens. Hvis jeg kunne bestemme, havde vi normaltid hele året – i perioderne med sommertid, kan jeg tydeligt mærke, at uret og mit indre ur ikke er i sync.

      1. Præcis! FÅRKING tidsskifte! Jeg har altid synes det var lidt sjovt. Men nu har jeg et barn. Som ikke bare er en lille bitte baby, der bare sover. Men et større barn med rytme. Og som lige var begyndt at sove til 6.30, nogle gange mere. Og nu står hun igen op kl. 5. Så jeg regner med at vi har fundet en ny go’ rytme om en 5 måneders tid. Og så skifter de igen.😐

  3. Jeg er altså også ret så pjattet med Preben! Føler næsten jeg kender ham, måske fordi jeg selv indeholder en bedstemor, der er ca lige så glad for sin plaid og sur på verden som Prebs ❤

  4. Haha – imponeret over at oprydningen indebærer alfabetisk rækkefølge af sovsene 😊
    God uforpligtende tv serie er modern family- man skal lige i gang- Så er den kanon.

    1. Altså min bøger står i farveorden, fordi jeg husker dem bedst i farver på omslaget, men den går ikke rigtig med Knoor;)
      Tak for tippet!

  5. Jeg vil også sige Modern Family, som er helt perfekt på dage, hvor man ikke lige gider koncentrere sig supermeget 😉

    Og så vil jeg lige benytte min første kommentar til takke for en fantastisk blog – som 20-årig au pair i New Zealand og altså et helt andet sted i livet (og dog ikke i hht. at være sammen med søde børn), så nyder jeg virkelig at læse med – og hvilken livsbekræftende familie, du har! 🙂

  6. Krydrer bearnaise skal helt sikkert stå under B. For den almindelige bearnaise hedder jo i princippet også ‘sauce bearnaise’, men står stadig under B 😉 Og så må det da absolut være nemmere at huske?.. Jeg er forresten helt vild med ideen! Og at I rent faktisk har plads til at stille dem sådan. Mine 10-15 pakker Knorr er bare smidt i en kasse oven på skabet…

    Har desværre ingen ideer til serier. Jeg ser Friends for tiden… For 5-6 gang. Men er stadig ulykkelig over at den snart er slut. Igen. :’-(

    1. Vi har til gengæld minimalt med skabsplads i køkkenet, fordi jeg er allergisk overfor overskabe – derfor de bor i vaskerummet;)
      Åh, sådan har jeg det, hver gang jeg er ved at være færdig med Harry Potter!

  7. Jeg kan også godt huske Favør. Ser handlede vi nemlig altid om fredagen, og så købte jeg en pose Hedekys til fredagsslik. Af og til kunne jeg også lokke lidt Billy-pølse fra slagteren ud af min mor 😉
    Serier… Har du set Modern Family? Den er også sjov (sagt af en af de absolut største HIMYM-fans)

    1. Det lyder bare til, at den er svært vanedannende?! Jeg skal gerne kunne nøjes med at se et enkelt afsnit ad gangen, ellers ender jeg jo med at sidde oppe hele natten;)

      1. Det er der også en vis risiko for. Jeg ser den kun sammen med min kæreste. Der er tit én der er fornuftigt og siger “Så!” inden det går galt, men det er al søvnmanglen værd!

  8. Jeg er også gammel nok til at huske Favør. “Hvem tør – Favør gør!” Fantastisk slogan! 🙂 Jeg husker også OBS! som en virkelig god butik.. 🙂

      1. OBS blev til kvickly ekstra.

        Jeg husker også favør – er 33 år.
        Min mor arbejdede på et kontor oven pp en.

        Jeg husker og Tricka supermarkedet.

      2. OBS blev til kvickly ekstra.

        Jeg husker også favør – er 33 år.
        Min mor arbejdede på et kontor oven pp en.

        Jeg husker og Tric supermarkedet.

  9. Jeg er 40, så jeg husker også Favør 😉
    Modern Family!!
    Preben og hans “Lakrids”pibe er FANTASTISK….min hedder Åge

  10. Du har virkelig meget sauce!!!!!!

    Det bliver så hyggeligt og dejligt og varmt i hjertet på lørdag<3
    Både Rihm og jeg pakker også pyjamasserne:-)

  11. Hmm, den der krydrede bearnaise, er den go’? Har overvejet den tit, for deres almindelige bearnaise er en af mine guilty pleasures.
    Preben, er det ikke ham, Sneglcille bliver til, når hun har drukket snaps?

    1. Der er lidt mere, men egentlig også kun lidt, smag end i den almindelige;)
      Nu måtte jeg lige ind og Google – Sneglcilles Preben lyder svært underholdende:):) Men nej, denne Preben bor i min veninde, Tinne, og lever på kippers, sylte og bridgeblanding i stedet for snaps;)

      1. Måske er det den samme Preben! Han bor til dagligt inde i Tinne og elsker blommer i Madeira og hader Twitter. Men selv sure, gamle mænd skal slå sig løs ind i mellem og så flytter han over i Sneglecille og får hende til at drikke snaps (også ret gammelmandsagtigt) og te sig som en stodder. Det er næsten synd for ham, at sneglen er gravid, så er der nul julefrokoster til Prebber i år.😞

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.