Kærlighed til kopper

Jeg har to x to ens kopper. To musselmalede, som jeg fik i 30 års fødselsdagsgave, og to blå blomst, som var min mormors yndlingskopper, og som jeg arvede. Derudover har jeg 35 andre kopper, som alle er forskellige. Jeg har aldrig ejet et stel, og jeg har altid haft forskellige kopper, tallerkener, glas mm. Og jeg tør godt garantere, at det aldrig vil ændre sig.

På den ene side handler det der med kopperne om, at jeg synes, der findes så mange smukke kopper. Så hvorfor købe 10 ens, når man kan få 39 gange blandet skønhed? Dernæst er mine kopper, lige såvel som mange andre af mine ejendele, fuld af kærlighed og minder. Ja ja, kopperne med de smukke blå blomster er virkelig flotte, men jeg elsker dem, fordi de er fra min mormor. Ligesom jeg er særligt glad for den kop, som jeg selv malede på en hyggelig eftermiddag med mine veninder, og den kop, som en pige, jeg kender gennem Instagram, sendte på Anes fødselsdag.

Min mor sagde engang til mig, at der ikke var snerten af rød tråd i vores hjem. Og hun tilføjede, at en gåtur i vores hjem gav hende følelsen af, at tingene ikke var valgt udfra, om de passede ind eller havde et særligt mærke, men om vi kunne li’ dem. Det gjorde mig glad og stolt. For det er præcis sådan jeg helst vil bo. Omgivet af ting, som jeg bliver glad af at kigge på. Også selvom de muligvis overhovedet ikke passer sammen!

For mig er det dét, der definerer et personligt hjem. Om det så er smagfuldt i andres øjne, er egentlig sagen uvedkommende i og med, at det jo nu engang er mig, der bor her;)

Selvfølgelig lader jeg mig også inspirere af tidens trends, bevidst og ubevidst. Dengang moden skiftede til bukser med smalle ben, var jeg ved at dø ved tanken. For hvordan fanden skulle jeg nu gøre med skoene? Skulle bukserne krænges ud over, eller hvordan? Jeg forsøgte krampagtigt at holde fast i mine bredbenede bukser, men små feer flyttede ind i mit klædeskab med nål og tråd, og en morgen havde alle mine bukser smalle ben.
Jeg tror, det er noget nær uundgåeligt ikke at blive påvirket af medierne og de flotte, polerede billeder. Og man ændrer sig naturligvis med årene. Man får øjnene op for nye ting i takt med at man vokser fra nogle andre. Vi er pt på vores tredje sofa på seks år, og spisebordssituationen er vist den samme. Men den allerførste dåse jeg nogensinde købte, den er stadig hos mig på 18. år.

Det er ikke sådan, at jeg kun ejer ting, som er klinket, skåret og arvet. Jeg ejer for eksempel en Kähler-vase, som så mange andre. Fordi jeg synes, den er flot. Og fordi den står så fint sammen med den lille vase, som min moster lavede på aftenskole for 25 år siden. Folk må for min skyld bo præcis som de vil, men når jeg scroller igennem Instagram, tænker jeg nogen gange på, om de andres mostre ikke også engang har lavet en vase? Og om deres bedsteforældre ikke havde fine kopper? Det handler måske bare om, at ikke alle andre tillægger materielle ting den samme værdi, som jeg gør. At de ikke har behov for, at deres hjem fortæller en historie på samme måde som mig.

For jeg elsker historierne. Om det blå skab, som Anes oldemor købte fra sin gamle skole. Det skab, som spanskrøret boede i. Og så malede hun det, så det passede til de andre møbler i sommerhuset. Og historien om toppen fra en gammel cigaretautomat. Som min mormor hårdnakket påstod kom fra en kondomautomat. Måske havde hun ret, måske ikke. Men historien bor i min spisestue, og det elsker jeg.

Og jeg er vild med, når jeg selv træder ind i et hjem, som fortæller en historie. Det behøver ikke være gennem arvegods og loppesager, det kan sagtens være med kubusstager eller Ikea-kopper. Det behøver ikke være en historie-historie. Bare det fortæller mig noget om de mennesker, der bor der. Andet end at de følger de samme Instagram-profiler;)

Mit hjem bliver aldrig Bo Bedre-materiale. Men man bor virkelig godt her! Og hvem ved, måske jeg en eller anden dag får brug for 21 prikkede, stribede og blomstrede skåle eller en kande, der er formet som en kat. Eller en som en ugle. Og hvis ikke, så har det gjort mig virkelig glad at kigge på dem! Det er også en uhyre vigtig funktion;)
(Uglekanden er forresten med i den originale filmatisering af ‘Otto er et næsehorn’ – den historie kan jeg også ret godt li’:))

img_0206

img_0203 img_0204

0 kommentarer til “Kærlighed til kopper”

      1. Ja, tak flere billeder. Jeg har samlet på krus som souvenier gennem de sidste 30 år. Elsker at tænke på de steder når vores 30 forskellige kopper og krus pryder bordet. Og så kan gæster få historien udvælgeg sig deres yndling og ikke mindst huske hvilken en de drikker af 😉
        Og jeg er så træt af de der bo bedre hjem, man kan jo ikke se hvem der bor der. Hvor er deres børn og deres interesser. Det virker så koldt og perfekt på mig.

  1. Skønt at støde på en, der har det ligesom mig med kopper. Jeg synes nemlig også, at der er så mange pæne, at jeg er nødt til at have bare en enkelt af hver. I det hele taget et rigtig dejligt indlæg 🙂

  2. Jeg tror netop, at Kähler-folket tillægger ting materiel værdi… Jeg mener, hvorfor ellers give SÅ mange penge for vaser/kopper osv?
    Jeg sætter mig lige mellem to stole, for selvom jeg elsker din stil, og ville føle mig rigtig godt tilpas i dit fine hjem, så har jeg det bedst med at have et stel til 12 (også selvom jeg aldrig får gæster herude på landet ;)), og det skal helst stå snorlige på bordet. Men at give 600 for en royal kop med maling på, ville jeg aldrig gøre.

    Nå, men det siger vel også et eller andet? ;D

    1. Ja, det har du selvfølgelig ret i:) Jeg elsker de forskellige kopper og tallerkner – så kan folk selv vælge den, de synes er pænest:)
      Det er jo også en fuldstændig vanvittig pris!

  3. Åh hvor jeg kender det, elsker ting med lidt historie (men også nye ting), så jeg har heller ikke ens kopper, og også kun forskellige gamle vinglas, bare fordi de er smukke.

    1. Jeg kan også godt li’ nye ting – bare de er pæne, og gerne skøre eller farverige;) Vi kører også med forskellige, gamle vinglas. Engang drak vi vin af nogle farvede glaslysestager fra Føtex – fordi de var pæne!

  4. Har det på samme måde, men folk forstår ikke, når jeg dækker op med mine dejlige forskelligheder, de tror det er fordi jeg IKKE ejer et helt stel og synes jeg er en stakkel, de Derfor forærer en pakke hvide ENS tallerkener fra Ikea eller 8 hvide krus!

  5. TAK for det her indlæg! Du er et forbillede. Gas VIRKELIG godt bi i Palæet. Gerne flere billeder, ja 🙂 Og er helt med på forskellige kopper og ting med historie/jeg bliver glad af at kigge på 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.