En ode til Maria

Jeg var 14 og beruset i solbærvodka,
hun kom hen, og hun sagde: “Hej:)
Hvis din mor vil ha’, du skal tidligt hjem,
ka’ du bare sige, du sover hos mig!”

Nu har jeg kendt hende mere end mit halve liv,
og jeg slipper hende ikke igen.
For man skal holde krampagtigt godt fast,
når man får så fantastisk en ven.

Hun er en af de dejligste, jeg kender.
Og jeg kender ikke så få!
Men ingen er helt som hende her,
det kan flere skrive under på.

Hendes hår er stort og bølget
og rødt som en brændende ild,
en skarp kontrast til hendes rolige sind,
for hun er nærværende, åben og mild.

Ukuelig optimist og evigglad
og hun giver de varmeste knus,
som kan mærkes helt ned i lilletåen
og fylder én med kærlighedsbrus.

Og når hun hører mig mugge flere måneder i streg en lille, bitte smule,
fordi Fyrsten sløjfer mors dag,
så køber hun bare en gave til mig
“For det skal en mor sgu da ha’!”

Hun er også lidt skør, må man sige,
med særheder som ingen anden.
Eksempelvis arrangeres hendes bogreol udfra,
om forfatterne ville ku’ li’ hinanden;)

I dag er det hendes fødselsdag,
og jeg har skam forsøgt at ringe,
men når linjen er optaget gang på gang,
så må man en ode bringe.

Så min elskede Maria – tillykke med dagen!
I morgen da fejrer vi dig.
Og hvis Michael vil ha’, du skal tidligt hjem,
kan du bare sige, du sover hos mig;)

img_0941

0 kommentarer til “En ode til Maria”

  1. Skøn ode!
    Og hvor er det med bøgerne fedt. Sådan vil jeg også sortere mine bøger, og så tror jeg, at børnenes bøger må have en omgang ud fra hovedpersonerne. Mon ikke Mimbo Jimbo og Peter Pedal kunne stå sammen. Og så med Pippi på den anden side af Peter Pedal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.