Fruen, der ville vide, hvem der havde lagt en lort på hendes strømpebukser

Dette er en fortælling om et helt særligt hattrick. Et lorte-hattrick!

Den starter en helt almindelig torsdag. Jasper sover i sin barnevogn, Ane står ved siden af og spejder efter toget, mens jeg roder rundt i tasken under barnevognen for at finde mit rejsekort. Da vi sidder godt og varmt i toget, ser jeg det: en gullig stribe udefinerbart snask på mit højre strømpebuksebeklædte ben. Jeg tænker, det er banan. Eller snot. Måske lidt opkast. Tre meget mulige bud. Jeg kunne bare ha’ tørret det væk med en vådserviet. Men det gør jeg ikke. Jeg kører fingeren igennem snasket og lugter til det. Fordi jeg af natur er et nysgerrigt væsen. Et nysgerrigt væsen, som altså nu har hundelort på fingrene…. Fordi nogen mennesker ikke samler deres hundes efterladenskaber op på gaden, hvorfor andre drøner over dem med deres barnevogn, som de så senere gnubber sig op ad.
Lort vs. Elisabeth: 1-0.

Fredag. En dag som umiddelbart tegnede til at blive helt fri for lort andre steder end de dertil indrettede faciliteter. Lillemor kommer forbi for at hente noget, og vi står og sludrer i køkkenet, da Jasper numser sig forbi. Hans bluse kravler  op og afslører et velkendt, gult mønster på ryggen af hans body. Jeg troede, at den tid var ovre. Jeg tog fejl. Jeg prøver at være helt cool omkring det. Tina har jo selv to børn og kender situationen. Så jeg sludrer videre med barnet og lortet på armen, og jeg sludrer videre, mens jeg prøver at vikle tøjet af ham. Jeg kan ikke lige huske, hvad der er smartest. Skal bodyen over hovedet, ellers krænges ned over maven? Det går ikke så cool og elegant som håbet. Og nogenlunde samtidig med, at Lillemor vælge at forlade den synkende lorteskude, får jeg endelig tøjet af ham, og kan konstatere, at der nu både er lort på hans tøj, mit tøj, hans lår og mine bare arme.
Lort vs. Elisabeth: 2-0.

Lørdag. Jeg vågner op uden at skænke lort en tanke. For man bliver da ikke smurt ind i lort tre dage i træk, vel?! VEL??!!??! Klip til Elisabeth i overtræksbukser, som fejer bladen i haven. Det er Fyrstens overtræksbukser, så de er ret meget for store. Det gør ingenting, jeg hiver bare lidt op i dem sådan ret meget og hele tiden. Det er lidt koldt på benene, når de får trukket mine egne bukser med op. Så jeg bukker mig ned for at hive strømperne godt op og de inderste bukser ned. Og der sidder den. Den lort, som jeg har smattet hele vejen op ad min sko, og efterfølgende har hevet op ad mit skinneben, hver gang jeg har halet op i overtræksbukserne. Der er nu lort på sko, overtræksbukser, strømper, bukser, vante OG ben.
Lort vs. Elisabeth: 3-0.

Og så er det, jeg tænker…. Sker den slags lort kun for mig???!

 

img_1062

0 kommentarer til “Fruen, der ville vide, hvem der havde lagt en lort på hendes strømpebukser”

  1. Jeg er både blevet skidt direkte i kavalergangen, fået tværet lort ud på gulvtæppe, seng, sengetøj, mig og baby (sådan går det når baby tager en lorteble af og mor sover) og sat hånden i en babylort i en swimmingpool. Jeg forstår dig!

  2. Vores søn er endelig blevet renlig, 4½ gammel. Jeg nåede sådan omtrent lige at sige til min mand at nu skulle jeg FANME ikke rode med mere lort i mit liv! Og så var det, at vores lille nye kattekilling fik tyndskid. Seriøst tyndskid!!! Vi taler alle spisestuestolene, gulvtæppet, sofa, min håndtaske og NED AF VÆGGEN!!! -Hvordan det så lige kan lade sig gøre for en ca. 2 centimeter høj kat!!!

    1. Åh nej, altså!!!! Vi fik ny hund, mens jeg stadig boede hjemme. I en periode rykkede min søster, hendes kæreste og deres nyfødte søn ind. En dag da jeg kom hjem fra skole, havde hvalpen tømt blespanden. I hele hytten. Jeg lukkede døren og lod som om, at jeg ikke havde været hjemme;)

  3. Det var mig, der gjorde det. Jeg gjorde det, da jeg havde læst, hvilken fed december, din datter får med nissesjov. Så blevjeg lige lidt knotten over at skulle leve op til det.
    Nej, spøg til side. Jeg har bare snuppet nogle af dine ideer til nissesjov i december:-)

  4. Haha! Lorte historier er altid så sjove! Giver mig lyst til at fortælle en lille anekdote fra de nybagte forældres liv:
    Nybagte far er temmelig usikker på alt der har med baby at gøre, men dog alligevel stolt og prøver sig derfor frem. For kort tid siden stod mor i køkkenet mens baby og far var sendt på badeværelset for at tage et bad. Kort efter kalder far med en lette panisk stemme “kan du da ikke høre jeg kalder?!” Mor løber ud på badeværelset. Her ligger baby glad og tilfreds. Far står og ser lette opgivende ud – “jeg har kaldt og kaldt! Der er lort over alt!” Baby havde skidt godt og grundigt i badekaret. En situation der tydeligt var for uoverskuelig for far.
    Efterfølgende var far noget nedtrykt over hans fiasko.
    Igår skete det så. Mor skulle have baby i bad. Mens badekaret bliver fyldt hygger baby på puslepuden. En prut høres. Det gør der så tit, så ingen alarm der. Mor kigger på baby – lort o-v-e-r-a-L-t!!! Mor kalder på far. Hjæææææælp.
    Efter følgende var far meget lettet over sådan en situation også kunne ske for mor.
    Hurra for lort.

  5. En dag ved lejlighed skal jeg fortælle dig om den gang jeg sked på min kærestes badeværelses gulv, da vi var relativt nye kærester. Ret skal være ret, jeg var ret syg… men Fuck det er sjovt nu!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.