Sidste år ved denne tid

Sidste år ved denne tid (ja, nu har jeg så Sanne Salomonsen på hjernen resten af dagen!) var jeg gået 9 dage over tid. Jeg mindes, at jeg var utålmodig, men det skyldtes mest af alt frygten for at gå så meget over tid, at en hjemmefødsel ikke længere ville være en mulighed. Jeg var selvfølgelig forberedt på, at det kunne ske lige meget hvad, at jeg måtte på sygehuset. Men i og med, at jeg vidste, præcis hvornår baby var lavet, ville det ha’ ærgret mig meget, hvis et par dages overtid skulle gøre udfaldet, for min termin regnet udfra inseminationen lå tre dage senere end scanningsterminen.

Vi var forberedte på både hjemmefødsel og hospitalsfødsel. Fødekarret var indkøbt og hospitalstasken var pakket. Vi var ikke forberedte på et akut kejsersnit! Det havde virkelig slet ikke strejfet mine tanker, at det kunne ende med det. Af en eller anden uforklarlig grund, for jeg lever jo ikke under en sten – jeg vidste jo godt, at sådan noget kunne ske. Jeg troede bare ikke, det kunne ske for mig;) MEN det skete for mig, og det endte godt og fint og lykkeligt alt sammen:)

Kønnet var vi ikke forberedte på. Jeg havde i de første mange måneder af graviditeten været overbevist om, at det var en pige. For det var det, jeg kendte til, at være mor til en datter. Men små to måneder før termin begyndte Fyrsten pludselig at omtale maven som “han”. Hvilket irriterede mig grænseløst. For vi vidste det jo ikke. Men Fyrsten var urokkelig. For han vidste det godt, sagde han.

Sidste år ved denne tid trak jeg en nederdel op over min store mave og malede læberne røde. Dagen før havde jeg fået en omgang akupunktur, som dog ikke umiddelbart havde sat gang i noget. Det blev bekræftet af den jordemoder, som på nytårsaftensdag lige tjekkede op på en lidt stille baby, der havde det helt fint og ikke viste tegn på at forlade sin midlertidige bolig foreløbig. Så vi tog hjem og pustede serpentiner og iførte os skøre hatte.

Nu er det nytår igen. Og vi får besøg af det samme vennepar, som vi havde sidste år. Det samme vennepar, som sidste år trak på smilebåndet og sagde “Ja ja, den er go’ med dig!”, da jeg forsøgte bortforklare de tiltagende jag i maven, mens jeg langede kylling på racletten. “Det er plukkeveer.”, sagde jeg. For gennem hele min graviditet havde jeg fået at vide, at når man fik veer, var man ikke i tvivl. Og jeg var altså i tvivl. Indtil to timer senere, hvor jeg stønnede mig igennem et farvel til Ane og ringede til min søster og beklagede, at jeg vist nok var kommet til at fucke hendes nytårsplaner lidt op. Den søde jordemoder, Louise, endte vist også med en lidt anderledes aften end vanligt, da hun fik lov at høre rådhusklokkernes bimlen, mens hun havde den ene hånd oppe i mig. Undskyld, Louise;)

Sidste år ved lidt senere end denne tid tænkte jeg, at jeg nok fik en nytårsbaby. Og jeg frygtede lidt, at jeg ville være i gang i så lang tid, at det blev en 1. januars baby. Jeg tog fejl med begge ting. Fyrsten til gengæld – han fik som altid ret;)

Jeg håber, at I alle får en helt fantastisk nytårsaften – med eller uden veer;)

img_9604

Når man får noget for sine licenspenge

Jeg har et lille girl crush på Mette Lindberg. Indrømmet, så har jeg aldrig rigtig lyttet til hendes musik, men det har som sådan ikke noget med Mette at gøre. Jeg er bare sådan én, der propper min playliste med Gladys Knight, Tøsedrengene og Toto. Når jeg alligevel er vild med Mette, er det pga X Factor. Hun fremstår simpelthen så sympatisk. Hun er varm og lattermild, og jeg har lyst til at proppe hende i min inderlomme og fodre hende med pålægschokolade!

Og i dag blev der lige sat et ekstra hjerte ud for hendes navn<3

Ind til audition kommer nemlig Jannie. Det er 10. år i træk, at hun deltager. Og da hun træder ind foran dommerne, så ved Mette straks, hvem Jannie er. Ja ja, der bliver muligvis hvisket oplysninger i hendes øresnegl, men det er egentlig ikke vigtigt, hvorfra Mette kender hende. For hun ‘kender’ hende, og det sætter hun ord på. Hun ved, at Jannie har en X Factor-tatovering, at hun har to børn, at hun er kommet med sin kæreste, og at hun har været til audition mange gange før. Og Mette beder om Jannies autograf. Ikke ironisk eller nedladende, men helt oprigtigt og varmt og rart. Blachman himler med øjnene og gør kort proces – farvel og tak. Men Mette holder ved. Hun skal have sin autograf. Efterfølgende siger hun således:

“Det er ligesom at have en stambar, hvor folk ved, hvad du vil ha’. Det der med at blive lagt mærke til, det er så vigtigt, og det gør, at man kan få en følelse af, at man hører til og man er noget, og at der bliver lagt mærke til én. Og den følelse er stærkere end så meget andet.”

Fyrsten er stadig med på Blachmans hold og mumler “Ja ja, men det er jo ikke dit job!“, og jeg kigger på ham med den mest alvorlige mine, jeg kan fremkalde med munden fuld af chips og dip og siger: “Det er ALLES job!

For det er det da! Det er da den allerfornemste opgave, vi har. At se hinanden!
Så tak, Mette, for den lille påmindelse, som du så smukt sendte ud i de danske stuer:) Jeg kan godt li’ dig!

img_2791

 

Ananas i egen juice! Og lidt æbler og appelsiner og en enkelt mango;)

Det er nærmest en tradition i blogland, at man ved årsskiftet laver et indlæg, hvor man lister sine mest læste indlæg op. Jeg synes altid, det er mega hyggeligt at læse den slags indlæg hos andre. Så får man ligesom en opsamling, en slags ‘best of 2016’. Jeg lavede vist selv sådan et indlæg sidste år, men i år vælger jeg lidt anderledes. For jeg synes ikke nødvendigvis, at mine mest læste indlæg er de bedste eller de vigtigste. Og det, at de er de mest læste, er heller ikke altid et udtryk herfor. De er måske bare blevet udgivet på et ‘heldigt’ tidspunkt eller tilfældigvis blevet delt på en anden blog. Og så får de pæne tal, som det hedder sig i blogland. Men pæne tal er ikke et succeskriterie, som jeg giver særlig meget for. For mig handler det i langt højere grad om, hvilke indlæg, der har betydet noget særligt for mig. Så det er altså dem, I får her:)

Januar

I januar fik i min fødselsberetning. Det er af alle de åbenlyse grunde det allervigtigste indlæg jeg skrev i hele 2016. Det er jo for mig, den vigtigste ting, som året bød på. Jeg er glad for, at jeg fik skrevet den ned, mens jeg endnu havde den frisk i erindringen, og jeg er glad for, at jeg nu kan gå tilbage og mærke, at jeg var glad for min fødsel. Selvom den blev helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg er stadig glad – for jeg fik det mest vidunderlige resultat. Men ærligt, så er jeg også virkelig ærgerlig over, at jeg ikke kom til at opleve en vaginal fødsel, og at jeg ikke fik Jasper i armene med det samme. Det ville jeg virkelig gerne have haft med! Men det er sekundært, det er bare en snert af en øv-følelse. Allermest er jeg glad fordi, det faktisk var en rigtig fin oplevelse:)

Og i skærende kontrast til velkomsten af det lille, ny menneske i vores familie, skrev jeg et indlæg, hvor jeg takkede Fyrsten for at være i live, og hvor jeg skrev lidt om livet efter en blodprop. Et indlæg, som minder mig om, hvor skrøbeligt livet er, og hvor heldige vi er, at vi er lige her lige nu.

Februar

I februar kunne jeg langt om længe sende ansøgningen om stedbarnsadoption afsted. Det havde jeg jo egentlig allerede gjort et par gange eller fire, men d. 4. februar kunne jeg sende den afsted og vide, at vi havde opfyldt tidskriteriet, og at der derfor ikke burde være grund til endnu et afslag.

Jeg skrev også om at være en helt almindelig familie. For det er vi jo:) Selvom vores børns tilblivelseshistorier ikke just følger normen, så er vi kedeligt ordinære. Hvilket, set indefra, er noget af det allerbedste, man kan være:)

Så lavede jeg en barsels to-do-liste. Om alle de ting, som jeg gerne ville nå i løbet af barslen. Og jeg kan med stolthed sige, at jeg nåede dem alle:) Nogen har jeg endda gentaget op til flere gange – især dem, der omhandler kage. Til gengæld har jeg stadig ikke fået malet vindueskarmen i stuen, efter at vinduet blev skiftet i december 2015;)

Sidst, men absolut ikke mindst, havde jeg lille samtale med min vagina😉

Marts

I marts svarede jeg på spørgsmålet om, hvorvidt jeg kunne mærke forskel på min kærlighed og mit forhold til mine børn i kraft af, at jeg kun har født den ene.

Så tog jeg på tanken og spiste ostepølser med min lillebror:) Af alle sponsorede indlæg jeg nogensinde har lavet, var dette uden tvivl det sjoveste!

April

I april fejrede vi virkelig mange jubilæer! Først og fremmest var der gået 1 år siden, vi havde fået lavet den insemination, som blev til vores dejlige Jasper🙂 Jeg gjorde mig desuden lidt tanker om, hvordan vi bedst gør hans tilblivelse til en ligeså naturlig fortælling i hverdagen, som Anes er. Jeg er stadig ikke sikker på, hvordan vi bærer os ad med det. Jeg er til gengæld helt sikker på, at vi nok skal finde ud af det:)

Endnu et jubilæum blev markeret herinde d. 17. april, hvor det var præcis et år siden, at jeg for første gang nogensinde stod med en positiv graviditetstest. Fyrsten var lige blevet udskrevet efter sin blodprop, og vi fejrede min fødselsdag med gaver, blødkogte æg og trylletis;)

Vigtigere end noget andet blev april måneden, hvor jeg endelig, efter 2 år, 8 måneder og 16 dage, blev juridisk mor for Ane<3 Ja ja, det var bare et stykke papir, men intet papir har nogensinde betydet så meget!

Og apropos absolut intet af ovenstående overhovedet, så dræbte jeg nogen planter og drømte om at kunne spille på guitar:) Det gør jeg forresten stadig den dag i dag – altså dræber planter og drømmer om give den gas på guitar omkring lejrbålet til sommer. Nogen ting ændrer sig bare aldrig.

Maj

I maj skrev jeg lidt om, hvornår man bør holde sig fra de sociale medier. Faktisk skrev jeg om det to gange. Jeg kunne jo passende lave en jule-edition, for man bør VIRKELIG holde sig fra de sociale medier i disse dage, hvis man ikke er inviteret til nogen julefrokoster! Jeg slikker skærmen, hver gang jeg støder på et billede af tarteletter eller en rejemad – det er ren tortur!

Så satte jeg gang i føljetonen om, hvordan Fyrsten og jeg mødte hinanden. Jeg er overhovedet ikke færdig og skylder jer så meget en fortsættelse!

Jeg skrev også lidt om at være bange for børnehaver. Det er jeg heldigvis ikke mere! Ane elsker sin børnehave:) Nu er jeg til gengæld pænt bange for vuggestuer, men det er en helt anden snak….

Juni

I juni skrev jeg lidt om, at Fyrsten var en anelse træt af boligprogrammer. Hvilket man muligvis godt forstår;) Men jeg ser dem selvfølgelig stadig. Og min næste gode idé er, at vi skal have bygget et lille skab ud af et af Palæets gamle vinduer, så jeg kan få alle de fine, skøre nips fra min mormor frem. Og når jeg siger ‘vi’, mener jeg naturligvis Fyrsten;)

Jeg så også mig selv med nye øjne. Anes øjne:) Det var ikke nogen dårlig fornemmelse! Til gengæld løftede hun op i min bluse i forgårs og kyssede maven, mens hun sagde “Jeg giver bare lige babyen et kys!” Tak for det….

Og så skrev jeg, hvad jeg selv synes er et af de vigtigste indlæg, jeg nogensinde har skrevet. Et af dem, som aldrig ville ryge ind på en ‘Mest læste’-liste, man som for mig har kæmpe stor betydning. Nemlig det om kærlighed og mursten. Om hvor lidt gener betyder for mig og vores familie. Jeg overvejer sådan at printe det ud og laminere det, så jeg kan omdele det, hver gang jeg støder på bemærkninger som “Hvor dejligt, at du også fik lov at få dit eget barn!” eller “Det er da også godt, at Ane ved, hvem hendes rigtige mor er!

Juli

I juli var vi på Vejlø🙂 Og det udløser hvert år nostalgi, kærlighed og drømme. Fordi jeg simpelthen elsker det sted højere end noget andet sted på jorden!

Og da jeg var færdig med at skrive om kærlighed, så skrev jeg lidt om sorg. Og om det faktum, at man hylder de stærke – dem, der kommer gennem sorg med rank ryg og kun græder bag lukkede døre. Sådan én var jeg nemlig ikke.

August

I august fyldte Ane tre år, hvilket naturligvis blev markeret med et kvalmende og klichéfyldt blogindlæg😉

Så svarede jeg på, om vi skal have flere børn. Hvilket desværre er nej. Jeg ville virkelig gerne ha’ flere. Særligt nu, hvor min barsel lakker mod enden, og jeg bliver mega nostalgisk og rørstrømsk over, at min lille baby slet ikke er så lille mere.

I fik også lov at møde min svigermor, som er at af de dejligste og sjoveste mennesker jeg kender!

September

I september mistede Fyrsten sit job. Hvilket faktisk er endt rigtig godt! For han er mega glad for sit nye arbejde:) Og han havde helt sikkert ikke selv taget springet efter 15 i samme firma. Så – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget:)

Og så dristede jeg mig til at sige: “Ham har jeg lavet!” om Jasper. For det har jeg jo:)

Jeg fortalte også lidt om, hvor tosset Fyrsten er.  Har jeg forresten fortalt, at han gav mig et par træsko i julegave? Tosset;)

Oktober

I oktober skrev jeg endnu et af den slags indlæg, som jeg ville ønske, at alle ville læse. Fordi det kræver så ufatteligt lidt at tale ‘korrekt’ om sæddonation og donorbørn, og fordi det gør mig glad, når folk gør det:)

Jeg skrev også lidt om, at man åbenbart godt kan skabe nogen temmelig dejlige børn, selvom man til tider er en lortemor;)

Det blev også til en ode til mine babser. For sådan en fortjener de virkelig! De er forresten stadig i brug, og ligesom med Ane virker det ikke til, at Jasper har tænkt sig at slippe dem foreløbig.

Og så sendte jeg en kærlig tanke til min fødeø, Lolland<3

November

I november var jeg træt helt ind til knoglerne. Det føltes som om, det varede en evighed. En evighed, hvor jeg syntes, det var svært at være mor og kone og alt det andet. Mest af alt syntes jeg vist bare, at det var svært at være mig. Og jeg kom til at forstærke følelsen ved at dunke mig selv i hovedet, fordi jeg jo for dælen ikke havde noget at gå og være deprimeret over! Heldigvis gik det over – det gør den slags jo oftest:)

Jeg skrev også lidt om kærlighed til kopper og det at skabe et hjem, hvilket første til en lille rundtur i Palæet med grynede billeder og små anekdoter:)

December

I december gjorde jeg mig lidt tanker om en næsten 4 år gammel bemærkning om, at vi havde valgt den lette løsning ved at få Ane, som vi gjorde. Hvilket jo er komplet åndssvagt, for det har dælme ikke været let. Det har dog været helt igennem fantastisk alligevel:)

Så brystede (høhø) jeg mig af at have hjulpet en kvinde til at amme sine børn🙂 Opdateringen er, at hendes mæleproduktion desværre er faldet, så hun har måtte i gang med hjælpebrystet. Jeg synes stadig, hun er vanvittigt sej!

Jeg ønskede mig en date med min mand. Hvilket jeg stadig gør:) Det skal nok komme!

 

Shit, det blev langt! Hov! Er der mon nogen af jer, der kom hele vejen igennem?;) I så fald – godt klaret og tak:)
Det er spøjst sådan at se tilbage på 2016. Der er fandme sket mange store ting! 2017 har virkelig noget at leve op til!

Og nu jeg har jer: Tak fordi I følger med! Tak fordi I tager del i mig og min familie, kommenterer og deler egne, personlige fortællinger. Det betyder ufatteligt meget for mig!

Nu vil jeg tage ud og bytte julegaver. Hvis I ikke har hørt fra mig om et døgn, kan I skrabe mig op fra fliserne i Rødovre centret. Wish me luck;)

img_2586

Jul, jul, jul

Juleaften var slet og ret fantastisk! Intet mindre! Jeg kan dog undre mig over, der altid var ro i mit barndomshjem på juleaftensdag, for herhjemme kørte det hele i højeste gear. Ikke på en stressende måde, bare det med at anden skulle synkroniseres med julemandstjansen hos naboen, som skulle koordineres med sovsen, som skulle times med Jaspers lur. Alt gik dog op på den der måde, som hører sig til i Palæ Pompøs, hvor sikringerne sprang, jeg overhældte køkkengulvet med rødvin og playlisten gik i selvsving, så i stedet for at synge “That’s the jingle bell rock” kunne vi nynne med på “That’s how you suck on my cock”…. Vældig charmerende.

Efter maden dansede vi om juletræet, og så åbnede børnene deres gaver. Mens de blev puttet, blev der disket op med guf og kaffe i stuen, og så var det de voksnes tur til at kaste sig over gaverne. Omkring midnat begyndte vi at overveje at sætte risalamanden på bordet, men alle var mætte, og det var vist egentlig kun mandelgaven, der lokkede. Men jeg havde stået for gaven i år, og havde købt en Verdensgave fra UNICEF efter at have læst om det hos Trine og Miriam, så den blev åbnet i fællesskab, og risalamanden fik lov at blive i køleskabet.

1. og 2. juledag er blevet brugt herhjemme på at nyde gaverne og hinanden. Vi har spist rester, set tv, Fyrsten og Ane har savet brænde, og jeg har samlet et puslespil på 1000 brikker, og har nu kastet mig over et på 1500. Hvilket jeg allerede har fortrudt. Så kunne jeg jo stoppe, men det er lidt ligesom, hvis jeg er gået i gang med en sang – så er jeg som minimum nødt til at synge verset færdigt. Jeg ærgrer mig lidt over, at vi ikke havde planlagt en tur til Lolland her i juledagene, så vi også kunne være sammen med min familie. Jeg savner dem. Særligt i julen. Omvendt har dagene herhjemme været rare, og det har uden tvivl været godt for ungerne med et par dage uden planer.

Egentlig havde jeg tænkt, at aftenen i dag skulle bruges på lidt af alle de praktisk ting, som vi er sprunget let og elegant henover i de seneste tre døgn. Men så opdagede jeg, at TV2 sender ‘Baronessen fra benzintanken’. Og så har man ligesom ikke noget valg, vel??!

Håber I nyder juledagene<3

img_2477img_2472img_2548

img_2573

24. december – Jagten på den perfIGte jul

Indlægget er sponsoreret af GreenlinePandaClub og Jane Kønig.
Endvidere er denne julekalender lavet i samarbejde med bloggen Lillemor.

img_1460

Du kan i dag vinde en arkitektlampe fra Greenline.dket års medlemskab af PandaClub og en halskæde med love tag fra Jane Kønig.
Alt du skal gøre er at kommentere med “God Jul!

Husk at du også kan deltage i konkurrencen på Lillemors blog. Der trækkes en vinder på begge blogs, altså kan du fordoble dine vinderchancer ved at deltage begge steder:) Alle andre kommentarer er også velkomne, men kun “God Jul!” kommentarerne medregnes for deltagelse i konkurrencen. Man kan deltage i konkurrencen til og med 26. december. Vinderne vil få direkte besked. Så husk at udfyld med mailadresse.

Greenline.dk er beliggende i Maribo, men sælger også fra hjemmesiden,
OG der følger slik med i pakken, når man bestiller. Meget vigtig info!
Greenline sælger både elartikler, som stikdåser, ledninger mm, men også flot belysning til både inden- og udendørs. De har mega god service (igen – slik!) og fri fragt:)
Arkitektlampen, som du kan vinde, fås i syv forskellige farver, og du bestemmer naturligvis selv, hvilken af dem, der skal lyse op hjemme hos dig.

Du kan se meget mere til Greenline på FACEBOOK og HJEMMESIDEN.

jensen-arkitektlampe-7-hls_h3fj1wikmssdeyja

PandaClub er noget nær Guds gave til forældre!
Et PandaClub Årskort giver fri adgang for medlemmet til 11 zoologiske haver og dyreparker (København Zoo, Tycho Brahe Planetarium, Den Blå Planet, Knuthenborg, Odense Zoo, AQUA i Silkeborg, Ree Park, Skandinavisk Dyrepark, Randers Regnskov, Kattegatcentret og Aalborg Zoo). Man får desuden adgang til minimum 5 hæsblæsende familieevents for hele familien, hvor kortindehaveren må tage tre personer med. Sidst, men ikke mindst, får man 4 vilde PandaClub-magasiner sendt lige til døren.

PandaClub kan følges på FACEBOOK og på HJEMMESIDEN.

pandaer

Og sidst, men ikke mindst, kan du vinde en smuk kæde med lovetag fra Jane Kønig.
Jane Kønig har produceret smykker siden 1989, og har gennem årene modtaget både Wonderful Copenhagen’s design pris, Det gyldne Fingerbøl og guldsmedenes Skt. Loyd medalje.
Og det forstår vi sådan set godt, for Jane Kønigs smykker er lig med elegant design og godt håndværk.
Faktisk bærer både Elisabeth og jeg til daglig smykker fra Jane Kønig:)

Og det kan du også komme til!
Du kan nemlig vinde en ankerkæde (42 cm.) med et lovetag fra Jane Kønig. Du vælger selv om det skal være i sølv, forgyldt sølv, rhodineret sølv eller rosaforgyldt sølv.
Og du vælger naturligvis også selv bogstav eller tegn på dit lovetag:)

Du kan følge med i Jane Kønigs smukke smykkeunivers på FACEBOOKINSTAGRAM og HJEMMESIDEN.

img_2463

Har du lyst kan du følge @monsterkedeligunderskudsmor og @megaflotoverskudsmor på Instagram.

Se en oversigt over hele julekalenderen HER.

Tak fordi I fulgte med i vores lille historie om Jagten på den perfIGte jul.
Må I få nogle magiske juledage fulde af kærlighed og konfekt!

Kys og klask fra Fruen og Lillemor

En stille stund

Jeg har bænket mig i spisestuen i selskab med Annie Lennox og en kop the. Ane har i dagens anledning fået lov at se iPad, så nu slænger hun sig i den blomstrede sofa og ser ‘Sprinter Galore’ og spiser den chokolade, som Nissen har været forbi med i løbet af natten. Jasper er puttet i barnevognen, og jeg beder til, at han napper en lur på minimum to timer, så jeg kan nå lige at sidde her lidt længere og også nå at få lidt alenetid med Ane.

Jeg er træt! Der var julefrokost for Bloggers Delight i går i Jane Kønigs fine lokaler, og selvom jeg ikke var i nærheden at drikke mig selv i hegnet, så kan jeg godt mærke, at der kom et glas gin eller tre indenbords, og at jeg først var i seng efter kl. 1. Jeg havde faktisk gruet en smule for den julefrokost. Jeg er lidt sær i mødet med nye mennesker. På sin vis elsker jeg det – at høre andres historier og udvide mine bekendtskaber. Og samtidig synes jeg, at det kan være en smule angstprovokerende, fordi jeg bliver så skide selvbevidst. Nok særligt i selskab med bloggere, som er vant til at networke og mingle, og hvor mange jo lever af at sælge sig selv. Jeg er ikke god til det. Jeg går på en eller anden måde for meget op i, hvad andre tænker. Og enten kommer det til udtryk ved, at jeg trækker mig og holder mig lidt for selv eller det modsatte – at jeg bliver lidt ekstra fjollet og højtråbende. Begge dele er en ret irriterende, fordi ingen af dem rigtigt er mig. Så jeg havde nok lidt frygtet, at jeg bare ville hænge i Tinas skørter hele aftenen. Sådan blev det ikke! Måske fordi den allerførste ‘fremmede’, som jeg faldt i snak med var Frejamay, som bare var sød og åben og hjertelig! Og så blev det lige pludselig meget nemmere for mig at se, at alle de andre da selvfølgelig ville være det samme. Hvilket viste sig at være fuldstændig rigtigt! Og så kunne jeg sænke skuldrene uden tanke på, hvad andre tænkte om, at jeg var hende, der bare blev stående i madkøen og dermed nåede at få fem portioner;) Og at jeg – selvfølgelig! – også var hende, der kom til at gå ind i andre, så de tabte deres mad. Ups!

Så selvom jeg er træt, er jeg bare virkelig glad. Fordi jeg havde en dejlig aften i går. Fordi jeg fik verdens fineste julegave af Bloggers Delight og Jane Kønig. Fordi aftenen sluttede af på MacDonalds med nogen af mine yndlingsdamer. Fordi ‘Why’ bare er et helt fantastisk nummer. Fordi det er lillejuleaften. Fordi Jasper sover. Fordi Ane er vidunderligt sød og dejlig. Fordi mine eneste planer for i dag er at lave juleguf og spille spil og flette fingre med mine børn. Fordi juleaften venter lige om hjørnet.

Fordi livet er godt!

Jeg håber, I får en vidunderlig lillejuleaften:)

img_2381img_2387

23. december – Jagten på den perfIGte jul

Indlægget er sponsoreret af Clinique Margarita.
Endvidere er denne julekalender lavet i samarbejde med bloggen Lillemor.

img_1459

Du kan i dag vinde en oxygen behandling fra Clinique Margarita,
som er beliggende i Salon Schmück i København.
Alt du skal gøre er at kommentere med “God Jul!

Husk at du også kan deltage i konkurrencen på Lillemors blog. Der trækkes en vinder på begge blogs, altså kan du fordoble dine vinderchancer ved at deltage begge steder:) Alle andre kommentarer er også velkomne, men kun “God Jul!” kommentarerne medregnes for deltagelse i konkurrencen. Man kan deltage i konkurrencen til og med 25. december. Vinderne vil få direkte besked. Så husk at udfyld med mail adresse.

DermaOXY er kendt for produkter og behandlinger, som reducerer og forbygger aldringstegn ved at genopbygge hudens celler og fugtgivende substanser.
Med alderen mindskes mængden af kollagen og hyaluron i huden,
da produktionsevnen gradvist nedsættes efter 25- års alderen

Oxygenbehandlingens effekt:
– Stimulere produktionen af kollagen
– Nærer elastinfibre og øger hudens elasticitet
– De aktive ingredienser transporteres vha. Ren ilt ned i dermis/de dybereliggende hudlag.
-Opretholder og genopbygger hudens fugtbalance, ved tilførsel af hyaluron
– synligt resultat 20 min efter behandlingen
En dansk udviklet anti-age behandling.
DermaOXY oxygenkoncept er udviklet til at samarbejde med hudens egne processer, ingredienserne giver en forskel for hudens sundhed, fugtighed og struktur. Med fokus på reduktion af rynker og linjer.

Clinique Margarita kan følges på FACEBOOKINSTAGRAM og på HJEMMESIDEN.

dermaoxy-oxygen

Har du lyst kan du følge @monsterkedeligunderskudsmor og @megaflotoverskudsmor på Instagram.

Se en oversigt over hele julekalenderen HER.

Og vil du læse, hvornår jeg føler mig smuk trods rynker og uligevægtige bryster, så læs med HER.

Og husk at følge med i morgen i Jagten på den perfIGte jul! 

22. december – Jagten på den perfIGTe jul

Indlægget er sponsoreret af Kys&Kram samt Jordemoderhænder.dk
Endvidere er denne julekalender lavet i samarbejde med bloggen Lillemor..

img_1458

Du kan i dag vinde et gavekort på 500 kr. til butikken Kys&Kram (Butikken er beliggende på Østerbro, og gavekortet kan kun bruges i den fysiske butik.), samt et minikursus i babymassage for din mødregruppe hos Jordemoderhænder (kurset finder sted på Frederiksberg).

Alt du skal gøre er at kommentere med “God Jul!

Husk at du også kan deltage i konkurrencen på Lillemors blog. Der trækkes en vinder på begge blogs, altså kan du fordoble dine vinderchancer ved at deltage begge steder:) Alle andre kommentarer er også velkomne, men kun “God Jul!” kommentarerne medregnes for deltagelse i konkurrencen. Man kan deltage i konkurrencen til og med 24. december. Vinderne vil få direkte besked. Så husk at udfyld med mail adresse.

Kys&Kram er en butik på Østerbro, som forhandler smart børnetøj , legetøj og lækre accessories – også til mor. De har alt til den kræsne familie. De har et stort udvalg af tøj fra Levis, Molo, Joha, Strømper fra Mala, Kids-Up, Mikkline og Small Stuff.

Kys&Kram kan følges på FACEBOOKINSTAGRAM og på HJEMMESIDEN.

295182_280345375385356_559630351_n

 Bag Jordemoderhænder gemmer Stine Gerts Larsen sig. Hun er uddannet jordemoder og arbejder fast på Hvidovre Hospital, hvor hun både er at møde på fødegangen såvel som i jordemoderkonsultationen og som ammerådgiver i amme ambulatoriet. Hun har en bred jordemoderfaglig erfaring og har bl.a.  arbejdet på Rigshospitalets barselsafdeling og også arbejdet som jordemoder på Kingston Hospital i London i en længere periode.

Mini kurset i babymassage er en 60 minutters introduktion til babymassagens kunst for babyer mellem 3 og 9 mdr. Der gennemgås en helkropsmassage af babyerne trin-for-trin, og massageprogrammet får I efterfølgende tilsendt elektronisk, så I også kan lave programmet hjemme.

Jordemoderhænder.dk kan følges på FACEBOOKINSTAGRAM og HJEMMESIDEN.

12316468_1194797893869763_6576163400110302855_n

Har du lyst kan du følge @monsterkedeligunderskudsmor og @megaflotoverskudsmor på Instagram.

Se en oversigt over hele julekalenderen HER.

Og apropos ingenting overhovedet, så kan du læse med HER om den dag, hvor Lillemor fandt ud af, at hun er blind;)

Og husk at følg med i morgen i Jagten på den perfIGte jul!

21. december – Jagten på den perfIGte jul

Indlægget er sponsoreret af Scandinavian Lux.
Endvidere er denne julekalender lavet i samarbejde med bloggen Lillemor.

img_1457

Du kan i dag vinde et lækkert Pure Cashmere Scarf  hos Lillemor, samt en Eye mask her hos mig:)

Alt du skal gøre er at kommentere med “God Jul!

Husk at du også kan deltage i konkurrencen på Lillemors blog. Der trækkes en vinder på begge blogs, altså kan du fordoble dine vinderchancer ved at deltage begge steder:) Alle andre kommentarer er også velkomne, men kun “God Jul!” kommentarerne medregnes for deltagelse i konkurrencen. Da vi tænker, at I muligvis er travlt optaget af at lave konfekt og stege ænder i de kommende dage, kan man deltage i konkurrencen til og med d. 22. december.Vinderne vil få direkte besked, så husk at udfyld med mailadresse.

Scandinavian Lux  blev etableret i 2015 og er, trods sin unge alder, allerede et meget velmodtaget brand indenfor high quality cashmere. Scandinavian Lux er beliggende på Gammel Kongevej i Frederiksberg, og sælger lækre sager til både ham og hende i butikken samt i webshoppen. De fleste varer er produceret i det fineste cashmere og tæller både cardigans, tørklæder, kimonoer mm. Øjenmasken er lavet i silke, og vil hjælpe dig til at sove bedre, lukke lys ude samt afgiver en diskret duft af lavendel.

15592189_10154326024687753_1064351044_n15644237_10154326024697753_1092735603_n

Scandinavian Lux kan følges på FACEBOOKINSTAGRAM og på HJEMMESIDEN.

Har du lyst kan du følge @monsterkedeligunderskudsmor og @megaflotoverskudsmor på Instagram.

Se en oversigt over hele julekalenderen HER.

Og måske Lillemors børn burde få sådan en eye mask?? Læs med HER.

Og husk at følg med i morgen i Jagten på den perfIGte jul!

Lykke og lokumspapir

Ane er gået på juleferie i dag. Og jeg føler egentlig også, at jeg er gået på juleferie:) Det kan lyde tosset, for ungerne vågner kl. 5 hver dag, lige meget om kalenderen siger d. 20. eller 21. december, og jeg er jo ligesom allerede på barsel, så det er ikke just fordi min kalender er proppet med statusmøder eller elevplaner. Men Ane har ferie, hvilket vil sige, at jeg får den udsøgte fornøjelse af hendes selskab hele dagen. Og det mener jeg faktisk fuldstændig seriøst! Jovist, så kunne jeg bare holde hende hjemme hele tiden, men så havde det jo ikke været juleferie (og jeg havde sikkert fået nærvær nok, inden vi ramte d. 24.). Og Ane har glædet sig til juleferien! De har snakket om det i børnehaven, og vi har talt ned herhjemme. Og lagt dejlige planer. I morgen skal vi besøge Anes bedste veninde og hjem til Anes onkel for at holde jul for hendes kusine. Torsdag skal vi lave havregrynskugler og færdiggøre julegaver. Fredag skal vi have nattøj på hele dagen og se tegnefilm, til vores øjne bliver firkantede. Det er planen. Og jeg er vild med den!!!

Ane er virkelig fan af hele det her julekoncept. Hun sætter en kæmpe stolthed i, at det er hende, der styrer kalenderlyset, og hun har fuldstændig tjek på, hvor mange låger hun mangler at åbne i sin Zendium-julekalender. Hun er super optaget af de mange flot indpakkede julegaver, men har fuld forståelse for, at de først må åbnes juleaften. Nissen er også et hit. Naturligvis gaverne, men faktisk er det hans drillerier, der begejstrer hende allermest. Hendes glæde og entusiasme smitter af i en sådan grad, at jeg også selv bliver helt spændt på, om mælken nu er grøn, eller om dukkerne har holdt køkkenfest i løbet af natten.

Så kan alverdens kloge typer komme med deres formaninger om overstimulering, overdrivelse og for høje forventninger. Jeg hører det slet ikke. Jeg har nemlig travlt med at vikle juletræet ind i toiletpapir! Tag den, Lola Jensen;)

img_2206