Den lette løsning??

Jeg har gennem hele vores forløb med stedbarnsadoptionen af Ane haft mange samtaler med Statsforvaltningen, kommunen, Udbetaling DK og diverse andre relevante instanser. Langt overvejende af de samtaler har været positive. Folk har været forstående og hjælpsomme, og nogle har sågar udtrykt enighed, når jeg har stillet mig uforstående overfor visse love og regler.

En enkelt negativ samtale har dog alligevel lagret sig. Det var en af de allerførste samtaler, jeg havde med Statsforvaltningen, før Ane blev født, hvor jeg var undrende omkring, hvorfor der ikke kunne gives dispensation i forhold til stedbarnsadoption, således at jeg ikke ville skulle vente 2 1/2 år på at blive Anes juridiske mor. Jeg var sober og venlig i min samtaleform, hvilket jeg altid er. Men nok ekstra meget her, fordi jeg stadig var utryg og usikker på hele situationen, og fordi det var en af de første gange, jeg overfor andre end familie og nærmeste venner, skulle sige højt, at vi ventede et barn, som jeg ikke selv bar. Og personen i den anden ende af røret havde en autoritet og en magt i forhold til mit fremtidige moderskab, som jeg var meget ydmyg og sårbar omkring. Men jeg fik nervøst fremstammet mine spørgsmål omkring lovens indretning og ikke mindst formål, samt mit ønske om, at vi ville kunne betegnes som et ‘særligt tilfælde’ og dermed kunne få dispensation fra den lange ventetid. Med forventning om et sobert og professionelt svar, selvfølgelig. Det fik jeg dog ikke. I stedet vrissede hun:

img_1743

 

Jeg havde tidligere i samtalen, i al min sårbarhed, åbnet mig for hende og fortalt hele vores historie. Om de mislykkedes behandlinger, om den påbegyndte godkendelse af adoption, om den pludseligt lukkede Somalia-liste, og om den manglende garanti for at det nogensinde ville blive os, der blev udtrukket på den danske liste. Og slutteligt havde jeg forklaret om vores nuværende situation, hvor vores datter voksede i min søsters mave. Jeg kunne bare have nøjes med den sidste oplysning. Alt det andet var uden relevans for hende. Men for mig var det vigtigt at forklare og nok også forsvare vores valg.

Men hun forstod tydeligvis ikke vores valg. Og hendes misbilligelse lod sig på ingen måde skjule. Jeg fik ikke svar på mine spørgsmål. Og jeg spurgte heller ikke mere ind. Jeg afsluttede samtalen, men hendes ord blev hængende i luften.

Jeg ville aldrig gøre noget anderledes! Jeg er blevet beriget med den mest fantastiske datter, og mit liv ændrede sig radikalt til det bedre, da jeg blev hendes mor. Kan jeg tænke, at det var en voldsomt stor beslutning, vi traf? Ja. Jeg kan også en sjælden gang imellem tænke, om vi nu også overvejede det grundigt nok, om vi tænkte alle scenarier nok igennem, om det var overilet. Ikke fordi jeg egentlig er i tvivl, men fordi jeg har behov for at bekræfte mig selv i, at vi gjorde det ordentligt. For Ane. Men jeg kan tænke sådan i dag, fordi min sindstilstand er en helt anden i kraft af, at jeg nu er mor. Dengang var jeg en ødelagt og desperat udgave mig selv. Jeg ønskede kun at blive mor. Jeg havde intet andet formål og ingen anden mening. Der var kun det. Og blandt andet derfor valgte vi, som vi gjorde. Ikke fordi vi var dovne eller naive eller troede, at det ville blive let.

For det var ikke den lette løsning! Det var en stor og voldsom beslutning, men det var overvejet og gennemtænkt – så meget, som det nu kan lade sig gøre at gøre at tænke rationelt, når man er i krise. Det var det rette valg for os i den situation, som vi stod i, og med den bagage der sled på vores i forvejen trætte skuldre. Men det var ALDRIG den lette løsning.

Det valg vi traf, skal vi, ligesom med alle andre valg, stå til ansvar for hver dag resten af vores liv. Og det er vi parate til. For det førte os til, hvor vi er i dag. Det gjorde os til Anes forældre. Vi gjorde det, der var rigtigt for os. Og vi gjorde det af kærlighed. Men vi gjorde det ikke, fordi det var let. Eller fordi vi forestillede os, at det ikke ville have konsekvenser – en graviditet, en fødsel, lidt papirarbejde og så ellers bare happily ever after.

Det har ikke været let frem til nu. Kærligheden og moderskabet har været let, og heldigvis har det fyldt så enormt meget mere end diverse blanketter og ansøgninger. Men let har det ikke været. Og det bliver det heller ikke. Der vil komme bekymringer og frustrationer, og vi vil tvivle på os selv og vores evner til at gøre det godt nok. Fuldstændig ligesom alle andre forældre. Bare med en anden faktor i ligningen.

Men selvom valget ikke var let, selvom vi med garanti kommer til at stå i nogen situationer, der ikke er lette, så kan jeg, med et hjerte oversvømmet af kærlighed, stolthed og taknemmelig sige, at det at elske Ane og være hendes mor – det er absolut det letteste, jeg nogensinde har gjort!

0 kommentarer til “Den lette løsning??”

  1. Åh en træls og bare helt igennem ubetænksomhed kommentar. Jeg bliver så paf, når man bliver mødt med den slags ubetænksomhed.
    Har selv prøvet det for lidt over ti år siden, da min højt elskede moster døde. Jeg var lige begyndt på arbejdsmarkedet dengang og kendte ikke meget til regler mm. Men dagen efter hendes død magter jeg bare ikke at komme på arbejde. Min søde leder forstod det godt og valgte at føre min fræværdsdag som en sygedag, så jeg kunne få penge for dagen alligevel. Senere blev jeg kaldt ind på lønkontoret for at forklare mit fravær. Jeg fik lige så stille forklaret om årsagen. Og damens kommentar var bare en sur bemærkning om: at så skulle jeg ikke regne med at få sygedagpenge, for jeg havde jo ikke været syg!! Episoden sidder stadig dybt i mig den dag i dag.

    Ved godt det på ingen måde kan sammenlignes. Men ville egentlig også bare fortælle, at jeg sagtens kan forstå, at sådan en sætning stadig sidder i dig.

    Det er skønt at følge din blok. Og selvom jeg ikke har fulgt med helt fra dengang i gik med overvejelserne om Ane, så er jeg helt sikker på, at I traf den rigtige beslutning. Og at beslutningen på ingen måde var let.

    Ønsker alt det bedste for jeres lille familie på 4 ❤

    1. Jeg kan også undrer mig over, at folk ikke bare svarer med forståelse tilsat en sjat empati, og så kan de ellers tænke for sig selv, hvad de vil. Jeg kan virkelig godt forstå, at det ramte dig!!! Tusind, tusind tak, søde Connie:)

  2. Den lette løsning… Det er på en måde det mest absurde jeg nogensinde har hørt! Hvor er det dig rart at du deler dine følelser, oplevelser og tanker herinde – tusind tak! Min mand og jeg er ufrivilligt barnløse og jeg har lige haft en missed abortion i den allerførste graviditet i 2 år. Det er absolut hjerteskærende og jeg ved ik helt hvad der skal blive af mig. Jeg kan meget godt relatere til ufølsomme kommentarer (‘hvorfor er det så hårdt’ eller ‘godt, at du kun var 8 uger henne’) og jeg spekulere på, om jeg mon kan slippe bitterheden og uretfærdigheden. Kunne du mon det?

    1. Sender gode tanker jeres vej, det må være ubeskriveligt hårdt at være i jeres situation. Håber inderligt at I får jeres ønske opfyldt.❤️

    2. Søde Julie – det gør mig afsindigt ondt på dine vegne:( “Godt du kun var 8 uger henne?” – gad vide om det er tænkt som en trøst?? I så fald er det VIRKELIG misforstået!
      Jeg husker tydeligt bitterheden og følelsen af dyb uretfærdighed – jo længere hen i forløbet vi kom, jo mere fyldte det.
      Jeg slap den til dels, da jeg blev mor – og jeg håber af hele mit hjerte, at det samme gør sig gældende for dig<3
      Når jeg siger 'til dels' skyldes det, at jeg faktisk stadig kan være lidt bitter. Og det lyder tosset og forkælet, når jeg er mor til to, men jeg ville gerne have haft flere børn, og jeg ville gerne selv have haft det valg. Jeg er så taknemmelig og lykkelig for mit liv, men jeg får stadig nogen gange et lille stik i hjertet, når andre annoncerer en graviditet. Fordi jeg er mega misundelig over, at de bare får sådan en vanvittigt stor ting forærende helt uden at skulle gøre noget særligt for det.
      Har du nogen at tale med omkring dine følelser? Nogen, der ikke prøver at fikse dem eller gøre dig 'forkert' for at have det sådan, men som bare lytter? Det var dét, der hjalp mig mest – at få lov til at sige højt, at verden stank og at andre var nogle idioter.
      Jeg sender dig de allervarmeste tanker og vil bruge alle mine juleønsker på at håbe på en baby til dig<3

      1. Puha et stort kram til jer begge! Håber inderligt du blir gravid Julie❤️
        Æv altså, dejligt med det her meget ærlige indlæg og åbenhed omkring det med ik at kunne få barn.
        tak tak! Det rører mig fordi jeg sagtens kan sætte mig ind i det, vi har heldigvis fået et barn den naturlige måde. Puha krydser fingre for dig Julie!😊❤️

  3. Den dame skulle da haven en våd fisk i hovedet!

    Øhm skal Fyrsten også søge om at blive Jaspers far på papiret eller hbor snart foregår det denye anden vej rundt?
    /Jeanet

    1. Et et par gift anses ægtemanden juridisk set altid som barnets far fra fødslen. Så der skal han nok næppe.

      Et ugift par skal oplyse indenfor 14 dage hvem som er far, men i denne process kræves det ikke andet end et login på bogerservice fra begge parter.

  4. Altså, én ting er, at det var en virkelig nederen og faktisk temmelig modbydelig kommentar at komme med, noget andet er, at jeg slet ikke forstår, at hvis det var den lette løsning, hvad i alverden var så, i damens optik, den svære/”rigtige” løsning? Forstår på ingen måde, hvordan det kan anses for værende let at skulle vente 2½ år på i lovens øjne at blive sit eget barns mor. Tværtimod.

    1. Hendes bud på den rigtige løsning var helt sikkert adoption. Hun påpegede også i samtalen, at hvis vi gennemførte vores ‘projekt’, skulle vi være klar over, at vi aldrig ville blive godkendt til adoption. Hvordan de to ting skulle hænge sammen, er jeg aldrig blevet klog på…

  5. For fa’n, Frue, så sidder man og kæmper med tårerne i et regionaltog på Fyn. Jeg bliver stadig dybt rørt over jeres historie og synes dæleme det er hårdt at tænke på, hvor svært det engang var at være dig. Og selvom at den periode var et skridt på vejen til hvor du er nu, så kunne man et eller andet sted godt have undværet at være så ulykkelig. Heldigvis er det overstået og jeg håber at du aldrig skal være så ked af det igen. Du har taget din tørn. Kæmpe kram til dig, dit seje menneske❤️

    1. Du er altid så sød, Tine! Tak for dig:) Det er ret dejligt at være lykkelig i dag, og nogen gange ekstra meget, fordi jeg har ‘dengang’ at sammenligne det med. Men jeg havde dælme gerne været det foruden!

  6. Let løsning, den løsning lyder da alt andet end let… men rigtig i jeres situation.
    sikke et ufølsomt kvinde menneske, selv hvis hun intet kan gøre for at ændre det med 2 1/2 år, ja så kan det siges meget bedre.
    glad for du fik Ane

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.