Kærlighed i semi-flydende form

I formiddags smækkede jeg Jasper i barnevognen og satte kursen mod Rødovre centeret for at handle lidt julegaver. Jeg tænkte selv, at jeg var skide smart at gøre det en tirsdag formiddag, hvor alle andre formentlig var på arbejde. Men man kan vist bare aldrig vide sig sikker i december, for der var sort af mennesker. Jeg havde dog lagt en plan hjemmefra og alle gaver var noteret i min lille gavebog, så jeg ikke skulle rende der og finde på undervejs. Jasper sov fra 11 gaver i H&M, hvorefter vi fandt en bænk og nappede vores medbragte klappere med leverpostej. Så videre til næste butik med en glad og tilfreds Jasper. Dernæst et amme-pit stop, og så sidste butik på listen. Tjek, tjek og tjek! Jeg følte mig aldeles organiseret og overskudsagtig. Indtil jeg lige fik den idé at stikke hovedet i Søstrene Grene efter lidt gavepapir. Den var Jasper ikke med på. Jeg havde jo sagt, at vi skulle hjem. Og da vi 12 minutter senere fik bakset barnevogn og gaver ind i bussen, var det gået fra let brok til snot og tårer i stride strømme. Jeg hev ham op ad vognen og tænkte, at lidt busbabs ville være sagen. Den gik ikke! For det var en af den slags buschauffører, der tog hvert sving med 40 km i timen og først lagde an til at bremse bussen i absolut sidste sekund, hvorfor jeg måtte have den ene hånd på barnevognen, som bogstavelig talt stejlede, hver gang bussen bremsede. Så nu flød det med både snot, tårer og modermælk, og jeg måtte lægge en grædende Jasper tilbage i barnevognen, fordi jeg simpelthen ikke turde have ham i armene, samtidig med jeg skulle sørge for, at barnevognen ikke fløj tværs gennem bussen. Jeg begyndte at svede og stresse og var max presset – som jeg tænker, at de fleste mødre kender, når de ikke kan trøste deres barn. Der var i hvert fald en mor med bussen, som kendte situationen. Og hun kom stille hen og prikkede mig på skulderen og spurgte, om han mon ville have en smoothie. Jeg blev helt befippet over den søde gestus, mens jeg stod der badet i snot, mælk og stress-sved. Jeg fik sat Jasper op i selen med en pude i ryggen, så han sad godt i spænd, og jeg kunne holde ordentligt fast i den stejlende barnevogn. Og sad han der med sin smoothie og sine forgrædte øjne og blev helt glad og salig. Mens jeg havde fokus på ham, hørte jeg moren sige til en anden kvinde, at hun jo selv vidste, hvor stressende det kunne være med sådan et grædende barn, men at hun ikke lige havde været sikker på, om det var okay at ‘blande sig’. Jeg sagde til hende, at det var mere end okay! Det var faktisk virkelig rart!!!

Men jeg forstod godt, hvad hun mente. Selvom jeg ellers anser mig selv som værende et omsorgsfuldt menneske, så ved jeg faktisk ikke, om jeg havde stukket mig en smoothie. Og det er egentlig nok de færreste, der gør det. Desværre. Jeg stikker som regel mine stress-svedende medmødre et medfølende smil og en ‘Hold op, hvor jeg kender det!’-kommentar. Fordi det kan jeg godt selv li’ at møde. Som forleden dag, hvor jeg kom cyklende med to skrigende børn og en ældre herre smilede til mig og sagde ‘Pøj pøj med dét der!’ med et glimt i øjet. Det gjorde mig glad. Det bekræfter mig ligesom i, at vi ser hinanden og kan relatere på en eller anden vis. Og det er nu rart.

Så nu vil jeg fylde min taske med smoothies og næstekærlighed, takket være den søde kvinde fra bussen. I ‘værste’ fald bliver der sagt “nej tak”, og så er der er jo ingen skade sket. Men i bedste fald kan en medfølende gerning gøre en anden ligeså glad, som jeg blev i dag – og det er dælme ikke dårligt!

Billedet har ikke en dyt med sagen at gøre - det er bare fint:)
Billedet har ikke en dyt med sagen at gøre – det er bare fint:)

0 kommentarer til “Kærlighed i semi-flydende form”

  1. Er der ikke også noget med at man sveder hvis man ikke kan komme til at amme? Sådan føler jeg det i hvert fald! Men måske blander jeg bare tingene sammen fordi jeg som udgangspunkt forsøger at stoppe gråd med babs.
    Men puha for en tur! Sindssyge buschauffør! Godt I kom helskindede hjem trods alt – selvom moderhjertet godt lige kan have brug for at komme sig.

    1. Det kan egentlig godt være. Jeg sveder og hyperventilerer vist bare konsekvent, hvis jeg står i en situation, som jeg ikke lige kan overskue;) Ja, han var fuldstændig vanvittig!

  2. Oh Yes. Kan så tydeligt huske det, fra mine var mindre. Nu er de 5 og 7, og vi kan mere komme over i noget søskendeskænderi, som kan eskalere, fordi man bliver nødt til at blive, hvor man er

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.