Jul, jul, jul

Juleaften var slet og ret fantastisk! Intet mindre! Jeg kan dog undre mig over, der altid var ro i mit barndomshjem på juleaftensdag, for herhjemme kørte det hele i højeste gear. Ikke på en stressende måde, bare det med at anden skulle synkroniseres med julemandstjansen hos naboen, som skulle koordineres med sovsen, som skulle times med Jaspers lur. Alt gik dog op på den der måde, som hører sig til i Palæ Pompøs, hvor sikringerne sprang, jeg overhældte køkkengulvet med rødvin og playlisten gik i selvsving, så i stedet for at synge “That’s the jingle bell rock” kunne vi nynne med på “That’s how you suck on my cock”…. Vældig charmerende.

Efter maden dansede vi om juletræet, og så åbnede børnene deres gaver. Mens de blev puttet, blev der disket op med guf og kaffe i stuen, og så var det de voksnes tur til at kaste sig over gaverne. Omkring midnat begyndte vi at overveje at sætte risalamanden på bordet, men alle var mætte, og det var vist egentlig kun mandelgaven, der lokkede. Men jeg havde stået for gaven i år, og havde købt en Verdensgave fra UNICEF efter at have læst om det hos Trine og Miriam, så den blev åbnet i fællesskab, og risalamanden fik lov at blive i køleskabet.

1. og 2. juledag er blevet brugt herhjemme på at nyde gaverne og hinanden. Vi har spist rester, set tv, Fyrsten og Ane har savet brænde, og jeg har samlet et puslespil på 1000 brikker, og har nu kastet mig over et på 1500. Hvilket jeg allerede har fortrudt. Så kunne jeg jo stoppe, men det er lidt ligesom, hvis jeg er gået i gang med en sang – så er jeg som minimum nødt til at synge verset færdigt. Jeg ærgrer mig lidt over, at vi ikke havde planlagt en tur til Lolland her i juledagene, så vi også kunne være sammen med min familie. Jeg savner dem. Særligt i julen. Omvendt har dagene herhjemme været rare, og det har uden tvivl været godt for ungerne med et par dage uden planer.

Egentlig havde jeg tænkt, at aftenen i dag skulle bruges på lidt af alle de praktisk ting, som vi er sprunget let og elegant henover i de seneste tre døgn. Men så opdagede jeg, at TV2 sender ‘Baronessen fra benzintanken’. Og så har man ligesom ikke noget valg, vel??!

Håber I nyder juledagene<3

img_2477img_2472img_2548

img_2573

4 kommentarer til “Jul, jul, jul”

  1. Måske det kun føltes som ro i dit barndomshjem, fordi det ikke var dig, der skulle koordinere and, julemand og rødvin? Jeg har holdt jul med min kærestes familie for første gang og det er sådan en 25-personers jul, hvilket jeg som barn elskede, men som voksen virker det en smule uoverskueligt.
    Heldigvis var det ikke så stressende, som jeg frygtede OG jeg tog mandlen i første bid risalamande! Tag den, svigerfamilie!!
    Det lyder til at I havde en dejlig jul og håber I får et lige så skønt nytår! Møsser

    1. Det har helt sikkert meget med sagen at gøre:) Fedt, fedt, fedt med mandlen – håber det var den bedste mandelgave! Møs tilbage til dig, søde Tine og rigtig godt nytår:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.