Ananas i egen juice! Og lidt æbler og appelsiner og en enkelt mango;)

Det er nærmest en tradition i blogland, at man ved årsskiftet laver et indlæg, hvor man lister sine mest læste indlæg op. Jeg synes altid, det er mega hyggeligt at læse den slags indlæg hos andre. Så får man ligesom en opsamling, en slags ‘best of 2016’. Jeg lavede vist selv sådan et indlæg sidste år, men i år vælger jeg lidt anderledes. For jeg synes ikke nødvendigvis, at mine mest læste indlæg er de bedste eller de vigtigste. Og det, at de er de mest læste, er heller ikke altid et udtryk herfor. De er måske bare blevet udgivet på et ‘heldigt’ tidspunkt eller tilfældigvis blevet delt på en anden blog. Og så får de pæne tal, som det hedder sig i blogland. Men pæne tal er ikke et succeskriterie, som jeg giver særlig meget for. For mig handler det i langt højere grad om, hvilke indlæg, der har betydet noget særligt for mig. Så det er altså dem, I får her:)

Januar

I januar fik i min fødselsberetning. Det er af alle de åbenlyse grunde det allervigtigste indlæg jeg skrev i hele 2016. Det er jo for mig, den vigtigste ting, som året bød på. Jeg er glad for, at jeg fik skrevet den ned, mens jeg endnu havde den frisk i erindringen, og jeg er glad for, at jeg nu kan gå tilbage og mærke, at jeg var glad for min fødsel. Selvom den blev helt anderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg er stadig glad – for jeg fik det mest vidunderlige resultat. Men ærligt, så er jeg også virkelig ærgerlig over, at jeg ikke kom til at opleve en vaginal fødsel, og at jeg ikke fik Jasper i armene med det samme. Det ville jeg virkelig gerne have haft med! Men det er sekundært, det er bare en snert af en øv-følelse. Allermest er jeg glad fordi, det faktisk var en rigtig fin oplevelse:)

Og i skærende kontrast til velkomsten af det lille, ny menneske i vores familie, skrev jeg et indlæg, hvor jeg takkede Fyrsten for at være i live, og hvor jeg skrev lidt om livet efter en blodprop. Et indlæg, som minder mig om, hvor skrøbeligt livet er, og hvor heldige vi er, at vi er lige her lige nu.

Februar

I februar kunne jeg langt om længe sende ansøgningen om stedbarnsadoption afsted. Det havde jeg jo egentlig allerede gjort et par gange eller fire, men d. 4. februar kunne jeg sende den afsted og vide, at vi havde opfyldt tidskriteriet, og at der derfor ikke burde være grund til endnu et afslag.

Jeg skrev også om at være en helt almindelig familie. For det er vi jo:) Selvom vores børns tilblivelseshistorier ikke just følger normen, så er vi kedeligt ordinære. Hvilket, set indefra, er noget af det allerbedste, man kan være:)

Så lavede jeg en barsels to-do-liste. Om alle de ting, som jeg gerne ville nå i løbet af barslen. Og jeg kan med stolthed sige, at jeg nåede dem alle:) Nogen har jeg endda gentaget op til flere gange – især dem, der omhandler kage. Til gengæld har jeg stadig ikke fået malet vindueskarmen i stuen, efter at vinduet blev skiftet i december 2015;)

Sidst, men absolut ikke mindst, havde jeg lille samtale med min vagina😉

Marts

I marts svarede jeg på spørgsmålet om, hvorvidt jeg kunne mærke forskel på min kærlighed og mit forhold til mine børn i kraft af, at jeg kun har født den ene.

Så tog jeg på tanken og spiste ostepølser med min lillebror:) Af alle sponsorede indlæg jeg nogensinde har lavet, var dette uden tvivl det sjoveste!

April

I april fejrede vi virkelig mange jubilæer! Først og fremmest var der gået 1 år siden, vi havde fået lavet den insemination, som blev til vores dejlige Jasper🙂 Jeg gjorde mig desuden lidt tanker om, hvordan vi bedst gør hans tilblivelse til en ligeså naturlig fortælling i hverdagen, som Anes er. Jeg er stadig ikke sikker på, hvordan vi bærer os ad med det. Jeg er til gengæld helt sikker på, at vi nok skal finde ud af det:)

Endnu et jubilæum blev markeret herinde d. 17. april, hvor det var præcis et år siden, at jeg for første gang nogensinde stod med en positiv graviditetstest. Fyrsten var lige blevet udskrevet efter sin blodprop, og vi fejrede min fødselsdag med gaver, blødkogte æg og trylletis;)

Vigtigere end noget andet blev april måneden, hvor jeg endelig, efter 2 år, 8 måneder og 16 dage, blev juridisk mor for Ane<3 Ja ja, det var bare et stykke papir, men intet papir har nogensinde betydet så meget!

Og apropos absolut intet af ovenstående overhovedet, så dræbte jeg nogen planter og drømte om at kunne spille på guitar:) Det gør jeg forresten stadig den dag i dag – altså dræber planter og drømmer om give den gas på guitar omkring lejrbålet til sommer. Nogen ting ændrer sig bare aldrig.

Maj

I maj skrev jeg lidt om, hvornår man bør holde sig fra de sociale medier. Faktisk skrev jeg om det to gange. Jeg kunne jo passende lave en jule-edition, for man bør VIRKELIG holde sig fra de sociale medier i disse dage, hvis man ikke er inviteret til nogen julefrokoster! Jeg slikker skærmen, hver gang jeg støder på et billede af tarteletter eller en rejemad – det er ren tortur!

Så satte jeg gang i føljetonen om, hvordan Fyrsten og jeg mødte hinanden. Jeg er overhovedet ikke færdig og skylder jer så meget en fortsættelse!

Jeg skrev også lidt om at være bange for børnehaver. Det er jeg heldigvis ikke mere! Ane elsker sin børnehave:) Nu er jeg til gengæld pænt bange for vuggestuer, men det er en helt anden snak….

Juni

I juni skrev jeg lidt om, at Fyrsten var en anelse træt af boligprogrammer. Hvilket man muligvis godt forstår;) Men jeg ser dem selvfølgelig stadig. Og min næste gode idé er, at vi skal have bygget et lille skab ud af et af Palæets gamle vinduer, så jeg kan få alle de fine, skøre nips fra min mormor frem. Og når jeg siger ‘vi’, mener jeg naturligvis Fyrsten;)

Jeg så også mig selv med nye øjne. Anes øjne:) Det var ikke nogen dårlig fornemmelse! Til gengæld løftede hun op i min bluse i forgårs og kyssede maven, mens hun sagde “Jeg giver bare lige babyen et kys!” Tak for det….

Og så skrev jeg, hvad jeg selv synes er et af de vigtigste indlæg, jeg nogensinde har skrevet. Et af dem, som aldrig ville ryge ind på en ‘Mest læste’-liste, man som for mig har kæmpe stor betydning. Nemlig det om kærlighed og mursten. Om hvor lidt gener betyder for mig og vores familie. Jeg overvejer sådan at printe det ud og laminere det, så jeg kan omdele det, hver gang jeg støder på bemærkninger som “Hvor dejligt, at du også fik lov at få dit eget barn!” eller “Det er da også godt, at Ane ved, hvem hendes rigtige mor er!

Juli

I juli var vi på Vejlø🙂 Og det udløser hvert år nostalgi, kærlighed og drømme. Fordi jeg simpelthen elsker det sted højere end noget andet sted på jorden!

Og da jeg var færdig med at skrive om kærlighed, så skrev jeg lidt om sorg. Og om det faktum, at man hylder de stærke – dem, der kommer gennem sorg med rank ryg og kun græder bag lukkede døre. Sådan én var jeg nemlig ikke.

August

I august fyldte Ane tre år, hvilket naturligvis blev markeret med et kvalmende og klichéfyldt blogindlæg😉

Så svarede jeg på, om vi skal have flere børn. Hvilket desværre er nej. Jeg ville virkelig gerne ha’ flere. Særligt nu, hvor min barsel lakker mod enden, og jeg bliver mega nostalgisk og rørstrømsk over, at min lille baby slet ikke er så lille mere.

I fik også lov at møde min svigermor, som er at af de dejligste og sjoveste mennesker jeg kender!

September

I september mistede Fyrsten sit job. Hvilket faktisk er endt rigtig godt! For han er mega glad for sit nye arbejde:) Og han havde helt sikkert ikke selv taget springet efter 15 i samme firma. Så – intet er så skidt, at det ikke er godt for noget:)

Og så dristede jeg mig til at sige: “Ham har jeg lavet!” om Jasper. For det har jeg jo:)

Jeg fortalte også lidt om, hvor tosset Fyrsten er.  Har jeg forresten fortalt, at han gav mig et par træsko i julegave? Tosset;)

Oktober

I oktober skrev jeg endnu et af den slags indlæg, som jeg ville ønske, at alle ville læse. Fordi det kræver så ufatteligt lidt at tale ‘korrekt’ om sæddonation og donorbørn, og fordi det gør mig glad, når folk gør det:)

Jeg skrev også lidt om, at man åbenbart godt kan skabe nogen temmelig dejlige børn, selvom man til tider er en lortemor;)

Det blev også til en ode til mine babser. For sådan en fortjener de virkelig! De er forresten stadig i brug, og ligesom med Ane virker det ikke til, at Jasper har tænkt sig at slippe dem foreløbig.

Og så sendte jeg en kærlig tanke til min fødeø, Lolland<3

November

I november var jeg træt helt ind til knoglerne. Det føltes som om, det varede en evighed. En evighed, hvor jeg syntes, det var svært at være mor og kone og alt det andet. Mest af alt syntes jeg vist bare, at det var svært at være mig. Og jeg kom til at forstærke følelsen ved at dunke mig selv i hovedet, fordi jeg jo for dælen ikke havde noget at gå og være deprimeret over! Heldigvis gik det over – det gør den slags jo oftest:)

Jeg skrev også lidt om kærlighed til kopper og det at skabe et hjem, hvilket første til en lille rundtur i Palæet med grynede billeder og små anekdoter:)

December

I december gjorde jeg mig lidt tanker om en næsten 4 år gammel bemærkning om, at vi havde valgt den lette løsning ved at få Ane, som vi gjorde. Hvilket jo er komplet åndssvagt, for det har dælme ikke været let. Det har dog været helt igennem fantastisk alligevel:)

Så brystede (høhø) jeg mig af at have hjulpet en kvinde til at amme sine børn🙂 Opdateringen er, at hendes mæleproduktion desværre er faldet, så hun har måtte i gang med hjælpebrystet. Jeg synes stadig, hun er vanvittigt sej!

Jeg ønskede mig en date med min mand. Hvilket jeg stadig gør:) Det skal nok komme!

 

Shit, det blev langt! Hov! Er der mon nogen af jer, der kom hele vejen igennem?;) I så fald – godt klaret og tak:)
Det er spøjst sådan at se tilbage på 2016. Der er fandme sket mange store ting! 2017 har virkelig noget at leve op til!

Og nu jeg har jer: Tak fordi I følger med! Tak fordi I tager del i mig og min familie, kommenterer og deler egne, personlige fortællinger. Det betyder ufatteligt meget for mig!

Nu vil jeg tage ud og bytte julegaver. Hvis I ikke har hørt fra mig om et døgn, kan I skrabe mig op fra fliserne i Rødovre centret. Wish me luck;)

img_2586

4 kommentarer til “Ananas i egen juice! Og lidt æbler og appelsiner og en enkelt mango;)”

  1. (Fløde følger)
    Kære Elisabeth. Du skriver simpelthen sådan nogle dejlige indlæg, og jeg elsker at følge med! Jeg elsker jeres historie og din mand og børn, og min egen søn er jævnaldrende med Jasper, hvilket kun gør det sjovere. Dine indlæg læser jeg altid lige umiddelbart efter, at du har lagt dem ud, og jeg glæder mig hver gang. Så tak fordi du deler!

    1. Jeg elsker fløde! Særligt i selskab med kaffe og wiskey, men den her slags er bestemt næsten ligeså god;) Tak, Kamille! Du er fandme sød! Godt nytår til dig:)

  2. Hey. I er fsrvekordinerede. Sorte forældre og gule børn. Har svært ved at tro det er planlagt?
    Og Glædelig jul og tak for i år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.