At gøre de særlige dage ekstra særlige

Fyrsten har fødselsdag i dag. 43 år, sgu. Da jeg forleden med stor begejstring i stemmen sagde: “Det er din fødselsdag på fredag!”, trak han lidt på skulderne og svarede: “Ja, tænk engang. Så er jeg vel omkring halvvejs i livet. Nu tælles der ned.” Ikke sådan trist sagt, bare en konstatering. “Ja, tænk engang!”, sagde jeg. “Du har kun levet halvdelen af dit liv! Tænk du har ligeså meget tilbage, som du allerede har fået!” Det er da, i hvert fald set fra min side af sofaen, en dejlig, opløftende tanke. At have en hel halvdel igen:)

Vækkeuret ringede kl. 5.20 i morgen. Jeg tog lige 10 minutter ekstra, før jeg trillede ud ad sengen, hang flag i gardinstangen, satte gaver på bordet og smed boller i ovnen. Fyrsten mente, det var lige meget. At jeg bare kunne sove videre. Jeg var uenig.

Jeg elsker mærkedage. Alle slags. Og jeg elsker at gøre de særlige dage ekstra særlige. Det hører sig til, synes jeg. Man kan jo sagtens sige, at en fødselsdag er ligesom en hvilken som helst anden dag, men hvorfor dog gøre det, når man kan gøre det til en festdag? Da jeg fyldte 24, holdt Fyrsten surprise-party for mig. Og igen – og endnu større – da jeg fyldte 30. Sidste år på hans fødselsdag, havde jeg arrangeret det sådan, at han havde fri fra job, og dagen bød på både biograftur og overraskelsesbesøg af familien. Jeg putter flag og sang på, hver gang muligheden byder sig:) For mig er det vigtigt at markere, at dagen er særlig, fordi Fyrsten er særlig. Det er ikke bare en hvilken som helst fredag – det er hans fødselsdag:)

Ane stod i køkkenet kl. 6 med morgenhår og lys i øjnene. “Kom ned og se, far! Det ER din fødselsdag!”. Og så kogte vi æg og hev boller ud ad ovnen og åbnede gaver. Ane havde pakket tre gaver ind til sig selv forleden, da jeg pakkede gaver ind til Fyrsten. Bare nogen ting hun havde fundet rundt omkring, en bog, et armbånd og nogen hårbøjler. Og hun blev meget glad for gaverne fra sig selv;) Fyrsten fik det fedeste, retro Star Wars pin ball-spil, som en betænksom læser havde tippet mig om på Instagram og en mega tjekket elektrisk tandbørste (pr-gave). Begge dele faldt i god jord:)

Familien kommer til spisning og mere fejring i aften, og jeg har en eftermiddagsdate med en mørbradgryde. Osso bucoen blev udskiftet, da jeg så prisen;) Der er lagt special-øl på køl og indkøbt snacks til de voksne og fredagsslik til børnene. Og selvom Fyrsten på mange måder helt sikkert synes, at det er lidt ligegyldigt, så ved jeg, at han alligevel nyder det. Ikke markeringen af dagen, gaverne eller fejringen som sådan, men den ekstra omsorg, selskabet og hyggen. Og øllene. Nok mest af alt øllene;)

img_4040

10 kommentarer til “At gøre de særlige dage ekstra særlige”

  1. Kæmpestort tillykke til Fyrsten 🇩🇰, han lyder temmelig meget som min mand… Jeg kan i hvert fald uden problemer høre ham sige noget tilsvarende! Håber resten af dagen bliver fantastisk!

    1. Hæ hæ;) Ja, den er giga fed, ikk’?! Den er fra Habengutsilkeborg – jeg har indsat link i indlægget, det røg åbenbart i første omgang. Du finder nok ikke spillet derinde, men de har andre retro Star Wars ting:)

  2. Tillykke til fyrsten! Jeg gør også mega meget ud af mærkedage. Men har svært ved at finde balancen i så ikke at forvente det samme tilbage. Ikke sådan 1:1, men jeg bliver bare liiiiidt prinsesse-agtigt på lige dén ene dag om året 🙈Udover surprice-festerne, er Fyrsten så også god til “de almindelige” fødselsdage? – og hvis ikke, er du så OK med det?

    1. Jeg forventer nok også lidt det samme tilbage;) Det ‘bør’ man nok ikke, men altså;) Men ja, det er han faktisk rigtig god til. Så er det bare med ‘små’, rare ting, såsom at han laver lækker mad, jeg får en massage eller lignende:)

  3. Jeg er heller ikke selv en, der går mega meget op i min egen fødselsdagsfejring. Men jeg bliver alligevel rigtig glad, når nogen gør lidt ekstra ud af dagen for mig.
    Til gengæld kan jeg også godt lide at forkæle andre lidt, når de har fødselsdag. Og mine børn skal forkæles meget, når de har fødselsdag 😉

    Tillykke med din fyrste 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.