Da Fyrsten trodsede guderne

Vi havde boet sammen i otte dage, da Fyrsten friede. Godt nok havde vi kendt hinanden i et år, men det var et år på langdistancemåden. Hvor vi så hinanden med en til to ugers mellemrum, hvor vi spiste ude, tog i biffen og sov længe. Hvor hverdagen og vasketøjet var adskilt. På otte dage nåede Fyrsten at erfare, at jeg ikke kan lave mad, at jeg ikke har fanget pointen med en vasketøjskurv, og at jeg laver bunke af papirer, hårnåle og gamle kvitteringer på alle ledige overflader. Og på de otte dage nåede han at beslutte, at han ville giftes med mig.

Hans frieri var ikke spektakulært. Der var hverken hvide sandstrande, fyrværkeri eller røde roser. Der var en 10 års fødselsdag for min lillebror, en fødselsdagstale, som blev til et frieri, og en kat, der væltede en Madonna ned fra hylden, så hun mistede hovedet. Heldigvis var der også meget lidt overtro og gudsfrygtighed i Fyrsten, som fik færdiggjort sit spørgsmål. Spørgsmålet om ægteskab.

Under vores et års lange (korte?) langdistanceforhold havde jeg erfaret, at Fyrsten på ingen måde var det, jeg ledte efter. Han var 10 år ældre, han var far, han havde Georg Michael-skæg, og han gik i tøj, som han havde købt, da han var 18. Han var stik modsat alle de forestillinger, jeg havde haft om min drømmemand, og han var lige præcis den, jeg aldrig ville leve uden. Fordi han var ham, og jeg var mig, og stjernerne stod på linie og alt det der.

Lige om lidt er der gået 10 år siden vores første møde. Eller – siden han mødte mig første gang, for jeg havde, som bekendt, kendt ham meget længere, end han havde kendt mig. Og han er stadig 10 år ældre, han er stadig far og endda endnu mere end dengang, og han ejer stadig tøj, som er så gammelt, at det har været moderne ad flere omgange. Georg Michael-skægget har dog ikke set dagens lys i snart et årti – gudskelov for det!

img_4250

De første kapitler i vores historie kan læses her:

Da Fyrsten mødte frøkenen

Da Fyrsten næsten brækkede min næse

Da Fyrsten ikke gav mig blomster

Da Fyrsten viste mig Slottet

6 kommentarer til “Da Fyrsten trodsede guderne”

  1. Hvem behøver også en, der kan lave mad, når man kan få en der tager sig godt ud i alle former for udklædning fra stylist Ane, kan bage boller og snapchatte samtidig, er pæn selvom hun spilder på tøjet og samtidig få en til at føle sig som en rigtig mand, ved at have mussefrygt x 1000? Den slags muligheder for at agere helt, elsker mænd 😀
    Jeg havde sgu også friet.

    – A

  2. Fyrsten er en modig mand. Der var godt set af ham, allerede efter 8 dage. I forhold til jer er min kæreste og jeg håbløst bagud – vi nyder stadig, at bo hver for sig og det har ingen udsigter til, at ændre sig – men det er nu heller ikke så vigtigt <3

    – K

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.