Tips til den gode indkøring – og en give away:)

Annonce // indlægget er lavet
i samarbejde med Jens Storm København

Jasper har nu gået i vuggestue i lige knap fire uger, og jeg tænker, at det må være på tide med en status.

img_4528

Den første uge forløb sådan, at jeg var med inde på stuen i de første dage. Vi var der en times tid, hvor Jasper kunne se de andre an og udforske stedet med mig ved sin side. Han var glad og nysgerrighed og meget opsøgende både i forhold til de andre børn og de voksne. På dag 3 nød jeg en kop kaffe i personalerummet, mens Jasper var ‘alene’ på stuen, og det gik så fint. Dag 4 og 5 kunne jeg gå fra ham efter en 10-15 minutter, hvor han blot smilede og vinkede. Han tog lur og spiste frokost  i vuggestuen uden problemer.

I løbet af uge 2 aftog nyhedens interesse, og han begyndte at blive ked af det, når jeg gik. Præcis som det også skete med Ane. Det stod på hele uge 3 med. Ifølge pædagogerne er han dog blevet glad igen i løbet af ingen tid og har fortsat med at være glad resten af dagen. Han er hver dag blevet ringet hjem, når pædagogerne har vurderet, at det var tid. Ikke fordi han har været ked af det, men for at slutte dagen på en god måde, eller fordi han har været træt. En enkelt dag har jeg måtte hente ham, fordi han var ked af det, da han vågnede, og hans faste pædagoger sad i møde. Alle andre dage har jeg hentet en glad dreng.

Her i uge 4 har han fortsat grædt i det øjeblik, jeg gav ham til pædagogen, men han er stoppet igen, inden jeg er nået ud ad døren. Det er simpelthen så dejligt!

Jeg har, som I ved, haft det rigtig skidt med at skulle aflevere ham. Og jeg har været rigtig meget i tvivl om, hvordan jeg gjorde det bedst muligt for ham, som 1) havde været længere tid hjemme ved mig, end Ane havde, og 2) skulle afleveres i en vuggestue med flere børn og voksne fremfor i en dagpleje, som Ane blev. Heldigvis har jeg haft en rigtig god mavefornemmelse, mens indkøringen har stået på, og det er min oplevelse, at det også har været trygt og godt for ham. Så her får I lige en lille liste med mine bedste indkøringstips. Det er ikke sikkert, at de fungerer for jer, men det er ting, som har været vigtige i forhold til, at både Jasper og jeg har fået en god oplevelse med indkøring:)

  • God tid til indkøring. Jeg er så glad for, at vi valgte at sætte to måneder af. Allermest for min egen skyld. Havde vi valgt en enkelt måned, havde han skulle være klar til hele dage fra kl. 7 om morgenen allerede fra på mandag. Og det havde han måske også været – sådan føles det i hvert fald nu. Men det vidste vi ikke på forhånd, og det har givet mig en stor ro at vide, at vi ikke havde travlt. Så er man, ligesom mig, sådan én som er lidt ekstra følsom omkring det at skulle aflevere sit barn, så vil jeg klart anbefale, at man sætter god tid af til indkøring, hvis man man har muligheden.
  • God tid til den daglige aflevering. Jeg kan bruge alt mellem 5 og 30 minutter på at aflevere Jasper om morgenen. Jeg sætter mig med ham på gulvet og lader ham selv gå fra mig, når han er klar. Jeg finder legetøj og opfordrer ham til at vende opmærksomheden fra mig, men jeg presser ham ikke. Nogen morgenen har han stået med hovedet på skulder i 10 minutter, før han har været klar til at slippe mig, og det har jeg ladet ham gøre. Af samme grund har jeg ikke lavet aftaler, som gjorde, at jeg måtte gå hurtigt. Jeg har ladet det tage den tid, som han har brug for.
  • Sig farvel. Vi har øvet ‘farvel’ herhjemme – “Nu går mor lige i bad. Jeg kommer igen om lidt. Hej, hej.”, “Nu går mor op og handler, vi ses om lidt. Hej hej.” osv. Og på samme måde har jeg både fortalt og vist det tydeligt med vink og kys, når jeg er gået fra ham i vuggestuen, så han ikke oplever, at jeg pludselig bare er væk. Jeg har sikret mig, at han var klar over, at jeg gik.
  • Vis at du er tryg. Barnet vil helt sikkert spejle sig i din reaktion, så hvis du er utryg ved situationen, gælder Fake it till you make it! Som nævnt overfor sidder jeg på gulvet med Jasper og interagerer med de andre børn og de voksne. Jeg lader ham sidde på mig eller stå med hovedet på min skulder, men jeg holder ikke på ham. Jeg signalerer, at jeg er helt tryg ved situationen. Og de gange, hvor jeg har grædt (for det har jeg!), har jeg først gjort det, da døren blev lukket.
  • Aflevér i pædagogens arme. Jeg afleverer altid Jasper i armene på en pædagog, når jeg siger farvel, så han ikke oplever at være ‘alene’, hvis han bliver ked af det. For mig er det vigtigt, at det er MIG, der giver ham til pædagogen, og ikke pædagogen, der tager ham fra mig.
  • Stop mens legen er god. Sørg for korte dage i starten, hvor du kan nå at hente, inden han savner dig for meget og bliver ked af det. Børn må godt være kede af det, både ved aflevering og i løbet af dagen, men jo længere tid de har været der, jo større er trygheden ved de voksne, som skal trøste dem.
  • Vær ærlig. Jeg har været fuldstændig ærlig overfor pædagogerne og fra starten meldt ud, at det var svært for mig, og at jeg havde brug for, at de ikke fulgte et fast skema for indkøring, men lod mig og Jasper være med i styringen. Når det er sagt….. se næste punkt;)
  • Brug pædagogernes erfaringer og kompentencer. Pædagogerne har prøvet det et utal af gange! De ved, hvad der kan virke godt og skidt. Og har du valgt et godt sted, som de fleste jo heldigvis er, så kører de ikke på rutinen, men ser på det enkelte barn og dets behov.
  • Husk at du er eksperten. Og vær ikke bange for at være det! Lige meget hvor garvede pædagogerne er, så er du ekspert på dit barn. Så gør som ovenstående og lyt til alle de gode ting, de kan bidrage med, men vær ikke bange for at gøre noget andet, end det de anbefaler, for det er naturligvis dig selv, der kender dit barn allerbedst:)

Med Ane kunne jeg godt være pinlig over, at jeg havde så svært ved at skulle aflevere hende. For alle andre gør det jo. Denne gang står jeg fuldt ud ved min sårbarhed! Og jeg sætter en ære i at have overvejet, gennemtænkt og følt efter, hvordan jeg gerne ville have at indkøringen skulle være. For mig er det ikke bare noget man gør. Jeg tror på, at indkøringens forløb spiller en rigtig stor rolle i forhold til det videre forløb i institutionen. Først og fremmest for Jasper, men faktisk også for mig som mor.

Og nu til det sjove for jer! Som jeg viste her, startede Jasper i vuggestue i selskab med den allerfineste røde taske fra Jens Storm København. Den indeholder skiftetøj, thermotøj, vanter med mere, og så pynter den ret så meget i den kedelige vuggestuegarderobe:)

img_4529

Tasken er designet af to forældrepar, som er naboer og gode venner. Ingen af dem er designere, tværtimod spænder deres baggrund lige fra en musiker til en snapseproducent. Det er altså lidt sjovt:) Tasken er inspireret af lignende tasker fra 70/80’erne med de fede refleksspænder, men opdateret med lækre læderdetaljer og skulderstropper, som også kan spændes om maven. Jeg er pjattet med den, fordi jeg har en forkærlighed for alt, hvad der er retro og minder om min barndom. Tasken fås i mange forskellige farver, som I kan se lige her. Jeg valgte den røde til Jasper, fordi jeg synes, at præcis den røde virkelig har retro-følelsen. Og så matcher den palæet;)

En af jer kan vinde en taske fra Jens Storm. I skal blot smide en kommentar med hvilken farve, I ønsker, så trækker jeg en vinder på søndag, d. 5/3. SØRG FOR at holde øje i spamfilteret søndag aften/mandag – det ville være så ærgerligt for jer at glip af en skøn gevinst, fordi mailen har forputtet sig:)

VINDEREN ER FUNDET:)

130 kommentarer til “Tips til den gode indkøring – og en give away:)”

  1. Den røde er SIMPELTHEN så flot! Min dreng er også startet i vuggestue her i januar, og jeg vil så gerne give ham en ordentlig, fin taske, som er hans!

  2. Den taske er så lækker. Hvis bare man kunne få den i voksenstørrelse! Det er svært at vælge, men jeg er især vild med den grønne.

  3. Den er så fed, mega retro. Den minder mig om min skoletaske da jeg var lille.
    Vi ønsker os en i sort 👌🏻

  4. DEN BORDEAUX 😍😍😍👌🏻 Jeg er helt skudt i den, og hvis jeg er må det jo helt sikkert smitte af på min datter ikk 😜 Ligesom med trygheden, så smitter smag og behag vel også af 😂☺️

  5. Den er simpelthen bare så fin, jeg har kigget på den maaaange gange i vinduet i vores skobutik ved Runddelen. Men den er bare ikke lige med i budgettet endnu. Så vi krydser fingre for at den røde finder hjem til os alligevel! Og fortsat god indkøring i øvrigt. Jeg er helt med på, hvordan du har det!

  6. Jeg ville ønske at jeg vandt en i……. Åååh de er alle fine. Det er ikke nemt at være så vægelsindet som mig….. Den sorte tror jeg ville falde i god jord hos min datter. Hun er lidt emo.. Selvom hun kun er 4 🍀

  7. Ååhhh hvor er den grønne fin! Den vil være så fin til min lille frække Frederik, når han skal starte i vuggestue 🙂

  8. Årh, den er fin. En rød tak😊🙏🏻 Krydse, krydse.
    Og det er et super godt indlæg. Vi havde en alt for hurtig og traumatisk indkøring, og det har især sat sig spor i min relation til vuggestuen (jeg tror egentlig vores søn er meget glad for det nu). Ville gerne have læst dine råd inden.

  9. De er SÅ fede!! Er enig med dig i, at den røde er mest retro, så det er svært at vælge! Men tror, det skulle være en grøn til min Frømand, som jeg lige har skrevet op til børnehave! Åååh, det går så stærkt. Nå, men der får han jo brug for sådan en lækker taske 😀

  10. Super fin give away. Vil gerne vinde en rød taske til mit barnebarn Melanie som også er begyndt i vs her for nylig. I øvrigt elsker jeg at følge din blog men især dine skønne snaps.

  11. Dejlig dejlig læsning! Og virkelig gode råd. Kan kun være enig.

    Hvis vi skulle være heldige at vinde, så vil Hektor gerne have en sort – det er nemlig den “farve” han har fået vide man skal vælge, hvis man er i tvivl om, hvilken en farve, man vil blive gladest for 😉

  12. Mega god guide, meget aktuel, da vires lille C netop er igang med indkøring. Vi har ikke lang tid, men gik fint med samme tid da storebror blev kørt ind. Håber lillebror får en ligeså god start :-)) ønsker den i blå

  13. Den grønne. Min datter fylder 2 år i dag, og holder sin anden og sidste fødselsdag i dagplejen. Næste gang hedder det sgu børnehave :-O

  14. Den grønne. Såååååå fin en taske, er vild med den. Min w skal godt nok først starte til november, men derfor kan man jo godt gøre klar. :p

  15. Den Bordeaux ville klæde min Vigga.

    Og fedt at læse at andre har samme indgang til indkøring som jeg selv har. Jeg praktiserede nogenlunde det som du beskriver med min søn, og 1.4 starter jeg indkøring af lillesøster, hvilket allerede giver mig ondt i maven 🙁

  16. Uma ønsker sig en Rød. Hun skal snart starte i vuggestue el dagpleje … ja, jeg er stadig i tvivl… the joy of being a mon 😉 Og kan slet ikke overskue at aflevere min sidste guldklump til “fremmede”

  17. Hvis den kan bruges som skoletaske i 0. Klasse….så ønsker jeg mig en blå til Laurits, som glæder sig til at starte i skole d.1/5.
    Så har jeg et skolebarn… det er for vildt!!!

  18. Det er simpelthen den sejeste taske og jeg bliver nødt til at købe en (eller 2) hvis jeg ikke vinder! Grøn 😃

  19. Den blå er jeg vil med! Lækker taske! Og (som altid) godt indlæg. Kh. en, der også lige har skulle give slip efter en lang barsel. Det er altså bare ikke ret sjovt!! 🙁

  20. Runa Marie ville uden tvivl elske den røde, det samme ville hendes mor 🍀Tak for fantastisk indlæg 😘

  21. Årh- Kaj ville se megasej ud med en bordeaux/) krydser mine små fingre. Og hvor dejligt at det er gået godt – vi har haft stort set samme strategi og forløb 🙂

  22. Ih, den taske er så fin! Opdagede den for nylig og er vild med, at man kan genkende looket fra den gamle model med de orange reflekser. Jeg ville vælge den i grøn til min søn.

  23. Jeg er også helt vild med den røde. Min Luna er lige startet i vuggestue i går og det gik bare slet ikke så godt som jeg havde drømt om. 😢 Det skal nok blive bedre, men puha det er hårdt for mor. 🙈

  24. Årh, den er så flot! Jeg er vild med den blå, den kunne jeg rigtig godt tænke mig at vinde til min søn! 😀

  25. Min søn skal starte i dagpleje i midten af april, of jeg er bange for, at jeg snart ikke kan benægte det mere 😢 Puhh……
    Men det er virkelig en fin taske, og vi kunne tænke os den i sort, hvis vi bliver den heldige vinder 😊

  26. Hvor er den smuk ! Dog Smukkest i rød syntes jeg , virkelig en gennemført nostalgi taske til min pige Dana som godt kunne bruge en solid taske i en svær vuggestue opstarts tid hvor hele verden bliver vendt på hovedet. Vi krydser alt hvad vi har for at vinde ⭐⭐⭐

  27. Åååh jeg ville gerne vinde den røde. Min store pige på 3,5, som jeg har haft hjemme indtil nu, skal starte i børnehave på mandag, og hun kunne godt bruge en lækker taske 😀

  28. Jeg vil gerne vinde den grønne til min søn, som skal starte i vuggestue lige om lidt. Jeg er glad for at læse dine erfaringer, for hånden på hjertet, så græder jeg lidt (mest indvendig) over at skulle aflevere ham!

  29. Uh den bordeaux farvede er godt lækker, og da min datter eeeelsker og gå rundt med tasker, rygsække o. Lign er det bare perfekt 😍😍

  30. Hvor ser den lækker ud. Den vil jeg mægtig gerne vinde i blå til min store børnehavepige. Vi har også lige kørt den yngste ind i vuggestue, det er mega hårdt! Men heldigvis er hun omgivet af dygtige pædagoger 🙂

  31. Vi vil gerne vinde den mørke blå til når min søn skal begynde i vuggestue lige om lidt. Altså til september, men det føles allerede som lige om lidt!

  32. Dejligt indkøringen er gået så godt! ❤
    Sindssygt flotte tasker. Sys alle farver er flotte men den grønne har et eller andet ekstra over sig 😍

  33. Jeg er helt tosset med blå – er sikker på at den vil gøre opstart i DP af lillebror nemmere (ja, man har vel lov at håbe) 😉

  34. Min Leo vil blive glad for den grønne, når han skal starte i vuggestue efter sommerferien. Her er det heldigvis farmand, som skal stå for indkøringen her med barn nr. 2. 😅

  35. Jeg tror den taske kan noget af det samme som Fjællræven mini, som min 2-årige. Og den er så cool at jeg godt gider have den som pusletaske + senere hen bær-selv-taske til vores babypige, der kommer til maj. Den skal være rød.

  36. Jeg havde flere klasse kammerater der havde sådan en taske da jeg startede i skole i, Hold nu fast…. 1987😂 Jeg ville elske at sende den Bordeaux med lillefisen i udflytter hver anden uge. God weekend

  37. En bordeaux farvet taske ville være helt perfekt til os👍🏻 Eller grøn eller rød eller sort eller blå…. ja jeg har tydeligvis meget svært ved at vælge

  38. Min lille Mikkel skal også i vuggestue inden længe (av mit moderhjerte!) og den røde rygsæk ville være en fin følgesvend,synes jeg.

  39. Den røde ville være perfekt til min datter Bodil (retro navn), der starter i vuggestue om en månedstid😍.

  40. Åhh jeg håber jeg kan nå at deltdgr. Sådan en lækker taske vil min yngste bæf Godt kunne bruge til børnehaven

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.