Da Fyrstens frue forsvandt med en Fisherman

Vi blev gift på Vejlø i sommeren 2009. Der var blevet forhandlet en del op til. Jeg ville have et stille og roligt bryllup. Bare tæer, medbragte madpakker og dåsebajere. Fyrsten er gammel af den gamle skole. Han ville have taler og sange og mad, der skulle indtages med bestik. Så valget faldt på en fest på Vejlø. Selvfølgelig på Vejlø! Han fik bordplan og toastmaster – jeg fik frie fødder, cirkustelt og dåsebajere fra Tyskland.

Det blev den helt perfekte dag. Vi blev viet i haven. Mig i grøn kjole og med knyttede blomster i håret, Fyrsten i grønne shorts og med sixpence på hovedet. Det regnede, mens vi spiste, og jeg sagde til Fyrsten, at det betød frugtbarhed, så vi ville komme til at spytte børn ud. Fyrsten mente, at det betød velstand, og at vi altså ville få røven fuld af penge. I dag har jeg googlet mig frem til, at regn på bryllupsdagen er tegn på et langt og lykkeligt ægteskab, hvilket i modsætning til vores egne spådomme, må siges at være det, som tegner allermest til at gå i opfyldelse.

Da vi havde spist, hørt taler og synget sange, blev teltet åbnet, så ølejrdeltagere kunne være med til at feste. Og det gjorde de! For hvis der er noget, ølejrdeltagere kan, udover at drikke øl og bade nøgne, så er det at feste;)

Da der skulle danses brudevals, var jeg væk, og den nygifte Fyrste måtte søge højt og lavt efter sin brud, som havde forvildet sig ind i kiosken med sin far og sin stedfars bedste ven. Og en flaske Fisherman’s. Som engang var fyldt, og nu faretruende tæt på tom. Han fandt mig lige i tide, inden jeg nåede at drikke de dansevenlige ben helt i stykker;)

Og så dansede vi brudevals. Som vi havde komponeret hjemmefra i et medley af alle de sange, som vi ku’ li’. ‘Jesse’s Girl’ og ‘Got my mind set om you’ og den slags godter. Som man alligevel ikke kunne høre, fordi anlægget gik i stykker midt i det hele. Så dansede vi uden musik. Omgivet af alle de mennesker, vi elsker. På det sted, hvor vi mødte hinanden.

Det var ikke prangende eller overdådigt. Der var hverken goodiebags eller photobooth. Til gengæld blev der spillet petanque efter vielsen, og øllene var kolde, takket være tøris leveret af en fisker på Langø. Og der var svin nok til at mætte en hær. Det var skørt og skønt og med græs under tæerne og Vejlø i hjertet. Og det var helt igennem Fyrsten og Fruen.

img_4594

De foregående afsnit i fortællingen om mig og ham den søde, kan du læse her:

Da Fyrsten mødte frøkenen

Da Fyrsten næsten brækkede min næse

Da Fyrsten ikke gav mig blomster

Da Fyrsten viste mig Slottet

Da Fyrsten trodsede guderne

12 kommentarer til “Da Fyrstens frue forsvandt med en Fisherman”

  1. Det var en dejlig dag – jeg smiler stadig når jeg tænker på den 🙂
    Også fordi jeg den dag åbenbart fulgtes til bryllup med Blachmann 🙂 Hæhæ!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.