Noget om at amme fra 2013 til 2018….

Jeg har ammet fra 2013-2018. Jeg gav lige brysterne en pause fra februar 2015 til januar 2016, hvorefter de blev sat i drift igen.

Reelt har jeg ‘kun’ ammet i 3,5 år, men det lyder ligesom bare vildere på den anden måde, ikk’?!;)

Med Ane havde jeg slet ikke nogen forventninger om at amme. Et håb, men ingen forventninger. Man kan jo ikke amme, når man ikke har født, vel?! Det kunne man så godt. Og det gjorde vi – i halvandet år. Havde det ikke været fordi, vi skulle i fertilitetsbehandling, var vi sikkert fortsat.

Så kom Jasper. Han sugede sig fast som en igle fra dag 1 og har endnu ikke sluppet her to år senere.

Ærligt? Jeg synes tit og ofte, at det er irriterende at amme. Mest af helt lavpraktiske årsager, som det der med kun at kunne bruge ammebh’er. Og ikke gide investere i nye, fordi jeg bliver ved med tænke, at vi jo nok snart stopper med at amme. Ligesom jeg tænkte det for et år siden. Og allerede dengang trængte bh’erne til en opdatering. Så er det der med kun at kunne iføre sig tøj, hvor der er nem adgang til brystet. Eller skifte tøj når jeg kommer hjem fra job. Det er også en smule irriterende. Det mest irriterende er dog den der fornemmelse af folks blikke, når jeg ammer offentligt. En fornemmelse, der vokser simultant med Jasper. Måske jeg ser spøgelser, fordi jeg har læst for mange kommentartråde på Facebook. Lige meget hvad, er følelsen der. Og den er ikke rar. Det er ikke rart at føle, at andre kigger skævt til én, og det er ikke rart, når man tager sig selv i at nægte ham bryst offentligt, fordi fremmede folks røster spøger. “Han har jo ikke behov for det!” Men det har han. Og det ved jeg, fordi jeg er hans mor.

For mest af alt er det heldigvis stadig rart at amme. På samme måde som det er rart for mig at møde mit barn i alle mulige andre behov. Det er rart at se hans smil, når han klapper på gulvet, og jeg sætter mig ned og bygger et tårn med ham. Og det er rart at tage ham op og holde ham tæt, når han er ked af, og kunne mærke hvordan nærheden og trygheden gør hans åndedræt tungere. På samme måde er det rart at amme. Det er rart at møde ham i hans behov. Om det så handler on leg, trøst eller amning.

Derfor ammer jeg stadig. Ikke fordi jeg tænker, at amning i sig selv er godt. Ikke fordi jeg tænker, at han ikke kan undvære. Ikke fordi det er nødvendigt at amme. Men fordi det er rart. For ham. Og dermed også for mig.

c287e8d9-00c6-4a8a-90ed-1a451ed38bf0

 

11 kommentarer til “Noget om at amme fra 2013 til 2018….”

  1. Rigtig godt nytår!
    Jeg synes det er så positivt at du ammer.
    Jeg ammede min datter til hun var 2.5 år og pumpede ud til når jeg var på job, så fik hun grød med modermælk.
    Hun kunne faktisk ikke lide komælk, så hang ved og det var jo trygt og hyggeligt og tror på det er sundt.
    I gamle dage blev børn jo ammet til de var 3 år.
    Så fortsat god fornøjelse:-)

  2. Ja, am dog løs så længe det passer jer.
    Jeg elskede at amme begge mine børn. De stroppede begge af sig selv omkring deres 1 års fødselsdag, hvilket var meget passende. Må indrømme at JEG ikke havde orket at amme to år i træk!

  3. JA! Jeg ammer på 28. måned og er gravid med nr. 2. Folk gør store øjne, når snakken falder på mulig tandemamning.
    I øvrigt gik jeg tilbage til almindelige bh’er, da jeg holdt op med at lække. Så skal brystet lige krænges over kanten, men de er også ret bløde efterhånden. Uhh, jeg glæder mig til at købe lækkert undertøj om nogle år!

    1. Mit problem er bare, at der er ret stor forskel på mine bryster – forhåbentlig forsvinder det, når jeg stopper med at amme. Men derfor er en almindelig bh ikke en mulighed. Og hold kæft, hvor jeg dog savner det!!! Og tandemamning er fandme sejt:)

  4. Jeg er nok af den holdning, at det bestemmer folk selv.
    Men -og ja der kom et men 😛 samtidig er amning (for mig) et spørgsmål om føde. Dvs at når barnet ikke længere har behov for modersmælken til at overleve, så synes jeg (igen mig) at så er amningen ikke længere nødvendig.
    Så er der det med nærværet og berøringen, men det kunne jeg også give mine børn under læsningen af en bog 😀
    Men i bund og grund er det moderens helt selvstændige valg!
    PS det er fandeme pissesejt, at du fik amningen op at køre så godt med Ane -RESPEKT! Ja da også med Jasper, men uden graviditetshormoner RESPEKT!

    1. Tak, Annette:) Og jeg er helt med på, hvad du mener! Personligt kan jeg bare ikke se forskellen på amning og alt muligt andet, man gør for sine børn:) Jeg synes også sagtens, at man kan give nærvær på alle mulige andre måder, men jeg synes ikke, at det dermed betyder, at man ikke skal amme. Men jeps, det er nemlig helt op til én selv, hvad man trives med:)

  5. Amning er det mest naturlige i verden, og så længe mor og barn kan og vil… så skal andre bare passe sig selv.
    flere steder ammes der jo stadig til børn er 3 år.
    amning er mad og tryghed, det den mest specialiserede mad lavet preciseres til barnet.
    må indrømme at hvis en cafe siger at der ikke må ammes, så har jeg ikke lyst til at spise der.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.