En sentimental samlers oprydningsstrategi

Jeg er i gang med samme bevægelse som stort set resten af blogland. Den der med at sortere ud, rydde op i mit rod og skille mig af med ting, som sagtens kan undværes. Den begyndte egentlig engang mellem jul og nytår som følge af, at jeg tømte det rum, som på sigt skal renoveres og blive Jaspers værelse. Det er – igen – et større projekt, fordi vi ikke bare taler om en klat maling hist og her, men at både vægge og gulv skal væk. Det kommer ikke til at ske i nærmeste fremtid, men nu er de indledende øvelser i hvert fald overstået. Og det betyder altså, at en større oprydningslavine er begyndt at rulle.

Jeg kommer aldrig til at blive minimalistisk. Jeg kommer aldrig 100% til at skille af mig af med ting, som ikke udgør en funktion i min hverdag. Til det er jeg simpelthen for sentimental. Eksempelvis stødte jeg under oprydningen på min mormors gamle blok. Den, hvor hun har noteret scoren, når hun spillede yatzy og 10.000 med mig og min søster, og hvor jeg undervejs har skrevet små noter til hende – “Min mormor er bare dejlig!” og den slags. Sådan én kan jeg ikke smide ud. I hvert fald ikke endnu. Eller den seddel, hvor Jess skrev sin adresse og telefonnummer, da vi lige havde mødt hinanden. Den får også lov til at blive.

Til gengæld er der røget 1000 knapper, som jeg aldrig vil få brugt og 100 dvd-film, som jeg aldrig vil få set. Og det er kun for at nævne et par af de ting, som pt står og venter på at blive deporteret til nærmeste genbrugsbutik sammen med poser fulde af tøj, tørklæder, legetøj mm.

Det handler ikke bare om at skabe plads og komme til bunds i skufferne. Det handler ikke om de ting, som jeg smider ud – det handler om de ting, som jeg beholder. Om at få de udvalgte ting, dem der har betydning, til at stå frem. Og de gør de ikke, når de er begravet i gamle knapper og dvd’er. Vi havde forresten to Grease-film. Nok er det en klassiker, men alligevel.

Men jeg kan godt li’ det. Og jeg kan godt li’ min muligvis (højst sandsynligt….) fuldstændigt fjollede tanke om, at det her ikke er et oprydnings- og udsmidningsprojekt, men et kærlighedsprojekt. Hvor de ting, som må lade livet, gør det, for at de andre kan få plads og fokus. For en sentimental samler som mig gør dét det meget nemmere.

9d3d5215-d5e4-4ad8-89af-9f6f947708f0

12 kommentarer til “En sentimental samlers oprydningsstrategi”

  1. Årh, det var en fin måde at se det på – som et kærlighedsprojekt! Det vil jeg have i baghovedet, når vi lige om lidt skal pakke hele vores hus ned og flytte.

  2. Amen det er da SÅ fantastiske ting at finde!! Jeg er stille og roligt i gang med at sortere i mine ting… mine (vigtigste) noter fra rimelige mange års skolegang er røget for et par år siden, selvom det stadig er dem min mand bruger som argument for at jeg var en samler. Jeg kan nok godt rydde op i min brevsamling og kun beholde de bedste – men nogle af dem skal også retur til afsenderen, for det tror jeg kunne være ret meget et hit😉

    1. Skulle du nu være bare en lillesmule overtroisk (det er jeg selv), så vil jeg bare lige advare: Det skulle bringe ufatteligt meget uheld at give et brev retur!

  3. Altsåååeh, hvis de der knapper ikke har fundet et nyt hjem endnu, så triller jeg gerne til Vestegnen og hapser dem…just sayin’…

  4. Altså når du skal smide reolen ud, så husk lige ag jeg står i kø. Jeg melder mig også gerne som aftager til dine kopper 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.