Noget om at spole tilbage

Nå, men øhmmm…. Jeg har sagt op hos Bloggers Delight. Om små tre måneder er jeg tilbage, hvor jeg startede. Hvor jeg bare var mig.

Det kommer på mange måder ikke til at gøre den store forskel for jer. Bannerreklamerne forsvinder, og det er vist nærmest det. Sponsorede indlæg bliver der forhåbentlig stadig nogle stykker af, men mit håb er at kunne holde det til nogle enkelte, længevarende af slagsen. Bag skærmen får det lidt betydning af mere teknisk karakter, og da jeg selv er elendig til den slags ting, har jeg allieret mig med en veninde, som forhåbentlig kan sørge for, at den proces bliver smertefri.

Jeg har været rigtig glad for at være en del af Bloggers Delight! De har hjulpet mig med sindssygt mange ting, og det har været fedt at være en del af et fællesskab. Men det er også fællesskabet, der får mig til at trække stikket. For det kan være svært at være fælles om noget, når man faktisk ikke føler, at man passer ind. Og det gør jeg ikke. Jeg er ikke en blogger. Jeg er glad for at skrive herinde – ingen tvivl om det. Men jeg identificerer mig ikke med bloggen. Jeg er også glad for at dimse i hjemmet, sy kjoler og bygge borde ud af gulvbrædder. Det gør mig hverken til boligstylist, designer eller snedker. Og jeg er ikke ‘Fyrsten&Fruen’.

Blogland har ændret sig ufatteligt meget i de 6-7 år, hvor jeg har blogget. Fra at være en lille, lukket klub af folk, der læste med hos hinanden, til på nogen fronter at være hardcore business. Da jeg startede med at blogge bestod give aways ofte af ting, man selv havde lavet eller indkøbt til formålet. Og vi, der sad bag skærmen, kendte hinanden – eller sådan føltes det i hvert fald. I dag ligger værdien ikke i menneskelige relationer og udveksling af holdninger og fortællinger. Det handler om tal. Om sidevisninger og følgere og mængden af penge, som man kan suge af sin blog. Sådan kan jeg i hvert fald godt komme til at føle det. Også selvom jeg godt ved, at blogland stadig er meget andet end det. Og selvom I herinde igen og igen viser mig noget andet og mere. Heldigvis! Men det der sker med mig er, at jeg kommer til at sammenligne mig med andre. Hvilket er komplet åndssvagt, det ved jeg godt. Men jeg tror desværre også, at det er svært at komme udenom, når man er i et blogfællesskab. Jeg tager mig selv i at forsøge at passe ind. Jeg bliver irriteret, når andre får kampagner, som jeg tænker er skræddersyet til mig. Jeg kommer til at kigge på tal og statistikker, uden overhovedet at ane, hvad jeg skal bruge det til. Jeg kommer til at bruge energi og tankevirksomhed på ting, som intet positivt fører med sig. Føler, at jeg ikke er god nok, fordi jeg ikke er som de andre.

Men jeg ER god nok! Jeg kan noget, og jeg gør noget. Og tal og penge og statistikker siger intet om mig, og tjener intet andet formål end at kategorisere. Hvilket helt sikkert er rigtig fint og brugbart, hvis man er en blogger. Men det er jeg ikke. Det havde jeg måske bare lige glemt for en stund.

Så nu spoler jeg tilbage. Til dengang hvor sammenligninger og misundelse ikke fandtes her i min hule. Hvor jeg ikke følte, at jeg skulle præstere med hvert eneste indlæg, men blot delte dét, som jeg havde lyst til. Tilbage til starten. Og jeg glæder mig!

Og her er en sjov kat. Selv tak.

8b9bbd86-223b-4c96-91fc-b3d01412451c

 

16 kommentarer til “Noget om at spole tilbage”

  1. Dig og Miriam burde være de mest læste bloggere i landet. Der er ingen mening i de der statistikker og antal læsere. Så længe du fortsætter, er jeg ligeglad med hvor.

  2. FEDT! du er så spot on. Det er nemlig en stor forandring – ikke at den er hverken god eller dårlig (det må folk i hvert fald selv om – hvad de synes om), som gør at mediet er et helt andet. Tak for at du (igen) sætter ord på det.

  3. Jeg synes din blog er dejlig og ærlig. Du har humor i dine indlæg. Du behøver ikke sammenligne dig med andre blogs og bloggere. For din blog er god i sig selv! 😊

  4. Åh jeg er så enig med dine betragtninger. Jeg ville heller ikke kunne stoppe med at kigge på tal og sammenligne… Dejligt at du har truffet en beslutning som du er glad for. Kh. Birgitte

  5. Du er den skønneste ikke-blogger jeg ikke-kender. Men for hulan hvor er du skøn…. Hvis du nogensinde rammer vestsjælland, så giver jeg kaffe!

  6. Du er pisse go’ nok. Jeg bliver helt sikkert aldrig blogger, på den der “the real deal” måde. Er langt fra cool nok. Meget meget mere dimse-agtig end cool, faktisk.
    Velkommen hjem i urigtig-klubben, søde Elisabeth :-*

    – A

    1. Det er muligvis den dejligste besked nogensinde – “Velkommen hjem i urigtig-klubben”:) Det er dejligt at være tilbage;)

  7. Åh ja, det gamle blogland. Det var noget helt særligt.
    Der er dog satdig gode spots i det nye blogland…der er bare flere paradisoer og færre hjemmelavede gaw´s, hi hi….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.