Så er bar(m)en lukket…..

a4411563-9648-4b2e-8bf0-73bffb7aeeaf

Jeg er stoppet med amme.

Det er pludseligt og mærkeligt og vemodigt!

Jeg var på skitur med jobbet i forrige uge, og egentlig havde jeg tænkt bare at genoptage amningen, når jeg kom hjem. Fordi jeg jo hele tiden har haft ønsket om, at et ammestop skulle være hans valg – ikke mit. Og det var ikke sådan, at jeg kom hjem, og han så fuldstændig havde glemt alt om babserne i deres fravær. Tværtimod blev jeg modtaget med jubel og åben mund.

Men sagen er, at Jaspers mave alle dage har været sart. Det er åbenbart ikke usædvanligt med kejsersnitsbørn. Faktisk er det dokumenteret, at kejsersnitter har færre tarmbakterier, fordi de ikke er blevet udsat for mors bakterier, da de gjorde deres entré i verden. De har færre mælkesyrebakterier på huden, i munden og i tarmen. Af samme grund vælger man i dag ofte at påsmøre det nyfødte barn med bakterier fra mors skede. Studier har nemlig vist, at der gør en forskel. Studier, som blev offentliggjort en måned efter Jaspers fødsel…. Og nej, man kan ikke gnubbe med tilbagevirkende kraft. I så fald havde jeg haft Jasper dinglende mellem mine lår i hans første leveår.

Jasper er blevet stopfodret med mælkesyrebakterier hele sit liv. Alligevel blev han efter vuggestueopstart ramt af opkastsyge én gang om måneden i 6 måneder i streg. Derudover har konsistensen af hans afførring (selvtak!) altid været mere end ustabil end en teenager. Jeg har prøvet at holde mig fra citrusfrugter, kaffe, chokolade (så mener man det, fandme!) mm uden held. Så var det, at babserne tog afsted i 5 dage. Og vupti – fast lort over hele feltet. Den morgen jeg kom hjem, tilgodeså jeg naturligvis hans ønske om babs, kun med det resultat at jeg igen igen fik hans tøj med hjem fra vuggestuen i en plastikpose.

Så nu er bar(m)en lukket. Det er egentlig nok Jasper, der tager det pænest. Han efterspørger det, men bliver ikke ulykkelig, når han får et nej. Jeg derimod synes, at det er allerhelvedes vemodigt. Jeg vidste jo ikke, at sidste gang blev sidste gang. Pludselig var det bare slut. Og for mig betyder det et endegyldigt slut. Jeg kommer aldrig til at amme et barn igen, og den tanke synes jeg er svær. For amning har fyldt meget i mit moderskab. Først pga kampen for at amme Ane, som er min største bedrift til dato! Dengang troede jeg også, at jeg andrig ville komme til at amme igen, men livet ville det anderledes. Og så kom Jasper, og med ham fulgte en tsunami af modermælk og et ammeforløb, hvor eneste udfordring undervejs var det modsatte af med Ane – for meget mælk.

Jeg ammet i busser, på restauranter, på trappetrin. Jeg ammet, hvor end jeg nu befandt mig, da mine børn meldte deres sult. Og jeg har elsket det! Med Ane betød det alt, at jeg gennem amningen kunne vise verden, at hun var min – selvom systemet holdt på det modsatte. Hell – jeg har ammet hende foran den sagsbehandler på Statsforvaltningen, som skulle godkende, at jeg fik forældremyndighed. Dét var for fedt!!! Med Jasper fik jeg desværre også lov at møde bagsiden ved at amme offentligt. Fordommene og spørgsmålene om, hvorvidt han ikke snart skulle til at have noget rigtig mad, og om jeg mon havde tænkt mig at amme ham frem til børnehavestart. Jeg har bedt folk passe deres egne bryster og været uendeligt stolt af mine. Også dét har jeg fået på puklen for fra tid til anden. For nogen har tolket min egen stolthed, min glæde over at kunne amme, som værende shaming af de kvinder, som ikke kan eller vil. Og intet kunne være længere fra sandheden. Men jeg forstår det godt! Jeg har selv stået på den anden side og helt irrationelt følt andre kvinders blomstrende fertilitet som en direkte hån mod mit visnende underliv. Jeg forstår det godt.

Men jeg har været stolt. Jeg ER stolt! Stolt over at have ammet mine børn i tilsammen 3,5 år. Stolt af at have kæmpet. Stolt af ikke at have ladet samfundets normer diktere mine ammeforløb. Stolt af min krop, som muligvis ikke er skabt til at lave børn. Men den er satme skabt til at amme dem!!!

 

Ps. Burde måske genudgive oden til mine bryster??;)

ad93af6e-a7ac-4bdd-a995-82822670040d deaab7bc-bcea-42b4-b92c-4cd49452dfd5 1ed9e4e7-cf1a-4b57-aa6f-3593ffce25e3 7df17db1-d699-4cf2-a174-ede7ad03774e 2faa209c-17e1-4d31-be23-017412e5afd8 3225cd8d-08c3-44be-965b-fb33434b0722 395f26a2-540f-45d1-81d7-6602a8ee9bdd c98e3d4d-ed29-42d6-aae0-3533a65fbeec

24 kommentarer til “Så er bar(m)en lukket…..”

  1. Puh, jeg kan godt forstå, du synes det er vemodigt! Jeg var dælme også trist, da jeg ammede for sidste gang… Og jeg glæder mig til at skulle amme igen om lidt, når lillesøster melder sin ankomst 😊 Selvom det er pisse hårdt arbejde at amme! Og jeg synes, du er så sej!
    Jeg var ikke klar over det med kejsersnit osv, det er desværre også blevet undersøgt for sent i forhold til min søn! Jeg synes, jeg støder på flere og flere ting, der har relation til kejsersnit – både for mig selv og barnet – ting jeg helt tilfældigt falder over, og da gerne ville have vidst for længe siden… Men de bliver nok hele tiden klogere.

    1. Forhåbentlig gør de, ja. Og forhåbentlig ændrer de procedurerne undervejs. Jeg ønsker dig god ammeglæde og kan godt forstå, at du ser frem til det<3

  2. Ih. Kan godt forstå vemodigheden. Godt du har alle de fine billeder. Ved du hvorfor mælken påvirker hans mave/afføring sådan?

    1. Ikke andet end at modermælk bare generelt er afførende. Vi har prøvet at fjerne alverdens ting fra både min og hans kost uden effekt. Først nu er der en ændring.

      1. Istemmer koret og synes, du er den sejeste ammende mor!
        Mht Jaspers mave så overvej evt at få ham tjekket for medfødt laktoseintolerans? (Blodprøve)
        Der er jo meget laktose i modermælk og det kunne evt være den han reagerer på?

  3. Jeg siger ikke jeg græd til det her indlæg – jeg siger bare at jeg er gravid og hormonel og muligvis har en lillebitte klump i halsen ❤️
    Det er ikke bare din største bedrift – det er den vildeste bedrift nogensinde! 😘

  4. Du er så mega sej! Og hvor er dine ammehistorier dejlige. 🙂 jeres børn har simpelhen de mest fantastiske forældre!
    Jeg ammer min datter på 11mdr men er allerede stødt på en del folk, der mener, at det er id til at stoppe. Det skal vi så nok helt selv bestemme.
    Jeg ved ikke om det er forskelligt fra sygehus til sygehus men min datter fik ingen bakterier fra mig – efter et akut kejsersnit mod min vilje og hvor jeg har kæmpet med dårlig samvittighed og lige netop de manglende bakterier 🙁

    1. Jeg troede faktisk, at det var blevet fast procedurer ved kejsersnit – i hvert fald ved planlagte. Men måske jeg tager fejl. Ellers burde det i hvert fald være det!
      Og ja, det kan da kun være jeres eget valg! Tak for dine meget søde ord<3

  5. Vi har kæmpet hårdt for amningen med begge børn, men uden den helt store succes:’( men jeg har ALDRIG tænkt på dine indlæg, posts på Instagram mmsom shaming af nogen art. Kun som din glæde!

  6. Jeg har aldrig læst dine amme eller andre indlæg omhandlende børn som shamin på nogen måder, TVÆRTIMOD😘 du er en kæmpe inspirations kilde uden undtagelse… jeg er i samme amme situation som dig, dog er det mit 3. Barn og ved også ( desværre ) at hun er den sidste .. og det er så svært at slippe amningen denne gang… jeg havde håber at hun selv havde sagt fra når hun blev 2 år… men det har hun ikke gjort, og nu bliver jeg snart nødt til at tage valget for hende.. AV AV AV… det gør ondt og er så vemodigt😒
    Tak fordi du deler og er så ærlig😘 bliv ved med det

    1. Det er jeg virkelig glad for at høre! For det har aldrig været hensigten, og ej heller min holdning. Jeg troede også, at Jasper selv ville sige fra, men sådan gik det ikke. Jeg ønsker jer held og lykke med det<3

  7. Du er niget så sej, og jeg kan godt forstå du er stolt af dit ammeforløb. Genkender også vemodet, når det er slut, men heldigvis behøver de hyggelige nære puttestunder ikke at slutte – der er bare noget særligt over at amme <3

    1. Det er noget særligt, ja:) Men heldigvis har vi kunne erstatte ammestunderne med ‘sidde tæt’-stunder i sofaen. Det er heller ikke dårligt:)

  8. Jeg synes vi, i et forsøg på ikke at såre dem, som må give flaske, har glemt at hylde amningen. For det ér fandeme en hyldest til livet at kunne amme og give sine børn med fra egen krop.

    Og jeg kan virkelig godt genkende dine følelser ifht. et ammestop – jeg synes sgu du er sej og har gjort det fantastisk godt 👍🏼

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.