Spåkoner og kiksede klipninger

72b1db81-0cce-48cb-af5d-3f189cf3de7f

Jeg har, som I måske kan se, kastet mig over at klippe Jaspers pandehår. Det gik ikke helt godt, lad os bare sige det sådan….. Men altså, det må så være resultatet, når nu drengen er panisk angst for frisører. Og læger. Og tandlæger. Og karruseller. Og gynger.

Før vi fik børn, forestillede jeg mig, at vi ville få to piger. Det havde en spåkone engang fortalt min far. Og jeg tænkte, at den første pige ville blive sådan en lidt forsigtig én. Én, der bare gerne ville lave perleplader og læse bøger. En pige, der, som resultat af at været så længe ventet, ville ha’ været blevet holdt så tæt, at verden udenom ville skræmme livet af hende. Og når vi så en dag fik nummer to – for det ville vi jo få ifølge Dyveke fra Abbed! – så ville vi være mere trænede udi det der forældreskab. Og hun ville vælte verden. Med store armbevægelser og gåpåmod. Med tillid og krudt i røven.

Dyveke tog fejl. Jeg holder stadig på, at hun var fuldstændig on point, dengang hun fortalte 10-årige mig, at jeg har været ørkenprinsesse i et tidligere liv. Men med hensyn til børnene ramte hun altså lidt ved siden af med sine forudanelser. Og det samme gjorde jeg!

Ane er vildere end vild. På alle måder. På den fysiske, hvor det ikke kan gå stærkt nok. I går, da jeg hentede hende i børnehaven, var hun på vej ned fra legestativet i frit fald. Ligesom hun gerne er det i børnenes version af Det Gyldne Tårn i Tivoli. Og så omfavner hun bare verden med en nysgerrighed og en tillid, som jeg simpelthen ikke forstår, at vi som forældre har kunne medskabe. For vi holdt hende fandme tæt. Skærmede hende. Ingen besøg de første 14 dage efter fødslen og alt det der. Alt dét, som omgivelser fortalte os, var for meget. For meget omsorg. Jeg fnyste af dem. “Man kan ikke få for meget omsorg!”, sagde jeg. Og det mener jeg stadig. Og resultatet taler for sig selv. Aldrig før har jeg mødt så et barn, som var så nysgerrigt og så let at begejstre. “Lad bare cyklen stå åben, mor.”, sagde hun i morges. “Jeg elsker, når det regner på min næse!

Jasper var ikke enig. Jasper er ikke vild med regn på næsen. Eller høje legestativer. Han vil bare gerne lægge puslespil og tegne. I en halv time kan han sidde fuldstændig koncentreret og på egen hånd lægge et puslespil på 30 brikker. Når Ane har lagt de første fem, ser hun er egern i haven, og så er hun væk! Vi har skam også omsovset Jasper. Og holdt ham tæt. Men ikke ligeså tæt som med Ane. Fordi Ane. Det er svært at holde et spædbarn helt tæt til kroppen, når man samtidig skal forsøge at tøjle en eventyrlysten 2-årig. Men Jasper er i dag den mest forsigtige af de to. Han bryder sig ikke om regn på næsen, og han møder generelt sin omverden med en del skepsis.

Og deraf pandehåret! Efter to ikke særligt behagelige frisørbesøg, har jeg besluttet mig for, at skævt pandehår og svenskernakke er rigtig, rigtig fint! Da jeg efterlyste råd på Instagram til at gøre ham mere frisør-glad, skrev én tilbage, at det vel ikke var ham, der bestemte, om han skulle til frisør. Mit svar? “Jo!” Det er ikke forfærdeligt for ham at have verdens grimmeste pandehår. Men det er det til gengæld gentagende gange at blive sat i en situation, som helt tydeligt gør ham utryg. Så hellere langt, skævt hår!

Jeg kan ikke skærme Jasper fra alt det nye og utrygge i verden. Han SKAL til ørelæge, tandlæge mm. De ting kan jeg, trods hans vilde protester, ikke undlade at ‘tvinge’ ham til. Han SKAL ikke have en fancy frisure eller danse i regnen. Han skal have lov at se tingene an og tage det i sit tempo. Måske han en dag får ligeså meget fart på, som hans storesøster har. Måske han bliver bedre til at være i nye og uvante situationer. Måske ikke. Der er ikke én rigtig måde at møde verden på. Der er bare forskellige børn, tålmodige tandlæger og virkelig skævt pandehår!

12 kommentarer til “Spåkoner og kiksede klipninger”

  1. Jeg er stensikker på, at Jasper kommer til at drøne derudaf… i det tempo der passer ham. Og hvis hastigheden skulle afvige lidt, så er jeg sikker på, det er fordi han bare har øjne for noget helt andet, og noget skønt, som dem der buldrer, helt og aldeles går glip af. Hvor er han skøn! Og Ane: “Lad bare cyklen stå åben mor, jeg elsker regn på næsen!” ❤️ – det er jo intet mindre end fantastisk! Forestil dig en verden vi levede i, hvis alle havde den samme tilgang til tingene og livet! ❤️

  2. Åhh, hvor er det fint skrevet og hvor er det ekstra fint at dine børn får lov til at være lige præcis sig selv ❤

  3. Hvor ser han fantastisk ud og hvor er Ane skøn 💕

    Jeg spørger formentlig dumt, men er det en mulighed at Jasper sidder hos dig mens klipperiet står på? Eller du finder en frisør med racerbil og en iPad, eller findes de kun i provinsen

  4. Ha ha så sødt:-)
    Engang skulle jeg klippe min kærestes hår, tænkte at det så nemt ud, når frisøren gjorde det.
    Det blev så ugly at han måtte gå med kasket hele sommeren:-)
    Et smukt forår til du og familien.

  5. Dit indlæg hjalp lidt på min tvivl i baghovedet, der omhandler min datter, hendes forsigtighed/følsomhed, og den måde, jeg prøver at støtte hende på. Tak 🙂

  6. Så fint et indlæg om forskellighed ved søskende og ikke mindst forskellen på forestillingen og virkeligheden – Tak for indlæg, gav nogle gode tanker til mig der er ved at lære hvordan mine unger er forskellige, heldigvis er de pjattet med hinanden😊

  7. Jeg er så taknemmelig for min datters krøller – så kan man ikke se, om jeg har klippet skævt ;-D Så du skal bare permanente Jasper!
    Jeg var også overbevist, da vi fik nr. 2, at bare man opdragede dem nogenlunde ens, kunne de da ikke blive så forskellige….. Jo de ku’!! Men de elsker hinanden – og så kan alt andet være lige meget <3

  8. Det er vildt grimt det hår der. Men Jasper er en dejlig dreng og han ser stadig skide nuttet ud, trods skævt pandehår. Og jeg mener for gudsskyld ikke man skal tvinge børn ud i situationer, som de tydeligvis ikke er trygge ved, for noget så banalt som modepåfund.
    Så længe han ikke dikterer om han skal til ørelæge, vaccineres eller have børstet tænder i ny og næ, så synes jeg folk skal lade jer være forældre, på den måde I er forældre på.

  9. Jeg har klippet begge mine de store. Er holdt op med at klippe ham på knap 9 år. Hans hår er glat (som Jaspers) og det bliver ofte skævt. Og efter han rundere 7-8 år begyndte han at være ok med frisør (samme med far). Den lille på fem-og-et-halvt har jeg lige klippet i weekenden. Jeg bliver bedre og bedre. Og denne gange var det kun semi-skævt og med liiige kort nok pandehår (men så vare der længere før vi klipper igen). Mit råd: få nogle tricks og tips fra en frisør – og få et barn med fald og lidt krølle i håret, det ses meget mindre når man klipper skævt 😉
    Ps min søster siger det hjælper med hjemmefrisør

  10. Min mor har fortalt, at jeg også var panikangst for frisøren, da jeg var barn (måske lidt ældre end Jasper).
    Hun fandt til sidst ud af, at der kun handlede om, at jeg ikke kunne lide den der spraydims med vand i, som frisøren bruger til ar gøre håret vådt.
    Da hun lovede, at frisøren ikke ville bruge den, havde jeg det helt fint med frisøren.
    Måske det bare er en lille del af frisørbesøget han ikke kan lide? Eller måske er børn bare forskellige, og han kan bare ikke lide frisøren 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.