Debatten om løbehjul!

Der er mange holdninger til det der med børn og brug af løbehjul. Forståeligt! Det er et noget kontroversielt valg at lade sine børn løbe på løbehjul. Og nogen gør det sågar helt op til, at børnene er 4, 5, 6 år. At det et vigtigt emne i den offentlige debat, kan der ikke herske nogen tvivl om. Det påvirker jo os alle, at nogen i dén grad dyrker det der løbehjulsløbning. Hvilket vel også er grunden til, at så mange af dem, der ikke selv har løbehjulet som en naturlig del af deres hverdag, har så stærke meninger om emnet.

Jeg vil her forsøge at sætte de to fronter op mod hinanden, så vi sammen kan blive klogere på argumenterne for og imod at lade sine børn løbe på løbehjul:

 

Nationen: “Det er jo slet ikke barnets behov at løbe på løbehjul!”

Forældre til løbehjulsglade børn: “Jamen, Ida kan virkelig godt li’ sit løbehjul! Det gør hende glad, og hun får motion.”

 

Nationen: “Der er mange andre måder at få motion på!”

Forældre til løbehjulsglade børn: “Ja, men når nu Anton virkelig godt kan lide at løbe på løbehjul, hvorfor er det så ikke en acceptabel måde at få motion på? Nu er jo løbehjul jo faktisk lavet med det formål at løbe på dem!”

 

Nationen: “Jeg gider fandme ikke glo på det! Det er virkelig klamt!”

Forældre til løbehjulsglade børn: “Nu løber Frida altså primært på løbehjul herhjemme. Og jo, nogen gange har vi også løbehjulet med ude. Men altså – så tager vi naturligvis hensyn på gaden, sørger for ikke at ramme folk og sådan. Og skulle vi tage det med ind på en café, så smider vi det altså ikke lige midt i brunch buffeten!”

 

Nationen: “Føj! Det ville jeg fandme ikke gøre med mine børn!”

Forældre til løbehjulsglade børn: “Så skal du bestemt heller ikke! Hvis du og dine børn er mere til løbecykler, så skal I da gøre det! Eller stylter måske??”

 

Nationen: “Så vil du måske også lade hende løbe på løbehjul, når hun starter på gymnasiet??”

Forældre til løbehjulsglade børn: “Jeg tænker, at de færreste gymnasieelever løber på løbehjul. På det tidspunkt vil Alberte sikkert hellere cykle. Det er så svært at løbe med høje hæle på.”

 

Nationen: “Mon ikke manden derhjemme gerne vil have løbehjulet for sig selv?”

Forældre til løbehjulsglade: “Han har rig mulighed for at løbe på løbehjul ligeså tosset, som han vil, når Pelle ikke bruger det.”

 

Nationen: “Børn har ben, så bør de altså gå!”

Forældre til løbehjulsglade børn: “William går også rigtig meget. Men nogen gange kan han altså godt li’ at løbe på løbehjul.”

 

Nationen: “Det handler jo helt klart om jeres behov som forældre!”

Forældre til løbehjulsglade børn: “Jeg har et behov for at lytte til lille Livas ønsker. Også når det handler om løbehjulet. Nogen gange synes jeg faktisk, det er lidt irriterende, at jeg skal skifte sko, når Liva gerne vil have mig med ud og løbe på løbehjul. Det er ikke nemt i træsko, skal jeg sige dig!

 

Nationen: “Det er helt sikkert bare fordi, I selv får en eller anden seksuel tilfredsstillelse ud af det!”

Forældre til løbehjulsglade børn: “…..???!

4d2b8cae-ac9c-4d06-86c8-49108307d345

#normalizebreastfeeding

Del gerne dine bedste argumenter for og imod løbehjulet.

For samfundets skyld!!!

17 kommentarer til “Debatten om løbehjul!”

  1. Jeg forstår ikke helt dilemmaet. Er det fordi løbehjulsglade børn, ikke lære at cykle eller hvordan?
    Jeg har ikke tænker over det her, før du nævner det. Min dreng på 5 år, har løbehjul og rulleskøjter. Han fortrækker helt klart rulleskøjter. Han er bange for cyklen, så for at give ham en anden mulighed for at komme frem, har han Fået fx rulleskøjter.
    Jeg synes dit blogindlæg er vildt spændene, jeg har bare ikke tænkt over at det var et “problem”

  2. En sjov debat, jeg tror, at mine børn var omkring 8 og 11 år, da de fik løbehjul….. faktisk tror jeg, at alle skolens årgange løb på løbehjul til skole tilbage i 2001.

  3. Dem der siger at det er mors behov med de løbehjul, så har de tydeligvist ikke ikke selv været dem med løbehjulene!
    Jeg gad virkelig godt have mine løbehjul for mig selv igen, så jeg kunne tage en tur alene om aftenen, men altså så længe der er små børn der har brug for dem, så må jeg jo vente

  4. 😂 Åhh, hvor er det sjovt! Min datter på 6 måneder løber heldigvis stadig på løbehjul – nu må vi se, hvor længe hun gider😃

  5. Er nogen imod løbehjul? Sådan helt seriøst agtigt? Eller fløj pointen over mig?
    Min søn på 12 løber på løbehjul😳 Er det løb så kørt?
    Min eneste hadeting ved løbehjul er når forældrene lader afkommet løbe inde i butikker. Så kan jeg godt finde på at dreje ret pludseligt med min vogn 😒

  6. Haha, ååååh – kom helt ned til den med, at farmand gerne ville have løbehjulet for sig selv, før der gik en prås op for mig 😉 Jeg har sagt det før, og det er altså ikke fordi jeg tror, jeg får noget ud af at fedte, men: Du er simpelthen skøn!

  7. What!? Er det helt seriøst at folk har en mening om dét? Hvorfor?

    Min datter og jeg bruger løbehjul som vores primære transportmiddel (uden pis), og hold nu kæft hvor er det sjovt! Man kan køre virkelig stærkt på sådan et, alt imens det kilder på livet løs i maven. Jeg må være verdens mest elendige mor.

  8. Hahahaha Elisabeth, I lååååve you!!!
    Nohr fik desværre kun glæde af løbehjul frem til han var 3 1/2 mdr – jeg var monster stresset, og da helvedesild brød ud på min højre side af hals og øre, kunne jeg slet ikke følge med løberiet mere… han havde dog heldigvis fået løbet så meget, faktisk 20-24 gange i døgnet, lige så meget nat som dag, så han var en hærdet rytter til andre transportmidler :))
    Jeg er vild med løbehjul, og alle dem der kan få den tohjulede til at rulle derudaf, skal bare gøre det – det skulle være så sundt ;)))
    Tak for grinet i en ongoing debat, man ellers efterhånden får temmelig lange løbehjul over :))) vild med dig!

  9. Jeg er vild med alle dem som kommenterer, og tror at du faktisk skriver om løbehjul 😅
    Min søn på 15 mdr ammer stadigvæk, og det er ikke mit behov… jeg ser virkelig meget op til dig mht til amning bl.a.!

  10. For pokker hvor er dette her bare mega sjovt… Jeg fangede heller ikke lige delen om at det ikke var løbehjul før ret sent, som I, da jeg læste kommentar sporet…jeg undrede mig simpelthent så meget og ville have skrevet at både min 11 og 16 årige elsker løbehjul, ligesom deres lillesøster også begynder at gøre…. Meeeen puuha… nu er det så kun lillesøster på 26 måneder der er PJATTER med den slags løbehjul <3
    Jeg læste lige blogindlægget op for min mand og datter på 16 år, og min mand fangede den heller ikke lige, men min datter sagde ret tørt, det der er jo ikke om løbehjul men om offentlig amning… hi hi hi

    TAK for dig Elisabeth <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.