Min lille, store Ane

Lidt om indbrud og paraplyer….

imageimage

Vi havde boet i Palæet i præcis 45 dage, da vi havde indbrud første gang.

Jeg stod op en morgen og skulle ud at handle, men kunne ikke finde min pung. Jeg tømte min taske og opdagede, at også min kalender og iPad var væk. Jeg ringede til Fyrsten, som var på job. Han havde godt nok undret sig over, at hans pung om morgenen  lå på skabet i entréen og ikke i hans jakkelomme. Med mig i røret tjekkede han sin pung og kunne konstatere, at hans dankort var væk.

Der havde simpelthen været nogen inde i vores hjem, mens vi sov!!!

Der var ikke mange kontanter i min pung, men til gengæld indeholdt den gavekort på mange tusind kroner, som vi havde fået i bryllupsgave og nu skulle bruge til at købe fine ting til vores nye hjem. Pis!!!

Forsikringsselskabet meldte klart ud. Der var ingenting at komme efter, fordi man ikke kunne se, hvordan tyvene var kommet ind. De mente, at vi havde glemt at låse døren og kaldte det derfor simpelt tyveri – den samme betegnelse bruger man, hvis nogen napper din taske fra din cykelkurv. Jeg følte mig SÅ krænket! Både af tyvene, men også af vores forsikringsselskab. Der er ikke meget simpelt ved, at nogen går ind i ens hjem, mens man ligger i sin seng og sover!

Mer par dage senere kunne jeg læse i lokalavisen, at man havde pågrebet en bande, som havde begået en række indbrud i det område, hvor vi bor. De var kommet ind i husene med en låsepistol. Sådan én efterlader ikke synlige spor. Dén information sendte jeg videre til forsikringsselskabet, som gik med til at dække vores tab, hvis vi udskiftede vores lås til en med flere cylindere. Tjek!

Dagen efter indbruddet fik vi vores hund. Ærgerligt, at vi ikke havde hentet ham en dag tydeligere! Til gengæld er jeg ret sikker på, at han sendte tyvene afsted igen senere den sommer. Vi stod i hvert fald op til et vindue, der var brudt op, men intet var stjålet og i de fem år, der er gået siden da, har vi ikke haft ubudne gæster.

Ét var de stjålne ting. Det kan jeg klare. Men tanken om at nogen havde været inde i vores hjem, mens vi sov, sad i mig længe! Shit, en ubehagelig fornemmelse!

Nu har vi hund, hundeskilte, alarm og ‘nabohjælp’ – andet tør jeg simpelthen ikke! Og ja, jeg ved godt, at ingen af delene er en garanti imod indbrud, men jeg tror på, at det gør en forskel. Lidt ligesom at det aldrig bliver regnvejr de dage, hvor man har husket paraplyen;)

Hos Falck kan man tegne alarm-abonnementer fra 205-265 kr. pr. måned, og lige nu har du muligheden for at vinde et års abonnement på Falck Alarm inklusive installation, 2 rumsensorer, dørkontakt og fotosensor til en værdi af 6.270 kr. Du skal blot tilmelde dig deres nyhedsbrev her🙂 Jeg har selv tilmeldt mig, for det er alligevel ret mange penge at spare!

Indlægget er sponsoreret af Falck – jeg får lidt ekstra håndører til ammeindlæg og Nutella, hvis I tilmelder jer:)

   

2 kommentarer

  • Lise

    Hvor er paraplyen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Den står ude i det lille rum, hvor vi også har sko og støvsugetposer, men noget siger mig, st det ikke er dét, du mener? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min lille, store Ane