Biograftur med bland selv-slik og biler

Ægdonation #1

Hvis I har fulgt med i medierne de seneste dage, vil I uden tvivl have hørt lidt om ægdonation. Det er nemlig et emne, som der er særligt fokus på lige for tiden. Og det gør mig glad! Jeg håber, at den øget opmærksomhed kan være med til at bringe antallet af ægdonorer lidt op, ligesom jeg håber, at det kan være med til råbe politikerne op i forhold til at ændre på den kompensation, der gives til ægdonorer.

Fertilitetsbehandling er et helvede. Og de kvinder som dagligt slås for ønsket om at blive mødre, er i min optik de sejeste i verden. Jeg følte mig sjældent særlig sej, og folk fortalte mig også, at jeg ikke tog så pænt. At jeg ikke var så stærk. Set i bagklogskabens lys burde jeg have protesteret voldsomt mod sådanne ytringer. Jeg var en fucking superhelt alene af den grund, at jeg stod op hver eneste morgen! Fordi jeg formåede at leve et nogenlunde normalt liv. Fordi jeg tog på job, gik i Netto og lavede hakkebøffer med bløde løg. Fordi jeg stod op, og fordi jeg stod det ud.

Fertilitetsbehandling er særligt hård ved de kvinder, der mangler æg. For der er desværre ikke mange ægdonorer i Danmark. Og det er egentlig forståeligt nok. Det er en drøj proces at donere æg. Man skal i hormonbehandling, til 4-5 scanninger, og til slut skal man igennem at få taget æggene ud. Tidligere kom de fleste donorerede æg fra kvinder, der selv var i behandling. Det ændrede sig markant, da regeringen indførte brugerbetaling i 2011. Og med markant mener jeg virkelig markant. Jeg hørte i en radioudsendelse, at der i de første 6 måneder af 2011 blev doneret 0 æg. Nul! Og det forstår jeg så udmærket. For det var jo æg, man kunne få befrugtet til brug i en senere behandling, fremfor at skulle betale for endnu et forsøg.

Derudover blev ægdonorer frem til sidste sommer  honoreret på samme måde som sæddonorer – med 500 kr. Nu får de 400 kr pr. fremmøde og 800 for selve ægudtagningen, som kræver en hel fridag. Altså 2400 i alt – som der skal betales skat af! Det virker helt skørt, da processen for en kvinde er meget længere og også for nogen ret smertefuld. Jeg tror ikke, at de kvinder, der virkelig gerne vil donere æg har brug for et økonomisk incitament. Jeg tror, at de havde gjort det lige meget hvad. Derfor køber jeg heller ikke argumentet om at holde kompensationen nede for at økonomisk pressede ikke skal ty til ægdonation for at lave lidt hurtige penge. For uanset prisen er det ikke hurtige penge! Alligevel tror jeg dog, at en større kompensation vil kunne gøre en forskel. Jeg tror, at det kan prikke til de kvinder, som gerne vil, men ‘ikke lige får det gjort’, og jeg tror, at det vil få de nuværende donerer til at føle sig mere retfærdigt behandlet i forhold til processens omfang. Nogle steder i Sverige er ventelisterne helt i bund som følge af, at kompensationen er blevet sat op.

Der mangler æg i Danmark. Mange par tager turen til udlandet, men det kan hurtigt blive dyrt. Derudover er det omfattende at skulle tage turen til udlandet ved hver behandling. Og lidt grotesk, at det overhovedet er nødvendigt at skulle krydse grænserne for at få hjælp.

For nogle år siden blev der åbnet for muligheden for at donere æg direkte til en anden, hvor det ellers førhen kun var muligt at donere anonymt. Det er også muligt at donere til krydsdonation. Det fungerer sådan, at hvis kvinde A mangler et æg, så kan kvinde B donere et æg til en pulje af æg, hvorfra kvinde A så får et æg fra en ukendt kvinde. Det æg kvinde B har doneret går, på samme måde, til en kvinde, hun ikke kender. Altså er det nu muligt at få en æg ved hjælp fra en veninde, søster eller andet. Hvis man altså er heldig nok at kende én, som vil donere. Alligevel er antallet af donerer ikke steget synderligt.

Jeg er så usigeligt taknemmelig for at være ude af behandlingsverdenen, men jeg føler med dem, som fortsat kæmper. Og for de par, som mangler æg, så håber jeg virkelig, at de sidste dages artikler og udsendelser kan gøre en forskel!

Sidder du derude og enten har doneret æg eller modtaget, og har du lyst til at dele din fortælling herinde, så må du meget gerne sende mig en mail på efausing@hotmail.com.

Og har du lyst til at læse mere om emnet, så har jeg skrevet lidt om mine egne tanker om at donere her. Du kan også læse indlæg fra en ægdonor og fra en modtager🙂

 

 

 

   

14 kommentarer

  • Sandra

    Jeg kendte faktisk ikke til muligheden omkring ægdonation før jeg snakkede med en kollega og jeg så blev opmærksom på manglen!
    Jeg har lige fuldendt min første donation. Du må gerne kontakte mig hvis du vil vide mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hvor er du sej, Sandra!!! Jeg vil meget gerne høre mere:) Sender dig en mail, når vi er hjemme fra ferie:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg tager hatten af for ægdonorer – især dem der gør det igen og igen. Jeg har selv fået taget æg ud i forbindelse med fertilitetsbehandling. Jeg fejler ikke noget og har nok æg, men jeg ville ikke blive ægdonor – heller ikke for mange penge. Det var meget smertefuldt for mig, og der synes jeg, at forberedelsessamtalen var for dårlig. Jeg fik at vide, hvor de ville stikke, hvordan de tager æggene ud, og at jeg godt kunne mærke det lidt… prøv at sige MEGET! Nr 2 barn er taget op af fryseren, da vi havde fine befrugtede æg til overs heldigvis! Men selv om jeg ikke skulle til samtale om ægudtagning anden gang, var jeg alligevel ved at græde, da jeg sad på samme gang på Riget og ventede. Så mit input er, at informationsmaterialet og samtalen skal være MEGET bedre. Og som en anden skrev, så kommer ens dna til at vralte rundt derude. Det tænker kvinder måske lidt mere over end mænd?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Helt, helt enig! Man skal dælme være forberedt på, hvad man går ind til!
      Og ja – skægt egentlig, at der på en eller anden måde hersker en konsensus om, at det bare er en lille ting for mænd, men en kæmpe stor for kvinder;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • maibritt j

    jeg er en af dem der ikke havde tænkt på ægdonation før, faktisk troede jeg det var noget man kun måtte hvis man havde født. Men efter at have set kampagner og der har været fokus på det har jeg undersøgt det nærmere og jeg tror virkelig godt det er noget jeg kunne finde på at gøre. Jeg er 23 og rimelig afklaret med at jeg egentlig ikke selv vil have børn, men derfor kan jeg jo godt glæde andre med mine æg. Når man selv er ud af en familie hvor der er svært ved at få børn -mine forældre prøvede i 13 år før jeg kom, og i mellemtiden havde de adopteret 2 børn – så jeg ved hvor meget det tynger. Min søster har også svært ved at få børn og får lige nu hjælp via donoræg så jeg ved hvor seje de har damer er. Tidspunktet er også helt ok for jeg er studerende og har mulighed for at tage fridage uden at skulle betale for det. Så ja jeg går hvert fald med tankerne nu. Der er jo trods alt lidt der skal tænkes over inden man tager skridtet. Der kommer jo en lille mig til at gå rundt som egentlig ikke har relation til mig, det synes jeg er en lidt vild tanke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg synes, det er skønt og beundringsværdigt, at du tænker sådan:) Det kunne komme så mange par til gavn:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da jeg først hørte om det, havde jeg virkelig stor lyst til at donere. Desværre viste det sig, at være voldsomt besværligt, både tidsmæssigt og kropsmæssigt. Blev enig med mig selv om, at når der var mere overskud på kontoen, så ville jeg gå i gang. Og da den tid kom, så var jeg lige pludselig blevet for gammel! Kh. Birgitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det er ikke første gang, jeg hører det;) Det kræver immervæk også noget både at ‘tage sig sammen’ og finde tiden til det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg tror helt sikkert, at der ville være flere, som donerede, hvis man fik flere penge for det! Jeg ville selv overveje det, hvis det var! Jeg synes, det er mega prisværdigt af dem som donerer, og jeg kan godt lide tanken om at hjælpe! Men jeg ved også, fra min tid i fertilitetsbehandling, at hormoner ikke er at spørge med, og derfor skulle der helt sikkert være et økonomisk incitament for at jeg ville overveje det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det tror jeg, at du har ret i! For prisen matcher på ingen måde processen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes det er sååå flot nogen gør det. Men jeg kan ikke lade være med at tænke tanken at der så vil være en del af mig. Mit barn – på en måde. Som går rundt derude og spekulerer på hvem jeg mon er. Det kan jeg ikke rigtigt overskue…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Det kan jeg sagtens forstå – og sådan tænker mange. Personligt ville jeg også kun gøre det som åben donor, så et eventuelt barn ville kunne opsøge mig, hvis behovet skulle opstå:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg er en af dem er for 5 års tid siden overvejede art donerer æg og tjene en skilling på at gøre noget godt for andre. Så opdagede jeg hvor krævende der var og hvor lidt man fik for det. 2400 før skat er stadig ikke helt nok til at kompensere for besværligheder og ikke mindst de feriedage jeg kunne have brugt på min familie .

    Så må indrømme at jeg ikke kommer til at gøre der af mit gode hjerte . Måske vil krydsdonation så nok være det der kunne give mig skubbet. Hvis nogen i min venneflok/familie skulle stå og mangle et æg.

    PS. Gik i går aftens faktisk og overvejede hvornår vi mon ville høre din stemme i denne debat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg kan sagtens forstå dig! Det er en drøj proces! Og jeg tror, at mange tænker ligesom dig – at de så hellere donerer til en, de kender:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Biograftur med bland selv-slik og biler