Forresten #3

Ægdonation og kroppens erindringer

Jeg skal til 8 ugers undersøgelse i næste uge. Et af punkterne på min ‘Spørg lægen’-liste er ægdonation. Faktisk er det det eneste. For jeg vil rigtig gerne have hans grønne lys for, at jeg og min krop lige om lidt kunne være klar til at donere æg.

Eller ‘ville’ rigtig gerne.

Jeg havde allerede forhørt mig hos en fertilitetsklinik, om hvorvidt det overhovedet er muligt og tilrådeligt at donere æg, mens man ammer. “Ingen problemer!” sagde de. Så i går ringede jeg til ‘vores’ klinik, den hvor lillebror blev lavet. Bare lige så jeg kunne have deres ord med i tasken, når jeg skulle til lægen. Desværre var de af en helt anden holdning end den første klinik, og vil ikke røre mig med en ildtang (hvilket ikke er et helt forkert ord at bruge i den sammenhæng!), så længe jeg ammer. Og jeg planlægger at amme ligeså længe, som lillebror har lyst. Ligner han sin søster bare lidt, så er det LÆNGE! At donere efter barslen er ikke umiddelbart en mulighed, da jeg efter de sidste mange ægudtagninger har haft smerter, der ville gøre, at jeg ikke kunne gå på arbejde.

Jeg hader, hader, hader at få taget æg ud. Faktisk hader jeg alle former for undersøgelser af mit underliv. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en psykisk betinget reaktion mere end en fysisk. Jovist, det gør ondt! Men den største smerte sidder i psyken, for selvom jeg er ‘videre’, så husker kroppen. Og turene i stigbøjlerne er forbundet med så stor sorg og smerte, at min krop øjeblikkeligt går i alarmberedskab. Jeg forsøger krampagtigt at trække vejret dybt og slappe af, alt imens tårerne løber, og jeg beder til, at det hurtigt må være overstået.

Hver gang jeg har ligget der på briksen i forbindelse med en behandling, har det været med hele følelsesregistret i spil. De første par gange var det overvejende håb og forventning. Og de følelser fulgte vist med hele vejen, men undervejs, som forsøgene fejlede, blev håbet overskygget af angst, sorg, frustration og modløshed. Selvom lægerne ændrede proceduren undervejs – så sætter vi to æg op! Så sætter vi tre æg op! – og selvom de hev nye, smarte ord op ad posen – vi prøver med assisted hatching! Og en tur med blastocyst dyrkning – så var resultatet det samme hver gang. Hvilket var INTET resultat.

Kroppen glemmer ikke bare.

Jeg er ude på den anden side. Nok er følelserne og minderne med mig, men jeg formår langt hen ad vejen at kontrollere dem og bruge dem konstruktivt. Jeg forstår, at det er overstået. At vi vandt.

Kroppens erindring er en helt anden og langt mere ukontrollabel størrelse. Og den overrumpler mig hver gang.

På trods af dette og ikke mindst på grund af dette, vil jeg gerne donere æg! Mine årsager er langt hen ad vejen egoistiske. Jeg vil gerne hjælpe andre, men jeg vil også gøre det her for MIN skyld.

Først og fremmest føler jeg behov for at bidrage til en eller anden form for karmisk balance. Jeg har fået to børn – jeg ’skylder’ universet selv at smide noget i puljen. Jeg vil gerne give noget igen.

Dernæst tænker jeg ægdonation som et skridt på vejen til at ændre min krops erindringer. For denne gang ville en ægudtagning ikke være forbundet med et miksmask af modstridende følelser. Der vil (tror og håber jeg) kun være glæde.

Glæden over at kunne give et (to, tre, fire, fem??) andet par muligheden for at blive forældre. Det er dét minde jeg vil bære med mig i min krop. Ikke sorg og smerte.

Glæde. Bare glæde.

 

Jeg er ret nedslået over, at min plan ser ud til at være gået i vasken. Så jeg tænker, vender, drejer og går på opdagelse i undersøgelser og forsøger at vriste relevant viden ud af fertilitetslæger. Og ellers må jeg vente nogle år og forsøge at time det med en ferie.

Jeg har et mere fyldestgørende indlæg om ægdonation liggende endnu ufærdigt  i kladder, så det har I tilgode:)

God weekend, alle sammen:)

   

18 kommentarer

  • Betina Ilkjær

    Point til dig. Da jeg var i behandling døde altid lidt. Min psyke, min normale tilstand, mit sexliv.
    Jeg vil gerne have et barn endnu – men jeg vil hellere brække et ben på langs end at gå i behandling igen.

    Og jeg syntes ikke det gjorde ondt, ikke sådan helt vildt i hvert fald, men ideen med at man bliver skuffet i flere år ca. Hver 6 uge, samtidig med at man svigtes af sin krop – som immervæk burde være på ens side. Hæsligt.

    Men vi fik jo faktisk børn. Du og jeg fik de smukke børn. Dem som sladre og som sviner og som er fantastiske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har simpelhen så kæmpe meget respekt for dig. Kæft, hvor er du sej, kvinde! Jeg elsker din tilgang til ting og din tanke om at smide noget tilbage til universet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Dejligt med planer om og fokus på ægdonation. Jeg har været så heldig at kunne få et barn på trods af meget tidlig overgangsalder (25 år), ved hjælp af ægdonation. Nu er han 2 år og det bedste der nogensinde er sket mig! Jeg var heldig og kom hurtigt til på Rigshospitalet og blev gravid forholdsvis hurtigt. Min fornemmelse er at der stadig er rigtig mange der aldrig har overvejet muligheden for at donere æg, så vigtigt med fokus på dette! God weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Kudos herfra for at have mod på det! Jeg tænkte længe over det – men dels var jeg efter første barn (IVF) direkte i gang med næste barn, dels lykkedes det mig aldrig at forlige mig med, at mine gener ville komme med… Havde det nu bare været en tom skal… I don’t know.
    Nu er jeg under alle omstændigheder for gammel 36 – lige til at køre på alderdomshjem i den forbindelse;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg synes at det er en fantastisk og smuk tanke. Jeg har selv været i behandling, men kun med IUI og jeg går selv og tænker på, om jeg mon skal donere nogle æg nu, inden jeg bliver for gammel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvor er det bare stort, smukt og rigtigt at du ønsker at bringe orden i karma balancen – men. Samtidig også vildt overskudsagtigt! Vi fødte ca. samtidig, og om jeg fatter at du allerede kan tænke de tanker – beundringsværdigt!! Håber det lykkes for dig bu eller senere, der er helt sikkert brug for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg har tænkt det, siden vi fik Ane, så måske derfor, at jeg har ‘overskuddet’:) Jeg ville bare gerne prøve et par gange selv (troede jo ikke det ville lykkes i første forsøg!), før jeg begyndte at forære dem væk;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Elisabeth. Jeg følger din blog, og syntes du er et helt fantastisk menneske:-) Jeg har kommenteret en gang tidligere, ellers har jeg ikke skrevet. Men, i dette indlæg blev jeg ramt. Tanken bag at du vil donere æg er jeg sikker på er rigtig god, men jeg syntes ikke, at det er ok at klinikkerne af “undskyld udtrykket” “mangel”‘af bedre, vil lade dig donere. I har selv kæmpet en brag kamp for at opnå en graviditet første gang, og ingen ved, hvordan dine æg er. Det koster mellem 35.000 og 40.000, at “købe” sig til æg herhjemme, og klinikkerne deler ofte æggene mellem flere par. Fed indtjening til dem. Og de kan gøre det fordi, at der er mangel på æg! Jeg er en af dem, der selv har været igennem 12 ægudtagninger. Jeg blev også spurgt, om jeg ville donere nogle af mine æg. Efter gentagende aborter, blev jeg udret. Konklusion: En kromosomfejl, der betyder at jeg ikke kan få et levedygtigt barn ud af mine æg. Godt mine æg ikke blev givet til andre barnløse! I min optik bør burde det ikke være tilladt at donere æg, når man selv har været i behandling. I udlandet kan man “købe” sig til raske æg fra unge donorer for samme pris som det koster herhjemme, og æggene deles ikke mellem flere par. Venlig hilsen Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Hej Maria:) Det gør mig ondt at høre, at du har så mange mislykkede forsøg i bagagen. Er det mon lykkes jer at blive forældre på anden vis?
      Man ved godt, hvordan mine æg er – jeg har været gennem utallige undersøgelser, og der skulle ikke være noget galt med mine æg. I princippet er de ligeså fine som enhver anden kvinde, der kunne komme ind fra gaden. Og selvom jeg kan høre, at det desværre ikke var tilfældet i din situation, må man formode, at de tjekker alle donorer for eventuelle sygdomme.
      Vi er helt enige i, at prisen er fuldstændig hen i vejret! Men de første tre forsøg er heldigvis stadig gratis i det offentlige – også med donoræg:)
      Jeg synes personligt, at alle, som har fine og brugbare æg, skal have lov at donere, lige meget om de selv har været i behandling eller ej. Det har jo ikke nødvendigvis noget med kvaliteten af æggene at gøre.
      Kram på dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hej igen:-) Desværre er det ikke lykkes for os endnu. Vi overvejer PGD (ægsortering). Man kan desværre ikke tjekke æggenes kvalitet på andre klinikker end Rigshospitalet (genetisk afdeling). Jeg fik på fertilitetsklinikken CFC af vide, at mine æg var super gode, der var æg, der udviklede sig til blastocyster uden fragmenter med top scorer ved hver udtagning. Det der bekymrer mig ved ægdonation her i DK er, at det er klinikkerne, der har “magten”. Der er så få unge kvinder, der vil donere herhjemme. Og her tænker jeg på kvinder under 30 år, for de er nu en gang mere fertile end dem på +30 år. Der ud over er der stort set ingen retningslinjer på området. Nå, det var det fra mig i denne omgang;-) Rigtig god weekend til dig og de skønne familie 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Pyha, det lyder som noget af en omgang:(
      Jeg er desværre slet ikke nok inde i det til at vide noget om retningslinierne på området, men ja der er desværre ikke mange danske donorer. Jeg ville være åben for dedikeret donation. Eller bare kendt.
      Håber ikke det var alt fra dig, for vil super gerne høre dine tanker om emnet:) Du står jo på den ‘anden side’, og det lyder til, at du har sat dig godt ind i tingene. Måske endda mere end mig. Hvad mener du med, at klinikkerne har magten?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Jamen, så hænger jeg på:-) Det er klart en fordel for en modtager, hvis der er tale om dedikeret donation. Så går alle æggene til parret, og bliver ikke delt med andre par. Med udsagnet “klinikkerne har magten (det er de private klinikker”, mener jeg, at de har fat i den lange ende. De tjener mange penge på en anonym donation. Her et eksempel: En donor går på en privatklinik og får taget 6-8 æg ud. De 6-8 æg sælger klinikken så til 2- 3 par. Parrene betaler hver 35.000 – 40.000 kr for deres potion æg. Det er mange penge ned i klinikkens lomme. Og højst sandsynligt er der kun til 1 forsøg pr par. De må så ud i en runde rummer 2, hvis de ikke bliver gravide første gang. Regnestykket kan så gentages. Hvis det var “købers markedet” ville man kunne stille krav til klinikkerne, om f.eks. “1 donation = alle æg til en modtager” = højere chance for graviditet, da der ganske enkelt er flere æg at vælge i mellem. Det er jo også langt fra alle æg som udvikler sig til ” noget med potentiale”. Der er så få æg i “udbud”, Min anbefaling ville klart være, at du fandt en at donere til dedikeret:-) Prisen er så også billigere for modtager. Kh Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Shit, det kan ende med at blive mange penge!!! Vidste faktisk ikke, at man betalte så mange penge for æg ved siden af selve behandlingen?! Tænk, at det kan være lovligt? Til sammenligning betalte vi kun 1500 for sæd. Jeg har svært ved at se, hvordan man lovmæssigt kan slippe afsted med det, når en æg- og sæddonor modtager det samme honorar.
      Jamen, så må det blive dedikeret donation, hvis jeg kommer til at donere. Tusind tak for dit input, Maria – det er meget værdsat! Og rigtig meget pøj pøj til jer<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold kæft hvor jeg følge dig på en helt mærkelig og underlig ikke fertilitetsagtig måde. Mit understel og jeg har været en del igennem, ikke i forbindelse med fertilitet men med sygdomme og senest i januar besvimet jeg så under en undersøgelse pga alt det der sidder i kroppen. Jeg tror – som du, på at kroppen husker . At kroppen husker alle de sorger , overgreb som den har været igennem og den ja kan låse .

    Jeg synes derudover din tanke er rigtig smuk og ja – hvad siger man lige ? Det er jo den største af alle ting at kunne hjælpe andre og hvorfor er der så, så få kvinder der gør det . Nok som du beskriver , processen er “længere” end koppen. Det etiske er så en siden pg biologien en anden. Men jeg synes din tanke er smuk og jeg håber for dig, at du med tiden kan få lov og hvis ikke, så slår du alligvel et lille og unikt slag for ægdonation .
    Tak ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Søde Christina, jeg håber, du er okay?? Ja, det er en mærkelig ting at følelser sådan kan slå rod i kroppen.
      Jeg håber, at jeg kan komme til det på et senere tidspunkt, for der er nemlig alt for få donorer i dk. Kram til dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rita

    Du er et fantastisk inspirerende menneske – punktum❣

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forresten #3