Det er ikke godt nok!

Ævl og kævl #2

Fyrsten har endelig fået sin udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. Det var lige før, jeg begyndte at græde lidt, da han gav mig beskeden;) Ikke fordi vi som sådan kommer til at mærke det store til det, for pengene kommer jo bare til at dække de huller, som vi blev efterladt med, da han mistede sit job. Men jeg blev så lettet over, at vi ikke skulle kæmpe. Tænk engang, at det er blevet en forventning – at man skal kæmpe for det, man egentlig har ret til? Men ærligt, så har vi desværre overvejende måtte smide fløjlshandskerne, når vi har skulle have hjælp fra forsikringsselskaber, statsforvaltning, a-kasse mm., og vi har op til flere gange selv måtte lave en del af fodarbejdet for at få medhold i sager, hvor vi helt uden tvivl, havde ret fra start af. Tankevækkende og ærgerligt, at tingene er skruet sådan sammen! Havde jeg eksempelvis ikke selv taget kontakt til erhvers- og byggestyrelsen og sat mig grundigt ind i, hvordan man udarbejder en tilstandsrapport, da vi i sin tid skulle have lavet nyt badeværelse, så havde vi endt med selv at skulle betale hele baduljen. Og det på trods af, at vi havde tegnet den absolut dyreste og mest udvidet ejerskifteforsikring.

Det var et sidespring! Pengene er nu udbetalt, og de forskellige huller er så godt som dækket. Så kan man have sine meninger om gule fagforeninger, men jeg er imponeret over det serviceniveau, som Krifa har lagt for dagen i forhold til at guide og vejlede Fyrsten undervejs. Tak, sgu!

Af de mindre positive kan nævnes, at Jasper stadig er syg. Eller – han er egentlig frisk nok, men vi venter stadig på mere ‘faste former’ i hans daglige leveringer, før jeg vil være bekendt at sende ham i vuggestue. Det smitter jo så åndssvagt meget, sådan noget mavevirus. Jeg er bare en lille smule ved at dø ved skræk over, at han altså nu kun har været i vuggestue tre gange indenfor de seneste 21 dage. For der er kun næste uge med, så banker virkeligheden og de lange dage på.

Og hvad skal jeg så bruge min sidste uges barsel på? Læse bøger, få ansigtsbehandlinger og sippe dyr kaffe på en fancy fortovscafé? Niks! Jeg skal male, sgu! Egentlig overvejede jeg et kort øjeblik at sætte førstesalsprojektet fuldstændig på stand-by, bare i tilfælde af at vi skulle være så heldige at vinde det der gavekort til Silvan (I kan stemme på os HER!). Men jeg tør slet ikke håbe på, at vi skulle være så heldige! Og er heldet med os, så er der så rigeligt med andre projekter, som præmien kunne få lov at finansiere! Så jeg tænker at kaste mig over malerarbejdet i næste uge, og forhåbentlig kan det få os rigtig godt fra start. Ane er så mega spændt på endelig at få sig et helt rigtigt værelse, og jeg forstår hende så godt!

Nu er skidemaskinen vågnet fra lur, så jeg slutter af. Nyd hinanden, solen og weekenden:)

img_4980 img_4981

 

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

6 kommentarer

  • Helle

    Kære Frue
    Hvorfor nøjes, når man kan få det hele. Malearbejde og bøger. Jeg har netop hørt “Og bjergene gav genlyd” ( Mofibo gratis den første måned) mens jeg cykler frem og tilbage på job. Havde aldrig troet lydbøger var noget for mig, men jeg har ændret mening. Det har været fantastisk og denne bog er noget af det bedste jeg har læst/hørt.
    God sidste uge på barsel
    Helle

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Du har ret! Nu MÅ jeg simpelthen få prøvet de lydbøger!:) Og tak, søde Helle:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har stemt, krydser masser af fingre (ulige antal, selvfølgelig!) – det ville være så godt til jer at vinde 😀
    Ja, det er vanvittigt, at man får lyst til at takke og give gaver, når en af de der paver stræder væk fra skranken et øjeblik. Jeg måtte også fortælle dem i a-kassen, hvordan de skulle læse den lovtekst, de arbejder med hver dag. Skal snart til det igen, fordi de altså ikke lærte af første fejl – og så påstår de, at jeg har fået noget udbetalt på et tidspunkt, hvor jeg havde barsel. Altså…?!
    For fanden, hvor er det frustrerende, når man kan gøre arbejdet bedre end dem. Det er jo ens pengepung – i mit tilfælde levegrundlag – det går ud over. Det er ikkke for sjov, det er liv og død(ish) – så stort tillykke med i det mindste én sejr til jer 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er nemlig bare mega frustrerende! Og selvom man efterhånden har lært, hvordan det åbenbart hænger, så har man altså bare en forventning om, at de sidder der for at hjælpe. Så personligt bliver jeg lige skuffet hver gang. Og så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at der jo også sidder nogen, som måske er lidt mere autoritetstro eller ikke har samme overskud, som du og jeg. Det er altså ikke fair, at det skal afgøre det!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har stemt på dig 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er ikke godt nok!