Nilens Jord - mine favoritter til hverdagsbrug

Ævl og kævl

img_7466

Jeg æder nachos og salsa i den nye sofa. Det kan kun lade sig gøre, fordi Fyrsten er faldet i søvn i den anden ende. Han ville aldrig tillade den slags. Men på den anden side, vil han virkelig godt ha’, at jeg bliver gode venner med den nye sofa, og det her virker som en ret god måde at gøre det på.

Jeg er gået i gang med at se ‘De udvalgte’ på iPaden, og ligeså fed, som jeg syntes den var for 16 år siden, ligeså møg elendig synes jeg, at den er her ved slutningen af afsnit to. Men jeg er jo nødt til at se den færdig – bare for at se, om jeg virkelig var så galt på den!

Ane er på ferie hos sin moster i disse dage, og her er helt åndssvagt stille. Jeg aner ikke, hvornår jeg får hende igen. Da jeg spurgte, hvor længe hun ville være hos sin moster, fremviste hun to hænder. Jeg siger max én. For der er kun gået én sølle finger, og jeg så faktisk allerhelst, at hun kom hjem i morgen.

Men det gør hun ikke. For hun hygger sig. Og Fyrsten og jeg har rigeligt at se til i den her uge. Planen er at få lavet det sidste væg færdigt på førstesalen, få skåret lister til, og endelig at få malet hele lortet. 100 kvm. Listeloft fra gulv til loft. Jeg, som ellers er Palæets meste lalleglade og naive beboer (vi regner ikke Cash med her, så havde han vundet stort), er skeptisk, mens den evigt fornuftige og realistiske Fyrste mener, at det sagtens kan lade sig gøre. Og egentlig burde jeg jo så gå derop nu og gå i gang med et eller andet i stedet for at æde nachos, se dårlige serier og blogge, men vi er der i processen, hvor jeg har brug for, at han peger og dikterer. Ellers gør jeg tingene i den helt forkerte rækkefølge og ender med at sætte os flere dage tilbage i processen. Så jeg venter.

Jeg har ellers lagt nogen ret gode planer, synes jeg selv. Med væg-til-væg reoler omkring vinduerne i gavlene, to indbyggede skabe og enten noget skrivebord eller indbygget seng til Ane. Nu får I lige et par billeder, og så er det jeres opgave at smide alle de gode idéer på bordet, som jeg ikke lige selv kan se, okay? I skal også lige svare mig på det her: jeg vil ha’ tapet på den ene endevæg, altså bag reolen. Noget fedt noget fra Retro Villa. Men vil det komme til at se komplet tosset ud, når vi bygger en reol hen over?

img_7292 img_7293 img_7294 img_7296 img_7297

Stik mig alle jeres guldkorn, så vil jeg hoppe tilbage til det, jeg var i gang med. De nachos spiser jo ikke sig selv.

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

11 kommentarer

  • Jette

    Det ligner et hyggeligt værelse. Jeg har selv forsøgt mig med en høj reol på et børneværelse. Det virkede ikke rigtig for os. Der er jo ingen børn der kan nå derop (heller ikke voksne hvis man som jeg er født med gnom-ben). Og så endte de øverste hylder bare med at være et meget støvet opbevaringssted for ting der kunne undværes så meget at de burde være smidt ud. Så ville jeg måske hellere prioritere dagslyset når nu der kun er et vindue i enden.
    Jeg har til gengæld været på besøg i et hjem med skråvægge a la jeres, hvor pladsen under var udnyttet rigtig smart med skuffer på hjul under en slags bænke hele vejen langs væggen. Både IKEA og trævarefabrikkernes udsalg har den slags. Så kan en rummelig skuffe trækkes ud, skubbes hen hvor der er gulvplads og hovedhøjde til at lege med det. Desuden får man en lang hylde til dukker, læseplads, legoudstilling eller lign.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg ville bygge indbyggede reoler langs den ene væg til legetøj og lade væggen med vinduet være med tapet og skrivebord under vinduet. Mest pga lyset ind i værelset. Sengen ved jeg ikke rigtig. Så ville jeg nok skulle se en lille plantegning af rummet med ca mål 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nano

    Ok, jeg er jo så til ingen hjælp, men hvolket program bruger du til at tegne de der tegninger i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tapet bag reolen kan blive vildt flot

    Hvis du laver indbygget seng, så lav den lang nok til hun kan bruge den som teenager….. med mindre rummet er stort nok til en seng kan stå der samtidig med, for så det jo en sofa lyn hurtigt.
    selv kunne jeg finde på at lave en alkove ligne seng under skråvægge. Lidt hygge hule at sove i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    1) Det der med vægge, er det noget som er nemt at lave selv? Udfører i evt konsulentarbejde (sådan noget med at pege og besvare panikspørgsmål) for sommersby, kolde øl og nachos, hvis man fx kom til at sige til tømren,at han skulle rive de gamle ned.

    2) Tapet fra retro villa er altid en god ide.

    3) Super ide med indbygget seng. Vi har samme skorsten og skråvægge og bøvler lidt med, hvad der skal ske der.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      1) Nu har jeg set det udført et par gange på forskellige måder, og jeg synes faktisk, at det virker forholdsvis simpelt. Så det kan I sagtens! Og vi peger gerne med den hånd, som ikke holder på den kolde øl;) (Den er Jess også med på!)
      2) Du har ret!
      3) Eneste problem er, at den så skal fjernes igen, når den en dag bliver for lille. Men så kan man jo bare bygge noget andet:) Mon ikke jeg har fået en anden genial idé, når den tid kommer?;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice M

    Køb en malersprøjte! 1000 gange nemmere ved liste-loft

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det er gjort:) Dog siger Flugger-damen, at det er noget nær umuligt at sprøjte spærregrunderen på. Men vi prøver altså alligevel, for ellers bliver det et evighedsprojekt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Dorte

    Hvis vi havde skråvægge på børneværelset ville jeg bruge det til at bygge et “hus” på værelset – et rum hvor man kan lege, have hemmeligheder og få fred f.eks. i stil med http://littlelaughter.bloggersdelight.dk/2015/04/01/udnyt-skraavaeggene-derhjemme/

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nilens Jord - mine favoritter til hverdagsbrug