Jeg var aldrig alene

Ævl og kævl

Jeg lavede jer en lille 4 minutters video i fredags. Udelukkende med det formål at vise jer mit hår sådan live. Og så kom den aldrig videre end til youtube, fordi jeg pludselig syntes, at det var lidt skørt at smide en hel video ud udelukkende med det formål at sige ‘Se mig!’ Men nu får I den alligevel. Fordi det faktisk på en eller anden måde er pisse rart sådan lige at være lidt overfladisk:) For det har haft åndssvagt stor effekt på mit humør lige at få gjort lidt ved mig selv. Ikke fordi det var dårligt eller noget, altså humøret, det blev bare lige hevet et par nøk op. Ligesom når man finder de perfekte sko i ens størrelse på tilbud. Så lille en ting i det store perspektiv, men alligevel så dejlig:)

I dag er håret en rodebunke. Ane er til fødselsdag, Jasper sover, og Fyrsten og jeg er i gang på førstesalen. Brændeovnen er fjernet, og fliserne banket ned, og I er lige min pause, inden jeg skal videre med lortetjansen, som er at slæbe plader, fliser mm ned. Jeg elsker nedrivningsdelen, jeg elsker opbygningsdelen, jeg hader oprydningsdelen! Men det er fedt at være i gang. Vi gør det rigtigt denne gang. Sådan helt ned i detaljerne, hvor alle lister bliver skiftet, tapetet hevet ned osv. Det er den måde de fleste andre gør det på, og jeg rammes altid lidt af misundelse og ærgrelse, når andre deler deres renoveringsprojekter, og alt bare spiller. Det er ikke fordi, vi ikke også har haft lysten eller evnerne til at være så grundige med de ting, vi har lavet herhjemme. Der har bare været nogen naturlige stopklodser i form af tid og økonomi. Denne gang bliver anderledes. Vi er fuldstændig enige om, at alt skal gøres ordentligt, og så må det tage den tid, det nu engang tager. I hovedet er jeg naturligvis allerede i gang med at indrette, men i virkeligheden hedder vores mål efteråret 2017. Det er den deadline, der virker realistisk i forhold til, at der skal spares lidt penge op undervejs, og at projektet ikke skal tage for meget tid fra børnene. Jeg kan fra tid til anden godt drømme om et hus, hvor alt bare spiller og intet skal, men jeg er samtidig godt klar over, at jeg nok ville kede mig ihjel. Jeg elsker vores projekter. Hvilket er heldigt, for vi bliver nok aldrig helt færdige;)

Og ps: I kan stadig nå at deltage i min give away lige her! Jeg trækker en vinder i aften:)

Dejlig søndag til jer!

img_4560

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg var aldrig alene