Lørdagsshopping

Alle kan amme??!

Rimelig provokerende overskrift, men lad mig tale ud;)

Nu skrev jeg jo lidt om ammemafiaen forleden. Amning er et emne, som gennem lang tid har fyldt meget for mig. Jeg har skrevet om det herinde mange gange, og nu gør jeg det igen:) Ligesom de fleste andre mødre har jeg, inden jeg blev mor, gjort mig tanker om, hvordan det ville være at amme, om det ville være svært at få i gang, hvor længe jeg ville gøre det osv. Forskellen på mig og de fleste andre er bare, at jeg ikke selv har født mit barn. Så før alle de andre spørgsmål overhovedet blev relevante, var dette det overvejende:

Kan jeg amme??

For mig handlede det ikke om, hvorvidt barnet ville tage fat, mælken løbe til mm., men om jeg overhovedet ville være fysisk i stand til at producere mælk. Faktisk havde jeg i første omgang slet ikke overvejet, at amning var en mulighed for mig.

Da min søster var omkring 4 måneder henne, kontaktede jeg sundhedsplejersken. Det fremgik jo ingen steder, at jeg skulle være mor lige om lidt, så for at sikre mig, at jeg ville få besøg af sundhedsplejersken, komme i mødregruppe mm, måtte jeg selv tage kontakten. Samtalen tog en uventet drejning, da hun spurgte, om jeg havde gjort mig nogen overvejelser i fht amning. I så fald ville hun sætte mig i forbindelse med en ammerådgiver, som måske kunne hjælpe mig på mig. JA TAK!

Jeg blev kontaktet af Susanne, som arbejder ved ammerådgivningen her i Hvidovre. Et virkelig godt tilbud, der, som navnet stærkt indikerer, rådgiver om amning;) Susanne havde søgt højt og lavt og var stødt på tre sider i en engelsk bog omkring fremprovokeret amning. Hun sendte mig en kopi, som jeg stak i tasken og tog med til lægen.

Jeg var lidt sent ude i forhold til, hvad opskriften foreskrev, men min læge var alligevel med på idéen. Jeg fik en recept på et kvalmelindrende præparat kaldet ‘Motilium’, som ikke er et hormon, men har den bivirkning, at mælkekirtlerne forstørres. Så langt kunne jeg hjælpes medicinsk – resten skulle jeg selv klare ved at lægge Ane til og pumpe ud.

Ane kom ca. 4 uger før tid, og jeg havde ikke taget mine piller så længe, som man kunne ønske. Jeg vidste, at hele idéen om at kunne amme i forvejen var et long shot – den tidlige fødsel gjorde det kun værre. Tre dage før Anes fødsel kunne jeg med en manuel pumpe, gøre mundstykket vådt. Der kom intet i flasken, men mundstykket blev vådt – ergo var der mælk. Og det var nok for mig.

Der var mælk. Ikke meget, men noget. Og i dette tilfælde var ‘noget’ mere end rigeligt til at give mig blod på tanden og kaste mig ind i kampen. Mit første møde med den elektriske brystpumpe var 12 timer efter, at Ane var blevet født. Det resulterede i 1 ml. mælk, som jeg, efter sygeplejerskens anvisning, gav Ane på min lillefinger. Min lille pige fik min mælk – dét var stort!!!

Herefter malkede jeg ud hver 3. time. De dyrebare dråber blev afleveret til personalet, som sørgede for, at det blev blandet med i den mme, som Ane fik i sonden.

Da Ane var ca. en uge gammel, blev jeg for første gang præsenteret for hjælpebrystet/lact aid. Hjælpebrystet er en lille flaske, som fyldes med mme og hænges om morens hals. Fra flasken føres to slanger ned til hver brystvorte og barnet lægges til. På den måde sikrer man, at barnet får den rette mængde mme, og på samme tid stimuleres morens bryst og mælkeproduktion. SKIDE SMART! Og af uforklarlige årsager forholdsvis ukendt…

image

 

 

 

imageJeg vil anbefale hjælpebrystet herfra og til verdens ende! Og det på trods af, at jeg hadede det! Det tog en krig at rengøre, og med fodringer hver tredje time, var jeg heldig, hvis jeg nåede at få to timers søvn i streg. Og jeg var ikke altid så skide tjekket i forhold til at have styr på, hvor den anden slange havnede, hvorfor jeg mere end én gang har været gennemblødt af mme. MEN jeg er ikke i tvivl om, at hjælpebrystet gjorde en forskel. Jeg malkede ud hver tredje time, men Anes sutten var langt mere effektiv, og da vi begyndte at bruge hjælpebrystet, steg min mælkeproduktion fra 2-10 ml. i løbet af få dage. Vi skiftede til flaske og amning uden støttehjul, da Ane var en måned gammel.

Fra Ane blev født til hun var præcis 6 måneder gammel, malkede jeg ud hver tredje time. Det er 1472 gange! Okay, måske jeg sov forbi et par stykker til sidst, men stadig. Jeg kunne muligvis have stoppet tidligere, men jeg turde ikke. Jeg stolede ikke på, at brysterne var klar til at tage opgaven på sig. Først efter et halvt år, droppede jeg både pumpe og mme.

image

Kedsomhed lærer brystpumpende kvinde at tænke kreativt;)

 

For nogle måneder siden var den tidligere omtalte ammerådgiver forbi for at invitere mig til en artikel om fremprovokeret amning (tror nu aldrig at artiklen er blevet til mere….).

Hele tanken med artiklen var ikke belyse det faktum, at man kan amme, selvom man ikke har født, men nærmere at tydeliggøre, at man kan nå rigtig langt med tålmodighed og hårdt arbejde.

Jeg er med på, at ikke alle kan amme. Nogle af eget valg, andre ikke. Nogle mødre kæmper med næb og klør for en amning, som ender med at koste for mange tårer og for meget tid. Tid de i stedet kunne have brugt på at nyde deres lille ny. Ikke alle skal eller kan amme, og der er ingen skam i, at sige “nok er nok!” Dét kræver satme også styrke!

Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, at nogle gange lønner det sig at prøve en ekstra gang. Jeg ammede reelt ikke Ane, før hun var en måned gammel. Alligevel endte jeg med at amme, til hun var 18 måneder. Havde jeg selv født Ane, og havde jeg kun kunne malke 10 ml. på 12. dagen efter fødslen, så havde jeg nok kastet ammeindlæggene i ringen. Jeg ville sikkert tænke, at der bare ikke var noget at komme efter. Men min situation var en anden, hvilket fik mig til at fortsætte. Og det virkede.

Det er måske let nok for mig at sige. Jeg havde ikke lige gennemgået en graviditet og en fødsel. Hvad fanden ved jeg egentlig om noget som helst?! Ingenting…. I hvert fald intet faktuelt eller objektivt. Men jeg ved, at jeg ikke ville have været amningen foruden. Jeg ved, at jeg på trods af mælkeknuder og manglende mælk blev ved med at håbe. Jeg ved, at jeg dengang, dét stod på, og jeg sad i sengen og græd af udmattelse, frustration og smerter i brysterne, gerne ville have kendt min historie og have vidst, at det ikke er nemt, det der amning. Ikke når man ikke har født, men heller ikke, når man har. At det er okay at sige stop, men at det også godt kan betale sig at trække vejret dybt og give det et ekstra forsøg.

 

   

21 kommentarer

  • Minikat

    Sejt kæmpet og så fedt at det lykkedes at amme DIN datter uden hjælp fra graviditeten. Mega inspirerende og mon ikke mange mødre, som ikke selv føder, drømmer om netop at kunne amme? Der burde blive 20 artikler og 500 pjecer om det, så alle ved det!
    You and the boobs rock!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Du kan amme selvom du ikke har født! […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hold da op, hvor er du sej! 😀 Jeg er selv i en situation, hvor jeg kæmper for at få min mælkeproduktion op! Min datter er født med for kort tungebånd, hvilket har gjort hun ikke kunne sutte ordentligt, ammede hende de første 4 uger, men hun tog simpelthen ikke på, fordi hun ikke kunne sutte mælken ud. Desværre blev jeg “bare” anbefalet flaske med mme og ikke at pumpe ud, så efter 5 uger på flaske er min produktion helt i bund, men hun har nu fået klippet tungebånd igen og både kan og vil gerne sutte! Så nu arbejder vi på at få produktionen op!
    Jeg kan pumpe mellem 5-10 ml på hvert bryst – så der er langt op til de 150 ml hun spiser.
    Hvor lang tid gik der for dig, før du kom op i produktion? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Jeg tror desværre ikke, at du kan regne med mine ‘tal’ i den forbindelse:/ Men gi’ gas, Karina! Jeg er helt sikker på, at der nok skal komme gang i mælken igen:) Hiv eventuelt en hel dag ud af kalenderen, hvor I bare ligger i sengen hud mod hud. jeg krydser fingre for jer:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • thea vaskavulla

    Du er så sej – og jeg er helt enig. Jeg havde selv en del fysiske udfordringer da jeg skulle opstarte amning af den ældste; kejsersnitarret gjorde at det var svært at lægge ordentligt til uden det gjorde ondt, jeg fik sår på brysterne, brystbetændelse og svamp inde i fucking brystet så jeg måtte tage både penicillin og svampekur som selvfølgelig gik lige i maven på ungen som fik ondt osv. osv.; det var en hård første måned indtil det kørte, men jeg var virkelig stædig. De fleste jeg hører kaste håndklædet i ringen hører jeg sige at de ikke har nok mælk/ for tynd mælk. Jeg tror at rigtig meget af den del af ammeblokering sidder i hovedet; mange kvinder i dag stoler simpelthen ikke nok på deres egen krops kunnen, når det kommer til at kunne brødføde deres egne børn. De stoler ikke på, at mælken nok skal komme = de slapper ikke af = de producerer ikke mælk. Det er en ond cirkel og jeg tror den kommer af at man er vant til kontrol og at kunne holde øje med alt; jeg har hørt folk sige at de er meget tryggere ved flaske end amning fordi så kan de se hvor meget baby har spist/selv kan dosere mængden, kalorieindholdet osv. – i stedet for bare at stole på at baby nok skal spise til baby er mæt og også nok skal melde sig når den er sulten igen. Så når den der ammemafia raser, så tænker jeg “skid hul i om ungen får mme eller mm”, jeg tænker bare, at jeg godt kunne unde rigtig mange unge kvinder at stole mere på sig selv og deres egen krop – den er faktisk megasej og kan både lave børn (nogle gange med omveje :)) og i langt de fleste tilfælde også brødføde dem i flere år bagefter 🙂 Og at vide helt ned i maven at det her, det kan jeg godt, det tror jeg ville hjælpe rigtig mange til at komme langt bedre fra start i et ammeforløb 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sikke en fantastisk fortælling. Hvor er du sej !!!
    Fik helt tårer i øjnene. Har født min lille guldklump for 8 dage siden. Og er så opsat på at amme. Hun er min Nr 5 og det er ikke lykkedes ved de andre, af forskellige årsager. Men denne gang, var jeg kampklar.
    Det viste sig så, at hun har en lille læbespalte, og straks blev jeg hamrende nervøs, for kunne hun nu tage fat og danne nok vakuum. Men alt er gjort til skamme. Hun klare det til ug, og for første gang, ser det ud til, at jeg skal amme mit barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Lotte Mikkelsen

    Sikke en spændende og utrolig flot fortælling. Jeg er dybt imponeret over dit gå-påmod og din ihærdighed. Hvis ikke sundhedsplejersken sørger for en artikel – så håber virkelig at dette indlæg fremmer en andens interesse for emnet. Så godt gået

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tusind tak! Nu prøver jeg i hvert fald selv at gøre lidt opmærksom på emnet;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • WAUW!
    Det er simpelthen for sejt! Din historie skal ud, den er så vigtig!
    Vi er nogle hvor kampen giver mening, men det gør det ikke nemmere at gennemføre -giver kun blod på tanden og kampånd. Man kan komme langt på viljen … og du må da have en jernvilje!
    Respekt for din kamp!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tusind tak! Jeg var dælme tæt på at give op MANGE gange, men der var hele tiden små sejre – mere mælk, når jeg malkede, at slippe suttebrikken mm. Det gjorde det uden tvivl lettere:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Wow, du er sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hold op hvor er det bare sejt og flot af dig! Sikke en historie… stort skulderklap her fra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hvor er du sej! Det er jo helt vildt, at du har kæmpet så meget for det – men mega sejt! Jeg måtte selv malke ud et par uger, og min søn var en uge gammel, før jeg kunne komme til at starte med at amme ham, da han var meget syg og indlagt andetsteds end mig i starten. Men det lykkedes også for mig, på trods af at jeg i starten kun malkede et par dråber ud!
    Det er en sej kamp at amme, også når fødslen forløber normalt, og barnet er raskt! Det kræver sindssygt meget arbejde. Det skal man være indstillet på – og det viser din historie jo også 🙂 Jeg håber, du får en nemmere ammestart næste gang:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Tusind tak:) Hvis bare jeg slipper for 1400 og noget udmalkninger, så er jeg godt tilfreds;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Wow hvor tager jeg bare hatten af for at du kæmpede så hårdt for ar komme igang med at amme! Men hvor kan jeg også godt forstå at det var vigtigt for dig.

    Håber det kommer til at gå nemmere denne gang Men det kan vist nærmest ikke undgåes

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      SÅ vigtigt! Det blev jo det tydelige og fysiske bevis på, at Ane ER min:) Ej, jeg håber også, at næste gang bliver mindre kompliceret;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Wow hvor vildt!!! Er dybt imponeret over dig Jeg kæmpede selv med næb og klør for at amningen skulle fungere første gang og ammede indtil den næste baby kom☺️
    Amning kan virkelig være svært!!!
    Håber du får et dejligt ammeforløb næste gang!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagsshopping