Guitardrømme og plantedrab

At gå med livrem og seler og alligevel tabe bukserne

Annonce -indlægget indeholder affiliate links:)

Vi er sådan nogen typer, der helst går med både livrem og seler. Vi er fornuftige. Vi betaler afdrag på vores huslån og har en passende opsparing, til hvis der skulle gå hul i taget eller sådan noget. Vi impulsshopper ikke lige et nyt tv eller en tur til Maldiverne. Jovist, vi købte en tørretumbler for noget tid siden, sådan lidt spontant. Altså hvis man kan kalde det spontant, når man har talt om det i et års tid…

Nu står vi overfor 10 mdr. på barselsdagpenge, og jeg har derfor gennemgået vores budget for steder, hvor vi eventuelt kunne spare lidt. Jeg har særlig fokus på at holde vores husholdningsforbug nede, som jeg også har skrevet om herinde. Jeg har regnet, noteret og lagt planer.

Joooo, vi er meget voksne og fornuftige.

Men nogen gange smutter det. Og så sker det…. Selvom man har bæltet strammet i inderste hul og selerne spændt så hårdt, at man får cameltoe, så står man pludselig der med røven bar og laver helikopteren for fuld udblæsning i et eller andet tilfældigt storcenter på Vestegnen!

Det handler naturligvis om shopping.

Det startede med, at jeg hentede min julegave fra jobbet, som var et gavekort. Og inden jeg var nået fra mit job i Vanløse og hjem til Hvidovre i sikker havn, så stod jeg pludselig i prøverummet i H&M med bukserne nede om anklerne. Pis! For når nu man er i gang, kan man ligeså godt købe bare liiiiidt mere. Dagen efter tog mig og mine moralske tømmermænd ned og byttede hele lortet. Og købte noget andet i stedet. Dobbelt pis. Og fordi jeg også havde lidt penge fra min fødselsdag, gik jeg direkte hjem og flashede min bare røv for Boozt og Zalando. Det skete bare!

Når jeg sådan regner efter, så har jeg, udover fødselsdagsgaverne og gavekortet, brugt mindre end 1000 kr, hvilket måske ikke lyder af meget for den mere garvede shopper. Men for mig er det altså uvant. Og jeg føler mig lige dele flov og rebelsk. Okay, måske mest rebelsk. På den fede måde!

Men nu må det stoppe! Det duer jo bare ikke. Så de fine ting, som kun nåede til indkøbskurven på Zalando, får (desværre!) lov til at blive der. Og skoene fra Boozt ryger tilbage, da de ikke lige levede op til mine forventninger.

Til gengæld beholder jeg dette:

image

Den kendte “jeg har tabt mine bilnøgler og har ondt i nakken”-posering;) Jeg har en veninde, som bare altid er pæn. Sådan helt uden at prøve. Pisse irriterende! At hun er 175 høj og har langt, rødt hår gør det ligesom ikke bedre. Sidst vi sås, så hun helt casual lækker ud i en stribet t-shirt og en sort nederdel, og forsøger jeg at gøre hende kunsten efter;) Begge dele er fra H&M og nederdelen findes her (T-shirten kan jeg desværre ikke finde på hjemmesiden), men hvis I ikke gider lette jer fra sofaen og gerne vil slippe for at betale for levering og returnering (kom nu ind i kampen H&M!), så har jeg fundet en lignende nederdel her – den er på tilbud til 194 kr. T-shirt i samme stil findes her til 99 kr., eller her til 125 kr.

Næste levende billede af en wanna be modeblogger;)

image

“Har jeg mon lus?”-poseringen;) Let og lækker buksedragt, som du finder lige her til 399 kr. Jeg er ret vild med den, MEN jeg er 160 høj, og den skulle ikke være meget kortere, før den ville stumpe på mig. Faktisk overvejer jeg at sprætte den op og lægge den en smule ned. Jeg kan ingen steder læse mig frem til, at den skulle ha’ korte ben, men måske jeg bare ikke kigger ordentligt efter. Bare lige inden I langlemmede damer bestiller én hjem.

image

Og endelig “Hej, jeg hedder Elisabeth, og jeg blivet altid totalt akavet, når et kamera nærmer sig”-poseringen. Den her fede dragt købte jeg i blomstret i en H&M til 179 kr. Og så lå jeg efterfølgende lidt i krig med min H&M-app for at få klikket den sorte hjem. Og det lykkedes!!! Den blomstrede kan I se hos Johanne aka Miss Big Boobs;) Jeg kan lige præcis knappe min, når lillebror har suget et par bh-størrelser ud af mig til sin frokost. Dragten er udsolgt nu, både i sort og blomstret (jeg fandt en på trendsales, som var sat til salg for 300 kr., slap nu af!), men jeg har fundet jer to lignende til hhv.  299 kr. og 1500 kr.  – jeg tænker, at der må ligger en tusind-lap i den ene lomme;)

Og nej, min mave er ikke på magisk vis forsvundet (selvom den er godt på vej!), jeg holder bare vejret på alle billederne!

Jeg må hellere tilføje, at det ikke kun er mig, det lider af akut helikoptersyndrom. Fyrsten startede dagen med denne sætning: “Ahhh, jeg tror sgu, det er Silvan-vejr. Ikke at vi mangler noget, men man ku’ jo bare tage ud og kigge!” Heldigvis fik jeg ham afledt! Sidst han sagde sådan, kom han hjem med en motordrevet snerydder….

 

   

10 kommentarer

  • Regitze

    Hej Elisabeth! Lige en indskudt kommentar: H&M har ofte kampagner med fri fragt (faktisk rigtig tit pt) og så har du nu muligheden for at returnere i butikken, så længe du medbringer følgeseddelen. Så ved du det til en anden gang. Ha en dejlig aften! Mvh en H&M-medarbejder 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Tak for info, Regitze:) En veninde gjorde mig også lige opmærksom på, at man kan bytte i butikken – dét er jo genialt! Dejlig dag til dig:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    “Sådan lille lort til lille lort,” er jeg nødt til at eje den buksedragt. Hurra for 160 cm 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Ja, ind imellem må det da komme os til gode! Shit, hvor har jeg måtte lægge mange bukser op i løbet af årene! Nu glæder jeg mig til at maven svinder lidt ind, så jeg kan strutte i min stribede dragt, MENS jeg trækker vejret;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jabbadabbaduu

    Måske ikke helt relateret til din shopping, men så alligevel lidt? Du ser godt ud! Kan du anbefale onlineforløb fra Kejserinderne? Jeg overvejer det, men synes det er mange penge for et onlineforløb… Hvis det er rigtig godt, så kan jeg overveje det. Har luret på hjemmesiden, hvor de blandt andet giver 3 gode råd til “kejserinder”. Ingen af rådene var overhovedet nye for mig, så jeg er spændt på om onlineforløbet giver noget “ekstra”. Håber du vil rapportere lidt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Altså jeg tror helt sikkert, at man kan noget med Kejserindernes forløb, som man ikke kan med ganske almindelig mavetræning. Jeg er så småt gået i gang, men kan mærke at de første moduler går lidt for langsomt til mit temperament. Der er en del fokus på vejrtrækning, hvilket sikkert er pisse vigtigt – jeg vil bare gerne ‘rigtigt’ i gang. Men jeg lover at komme med en update på forløbet inden for de næste par uger:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jabbadabbaduu

      Tak for svar! Jeg er nok også lidt for “resultatorienteret” anlagt når det kommer til træning, til at jeg vil bruge en masse fritid (læs: når bassen sover) til vejrtrækningsøvelser. Men det andet lyder godt. Glæder mig til at læse update! Jeg fortsætter et stykke tid endnu med uhæmmet chokoladeindtag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De har stadig din buksedragt i de fysiske H&M-butikker, kan jeg tippe om. Det ved jeg, fordi jeg selv prøvede den i onsdag. Eller, prøvede at prøve den. Der var ikke engang i nærheden af at kunne være plads til mine bryster!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Elisabeth

      Godt tip:):) Jeg var selv i to og sendte en veninde i en tredje uden held. Og H&M blev ved med at melde udsolgt, når jeg nåede til kassen. Altså mine små bryster kan knap nok være i den! Men jeg tænker, at de alligevel er helt væk, når lillebror en dag vender dem ryggen;) (Burde sgu nok være en trist smiley!)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • TAK for info om den stribede buksedragt, jeg havde allerede bevæget fingeren hend mod “shop amok” da jeg lige læste din info om at du knap kan passe den i længden… Den er mega fed og du ser pisse godt ud i den (og sikkert også uden! 👍 😊) men nu er jeg jo 183 høj, så måske, bare måske jeg skulle holde fast i mit princip om kun at købe bukser som jeg har prøvet og dermed VED atmine stylter kan være i… 😉

    (…og du er jo lærer! Så lige nu sidder du KUN og tænker på at der da ikke er d i hen! Eller er der? Jeg er heldigvis ikke lærer, og endnu behøver vi pædagoger da ikke at undervise børnene i korrekt anvendelse af stumme bogstaver… 😜)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guitardrømme og plantedrab