Valuta!

At lade sig forme af sine erfaringer…

Nyheden om at vi langt om længe skal være forældre
er blevet taget rigtig godt imod:)
Venner og familie er utroligt glade på vores vegne.
Der er dog også en helt bestemt reaktion, der ofte dukker op.
Og jeg bliver ikke stødt af den – jeg forstår den godt. Eller det vil sige,
at jeg forstår godt, at folk har den. Jeg ser nok bare lidt anderledes på den, end andre gør.
Reaktionen er, at så kan vi endelig komme videre.
Så kan vi endelig komme tilbage til at være de personer, vi var for år tilbage.
Så er al smerten og sorgen væk.
Jeg er glad. Ej, jeg er lykkelig! Ej okay så – jeg svæver på en lille lyserød
sky lavet af candyfloss og formet som et hjerte. 
Mit energiniveau og mit overskud når usete højder.
Verden er varm og lys.
Men jeg bliver aldrig den samme igen. Og det accepterer jeg.
Jeg har prøvet at gå fra kærester og tro, at livet aldrig bliver godt igen. Det blev det!!
Jeg har prøvet at miste folk, jeg elsker, og selvom sorgen stadig er der,
så kan jeg i dag tænke tilbage på dem med kærlighed og fuld af alle de minder, 
vi sammen har skabt.
Den sorg, der har fyldt mig de seneste år, blev aldrig bedre.
Jeg vil aldrig tænke tilbage og mindes sprøjter, gynækologiske undersøgelser
og ægudtagninger med et smil.
Jeg synes stadig, at det er dybt uretfærdigt, at i det ene liv vi får, skulle dét her være vores lod.
Samtidig ved jeg med sikkerhed, at vi gik alt dette igennem for at få lige præcis dette barn.
Jeg ved, at jeg ikke ville være, den jeg er i dag, hvis ikke det var for vores kamp.
Og jeg ved, at den har været med til at forme mig til den mor, jeg nu skal blive
– både på godt og ondt. 
Jeg er ikke længere barnløs, men jeg er stadig infertil.
Og det er okay.
Min verden bliver anderledes nu, den bliver helt og aldeles fantastisk, 
den bliver benhård,
og den kommer til at lugte lidt mere af gylp:)
Men den bliver aldrig den samme. Jeg bliver aldrig den samme.
Og det er okay!
   

9 kommentarer

  • Hvor er det smukt (og rigtigt) skrevet!!! Held og lykke med jeres lille prinsesse og det nye kapitel I tager hul på. Selv om nogen mener, at det er anledning til 'at komme videre', som du skriver, må man jo ikke glemme, at det er det vi går igennem, der gør os til dem vi er – og derfor vil det altid være en del af os.
    Håber du får en skøn graviditet og en vidunderlig prinsesse 🙂
    Kram Anne/Mannemor.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak, Lone:) Og kæmpe knus til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Elisabeth og Mia – I 2 skønne, fantastiske kvinder. I sætter så godt ord på, hvordan det er. Et livsvilkår, som er "trukket" ned over hovedet på os – og som vi ALDRIG kan glemme og INTET kan gøre for at ændre. Dét har helt klart ændret mig/os, og vi bliver aldrig de samme igen.
    Knus til jer begge,
    Lone (LMC)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er som regel, de største tanker, der skaber det største rod – sådan er det i hvert fald for mig! Og du må altid rode på min blog:)
    Der er muligvis en del af mig, der er falmet eller måske endda forsvundet. Men den er blevet erstattet af noget andet. En eftertænksomhed og en lidenskab for det jeg har kært. Og det vil jeg ikke være foruden, selvom prisen har været og fortsat er høj.
    Men jeg tror helt sikkert, at du har ret i, at forandringen har en anden form og muligvis opleves som større, når man er i krise. Og det ved jeg jo, at du desværre kun kender alt for godt til.

    Tak, Didde-Louise – og rigtig meget i lige måde:) Det er også en af de ting, jeg sætter stor pris på ved din blog. At du lukker op og lader os komme med derind, hvor det er allersjovest, og der, hvor det gør allermest ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tanker kører lige igennem mit hoved. Jeg kan slet ikke følge folk i, at man kan blive ved med at være den samme, Måske vi har en kerne, der ikke kan ændres eller hvad? Jo det ville da være smukt, hvis det var sådan. At der var en evig stump i mig, som uanset hvad ville være den samme.
    Men jeg tror ikke en meter på det.
    Vores liv og de op- og nedture vi møder på vejen, gør os i den grad til de mennesker, vi er. Måske nogen savner den person, man var før? Uanset hvad kommer den person ikke tilbage.
    Og hvis de ikke har forandret sig i løbet af de sidste 5 år (eller hvad ved jeg!), ja så er det ski da dem, som har det største problem. Ofte har de nok forandret sig, men de mærker det bare ikke. Ikke på samme måde som man mærker det, når man har været i krise. Flere gange måske…
    Nå, men hvor vil jeg hen? Nok bare sige at mennesket er igangværende. Om det vil det eller ej.
    Og puh hvor blev det rodet, men som skrevet tusind tanker… ;-).

    Lige til sidst så er jeg ret vild med din blog og alt det personlige du deler med os. Jeg synes, at det er dejligt at møde åbne mennesker herinde, som også tør skrive om de lidt mindre sjove sider ved tilværelsen. Og du er god til det!
    Tak for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan ikke finde ud af at lave hjerter… Hvis jeg kunne, fik du et tilbage:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du forstår mig sgu også altid!!! Jeg var lidt bange for, om det kunne opfattes negativt – som om jeg var utaknemmelig eller ynkelig. Men det er netop dét, jeg mener – infertiliteten er et vilkår i mit liv, om jeg så får 8 børn (in my dreams!). Det betyder ikke, at jeg for evigt er sørgelig og fortabt, men det gør unægteligt, at jeg ser verden gennem andre briller. Og det gør, at jeg trækker på skuldrene og smiler lidt spørgende, når folk mener, at NU må jeg da kunne komme videre. Komme videre? Det er jo ikke sådan, at jeg har stået stille. Og det er ikke bare noget, man efterlader på fødegangen. Det er sådan mit liv er nu, og det bliver aldrig anderledes. Det har jeg accepteret (selvom jeg synes det er komplet latterligt), så selvom folk mener det godt, er det noget man kan eller skal fjerne fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej E… Er det ikke noget med, at barnløshed bæres i hjertet, om man bliver mor eller ej. Jeg hører tit om folk der har kæmpet, kommer i mål, og STADIG har det svært.. Man kan sige, at sorgen er afløst af lettelse, men kampen kan aldrig glemmes. Jeg ser det som et "vilkår". Et fucking lorte vilkår, men et vilkår, som jeg er nødt til at forholde mig til. Livet skal leves, det er lyst og lækkert – men for altid Ufrivilligt barnløs, om man vil det eller ej.. Jeg hader den der med "jeg er kommet stærkere" ud på den anden side. Nej, jeg er kommet ANDERLEDES ud på den anden side. Jeg er en anden, på godt og ondt.. Men ok, nu aner jeg jo heller ikke hvad jeg helt taler om, jeg er jo ikke ovre på den anden side. Men jeg tror godt, at jeg forstår hvordan det er at være dig – snart mor, men med et VILKÅR der stinker!!! Det bedste fra Mia 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Valuta!