Mød min svigermor:)

At være en ringe blogger med fine gardiner

Annonce – indeholder affiliate links

Vi var til bryllup i sidste weekend hos den søde Lillemor🙂 Jeg havde egentlig tænkt, at det var en ganske glimrende undskyldning for at erhverve mig noget nyt tøj, men fornuften tog over og efterlod mig med to muligheder: find noget på bøjlestangen eller sy noget selv!

Jeg valgte mulighed nr. 2, fordi jeg jo så alligevel ville få nyt tøj. Og nyt tøj er godt;) Derudover havde jeg det smukkeste, blomstrede gardin liggende i mine gemmer, som bare ventede på at blive klippet i.

Jeg valgte at lave en hel sol-nederdel, fordi jeg elsker den model! Den er så fin og rigtig meget mig:) Generelt kan jeg virkelig godt li’ a-formede nederdele, i enten hel eller halv sol, der går til lige under knæet, selvom jeg engang har læst i et eller andet modeblad, at det vist ikke at foretrække, når man har så korte ben som mig. Men mit spejlbillede og egen tilfredshed trumfer modebladene til hver en tid!

Desuden er sådan en nederdel afsindigt nem og hurtig at sy! Jeg vil gætte på, at havde jeg kunne lave den uden afbrydelser (hvilket er utopi, fordi Jasper sjældent sover lure på mere end 45 minutter), så ville det have taget ca. 2 timer med både mønsteroptegning, klipning og syning.

Jeg bruger altid opskriften fra bogen “Ny mønsterkonstruktion for kvinder” til at lave mit mønster. Denne gang ledte jeg efter en andet, fordi jeg hver gang oplever, at nederdelen skal lægges ind efterfølgende. Men jeg endte alligevel med at gøre som vanligt, af frygt for at den ellers ville blive for lille. Hellere lægge lidt ind, end stå med en nederdel, som er for smal.

Fordi jeg bare er så skide lidt bloggeragtig, fik jeg ikke taget et eneste billede af mig selv i tøjet. Ikke engang det obligatoriske toilet-selfie. At ingen endnu har frataget mig licensen til at blogge, er mig en gåde;) Men heldigvis kan jeg bare hoppe i tøjet igen nu og fange et par billeder;)

image image image image

Jeg har snydt en lille smule. Den prikkede top er hverken fra bøjlestangen eller hjemmesyet, men en nyerhvervelse fra H&M (find den her). Og for at snyde lidt ekstra, så havde jeg den slet ikke på til brylluppet, da Fyrsten fik lov at bestemme og valgte en sort top. Men jeg synes selv, at den prikkede er helt fantastisk fin til, så nu fik i altså den i stedet for den klassiske, men lidt kedelige, sorte. (Lignende top kan  desuden fås her). Under nederdelen har jeg et gammelt petticoat, som jeg gravede frem fra vores kuffert med udklædningstøj. Smart!

Skulle I selv ha’ lyst til at hoppe i en skøn a-formet nederdel, så har jeg fundet jer et fint udvalg på Zalando, som jeg gerne selv havde kastet lidt penge efter. De koster alle under 500 kr. De er selvfølgelig ikke ligeså flotte som min, men de går an;)

image

1. Her // 2. Her // 3. Her // 4. Her // 5. Her (MÅ HA’!) // 6. Her

Uden at lyde alt for meget som en wanna be-modeblogger, så er jeg generelt ret stor fan af nederdele, fordi de så nemt kan dresses op og ned afhængig fodtøj og tilbehør. Min egen gardinnederdel tænker jeg sagtens kan bruges til hverdag med mine Converse til – hvilket faktisk også var det, der skete i de sene timer til brylluppet;)

Tjek evt også dette indlæg, hvor jeg lavede samme finte og bogstaveligt talt pillede gardinerne ned herhjemme for at sy en kjole til Anes navngivning:) Jeg kan se, at jeg i det indlæg har fået lovet at lave en diy på kjolen, som aldrig er blevet til noget – jeg beklager! Jeg har dog planer om at lave lidt flere nederdele, så skulle der være stemning for en diy til det, så smid gerne en kommentar:)

   

11 kommentarer

  • Rutsje

    Jeg tror, det er de sødeste fødder, jeg nogensinde har set!

    SÅ flot en nederdel – gid man var god til at sy 🙂

    Kan ikke få linket til det gamle indlæg, til at virke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du var så fiiiin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Just

    Den er så fik! Jeg elsker når spejlbillede og mavefornemmelse trumfer modeblade!! Og i dette tilfælde er det helt berettiget! Jeg kunne så godt tænke mig en diy- mønsterlontruktion for kvinder er ikke til at opdrive!! Og nederdele er så rare når man er kjoleppige, der ammer….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Tusind tak, Stine:) Og ja, ammevenligheden gør bare nederdeler ekstra gode! Bogen skulle gerne være at købe i det link, jeg har smidt ind, men jeg laver gerne en diy:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jaaaaaa!!! DIY! DIYYYYYY!!! Det var faktisk dit krea-gen, der – også – fængede, da jeg sad og læste bloggen fra ende til andet for noget tid siden. Jeg savner lidt de små diy’er, du lavede og kig ind i alle dine retro-stoffer og dimser and what not. Samtidig forstår jeg VIRKELIGT godt, at det måske ikke er det, du har mest tid til..! Jeg har kun én tidsrøver, 18 måneder gammel, og har det sidste halve år kun formået at hækle en halv havfruehalefinne. Og sy en lille taske. Til hende på 18 måneder. Fordi hun blev ved med at stjæle min pæne lædertaske. Og satte sin tykke, nøgne numse på den. Og hun er ikke sådan et barn, der ikke tisser, når hun er nøgen.
    Men selvom jeg savner dine diy’er, så er jeg totalt glad for, at du ikke rigtigt har tiden til det pga. dine to lækre tidsrøvere!😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Hæ hæ hæ, jeg elsker det:) Og kender det;) Jeg har faktisk haft dig i tankerne her de sidste par uger, hvor jeg har forsøgt at rydde lidt op i krearummet. Vi må se, om en oprydning prikker lidt til krea-lysten. Så er tiden næste udfordring;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine gesmar andersen

    Jaaaa! Jeg vil lære at lave det der!!!
    -og udover at du ser ualmindelig sød ud i det tøj, så var det første jeg tænkte, at du har pæne fødder 🙃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      I så fald må de være ret fotogene, for de er sgu ikke særlig kønne i virkeligheden;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hvor er den fin, og du ligeså! Det kunne være vildt fedt med en guide til hvordan den er lavet. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Eiiiiiij hvor er den bare FIN!!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød min svigermor:)