"Kan du ikke snart leve af bloggen?"

At være mor til to

Jeg blev for noget tid siden spurgt på Instagram af den søde @katwib, om ikke jeg ville skrive lidt mere om det der med nu at være mor til to. Og det vil jeg naturligvis gerne:)

Den korte version:

Det er et hit!!!!

Den lange version:

Da omverdenens glæde over vores graviditet havde lagt sig, kom de sædvanlige kommentarer om “uha, to blebørn!” og “Åhhh, det bliver garanteret svært for Ane!” og “Pyh, I får vist rigeligt at se til!” Og ja, vi har rigeligt at se til:) Det er en noget mere travl hverdag, når børneflokken og det dertilhørende vasketøj pludselig er blevet fordoblet. Det er selvsagt en hel anden måde at holde barsel på, når man hver dag skal aflevere og hente et børnehavebarn, og der indimellem gerne vil nå en del af de huslige ting, så de ikke skal gøres, når hun er hjemme igen. Og nå ja, så er der det lille nye menneske, som skal stimuleres, fodres og kysses i en uendelighed;)

Men mest af alt er det er hit! Virkelig! Altså, vi taler Michael Jacksons “Thriller” og Kähler-vasen med kobberstriber.

Ane har, som jeg sikkert også har nævnt tidligere, taget omvæltningen bedre, end jeg nogensinde kunne ha’ drømt om. Hun er smaskforelsket i sin lillebror, og han i hende. Jeg har et hyr med at få hende ud af sengen om morgenen, for “jeg skal lige putte lidt med lillebror”🙂 Der har, indtil videre, ikke været nogle store jalousiudbrud eller andre tegn på, at ham lillebroren fylder for meget. Måske fordi vi er gode til at have fokus på Ane – måske fordi hun bare er god til acceptere situationen. Nok rigtig meget fordi, han er et ‘nemt’ barn. Han er glad og tilfreds og sover om natten (som oftest), hvilket naturligvis er en kæmpe fordel! Situationen havde uden tvivl været anderledes, hvis vi eksempelvis havde fået et barn med kolik eller andet.

Jasper er bare glad. Glad og tyk og lattermild. Og det smitter af på resten af familien i form af overskud og ro. Han er usædvanligt dårlig til at sove lure i løbet af dagen, men sover til gengæld som en baby (hø hø) om natten. Og lige præcis dét, tænker jeg gør en verden til forskel. Man er bare et langt bedre menneske, når man har fået sin nattesøvn!

Jasper har dog besluttet sig for, at babserne mor er indbegrebet af alt, hvad der er smukt i verden, så alenetid er en umulighed for mig. Vi har, i Jaspers 8 mdr lange liv, kun været væk fra hinanden i mere end 2 timer en enkelt gang. For han duer ikke til det. Så burde jeg måske sige, at det gør jeg heller ikke, men det ville være løgn. Jeg vil gerne ud og drikke en øl med veninderne, jeg vil gerne ud og opleve verden uden at barn på armen bare for en aften. Men indtil videre bliver det ved drømmen, mens vi træner det der med at være alene med far og drikke modermælk af flaske. Og det er okay med mig, det er det virkelig. Det er en lyst til at komme ud, ikke et behov. Jasper derimod har et reelt behov for at have babserne sin mor inden for rækkevidde, og han kommer naturligvis før øl, tapas og venindehygge. Så jeg væbner mig med tålmodighed og messer for mig selv, at forventningens glæde er den største;)

Livet som mor til to er faktisk ikke den store praktiske omvæltning, udover at både vasketøjet og kærligheden er fordoblet. Det er ikke dobbelt så hårdt, som at have ét barn, men til gengæld er det en trilliard gange federe på virkelig mange punkter. Og så er det, som med så meget andet, også et spørgsmål om indstilling. For ingen tvivl om, at det halter (okay, vi er muligvis ude i noget, der snart kræver en kørestol!) med det huslige i langt højere grad, end da vi kun havde Ane. Jeg ville virkelig gerne støvsuge oftere og bare engang imellem nå bunden af vasketøjskurven. Men det ville være på bekostning af noget andet, så jeg siger til mig selv, at børn får et stærkere immunforsvar af at blive udsat for lidt snavs og hundehår;) Jeg har indstillet mig på og affundet mig med, at her bare nok ikke bliver sådan rigtig rent igen før engang i 2034, og at jeg godt kan vente lidt længere med at komme ud og lufte ørerne alene.

Livet som mor til to er meget bedre, end jeg havde forventet! Det er skønt og skægt og ret fantastisk. Og det der med “to blebørn” (oh skræk og ve!), forstår jeg stadig ikke helt problemet med. Jeg oplever det i hvert fald ikke som et problem. Slet ikke nu, hvor Jasper er så stor, at de faktisk kan bruge samme blestørrelse;)

Jeg er slet ikke i tvivl om, at Ane ville have fået et fantastisk liv, og at hun ville være vokset op til at blive et godt menneske, selvom hun ikke havde fået en lillebror. MEN jeg er glad for, at vi fik muligheden for at give hende en søskende, som hun kan dele sin barndom med (Oliver er jo voksen og fløjet så meget fra reden, at han har bygget en ny i Spanien! Vi satser på, at han snart flyver hjem igen. Læser du med, O? Snart. Som i gerne i morgen!). Jeg er ikke i tvivl om, at Ane og Jasper bliver et fantastisk makkerpar – på både godt og ondt;) Jeg forudser, at de kommer til at sætte os på hårdt arbejde. Jeg forudser, at det der med at være mor til to, fortsætter som hidtil – med at være et hit:)

imageimage
image

 

   

9 kommentarer

  • SKØNT indlæg at læse. Min datter bliver 2 på næste lørdag og jeg er pt. halvvejs igennem graviditet nummer 2 – mange møder mig med den “det bliver godt nok hårdt, hva?” – og ja ja, det gør det sikkert. Men også skønt. IK’?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Hmmm….så glad for at det er sådan du har det ! Fik de 3 første med 13 md. i mellem hver ❤ og det var fantastisk! Mange syntes jeg var rablende. .. specielt kvinderne. Og ja, – der var lavpraktiske ting der ikke blev nået. Men alt det andet var fantastisk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria D.

    Jeg synes det var sindssygt hårdt at gå fra én til to børn, men der er også kun 12 mdr. imellem og lillebror havde silent refluks, så jeg blev helt chokeret over, hvor hårdt det hele lige pludselig var (storesøster var også en virkelig nem baby, så anede nok ikke rigtig, hvad det ville sige at have en baby inden lillebror kom ;)), men hold nu op, hvor kan jeg sprænge af glæde, lykke og stolthed, når stjernerne står i række, verden holder vejret og alt lige i det øjeblik ånder fred og idyl. Hver dag bliver alt nemmere og nemmere, og sjovere og sjovere og mine dejlige unger gør verden så meget lysere og smukkere. Jeg er meget, meget heldig at have dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Det lyder da også til, at I havde lidt at bøvle med:/ Ane var også en virkelig nem baby, så jeg turde næsten ikke håbe på, at vi kunne være så heldige igen! Det kunne vi dog heldigvis;) Og ja – hold nu kæft, hvor er vi heldige!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Du lokker mig vildt meget til at gå i gang med projekt 2. barn – nu fyldte den første jo også 1 år i søndags, så det er vel på tide? 😁 #superskruk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr, det var lige det her indlæg, jeg havde behov for at læse i dag, hvor alle “nøøøj, det bliver hårdt”-kommentarerne fylder lidt meget i hovedet. Hvordan vidste du lige det? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Yay, hvor er det godt!!! Ud med de kommentarer – du kan ikke bruge dem til en flyvende fis!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Kan du ikke snart leve af bloggen?"