Forskellighed og kærlighed

Biograftur med bland selv-slik og biler

Annonce – indlægget er sponsoreret:)

Jeg har været i biffen med min veninde, Paulina, i dag. Det er ikke noget, der sker så tit, for det der med at sidde stille i mere end 15 minutter af gangen er ikke en disciplin, jeg mestrer. Meeen når der står Jussi Adler Olsen på plakaten, kan jeg godt lokkes;)

Da vi havde sat os til rette med bland selv-slik og babser fremme, rullede reklamerne over skærmen. Først én af dem fra L’easy, som jeg må indrømme, at jeg ikke er særlig stor fan af. Faktisk synes jeg, at de er ualmindeligt irriterende og meget lidt kreative. Så kom der en trailer. Troede jeg.

Det var først, da klippet sluttede, at det gik op for mig, at det ikke var en trailer til en ny dansk film, men derimod en reklame for Ford. Den havde jeg ikke lige set komme! Jo jo, man ser da biler, men det er på ingen måde der, det primære fokus ligger. Det ligger hos familien, som man møder i filmen, og på de følelser, som de går igennem.  Ford ønsker at gøre op med den traditionelle måde at tænke reklamer på, og har derfor lavet kortfilmen ‘Familien’. I og med at jeg slet ikke opfattede det som en reklame, så vil jeg sige, at de lykkes med deres mission. Jeg synes både, at den var kreativ og fangende! Se en bid af kortfilmen her og bedøm selv:

Tilbage til Jussi. Eller mangel på samme….. Jeg blev desværre lidt skuffet over ‘Flaskepost fra P’, fordi den ligger så mega langt fra bogen. Hele samspillet og den intense stemning mellem morderen og hans kone, synes jeg personligt var et af de bærende elementer i bogen, så jeg blev noget ærgerlig over, at det blev sprunget fuldstændig over i filmen. Til gengæld glæder jeg mig til næste film i serien, for ‘Journal 64’ er min yndlings af Jussis bøger!

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forskellighed og kærlighed