Bræk og tyve med dårlig musiksmag!

Børn og ‘gaveregler’

Nu er jeg to gange indenfor den seneste uge faldet over spørgsmålet om, hvorvidt det er ‘okay’ at give gaver til alle ens børn, når den ene har fødselsdag.

Jeg tror næppe, at min holdning til emnet kommer bag på nogen. Jeg har tidligere afsløret, at principper og mig ikke rigtig er bedste venner, og at jeg tillader mig at curle, hvis det passer mig. Så når det kommer til ovennævnte gave-spørgsmål, så har jeg (naturligvis!) intet på forhånd velovervejet princip, som jeg retter mig efter. Jeg har ikke gjort mig de store pædagogiske tanker om, hvad der er rigtigt eller forkert, ej heller lavet en dybdegående risikovurdering af, hvad jeg lærer mine børn på længere sigt. Jeg gør, hvad der giver mening på det pågældende tidspunkt.

Da vi fejrede Jaspers navngivning, vidste jeg, at der ville være medbragte gaver til Ane. Og havde der ikke været det, så havde jeg nok købt en til hende selv. For man kan forklare en 3-årige nok så mange gange, at det er hendes lillebrors fest. Det hverken tror eller forventer jeg, at hun forstår, når der bliver sat 30 gaver frem, og ikke en eneste af dem er til hende. Så er der helt sikkert nogen, der vil sige, at det skal hun lære. Det har jeg bare ikke noget behov for, at hun skal. Og slet ikke på en måde som jeg forestiller mig, ville gøre hende rigtig ked af det.
                                                         

“Jamen, det er lillebrors dag!”
Jaaa, det er det, og hvad så? Er det mindre hans dag, fordi hun også får en gave?

“Jamen, hun skal lære, at hun ikke er verdens midtpunkt!”
Ja, bestemt. Og det lærer hun hver eneste dag. Jeg tror simpelthen ikke, at forældres evne til at opdrage børn til at kunne se ud over egne behov står og falder med, om de får en gave på deres søskendes fødselsdag.

“Det er okay, at børn bliver kede af det. Så skal du hjælpe hende med at håndtere den følelse!”

Jeg tænker, at det argument kun er brugbart på folk, der opererer med ‘Kun gave til fødselaren’-princippet. For når nu jeg ikke selv følger det, så forstår jeg ikke rigtig logikken. Så hjælper jeg hende i stedet med at håndtere det at være ked af det i alle mulige andre sammenhænge. Og dem er der nok af, når man er 3 år;)

Tænker jeg så, at begge børn for evigt skal begaves på hinandens fødselsdage? Jeg tænker slet ikke så langt. Jeg gør, hvad der virker rigtigt for mine børn i den situation, vi står i på det pågældende tidspunkt, og hvad vi så gør næste gang, det tager vi næste gang:)

Og ja, nogen gange køber jeg også gaver til mine børn på en helt almindelig tirsdag. Ja, med sløjfe på og hele pisset. Fordi de bliver glade, og så bliver jeg glad. Det er ikke forkælelse. Det er ikke curling. Det er ikke at skrue forventninger op.

Det er kærlighed;)

img_4902

Hvis du har lyst, kan du også følge bloggen på  facebook // instagram // Bloglovin'

   

15 kommentarer

  • Anette

    Som barn fik både min søster og jeg en enkelt gave eller to , når den anden af os havde fødselsdag 😊 og det fungerede super fint. Vi fik også begge to en børne mandelgave til jul og så kunne de voksne konkurrere om voksen mandlen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Det bliver ikke mig (tror jeg), der kommer til at give den store gave, når den lille har fødselsdag. Jeg har altid syntes, det var lidt fjollet, ligesom jeg heller ikke er vild med “mandelgave til alle børn”-konceptet. Men hvis andre praktiserer det, og begaver begge mine børn på hinandens fødselsdage eller kyler “ufortjente” mandler inklusive gaver efter dem, så fint med mig. Hvis det så en dag sker, at der ikke er en gave til barnet uden fødselsdag, så tager vi den derfra. For jeg tror heller ikke, at mangel på gaver får barnet til at gå psykisk ned. Så forklarer jeg bare, at den får en gave en anden dag. Det går nok. Både med og uden gaver.😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Før jeg fik børn havde jeg en klar holdning om at det var kun fødselaren. Men så skød jeg 2 unger ud og de får begge gaver på fødselsdagene. Og de elsker det 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Mine forældre har hele mit liv givet både min lillebror og mig en gave, når den anden havde fødselsdag. Og det får vi endnu. Jeg er 24, han er 21 😉 Men det er altså sådan en hyggelig og dejlig tradition, for hvem kan ikke godt lide at åbne gaver? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Jeg er i hvert fald selv ret vild med gaver;) Og det lyder fandme hyggeligt, Sara:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du er en sød og dejlig mor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når en af mine nevøer har fødselsdag (5, 8 og 9 år) har jeg en ting med til dem alle, fødselsdagsbarnet får en gave, de to andre får en mindre ting, som ikke er pakket ind – jeg har ikke spurgt om lov 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fyrsten&Fruen

      Rebel;) Og jeg er sikker på, at dine nevøer elsker dig for det:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Da ungerne var mindre var familien søde til at tage en lille ting med til den der ikke havde fødselsdag. Nu her hvor de er 5/6 har jeg ikke nogen forventninger, og pigerne bliver ikke kede af det, fordi vi til gengæld har snakket rigtig meget om det, og det er ok at blive ked af det, men selvfølgelig må du gerne se xx legetøj. Måske ønsker du dig endda det samme? 🙂 Vi gør rigtig meget ud af at tale situationerne til døde, og forstå dem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kunne ikke have sagt det bedre. Mine børn, mine regler. BUM!! 😍❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Salling

    Sjældent har jeg været så enig med nogen som i jeg er med dig i dette indlæg.
    Vores børn er i klub br og det giver en gave til fødselaren men vi vælger altid en ting som passer til den anden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bræk og tyve med dårlig musiksmag!