Udestue á la Elisabeth

img_6761

Så har jeg ferie!!! 5 uger og 3 dage, som jeg har tænkt mig at proppe med solrige dage, lyse nætter, Vejlø-vidunderlighed, gode bøger, varme kys og kolde øl. Ferier er altid gode! Men det er bare lidt ligesom om, at ferier i barslen ikke er helt det samme, ikk’?! Dét her – det er en vaskeægte, kærkommen ferie.

De sidste par uger har været lidt lange. Med lidt for mange planer og lidt for lidt tid. Hvad, jeg dog fandt tid til, var Lillemors udestue!

En eller anden dag for nogen uger siden, pippede Lillefar op derhjemme og sagde, at han godt kunne tænke sig, at de gjorde deres udestue lidt mere hyggelig. Det har den været engang, men på det seneste har den hovedsageligt ageret tørreskab. Så Lillemor var helt med på idéen. “Jeg kører en tur i Jysk!”, sagde hun. “I Jysk??“, svarede Lillefar. “Jeg sagde jo hyggelig?!“. Efterfulgt af den sætning, som skulle vise sig at ændre hans liv udestue for evigt: “Kan du ikke spørge Elisabeth, om hun vil hjælpe?”;)

Som sagt, så gjort. Og jeg var ikke svær at overtale, kan jeg afsløre, for er der noget, jeg kan li’, så er det at hygge OG bruge andre menneskers penge;)

Så mens Lillemor og Lillefar drev den af på en kridhvid sandstrand under sydens sol, læssede jeg ladcyklen med lopper og skraldefund og legede indretningsarkitekt.

Deres udestue er blevet meget lidt Bo Bedre og rigtig meget Elisabethsk, og med tanke på at det kun tog et par timer at transformere rummet, så er jeg virkelig godt tilfreds. Og vigtigst af alt – det er Lillemor og Lillefar også:)

Sådan her så udestuen ud før:

img_6587 img_6588 img_6589

Og nu:

img_6655img_6668img_6660img_6671img_6669img_6672

De dyreste poster var lammeskindene og ‘vindueskarmen’, som tilsammen har kostet ca. 800. Derudover har jeg brugt ca. 500 kr. på krukker, trækasser og billeder fra loppemarked plus planter. Det lille afsyrede vægskab er fundet til strorskrald og staffeliet er fundet i Christinas kælder. Reol, standerlampe og stole havde Lillemor og Lillefar i forvejen, mens ‘lysekronen’ er fundet i mine egne gemmer.

I går aftes nød jeg en af Lillefars kolde, hjemmebryggede øl i den nye udestue med lammeskind i måsen og udsigt til absolut ingen tørrestativer. Det var nu ret hyggeligt:)

(Ps. Tak til Fyrsten for at lege chauffør og savmester! Pps. Jeg vandt en p-skive i Bauhaus ved at gribe en flødebolle med munden, da vi shoppede vindueskarm mm. Ppps. Det var måske ligegyldig info, men jeg er svært stolt!)

Fra mit hoved på Ålekistevej til virkeligheden i morgen

img_5780

Reklame // ambassadørsamarbejde

Så er det altså for alvor blevet forår! Kan I mærke det? Jeg er i dag cyklet både til og fra job uden jakke på, hvilket er noget nær det fedeste i verden! Det har være to rigtige gode dage på det nye job, og jeg er blevet taget godt imod af både elever og kolleger. Jeg har en virkelig dejlig følelse i maven omkring det! Jeg mødte sent i morges og havde tid til både at støvsuge og ordne vasketøj, inden jeg skulle ud ad døren. Egentlig skulle jeg ha’ hentet ungerne i eftermiddags, men Fyrsten skrev, at det havde han klaret, så jeg kunne cykle stille og roligt hjem i solskin. Og se frem til at kysse mine børn og ignorere støvsugeren. Glad over den helt vilde beslutning jeg har truffet i forhold til jobskifte. For indtil videre giver den bare så god mening!

Men det var faktisk slet ikke det, jeg ville fortælle jer. Jeg ville fortælle jer, hvad jeg skal i morgen, når jeg cykler fra job, for det gør mig også glad. Og den historie starter et helt andet sted.

Tilbage i december sad jeg i en bil sammen med Christina et sted på Ålekistevej. Vi havde været til julebingo-event hos Miriam, og jeg havde været så heldig at vinde nogen make up-produkter. Og der i bilen siger jeg, som en hurtig, indskydt bemærkning, at det da ville være super fedt, hvis man lige kunne få lidt undervisning i, hvordan man rent faktisk lægger en pæn make up.

Nu kender I måske Christina fra hendes blog. I så fald vil I vide, at Christina er en handlekraftig kvinde. Virkelig! Jeg har kendt hende i et lille års tid, og i den periode har hun: startet et firma, solgt et hus, landet et job, fået tilbudt et andet, gennemført et Vasalop, været i Go’morgen Danmark og sikkert mange flere ting, som jeg ikke kan huske. Jeg bliver helt stakåndet bare af at skrive det! Og der er flere af ovennævnte situationer, som med garanti havde fået mig til at smide mig fladt på jorden og kalde på en voksen! Christina? Hun synger en Disney-sang, spiser en træstamme og lægger et puslespil på 1000 brikker;)

Tilbage til bilen på Ålekistevej. “Det ku’ nu være fedt, hvis man lige ku’ få sig et lille dulle-kursus eller noget…..” “Det skal vi da!”, siger Christina. “Det skal vi da!!! Vi får fat i et lækkert mærke og hører, om de vil arrangere et event sammen med os, hvor man kan lære lidt mere om forskellige make up-produkter, og hvordan de skal bruges! Hvem vil du ha’?”
“Åh, der er jo så mange. Og gad vide om nogen overhovedet vil lave sådan noget sammen med os…..?”
“Hvem vil du ha‘, spurgte jeg. Tænk stort, Elisabeth!” – Okay, det sidste er muligvis ikke en ordret gengivelse, men I forstår pointen, ikk’? Christina gør sig ikke i ‘hvis’er’ og ‘men’er’ – hun sigter efter toppen i første skud, og rammer hun ikke, så tager hun den derfra! Min teknik er oftest omvendt;) Men jeg legede med, smittet af Christinas gejst. “Så vil jeg ha’ Nilens Jord! Men altså, det er drømmescenariet. Det er jo ikke sikkert, at….. ” “Så tager vi Nilens Jord!”

Så kunne historien egentlig sagtens ha’ sluttet der. Det ville muligvis ha’ gjort, hvis jeg havde siddet i den bil med en anden end Christina. I stedet fik jeg en mail fra Christina dagen efter: “Jeg har talt med Nilens Jord. De er klar!”.

Wow!

Altså ‘wow!’ at Nilens Jord havde lyst til et samarbejde med os, men allermest ‘wow!’ at Christina hev en tanke ud ad mit hoved et sted på Ålekistevej og gjorde den til virkelighed!

Så i morgen aften har jeg en date med Christina, Ida fra Nilens Jord, en make up-artist og en flok søde bloggere. Forhåbentlig lærer jeg en hel masse, som jeg kan bruge til noget. En helt simpel ‘sådan lægger du en let dagsmakeup, mens du har en tumling på armen og en banan under strømpen’ er mit mål. Og måske jeg så med tiden også kan lære at lægge en mere festlig make up. Det har jeg forsøgt mig med nogen gange, men jeg synes ærlig talt, at det er mega svært. For jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge, og hvor jeg skal begynde og slutte, hvilket jeg også har afsløret for jer herinde et par gange før. Det kommer jeg forhåbentlig til at lære nu. Og jeg håber, at I vil være med? Jeg har nemlig, sammen med Christina, fået lov at blive ambassadør for Nilens Jord! Og det er jeg helt vildt glad for:) Det betyder ikke, at I fremover vil blive spammet med indlæg om Nilens Jord hveranden uge. Det betyder ikke, at jeg pludselig bliver en tjekket blogger med den rette make up og uden banan under strømperne. For sådan er jeg ikke. Det ved I, og det ved Nilens Jord. Det betyder, at jeg kommer til at dele det herinde, når jeg måske lærer, hvorfor det er, at andre kvinder har 15 pensler, når jeg kun har halvanden (der var engang to, så fik Ane fat i den ene), hvilken læbestift der holder bedst, når man dagligt bliver kysset af en savlende 1-årig, og hvilke farver man bør holde sig fra, når man er bleg og fregnet. Det betyder, at jeg får muligheden for at prøve noget, som jeg tror bliver mega spændende og sjovt. Og dét i samarbejde med mit absolut foretrukne mærke indenfor make up!

Det bliver Elisabethsk med et strejf af dulle;)

Forresten #18

Indeholder reklamelinks:)

img_4694

– var jeg i biografen i onsdags og se ‘Aminas breve’, og den var for vild. På alle måder! Og Esben Smed var intet mindre end fabelagtig! Jeg er faktisk ikke så god til at gå i biografen, fordi man skal sidde stille så længe. Her lagde jeg ikke engang mærke til det, før filmen sluttede. Så jeg er ret uenig med de ‘officielle’ lidt slukne anmeldelser, og helt enig med Miriam, TinaChristina og Cana!

– har jeg, apropos Esben Smed, kun set første sæson af ‘Bedrag’ og tænker nu, at det måske var en fejl.

– har jeg faktisk heller ikke set Skam. There, I said it. Be gentle;)

– er jeg godt i gang med at pille tapet ned på førstesalen. “Nej nej, vi behøver ikke en damper. Det klarer jeg selv!” Mig og min stolthed….. Det er et lortearbejde uden lige! MEN jeg er næsten i mål, og det er en ret fed fornemmelse:)

– fik jeg et godt tip på snappen i går ang. tapetet. Jeg sku’ bare ha’ skaffet mig en stripper, åbenbart;)

– har vi besluttet os for at holde gulvet på førstesalen, som det er. Det skal lige slibes nogle steder, men ellers får det lov at stå, som det gør nu: råt og flot:)

– er der sådan en byttebiks på Fyrstens job, hvor folk kan lægge ting, som de ikke længere bruger. For et par uger siden hev han sådan et par her (reklamelink) med hjem til mig, og de er kommet i brug i dag. Jeg havde ikke troet, at jeg kunne blive så begejstret for arbejdstøj, men de er mega fede! I går havde jeg joggingbukser på, hvilket resulterede i en røv fuld af savsmuldstapet. Gæt selv, hvor meget det kløede?!

– forhandler de ikke skide meget arbejdstøj hos Boozt, men til gengæld kan man i dag få 20% på en masse børnetøj, hvis man kigger ind her (reklamelink).

– har Ane fuldstændig mistet interessen for Kasper og Sofie (endelig!), og vil nu kun se Harry Potter. Mors pige:)

– er der i dag kun tre uger tilbage af min barsel, og jeg panikker ikke. Faktisk glæder jeg mig lidt til at komme tilbage på arbejde. Hvem sku’ ha’ troet det??!

– er der naturligvis en masse praktiske ting i forbindelse med jobstart, som giver mig lidt sved på panden, men lige nu tænker jeg, at det hele nok skal komme til at gå:)

– ved jeg dog også, at det kommer til at betyde, at jeg bliver meget mindre aktiv herinde, hvilket er en smule vemodigt. Det har været pisse fedt at have tiden og overskuddet til at blogge sådan på jævnlig basis!

OOTD - morgenhår og Mascot;)
OOTD – morgenhår og Mascot;)

img_4755

Jeg var aldrig alene

Læser I mon med inde hos Cathrine? Det har jeg aldrig gjort tidligere, tør jeg godt indrømme, men så faldt jeg tilfældigvis over et af hendes indlæg om at være ufrivilligt barnløs for nogen uger siden. Hun lukker op for alle tankerne og følelserne og lader læseren være med i en stor del af forløbet. Nøj, hvor måtte der gerne ha’ fandtes sådan et sted at læse med, da jeg selv stod i det! Så et tip til jer, som måske står i det lige nu og kunne bruge nogen at spejle jer i. Cathrine skriver så fint og åbent om det:) Og jeg både græder og smiler, når jeg læser med derinde. Mest det sidste. For Cathrines kommentarfelt er fyldt med personlige beretninger fra kvinder, der står i samme situation, kvinder, der nu er mødre, og kvinder, som opmuntrer, hepper og krammer. Der er så meget kærlighed!

Som jeg selv skrev lidt om for noget tid siden, så elsker jeg at kunne se, at tabuet omkring barnløshed og familiedannelse er ved at blive brudt, for hold op hvor kan vi bare lære meget og give hinanden meget, når vi tør dele de ting, som gør allermest ondt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var blevet af mig og min dengang i forvejen tyndslidte sindstilstand, hvis ikke jeg havde haft forummet på Lfub og bloggen her, hvor jeg kunne dele mine tanker. Tænk at skulle gå med sin sorg helt alene.

Jeg tror på, at det hjælper at sætte ord på. Jeg ved i hvert fald, at det gjorde verden til forskel for mig. Også selvom det nogen gange gav bagslag i form af sårende bemærkninger eller for meget engagement. Jeg ville ikke have været det foruden. Det var den eneste ting, som jeg følte, at jeg selv havde kontrol over under forløbet – min egen stemme. Det gav mig noget, at andre bevidnede min proces og min sorg. Også selvom de hverken kunne gøre fra eller til. Men min åbenmundethed, min konstante insisteren på at tale om det, jeg stod i, gav mig luft i en tid, hvor jeg alt for ofte følte, at jeg ikke kunne få vejret. Det gav mig følelsen af ind imellem at kunne parkere mine frustration i hænderne på en anden. Og kræve at de så den. At de så mig. Jeg er blevet mødt med så uendeligt meget omsorg og kærlighed – både i den virkelige verden og i den herinde. Og det var så meget medvirkende til, at jeg kunne agere i en verden, hvor jeg ellers ofte kunne føle mig udenfor. For jeg vidste alligevel, at jeg aldrig var alene. Og havde jeg ikke en veninde ved siden af mig i sofaen, så havde jeg en søster i telefonen, eller jer i kommentarfeltet eller pigerne i forummet. Jeg var aldrig alene.

Varme tanker til jer, der lige nu kæmper<3

img_4543

 

Bloglands bedste #3

img_1259

Man kan ikke begive sig ud i at hive bloglands perler frem uden at vende spotlamperne mod amarOrama, som med sin gakkerfortælling har begået en genistreg uden lige!

Det er uden tvivl det mest originale, geniale, fængende og skræmmende, jeg nogensinde har læst.

Jeg faldt over den gakkede gakker en lørdag eftermiddag, og jeg vendte ikke blikket bort fra pc, før jeg var ved vejs ende. Som ikke er enden, men starten, hvorfor jeg, efter det sidste punktum, besluttede mig for at læse fortællingen den anden vej.

Forvirret? Forståeligt! Men så læs den da! Jeg lover, at du ikke vil fortryde det! Og når du har læst den forfra, som egentlig er bagfra, så kan du jo læse den bagfra, som egentlig er forfra. Og derefter kan du dykke ned i de mange andre gakkerfortællinger, som efterlader et spor af gakkede løgne og løgnagtige gakkere, som du simpelthen er nødt til at følge. Fordi du ikke kan lade  være. Som fluer om en lort.

Men jeg må advare: Gakkerne er skræmmende. Psykopatiske. Fascinerende. Og svært vanedannende.

 

Forresten #15

Indeholder reklamelink:)

– Faldt jeg i går over en artikel, som nøje redegør for, hvordan man måler en tissemand korrekt. Vi taler tre sider! Hvordan jeg faldt over den, taler vi til gengæld ikke om;) Nu er I i hvert fald informeret. Selv tak:)

– Kom jeg til at sætte mig ovenpå Anes usynlige ven i går. Det udløste kaskader af mindre pæne gloser. Fra nu af står jeg bare op og spiser.

– Gik indkøringen helt fantastisk i sidste uge! Der var lutter smil og glade dage:) Nu har han ligesom forstået, hvad der sker, når jeg vinker og går …. Av, mit moderhjerte.

– Kan jeg ikke rigtig komme igennem til vinderen af halskæden fra Jane Kønig. Så hvis du læser med her, Kamilla V. G., så tjek dit spamfilter og smid mig en mail:)

– Står denne kop (affiliate link) lige nu allerøverst på min ønskeseddel til min fødselsdag om to måneder. Den er jo alt for fed!!!

– Er jeg netop begyndt at læse med på denne blog, hvilket indtil videre har vist sig at være en virkelig god beslutning:) Åh, jeg elsker at finde ‘nye’, velskrevne blogs:)

– Er vi for alvor gået i gang med at planlægge renoveringen af førstesalen, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang. Og endnu mere til at være færdig! Jeg glæder mig dog ikke til at skulle etablere et midlertidigt soveværelse i musikrummet. Det er kun et par måneder siden, at vi fik skik på det, efter det havde fungeret som lager for Fyrstens ting fra den gamle arbejdsplads. Og udestuen er også først lige kommet tilbage til normalen efter at have ageret savværk for reolbyggeriet. Nu vender vi hele hytten på hovedet igen igen.

– Har den fantastisk søde Heidi udgivet et indlæg om Dillerbanden her til morgen, som gør mig fuldstændig varm om hjertet og blød i knæene!!!!<3

– Siger Ane de sjoveste ting lige for tiden! Bare se billedet herunder. I går sagde hun “Jeg vil godt ha’ noget fredagsslik!” Jeg informerede hende om, at det ikke var fredag, hvortil hun svarede: “Giv mig nu bare det slik – jeg ved, du har det!” Det havde hun jo sådan set ret i….

img_3984

Bloglands bedste #2

img_1259

Det er endnu engang blevet tid til at fremhæve en af de blogs, som jeg holder særligt af at følge. Sidst handlede det om Maj My, som er forholdsvis ny i blogland, og denne gang napper jeg en af Bloglands veteraner – nemlig Linda, som har bloggen Blogsbjerg.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har fulgt Linda helt fra starten, men det har jeg desværre ikke. Hun har ligget på min Bloglovin-liste i flere år, tror jeg, men af en eller anden grund er det ikke blevet til mere end det. Jeg følger for mange, og så ender jeg med at læse fast med hos de samme 10 og scrolle forbi de resterende. I forhold til Lindas blog, har det vist sig at være en stor fejl! Men heldigvis en, der kan rettes op på:)

Linda er god! Virkelig god! For først og fremmest har et vidunderligt skriftssprog! Derudover er hun direkte, skarp, intelligent og humoristisk på den underspillede og til tider tørre måde, som jeg elsker allermest. Og så er hun på ingen måde forceret. Hun skriver ikke for at please nogen eller for at tiltrække læsere – hun skriver for sig selv, hvilket skinner igennem hver eneste indlæg fra hendes hånd.

Og da jeg endelig fik øjnene op for hende, så måtte jeg naturligvis tilbage i arkiverne og snuse!

Min egen blog har gennem årene ændret sig meget. Da jeg startede den op i sin tid, var blogland fyldt med krea- og boligblogs, og det blev mit afsæt. Efterhånden begyndte jeg dog at spejle mig mere og mere i de blogs, som overvejende bestod af hverdagsbetragtninger, og hvor sproget og fortællingerne var i fokus. Og jeg genfandt glæden ved at skrive, som jeg ellers troede, at jeg havde mistet et sted på vejen mellem gymnasiet og seminariet. Så når man kigger tilbage på min blog, er den en værre rodebutik fyldt med grynede billeder og ordløse indlæg. Lindas blog? Den har aldrig været et gylpende spædbarn eller en kikset teenager, der eksperimenterede med lidt for meget blå øjenskygge. Den har bare været Linda hele vejen igennem. Og hvilket held!

Egentlig var min plan kun at fremhæve et enkelt af Lindas indlæg. Men hun gør det svært at begrænse sig;) Så nu får I to, som jeg synes, at alle bør læse. Fordi de er vigtige og velskrevne.

Det første indlæg er det her, – Venter på far – som omhandler de overvejelser Linda har gjort sig i forhold til at være selvvalgt enlig mor. Og også lidt om omverdenens reaktioner. Jeg synes, det er et interessant og relevant emne af flere årsager – nok mest af alt fordi det understreger vigtigheden af, at vi dropper at putte hinanden ned i små, kasser med alt for skarpe hjørner. Helst i går, ikk’?

Næste indlæg har Linda skrevet i forbindelse med, at hun rundede de 40 – 19.01.77: Hvad livet har lært mig so far. Jeg har ikke så meget sige – bare læs det! Du bliver både underholdt OG bliver klogere! Jeg forestiller åmig, at det er gavnligt for alle lige at få repeteret nogle regler, såsom at man ikke skal gå på toilettet på bare tæer, når man er på festival, og at tequila er en virkelig dårlig idé. Den slags kan ikke gentages for ofte. Men læs det lige. Og print det så ud og hæng det op på køleskabet!

Vær et ordentligt menneske i de små ting. Holder nogen en dør for dig? Sig tak. Er du ved at bakke en cyklist ned, fordi hun var i din blinde vinkel? Rul vinduet ned og råb: “Det må du fandme undskylde!!” Hils på drengen ved kassen, hjælp hende, der har tabt sine varer på gaden, og spørg din kollega, om hun skal have noget med fra kantinen. Det løfter både dig selv og verden omkring dig. Hvis du bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, så spørg dig selv, hvad Obama ville have gjort.” 

En stille stund

Jeg har bænket mig i spisestuen i selskab med Annie Lennox og en kop the. Ane har i dagens anledning fået lov at se iPad, så nu slænger hun sig i den blomstrede sofa og ser ‘Sprinter Galore’ og spiser den chokolade, som Nissen har været forbi med i løbet af natten. Jasper er puttet i barnevognen, og jeg beder til, at han napper en lur på minimum to timer, så jeg kan nå lige at sidde her lidt længere og også nå at få lidt alenetid med Ane.

Jeg er træt! Der var julefrokost for Bloggers Delight i går i Jane Kønigs fine lokaler, og selvom jeg ikke var i nærheden at drikke mig selv i hegnet, så kan jeg godt mærke, at der kom et glas gin eller tre indenbords, og at jeg først var i seng efter kl. 1. Jeg havde faktisk gruet en smule for den julefrokost. Jeg er lidt sær i mødet med nye mennesker. På sin vis elsker jeg det – at høre andres historier og udvide mine bekendtskaber. Og samtidig synes jeg, at det kan være en smule angstprovokerende, fordi jeg bliver så skide selvbevidst. Nok særligt i selskab med bloggere, som er vant til at networke og mingle, og hvor mange jo lever af at sælge sig selv. Jeg er ikke god til det. Jeg går på en eller anden måde for meget op i, hvad andre tænker. Og enten kommer det til udtryk ved, at jeg trækker mig og holder mig lidt for selv eller det modsatte – at jeg bliver lidt ekstra fjollet og højtråbende. Begge dele er en ret irriterende, fordi ingen af dem rigtigt er mig. Så jeg havde nok lidt frygtet, at jeg bare ville hænge i Tinas skørter hele aftenen. Sådan blev det ikke! Måske fordi den allerførste ‘fremmede’, som jeg faldt i snak med var Frejamay, som bare var sød og åben og hjertelig! Og så blev det lige pludselig meget nemmere for mig at se, at alle de andre da selvfølgelig ville være det samme. Hvilket viste sig at være fuldstændig rigtigt! Og så kunne jeg sænke skuldrene uden tanke på, hvad andre tænkte om, at jeg var hende, der bare blev stående i madkøen og dermed nåede at få fem portioner;) Og at jeg – selvfølgelig! – også var hende, der kom til at gå ind i andre, så de tabte deres mad. Ups!

Så selvom jeg er træt, er jeg bare virkelig glad. Fordi jeg havde en dejlig aften i går. Fordi jeg fik verdens fineste julegave af Bloggers Delight og Jane Kønig. Fordi aftenen sluttede af på MacDonalds med nogen af mine yndlingsdamer. Fordi ‘Why’ bare er et helt fantastisk nummer. Fordi det er lillejuleaften. Fordi Jasper sover. Fordi Ane er vidunderligt sød og dejlig. Fordi mine eneste planer for i dag er at lave juleguf og spille spil og flette fingre med mine børn. Fordi juleaften venter lige om hjørnet.

Fordi livet er godt!

Jeg håber, I får en vidunderlig lillejuleaften:)

img_2381img_2387

Banko!

Jeg er vild med banko! Eller ….. jeg er vild med gaver, hvilket banko kan udløse, ergo er jeg vild med banko:) Der er bare overraskende lidt banko i mit liv. Jeg behøver hverken ynk eller medlidenhed på den konto, for jeg har naturligvis selv et ansvar for at fylde min tilværelse med den mængde banko, som jeg føler, den bør indeholde. Det er bare de færreste, der spiller banko nu til dags. I hvert fald i de kredse, som jeg færdes i. De dyrker pakkeleg. Som jeg hader. Fordi jeg simpelthen er for dårlig en taber til at opretholde en smilende facade, når min fætter åbner den Toblerone, som han stjal fra mig, mens jeg sidder tilbage med en dåse majs. Og så er der den der uskrevne regel om, at man ikke tager fra børnene, som jeg kan have svært ved at overholde, når pakken er lang og trekantet. Begge scenarier ender med gråd.

I banko er det okay at være en dårlig taber. Der er man ligesom fælles om at udbryde ‘Neeeeeej’, når en enkelt råber ‘Banko!’ Og man skal ikke sidde og lade som om, at man er aldeles uengageret i frygt for at påkalde sig opmærksomhed og dermed få hapset en gave. Og så er der sidegevinster. Hvilket kan siges at være en sidegevinst ved banko.

MEN i denne uge står der ‘Banko’ i min kalender hele to gange!

Den ene blev afholdt i tirsdags, hvor Miriam og Roccamore slog dørene op for den hyggeligste bankoaften, man kan forestille sig! Pebernødder og øl ad libitum og en allerhelvedes masse lækre sko. Sko, som ville æde en hel måneds madbudget, men som uden tvivl ville være det værd. Pisse flotte og pisse komfortable, hvilket efter min erfaring er to ting, der alt for sjældent følges ad, når det kommer til sko.

Jeg tog hjem fra banko uden nye sko, men MED en lækker præmie i form af make up og urtepotte. Og jeg var mega glad! Nu skal jeg bare lige ha’ fat i nogle make up-pensler, så skal I dælme se mig skrue op for dullefaktoren;)

Jeg satser stærkt på, at banko-heldet er med mig igen i morgen, hvor ungerne og jeg drager til en endnu en omgang julehygge med tilhørende banko. Jeg satser også på, at Jasper er at betragte som gammel nok til at få sin egen plade! I morgen er der lidt færre flotte sko (formoder jeg!), men til gengæld en masse mennesker, som jeg overhovedet ikke kender, hvilket godt kan føles lidt angstprovokerende for sådan en som mig. Jeg er dog sikker på, at det alligevel nok skal blive både hyggeligt og interessant. Det er foreningen Dare, der afholder arrangementet for deres medlemmer. Dare arbejder for fuld ligestilling for alle familiekonstellationer i Danmark, de skaber netværk for og yder støtte til de familier, som ikke passer ned i de gængse kasser i Danmark i familiemæssig forstand. Havde foreningen eksisteret for tre år siden, havde de fx. heppet på, at jeg havde ret til barsel på lige fod med andre mødre.
Jeg er lidt spændt på at møde de andre familier. Ikke fordi jeg tænker, at vi ikke alle sammen er helt almindelige familier, men fordi vi sikkert alle sammen hver især står i nogle situationer og med nogle overvejelser, som det kan være svært for den stereotypiske familie at sætte sig ind. Mest af alt er jeg dog spændt på, om alle de gaver, jeg kommer til at vinde, kan være under barnevognen. Jeg kommer jo ikke for at snakke, vel?!;)

Dejlig lørdag derude og må banko-heldet være med jer:)

Forresten #11

  • Er jeg netop nu ved at læse ‘Min usynlige søn’. En bog om sorg skrevet af en far, som mistede sin 6-årige søn til kræft. Av, altså:( Det er på en og samme tid det sørgeligste og smukkeste, jeg nogensinde har læst. Jeg lover at smide en anbefaling, når jeg er færdig.
  • Puttede Fyrsten Jasper i går aftes. Selvom jeg var hjemme. Han faldt i søvn til ‘Pianoman’ – uden babs! Fremtiden er lys og lovende:)
  • Er Ane syg. Sådan rigtigt med feber og det hele. Og jeg er slet ikke der, hvor jeg nyder, at hun gider ligge på mit bryst. Jeg vil bare ha’ min glade pige tilbage!!!
  • Var der en masse af jer, der anbefalede mig at give ‘Modern Family’ et skud, nu hvor jeg havde set ‘How I met your mother’ færdig. TAK! Jeg er kun en fem-seks afsnit inde, men er allerede fan:)
  • Var jeg til gengæld ikke så meget fan af slutningen på ‘How I met your mother’….. Øv! Er jeg mon ene om det?
  • Blev jeg i dag ringet op af en gut, som gerne ville købe en bog, jeg har til salg på dba. Vi aftalte, at han ku’ komme søndag. Jeg tilføjede, at jeg lige ville sende ham en sms, så han havde mit nummer og ku’ skrive, inden han kom. Altså mit nr., som han lige havde ringet op til….
  • Faldt jeg i går – igen – over en facebook-kommentar omkring amning, hvor personen mente, at det er sundhedsskadeligt, altså rent fysisk, hvis man ammer mere end 6 mdr. En eller anden, stik hende en flad et bryst!
  • Går blogland jo amok med gode shoppetips og rabatkoder i morgen i forbindelse med Black Friday. Jeg vil naturligvis gerne ha’ del i kagen og hive lidt affiliatekroner ind, ingen grund til at lyve der! Men for ikke at spamme jer med flere af den slags indlæg end højst nødvendigt, så laver jeg lige et afsnit inde under ‘Støt bloggen/rabatkoder‘, hvor jeg smider relevante tilbud ind. Så skal I alligevel shoppe i morgen, kan I evt. gøre det den vej, og skal I ikke, så kan jeg godt forstå jer;)
  • Kom jeg til at fornærme Lillemors kanelsnegle forleden. Hvorfor kan I se her – de er simpelthen så grimme! Men det var sgu lidt tarveligt af mig. Jeg mener, hun var jo så sød at bage mine kanelsnegle færdige i sidste uge, da vores ovn gik i stykker. Det var virkelig pænt af hende. De blev næsten ikke sorte. Næsten;)
img_0728
Tallerknen? Den får I en forklaring på i næste uge;)