Cana’s album

Sidste gang Fyrsten og jeg var på date, var i marts. Aftenen var pisse hyggelig, selvom den på ingen måde gik som planlagt, hvilket du kan læse her.

I torsdags – 9 måneder senere og en kæmpemave rigere – tog vi på date igen, endnu engang for at høre Thomas Buttenschøn:) Vi var nemlig så skide heldige at være inviteret til ‘før-fest’ og release party på Rust i anledning af udgivelsen af “Cana’s Album”. Det i sig selv lyder ret hyggeligt, ikk’?! Så tilsæt lige en bland-selv-slik buffet, chips & dip og virkelig søde mennesker, og resultatet bliver en helt fantastisk aften!!!

Den startede naturligvis skævt, vores date night. Fyrsten kom alt for sent hjem fra job, så vi kom først ud ad døren en time senere end planlagt. Og så kom bussen 30 minutter senere end forventet! Jeg var hormonel og sulten og på ingen måde særlig hyggelig at være sammen med, det er jeg ret sikker på. Hvor vi skulle spise, havde vi ikke planlagt – vi troede jo, at vi havde rigeligt tid til at finde et sted. I stedet hoppede vi ind det første og bedste sted, vi stødte på – og hvilket held! For både Fyrsters og bussers forsinkelser falmer til det blotte ingenting, når man placerer en tallerkenfuld curly fries overfor Fruen:) MED krudderurte-mayo. Oh my!!!! Og derfra gik det kun fremad. Det er bare lidt lettere at være glad, smilende og date-værdig, når man har både curly fries, kyllingeburger og baby i maven:)

På Rust blev vi mødt af aftenens storsmilende værter – Cana og Thomas. Det var første gang, jeg mødte Cana, og hun er præcis lige så sød og imødekommende, som hun virker! At hun desuden havde arrangeret slik-buffet og chips i overflod giver hende bare en endnu større stjerne i min bog. Dét er en dame, der formår at gøre folk glade:)

Derudover fik jeg hilst på en masse skide søde blog-damer, men særligt to havde jeg set virkelig meget frem til at møde – Amira og Miriam. Jeg har fulgt med på begges blogs i laaaaang tid, og min store kærlighed til Miriam har jeg også skrevet om før. Det er en mærkelig størrelse det der med at kende nogen så godt uden nogensinde at have mødt dem! Inden vi trådte ind på Rust, forberedte jeg Fyrsten på, at jeg om ikke så længe ville opføre mig aldeles dumt. Jeg ville blive forlegen, fnisende og sige alle de forkerte ting. “Pga Thomas??”, spurgte han. Nej sgu da – pga Miriam, lig’som! Jeg tror dog, at jeg klarede mig nogenlunde igennem uden alt for mange pinligheder – okay, jeg stak mit sugerør i øjet, da jeg forsøgte at drikke af mit glas, mens jeg sad overfor Amira, men det ville højst sandsynligt også være sket i et hvilket som helst andet selskab. Og de var naturligvis pisse søde begge to – fuldstændig som forventet!

Selve koncerten var vidunderlig, intet mindre! Det var en helt særlig følelse at sidde der og lytte på en kærlighedserklæring. For det er jo dét, albummet er – et vidnesbyrd om Thomas’ kærlighed til Cana. Og et usædvanligt smukt et af slagsen! Jeg følte mig nu også temmelig elsket i øjeblikket, hvor Fyrsten beordrede mig ind i sofaerne i det tilstødende lokale, tog mine støvler af og masserede mine gigantfødder, mens Thomas’ finurlige fortællinger og smukke sange fyldte luften. Så vi så ikke koncerten fra første parket, eller det der ligner. Til gengæld var vi tættere på slik-buffetten;)

IMG_6662

 

 

IMG_6646

“Cana’s album” udkommer på fredag, men du kan allerede nu forudbestille det lige her – samtidig støtter du Plans arbejde i Zambia med 40 kr. 🙂 Af sted med dig!

(Billederne er taget af Thomas “Topper” Christensen)

 

Heldige os!!! Og dig, måske?

I dag har været en lidt hård dag. Vi var ude både lørdag og søndag, og selvom begge dage var stille og rolige med nærmeste familie, så smækker man bare ikke sine fede fødder op på bordet ved siden af gulerodskagen, mens man hyggesnakker med tante Ulla, vel?

Så jeg var mildest talt bombet i kroppen, da jeg stod op i morges. Jeg havde ondt i både ben og lænd, og havde (ligesom de sidste to måneder) sovet ad helvede til. Heldigvis sov Ane længe, og vi havde en skøn og hyggelig morgen, før hun skulle i vuggestue. Turen derhen foregik med Ane i klapvognen, da Fyrsten havde forbudt mig at tage cyklen. Forståeligt nok, for sneen lå stadig i store dynger – nattens frost havde bare gjort den lidt mindre hyggelig og lidt mere livsfarlig. Men vi kom afsted, og vi kom frem, og jeg kom hjem. Med mega ømme balder! Klapvogn+sne+højgravid = nej. Bare nej!

Men så vendte lykken:)

Efter min daglige og livsnødvendige middagsslapper, lavede jeg mig en kop the og smækkede fødderne op, mens jeg tjekkede mine mails. Og der lå den – mailen fra søde Cana🙂

Cana ved, at både Fyrsten og jeg er rigtig glade for hendes talentfulde mand, Thomas Buttenschøn. Noget jeg også tidligere har ladet sive ud herinde🙂 Vi har alle hans albums – det seneste både på cd og vinyl. De første albums købte jeg til Fyrsten. Sidenhen sørgede vores gode ven, Mark, for, at der kom signerede albums ind ad døren til Fyrsten, så snart de var udgivet. En gestus, som er faldet i rimelig god jord i Palæet, selvom Thomas øjensynligt synes, at Fyrsten er ret så gammel! Manden har jo ret;) Mark hev os også med til vores første (men bestemt ikke sidste) Thomas-koncert for en del år tilbage, og det var vist for alvor her, at både Fyrsten og jeg blev lidt smålune på Thomas. For han kan satme noget med ord! Og ét er de ord, han spinder sammen og leger tag-fat med i sine sange, nogle andre er dem der springer ud over scenekanten til hans koncerter. Dét er en oplevelse! Og …. en oplevelse som du også kan få lov at tage del i:)

image

Mailen fra Cana indeholdt nemlig den sødeste invitation, så Jess og jeg kan komme og lytte med, når der i næste uge holdes release-party på Rust i anledning af udgivelsen af “Cana’s album”, som Thomas skrev til Cana i bryllupsgave. Derudover har jeg fået lov til at udlodde to billetter, så du og en gæst kan komme med! Hvor fedt er det ikke??!

Jeg glæder mig helt vildt og er simpelthen så glad og overrasket over, at Cana tænkte på os:)  Og faktisk har Fyrsten og jeg ikke været ude sammen, siden sidst vi var til koncert med Thomas Buttenschøn;)

Koncerten finder sted på Rust på Nørrebro torsdag d. 3/12, og dørene åbnes kl. 20. Vil du med, så smid en kommentar herunder, hvor du skriver hvem, du tager med, hvis du vinder:) Jeg trækker en heldig vinder på fredag, d. 27/11. Held og lykke:)

Ved tilfældig lodtrækning blev vinderen: kommentar nr. 5 – Christina Bonke. Jeg sender dig en mail:)

Miriam, min Miriam

Jeg tror, at de fleste har opdaget, at der er blevet uddelt ‘Børn i byen’-priser i dag. Inden for bloggerkategorien var det Trine/Lortemor, der løb med sejren. Velfortjent!

Jeg er vild med Trine. Hun er en af de få blogs, hvor jeg læser alle indlæg. Det siger faktisk ikke så lidt, for jeg følger ret mange blogs. Gode blogs, naturligvis. Ellers havde jeg ikke fulgt dem! Men stadig blogs som fra tid til anden leverer indlæg, som jeg allerede ud fra overskriften vurderer ikke fortjener min fulde opmærksomhed. Ikke fordi de er dårligt skrevet, men fordi de er skrevet uden følelse. Den slags indlæg, som en blogger skriver, bare for at skrive noget. Blog-gas. Jeg kan ikke sige mig fri for selv at have slået en virtuel prut i ny og næ, men jeg bestræber mig virkelig på kun at skrive, når jeg har noget på hjertet, som er værd at skrive om. Så udgiver jeg hellere indlæg med 5-6 dages mellemrum, end jeg skriver uden egentlig at have noget at berette.

Trine er med i puljen af prutfrie bloggere, og det elsker jeg hende for! Og jeg synes i den grad, at hun har gjort sig fortjent til sin pris:)

Men! Selvom min blogkærlighed til Trine er stor, så er det ikke den største. Mit hjerte banker særligt for en blogger, som fortjener et hav af priser, hvis du spørger mig. Men ikke ‘Børn i byen’-priser. Jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen ved at sige, at det ville være helt forkert;) Men en ‘Bridget i byen’, ‘Stiletter i staden’ eller ‘Frank og Frøkenen’-pris – det ville være passende og fortjent!

Det er naturligvis Miriam, jeg taler om. Miriam er intelligent, velformuleret og særdeles glad for is og stiletter. Hun er åbenmundet og højtråbende – og hun er på ingen måde bange for at tage en god debat. Dét elsker jeg! I et blogland hvor det til tider kan virke som om, at folk bare venter på at blive forarget eller trådt på, er det befriende med en blogger som Miriam, som siger tingene, som de er og tør stå på mål for sine holdninger. Der er aldrig blog-gas hos Miriam – der er til gengæld både rart, sjovt og hyggeligt:) Og nogle gange larmende;)

image

Lad høre – hvilken blog er din absolutte yndlings og hvorfor?

Fordomme og fordele ved hjemmefødsler

Efter at have læst et dejligt indlæg hos Cana, tænkte jeg, at jeg lige ville dele lidt af mine tanker omkring det at føde hjemme.

Først vil jeg lige gøre nogle ting klart:

  • Jeg er ikke jordemoder. Jeg er ikke læge. Jeg er ikke faktisk det mindste klog på fødsler. Og sidst, men ikke mindst: jeg har aldrig prøvet at føde hjemme! Mine ‘erfaringer’ med og tanker om hjemmefødsler udspringer dels fra at have deltaget i fire fødsler, hvoraf den ene var en hjemmefødsel, og dels fra at have læst en del om emnet, både faglige artikler og personlige beretninger. Og så er det et emne, som fylder i mine tanker og har gjort det i nogen tid, da Ane også skulle ha’ været født hjemme.
  • Mit tidligere indlæg om hjemmefødsler bærer ret meget præg af, at jeg bestemt ikke har lyst til at føde på et sygehuset. Og det er stadig rigtigt! Men jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at mit valg om en hjemmefødsel i langt højere grad er truffet ud fra et ønske om at ville føde hjemme, end det er en modvilje mod at føde på hospitalet!
  • Der er mange ting, jeg ikke forstår. Som blandt andet moden med at smøge sine bukser lidt op, så man lige kan se anklerne. Eller smækbukser. Eller chai-the. Det betyder ikke, at jeg har noget imod chai-drikkere med bukseopsmøg! De er sikkert ganske rare mennesker, og jeg dømmer dem på ingen måde;) Jeg vælger bare at indtage andre væsker og iføre mig anden påklædning, fordi jeg bedre kan li’ det!

 

Og nu til sagens kerne:)

Jeg møder en del fordomme om det at føde hjemme. Jeg hører dem, når jeg selv lufter min plan om at føde hjemme, og jeg støder på dem rundt omkring på de sociale medier. De personlige er forholdsvis nemme at forholde sig til, for de kommer som regel fra folk, som jeg kender, og som kender mig. De kender min mimik og mit tonefald og omvendt. Vi kender hinandens historier og har disse med i tankerne, når vi samtaler om emnet.

Det samme gør sig naturligvis ikke gældende på nettet og de sociale medier. @mortilsigurdogannabellatusindfryd kender ikke mig og omvendt. Jeg ved ikke ikke, at når hun udtaler sig kritisk om hjemmefødsler, er det fordi hun havde en grim oplevelse med fødslen af ‘Annabellatusindfryd’, eller fordi hendes nabos kusines kollegas datter har en skrækhistorie om emnet. Eller om det er fordi hun har sat sig super godt ind i emnet, da ‘Sigurd’ skulle fødes og opvejet fordele og ulemper og truffet en beslutning. Det kan også være, at hun, som jeg, har følt efter dybt nede i maven og truffet en beslutning om hvordan hun helst bringer sine børn til verden. Det er ikke til at vide! Hvad jeg til gengæld ved er, at det er et super sårbart emne, og man skal træde varsomt.

De fordomme jeg møder – både det ene og det andet sted – lyder sådan:

Tænk engang at du tør!!!! Hvad nu hvis der går noget galt?

Jeg har læst en del om emnet og er faktisk aldrig stødt på en beretning om en hjemmefødsel, der gik galt. Ikke dermed sagt, at de ikke findes, men jeg tænker, at der i så fald ikke kan være overvældende mange af slagsen.

Fødsler går galt. Også dem, der starter i hjemmet. I den situation bliver man naturligvis kørt til nærmeste hospital med det samme! Jordemoderen er ikke på ‘hjemmefødsels-provision’, hendes interesse er ikke, at du skal føde hjemme. Hendes interesse er at passe på den fødende og barnet. Ergo gambler hun selvfølgelig ikke med noget som helst.

Komplikationer opstår sjældent i løbet af en halv time. Der vil være tegn, små ting undervejs, som en jordemoder er uddannet til at bemærke og reagere på. Så når noget går galt, så har jordemoderen set det længe før, det rent faktisk sker, og dermed arrangeret en tur til hospitalet.

Jamen, det sviner da helt vildt?!!

Jeps, det gør det. Det gør børn generelt! Så er man allerede inden fødslen bekymret for rengøringen, så bliver det nogle laaaaaange år;)

Ja, det sviner. For nogle endda helt vildt meget. Også selvom man pakker hele stuen ind i pressening. Heldigvis er både Ajax og gulvmopper opfundet, og hjemmet skal nok komme til at skinne igen. Hvor meget det kommer til at svine er uden tvivl min mindste bekymring, når det kommer til at føde. Og jeg tror, at de, som bekymrer sig om den slags, i forvejen er ret afklarede omkring, hvor de gerne vil føde.

Så får man jo ingen hjælp eller støtte efter fødslen!

Jo, det gør man:)

Jeg ved ikke, hvor meget rådgivning man modtager efter en almindelig hospitalsfødsel. Ane blev født for tidligt og hører derfor ikke under den kategori. Men efter hvad jeg hører rundt omkring, så er det ikke fordi jordemødre, sygeplejersker og obstetrikere står i kø ved hospitalssengen for at beundre vidunderet og komme med gode råd til amning og hæmoridehåndtering.

Her i Hvidovre modtager man besøg af jordemoderen de første to dage efter fødslen. Jeg skal ikke hive minimennesket ud i en kold bil i december måned, men kan holde den, mig og mit trætte korpus hjemme på sofaen, hvor jordemoderen kommer på hjemmebesøg. Dét kan jeg li’!:)

 

Fordele ved hjemmefødsel:

Ja ja, nok om fordommene. I skal ikke snydes for det, jeg ser som fordelene ved at føde hjemme:)

Min helt egen jordemoder! Dét oplever man IKKE på landets fødegange. Det er bestemt ikke jordemødrenes skyld, for jeg er sikker på, at de hellere end gerne hengav sig 100% til lige præcis din fødsel, men sådanne gode arbejdsforhold har de desværre ikke:( De har for dælen knap nok tid til at spise deres frokost!!!

Min jordemoder kommer til at kunne nyde en kop kaffe og en ostebolle imellem mine veer. Hun kommer til at være nærværende på en måde, som desværre sjældent er mulig på hospitalet. Det bliver mindre stressende for både hende og jeg, hvilket jeg vægter højt.

Når jeg skal føde, skal jeg være 100% tryg og afslappet, hvilket fordrer trygge og afslappende omgivelser. OG en afslappet jordemoder.

 

Ro! Jeg forestiller mig, at en hjemmefødsel bringer ro på nærmest alle tænkelige planer. Ret bogstaveligt er jeg ikke omgivet af andre fødende kvinder, og der vil ikke være et rend ind og ud ad dørene. Jeg er hjemme – der, hvor jeg slapper allerbedst af.

Og så er der roen på den måde, at jeg ikke efter fire timer skal mobilisere kræfter til at fragte verdens niende vidunder gennem isglatte Hvidovre. Jeg er hjemme. Der er fyret op i brændeovnen, og der er kaffe på kanden.

 

Fyrsten! Fyrsten har været til fødslen af begge sine børn, og begge to var en anelse dramatiske. Han er ikke vild med fødsler! Ligesom det er vigtigt for mig at have en afslappet jordemoder ved min side, er det vigtigt at min mand er afslappet. Og jeg tror på, at det er en tilstand som bedst opnås herhjemme.

 

image
Ane – en dag gammel på børneafdelingen i Nykøbing F.

 

I dag er en god dag:)

Jeg fremlægger følgende beviser:

  • Jeg er i dag 25+0 og har i den forbindelse været et smut forbi lægen. Hun kunne konstatere, at min livmoder og baby vokser som ønsket – yay! Og hun mente ikke, at min lidt store vægtstigning er noget at bekymre sig over. Derimod var hun en smule bekymret over mine mange plukkeveer, så nu har jeg fået til opgave at tælle dem og deres varighed de næste dage.

 

  • Jeg har i dag lavet kødsovs ud af 1,5 kg kød, hvilket vil sige, at der var til en omgang spaghetti med kødsovs i dag OG – vigtigst – at der er til en lasagne i morgen. En lasagne af en sådan størrelse, at der er til to dage. Næstefter ‘mad jeg ikke selv har lavet’, er ‘mad til flere dage, så jeg skal lave mindst muligt’ min livret:)

 

  • Ane er i dag begyndt at synge med på melodien fra ‘Brandmand Sam’. Det er ultimativt det sødeste, jeg nogensinde har hørt!!!!

 

  • Miriam har udgivet et indlæg, hvor hun sammenligner bloggere med kendisser. Jeg er Drew Barrymore, og jeg er glad! Både fordi jeg har elsket Drew Barrymore hele mit liv (E.T. er den første film jeg mindes at have set. Så ret meget hele mit liv uden helt rigtigt at være det.), men mest fordi jeg altid bliver sådan lidt småfnilret og starstruck, når Miriam nævner mig. Det er tosset, for hun er jo bare en helt almindelig dame med en helt ualmindelig kat. Og så alligevel ikke, for Miriam er og bliver min absolut yndlingsblogger! Og dét at hun overhovedet kender til min eksistens, er ret stort i min lille verden;)

 

  • De sidste ting fra Olivers værelse er i dag blevet rykket ud. Billederne er pillet ned fra væggen i spisestuen. Dørene til køkken og stue er gravet frem fra udhusets edderkoppefyldte indre. Vi er SÅ klar til at vælte væg i weekenden! Jeg glæder mig vanvittigt meget til vores nye spisestue:)

 

  • Jeg har æblekage på tallerknen, kaffe i koppen og Fyrsten ved min side. Og om små 20 minutter toner Katrine frem på Kanal4 i det nye program ‘Nyskilt’. Jeg tillader mig at sige, at jeg kender Katrine (dét må man godt efter 3. ‘date’!), og hun er alt for åbenmundet, alt for impulsstyret og alt for herlig:) Perfekt afslutning på en god dag!