Engang i et andet liv

Engang i et andet liv sad jeg i en rød kassevogn i krydset ved Ålholm plads og græd. Det var blodprøvedag. Eller havde været. Og vi var på vej til familiemiddag. “Det vil gøre os godt at komme lidt ud.”, sagde Fyrsten. “Så kan vi tænke på noget andet.” Radioen spillede Elton Johns ‘Nikita’. “I’ll never know how good it feels to hold you.”, sang han. Og så græd jeg. Engang i et andet liv græd...

At finde sine grænser og følge sin mavefornemmelse

Jeg blev ringet op i formiddags og spurgt, om jeg kunne tænke mig at kigge forbi i Aftenshowet og tale lidt om fertilitetsbehandling. Det ville jeg rigtig gerne. For hvis der er noget, jeg brænder for og kan tale om, så ørerne falder af både fanden, påskeharen og naboen, så er det fertilitetsbehandling. MEN når man taler om, at man har været sådan et forløb igennem, så vil folk naturligvis også gerne vide, hvad det...

Da Fyrsten greb mig. Og greb mig. Og greb mig.

Jeg græd mig igennem 2011. Og da 2011 stoppede, græd jeg et år mere. Vi var igennem yderligere seks behandlinger. Alle med samme resultat. Hvilket var intet resultat. Og jeg følte, at jeg langsomt forsvandt mere og mere. Jeg gjorde alle de ting, som jeg plejede. Tog på arbejde, sås med veninder, lavede mad, læste bøger. Men intet af det havde noget værdi eller formål. Det var ting, der fyldte ventetiden ud indtil næste behandling....

Da Fyrsten fik lov at beholde sin Hyundai

Esben, hed han. Den læge, der fortalte os, at vi ville få svært ved at få børn uden hjælp. Han var sådan en læge-“praktikant”, som skulle være i vores lægehus i 6 måneder. Esben. Esben, som ændrede mit liv. Det var en onsdag eftermiddag i oktober, og det regnede. Igen. Og vi sad i vores store, røde kassevogn på parkeringspladsen foran lægehuset. Jeg havde sagt til Fyrsten, at vi skulle ha’ anden bil. En mere...

Noget om Vickie – nå ja, og fertilitetsmessen;)

Jeg syntes selv, at jeg var ganske velinformeret, da vi i sin tid startede i fertilitetsbehandling. Jeg havde Googlet til tastaturet var tyndslidt, og jeg kunne klinikkens foldere forfra, bagfra og i søvne. Jeg var forberedt. I dag er jeg klar over, at jeg ikke vidste en skid. Jeg havde intet begreb om, hvilken verden jeg var på vej ind i, og de trykte folder forberedte mig kun ganske lidt på det, der skulle vise...
Older posts