Barsel!

Jeg har en ret god veninde, en tidligere kollega, som hedder Trine. Hun er et pisse dejligt menneske! Intelligent, velformuleret og super sød og betænksom. Der kan gå laaaang tid, mellem vi taler sammen, og endnu længere imellem vi ses, men alligevel betyder Trine virkelig meget for mig.

Egentlig var vi ‘bare’ kollegaer. Men så røg Fyrsten og jeg i fertilitetsbehandling, og et eller andet sted mellem vores 4. og 6. behandling, blev Trine gravid. For anden gang! Afsted til buffetten med Trine for at snuppe det sidste stykke smørrebrød med æg og rejer, selvom hun allerede havde fortæret ét af slagsen – sådan føltes det. Jeg synes, helt og aldeles urimeligt, at Trine var en lort. Og det gav hun mig lov til. Selvom vi stod med et ben i hver lejr – Trine, med gylp og søvnløse nætter, og jeg, med injektioner og kunstig overgangsalder – så lagde Trine ører til alt mit gylle. Hun lyttede og trøstede fik mig til at føle, at det var helt okay at være mig med alle de frustrationer det indebar. Og sådan gik hun fra at være en kollega til at blive en veninde:)

Jeg talte med Trine i telefonen i søndags. Lidt om løst og fast og rigtig meget om lillebror, og undervejs i samtalen siger Trine “Tænk engang, om et år er du stadig på barsel!” Og lige der elskede jeg Trine lidt mere;) For ja sgu – om et år, et helt ÅR, er jeg stadig på barsel! Det er godt nok en vidunderlig tanke!!!!

Fordi vi selv skulle betale min barsel med Ane, blev den planlagt udfra, hvad vi havde råd til, ikke hvad vi havde lyst til. Hun røg afsted i dagpleje, da hun var 9 mdr gammel, og selvom det måske lyder meget almindeligt, så var det helt forkert for mig! Hun var så lille, kunne ikke engang kravle endnu, og så skulle jeg aflevere hende til en fremmed. Auch!

Denne gang tager jeg alt, hvad jeg kan få! Jeg kan se frem til at starte arbejde igen engang i februar 2017, og den ro, det giver, er helt fantastisk!  Når folk spørger, hvordan vi vil få råd til det, har vi ikke noget svar at give. For vi aner det ikke! Vi finder ud af det hen ad vejen, lige nu er det ikke så vigtigt. Det er til gengæld vores familie. Og dét, som min barsel kan gøre for os alle fire som famile, kan ikke gøres op i penge. Det handler om tid, nærvær og kærlighed. Og dét er alt værd!

image

Når mænd bygger rede….

Da min svigermor for snart 42 år siden kom hjem fra fødegangen med en lille, bitte Fyrste, fik hun lidt af et chok. Min svigerfar havde revet hele køkkenet ned. Seancen gentog sig to år senere, da de fik en lillebror – denne gang var det bare badeværelset, det var gået ud over;)

Jeg er ret glad for, at både vores køkken og bad er forholdsvis nyt, for jeg ejer ikke min svigermors tålmodige sind.  Men Fyrsten er stadig sin fars søn,  og mændene i den familie bygger rede med lidt større armbevægelser, end jeg selv.

Således fik vi Palæ Nøddebo, da Ane kom til verden.

image

Jeg elsker det!!! For de af jer, som ikke ved det, er det lavet i samme stil og farver som vores hus. Og jeg er mega stolt af Fyrsten for at have bygget det:) Han er ikke tømrer! Til daglig går han og opsætter store maskiner til at spytte dingenoter af jern og messing ud. Det der med at arbejde i træ er ikke noget han er uddannet til eller på anden måde på forhånd har kompetencer indenfor. Men han er fuld af idéer og gåpåmod, og det kan man altså komme ret langt med! Det sker ofte, at folk stopper ham i haven og roser det fine legehus. Enkelte gange har folk også haft kameraet fremme. Og med rette, hvis du spørger mig, for det er fandme fint og særligt!!!

image

Nu har vi jo fået os en lillebror:) Årstiden indbyder ikke ligefrem til de store, udendørs byggeprojekter, selvom vi både har hønsehus og drivhus på tegnebrættet. Så er det jo heldigt, at Fyrsten har giftet sig med en kvinde, som sagtens kan finde på ting, der kan laves indendørs;) Og sådan gik det til, at jeg for nogle måneder siden kom hjem med et blad fra Silvan og med julelys i øjnene pegede på den fineste væg-til-væg reol…..

image

Nu er vi (altså jeg har været med til at udfærdige byggetegningerne!) næsten ved vejs ende. I skrivende stund har Fyrsten lukket sig ude i udestuen, hvor han hamrer og banker og får samlet den sidste side af reolen. Der skal klatmales, fyldes samlinger og laves en sidste hylde til toppen for at samle siderne – men så er den færdig! Og jeg glæder mig latterligt meget til at fylde den op med bøger, farverige skåle og alskens dippedutter og himstregimser.

image

Jeg er uden tvivl en heldig, heldig kvinde!!!!

Min lille, store Ane

Min lille pige er blevet storesøster. Og med ét gik hun fra at være min ‘baby’ til at være min store pige, noget vi begge har skulle lande i.

For en kort bemærkning føltes hun fremmed i min favn. Noget var anderledes. Hun var anderledes, og jeg ligeså. Og det har været ganske overvældende på alle planer.

Ane elsker sin lillebror! Hun kysser og krammer ham ved hver given lejlighed. “Det er MIN lillebror!”, siger hun, med kæmpe stolthed i stemmen. Hun har taget det hele ret fint. I vuggestuen mærker de ingenting. Der er hun, som hun plejer at være. Herhjemme oplever vi, at hun bliver hurtigere vred og ked af det over ting, som hun ikke normalt ville reagere så kraftigt på. Noget jeg tænker er fuldstændig forventeligt og normalt. Men det gør ondt. For vi kan ikke gøre andet end at møde hende i frustrationen og forsøge at holde hende endnu tættere. Vi giver hurtigere efter for nogle ting – hun får lov at spise chokolade før aftensmaden og bruge iPad’en uden for de sædvanlige tider. Det er helt sikkert forkert ifølge en masse pædagogiske teorier, men det er dét, der giver mening for os og hende. Det giver hende ro.

Hun svinger mellem at være vred på mig og sige “Gå væk mor!”, til nærmest at kravle helt ind i mig. Det sidste lever jeg lidt for for tiden. Jeg savner hende sindssygt meget og har konstant dårlig samvittighed over at have vendt hendes hverdag helt på hovedet.

Søskende er den største gave, man kan give sine børn. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt den sætning. Og det er helt sikkert rigtigt. Men det ved Ane ikke. Ikke endnu, i hvert fald. Det skal nok komme, det tvivler jeg ikke på. Men lige nu er hun i sin fulde ret til at synes, at hendes forældre er nogen røvhuller!

Jeg er pavestolt af min lille, store pige. Stolt over at hun på mange måder har taget det hele så pænt, og stolt over at hun udviser helt naturlige reaktioner. Jeg skal dog ærligt indrømme, at jeg gruer lidt for næste uge, hvor Fyrsten starter job, og hverdagen rigtigt begynder. Der kommer til at være flere stunder, hvor jeg alene med Ane og lillebror, og jeg er spændt på, hvordan det bliver, når der pludselig er et sæt hænder mindre til opfylde hendes behov. Vi klarer den. Selvfølgelig gør vi det! Det bliver bare noget nyt og anderledes for os alle sammen.

image

Ps. Jeg modtager fortsat meget gerne billeder af kærlighedssnit, hvis du skulle have lyst til at dele dit:) Du kan læse mere her.

 

Gæt en baby!!!

Der er to dage til termin! 2!!! Hvor vildt er det ikke lige?! Jeg tættere på, vi kommer, jo mere spændt bliver jeg på at få løftet sløret for, hvad det er for et lille menneske, som rumsterer rundt i min mave. Jeg er mildest talt mega utålmodig! Så lad os da finde lidt at fylde tiden ud med;)

Jeg har fået lov at udlodde en sindssygt fin højdemåler, Filiheight, lavet af den dygtige illustrator Nadia Staldgaard. Måske I kender hende fra Facebook eller Instagram (@nadiastaldgaard)? Jeg kender hende fra Lolland:) Vi mistede desværre kontakten på vejen mellem teenageri og voksenliv, men fandt heldigvis hinanden igen via Instagram. Nadia er fuldstændig ligeså skøn, flagrende og farverig, som hun var for 15 år siden. Nu kan hun bare smække en lækker søn og et stort iværksættergen på CV’et. Det er altså ret godt gået:)

Højdemåleren er lavet i samarbejde med Filihood, som er en barnets bog-app. Jeg kendte faktisk ikke til den, før Nadia fortalte om den. Ærligt, så er jeg jo mest til papir mellem hænderne og fine, håndskriblede krusseduller, men nu har jeg kigget en smule på app’en, og den er altså ret smart. Særligt fordi jeg uden tvivl har et tættere forhold til min telefon end til barnets bog;) Og vil man gerne ha’ den fysiske bog, så tænker jeg, at app’en kan være god til at tage billeder og notere episoder i, som man sidenhen kan skrive ind i sin bog derhjemme. Som sagt er den nyt bekendtskab, så jeg må lige lure lidt mere på den.

I kan ikke købe højdemåleren nogen steder. Den kan vindes rundt omkring – blandt andet her hos mig:)

image

 

imageOg nu til det rigtig sjove! For at vinde højdemåleren skal I gætte en baby. Min baby:) Nærmere bestemt skal I gætte køn, dato og tidspunkt (indenfor et par timer er fint, fx 12-14. Men max to timer!). Det skal være i nævnte rækkefølge, da kønnet er første kriterie.

Nyttig viden: Jeg er førstegangsfødende og er i dag i uge 39+5. Jeg var ved jordemoderen tidligere på ugen, og baby står ikke fast! Derudover ligger den en smule skævt med det meste af kroppen i min højre side af maven. Vi laver rebozo herhjemme hver dag – én slags hvor vi forsøger at rykke den mere over i venstre side, og én hvor vi forsøger at få den længere ned i bækkenet. Derudover danser jeg minimum i en time om dagen – pt helst til Liga med Julia og UB40 med Kingston Town;) Siden i forgårs er jeg også begyndt at squatte. Jeg drikker 5-6 kopper hindbærbladthe om dagen og spiser ca. 100 g. dadler. Min søster har født alle sine børn før termin – uge 35-38. Jeg selv er født to dage før termin, mens mine mors andre børn er født hhv. 2 uger før temin og et par dage efter.

Jeg har en hyggelig, men måske også ret urealistisk idé om at få fingrene i nogle flere, som kunne tænke sig at smide lidt præmier i puljen – på den måde kommer der da noget godt ud af det, hvis jeg går meget over tid:)

Jeg trækker en vinder, når jeg engang har født:)

Noget om at være en lortemor….

Jeg er ret ofte en lortemor! Okay, det lyder måske værre, end det er, men jeg gør tit ting, hvor jeg efterfølgende tænker, ‘Det ku’ du godt ha’ gjort anderledes!’ Noget jeg er ret sikker på, at ALLE forældre kender til.

Nogle gange hæver jeg stemmen eller skælder ud på Ane. Det er som regel i situationer, hvor jeg bliver frustreret eller føler mig afmægtig. Som når hun ikke vil sove, eller når hun smider sig på gulvet i vuggestuens garderobe og nægter at tage tøj på. Og jeg ved godt, at det absolut intet hjælper, at jeg hæver stemmen. Tværtimod. Ane bliver enten mere trodsig eller ked af det. Og så bliver jeg ked af det og føler mig herre rådden. Ingen af delene får hende i vinterstøvlerne.

Andre gange giver jeg efter. Fordi jeg ikke har overskud til andet. Og så får hun den der skål chips, hun kalder på. Eller iPad’en;) Og i samme sekund, som jeg giver efter,  ved jeg, at det er ris til egen røv. At jeg ikke afværger konflikten, men blot skubber den til næste gang, hvor hun beder om noget, og jeg siger nej. Men nogle gange vil jeg bare godt ha’ 10 minutters ro, og så virker chipsene som en billig pris at betale.

Og nogle gange ser jeg ikke min datter. Fordi jeg er fordybet i en samtale, i min telefon, i madlavning eller andet. Ikke at jeg mener, at hun skal have mine udelte opmærksomhed i hvert vågne øjeblik. Men når hun ind imellem kræver mig og forstår at sætte ord på – “Mor, kom og sid i sofaen hos mig nu!” – så fortjener hun også, at jeg lytter. Ikke noget med ‘lige om lidt’  eller  ‘vent nu’. Jeg KAN godt finde 5 minutter til at sidde i sofaen, hvis jeg vil! Og det vil jeg jo, jeg skal bare høre og se, at det er dét, hun beder om.

Lige for tiden sker ovenstående tre ting desværre oftere end ellers. Det hænger naturligvis sammen med, at jeg er ret så højgravid og energiforladt. Men det nager mig. Særligt med tanke på, at hendes verden bliver vendt på hovedet lige om lidt… Og så synes jeg virkelig, at jeg er en lortemor.

Men så kommer der dage, som viser mig noget andet. Dage som i går:

På vej ned til vuggestuen kørte jeg i Netto og købte et juletræ. Egentlig havde vi besluttet os for, at vi ikke skulle have et i år, da vi ikke skal holde jul herhjemme. Men Ane elsker juletræer, så selvfølgelig skulle hun da ha’ et. Da vi kommer hjem, får Fyrsten bikset en juletræsfod sammen, og jeg går i gang med at sætte lyskæden på, så Ane herefter kan hjælpe med at pynte det. Hun ser Emil fra Lønneberg og er helt opslugt af tv’et. Den der lyskæde er kludret og irriterende, og jeg skal stå i nogle ret ubehagelige stillinger for at få den på træet. Jeg har tidligere på ugen forstrukket en nerve i den ene balde, og det gør hjernedødt ondt! Så undervejs i kampen med lyskæden opgiver jeg og sætter mig på gulvet, mens jeg klynker et eller andet til Fyrsten. På et splitsekund står Ane ved min side, “Er du okay, mor??”, spørger hun, mens hun lægger alle kræfter i at hive sin tykke mor op fra gulvet:)

Senere på aftenen bliver hun sur på sin far over en eller anden lille ting. Så hun vil ikke sige godnat eller give ham et godnatkys. Hun vinker i stedet til ham, og hun og jeg går op og putter. Da vi har læst en bog og sunget et par sange, bliver hun pludselig ked af det. “Jeg vil kramme far”. Så vi kalder far op, hun får krammet og kysset og kan lægge sig til at sove.

Og så er det jeg tænker, at jeg nok slet ikke er så stor en lortemor alligevel. Tænk at have andel i så empatisk og omsorgsfuldt et lille menneske!!! Så må man altså gøre et eller andet rigtigt:)

imageimage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klar!!!

Det er ikke mere end et par uger siden, at jeg havde det sådan, at Baby godt måtte blive i maven længe endnu! Jeg følte mig ikke vanvittigt tynget af graviditeten, og vi havde så mange løse ender.

De løse ender dingler stadig, men hånden på hjertet – det gør de ALTID i Palæet, sådan er det, når man har investeret i et håndværkertilbud og desuden har alt for mange idéer. Og der er altid tusind ting, jeg bare liiiige skal nå.

Men lige nu føler jeg mig faktisk klar på at føde! Jeg har nydt min graviditet til fulde:) Men jeg føler mig tung og besværet. Jeg kan efterhånden ikke være i nogen af mine sko, og jeg sover sjældent mere end 2 timer i træk. Jeg er træt hele tiden. Det gør ondt at ligge ned, det gør ondt at stå, det gør ondt at gå. Eller vralte. For det er det, jeg gør – vralter afsted i mine udslidte andefødder. Og så er jeg den heldige vinder af en ligtorn – hurra for det! Hvordan kommer man af med sådan en? Den forsvinder, når belastningen aftager. Pis. Men du kan købe disse møghamrende dyre plastre, de hjælper. Nej, de hænger fast i mine støttestrømper…

Derudover er jeg – naturligvis og vigtigst af alt – sindssygt spændt på at møde det lille menneske, som har vokset i mig i de sidste 9 mdr.!!! Jeg er spændt på at få afsløret kønnet, spændt på se om det har kløft i hagen, ligesom Ane og jeg, spændt på at mærke det og dufte og lære dets lyde at kende. Spændt på at føje endnu et medlem til vores lille familie:)

Så selvom jeg godt ved, at der sagtens kan gå en måned endnu (er i uge 38+0), så håber jeg virkelig, at vi ikke skal vente så længe! Jeg glæder mig sådan til at mærke de første tegn, og til at vide, at nu sker der noget. Det var naturligvis også vanvittigt spændende med Ane, men da var det et telefonopkald, vi ventede på. Denne gang kommer jeg til at mærke det på egen krop – på godt og ondt.

Jeg har en tid til rebozo-massage hos Tina på mandag, hvilket jeg og min trætte, tunge krop virkelig glæder os til. At en lille bivirkning kan være, at Baby lægger sig til rette og beslutter sig for at komme til verden, gør slet ingenting;) For jeg er klar nu. Fuldstændig! Kom frit frem, Baby:)

image

Fruens ABC til de gravide

image

AnbefalingerDet er uhyre vigtigt at lytte til alle de anbefalinger, der er til gravide.

Njaaah, det ved jeg nu ikke. Jovist, det er nok en rigtig skidt idé at indtage 8 dåser tun og en flaske rødvin, mens du ryger cigarer, men det er jeg ret sikker på, at de fleste gravide godt ved helt uden hjælp fra Sundhedsstyrelsen. Ja, lyt til de kloge – det er aldrig en skidt idé! Men husk også at bruge din egen sunde fornuft:)

BrysterDe bliver bare så store og flotte under graviditeten!

Herhjemme går babserne under navnet “Snehvide”. Med hud så hvid som sne, strækmærker så røde som blod, og brystvorter så sorte som ibenholt…. Men det er vel også en slags flot;)

CremeHvis du køber denne eksklusive creme, undgår du strækmærker.

Niks! Jeg er ikke farmaceut, det må jeg hellere lige understrege. Men altså, strækmærkerne dannes i underhuden, så med mindre du injicerer cremen direkte ind i maveskindet med kanyle, så tvivler jeg på, at din 2000 kroners creme gør nogen forskel.

De tidlige tegn – Du begynder at kaste op, dagen efter ægget har sat sig fast. Desuden føler du øjeblikkelig lede ved lugten af løg og råt kød.

Når man ønsker at blive gravid, lytter man til ALLE kroppens signaler, hvilket er helt forståeligt. Men der findes ingen facitliste. Der er ikke én måde at føle på, når man er nygravid. “Uh, var det mon ægget, der satte sig fast??” Ja, enten det eller en prut på tværs. Nogen kan helt sikkert hurtigt fornemme, at der er en forandring i kroppen. Andre kan ikke. Jeg begyndte først at kaste op i tredje trimester og har kunne drikke kaffe gennem hele graviditeten.

ElasticitetMaveskindet udvider sig helt naturligt i takt med at barnet vokser.

Ja, men det føles fandme stadig virkelig mærkeligt og alien-agtigt, når der sådan bygges ud inde fra!

FødselsforberedelseDet er spild af tid og penge, kvinder har jo til alle tider født børn.

Ja, det er meget muligt, men jeg har satme ikke tænkt mig at løbe et marathon uden opvarmning og i klip-klapper! Det at blive klogere på kroppen og dens processer kan, i min optik, aldrig være spild, og jeg er personligt meget glad for, at jeg har gået til fødselsforberedelse.

GoogleGoogle er din ven:)

Niks, nada, no way! Ring til en veninde, din mor eller din søster, som kender dig og har fulgt med i din graviditet. Rådfører du dig med Google, vil jeg næsten garantere dig for, at du har både bækkenløsning og svangerskabsforgiftning!

HjemmefødselEj, det er alt for farligt!

Niks. Det er (dokumenteret!) ikke farligere at føde hjemme end på hospitalet. Ved en hjemmefødsel er jordemoderen altid et skridt forud og sørger for, at du kommer på hospitalet ved det mindste tegn på, at noget ikke er, som det skal være. Hendes mål er ikke, at du føder hjemme – hendes mål er at du føder ufarligt!

IgangsættelseOg hvis det ikke lige passer dig at skulle føde i julen/på tante Odas fødselsdag/når der sendes ‘Pretty Woman’ på Kanal4, så kan du blive sat i gang.

Nej! Nej, nej, nej. Hvis du ikke vil føde i julen, så hold dig fra hanky panky i marts/april – sværere er det ikke! Man kan blive sat i gang, hvis man er gået 14 dage over tid, eller hvis der er en medicinsk årsag. Ikke fordi man ikke lige har fået koordineret sin kalender med tvguiden.

Jordemødrene har travlt – Jordemødrene har simpelthen så travlt og er i grunden fuldstændige ligeglade med én, så du kommer højst sandsynligt til at føde alene og forladt.

Ja, jordemødrene løber umenneskelig stærkt! Og ja, nogle gang får de ikke hjulpet i det omfang, de ønsker. Men det skyldes ydre omstændigheder, som jordemødrene ikke har indflydelse på. Og når de løber så stærkt, som de gør, er det netop for at give hver enkelt fødende den støtte, som hun behøver. Men det er helt sikkert en rigtig god idé at forberede sig på, at man højst sandsynligt ikke kommer til at have sin jordemoder hos sig fra man ankommer til fødegangen, og til barnet er født. Det betyder ikke, hun er ligeglad – det betyder hun også kan være der for andre:)

Kinesisk kalenderDen kinesiske kalender holder hele vejen!

Sådan cirka lige så meget som en the-ske i snor over maven, eller hende spåkonen fra Abed….

LiderlighedOg så når du sådan et punkt i graviditeten, hvor du bare er mega liderlig!

Eller sådan en punkt, hvor du for det første både føler dig stor og mega usexet, og hvor din krop i forvejen er så super sensitiv, at du ikke magter berøringer. Gæt hvilket heldigt kone-kort Fyrsten har trukket fra bunken….

Madlede Pyha, og så er der perioden, hvor du bare slet ikke har lyst til at spise noget!

A’ hva’? Jeg forstår ikke helt… Kan du gentage det?

Naturligt glowGravide kvinder får sådan et naturligt glow.

Gør de det?? Jeg har fået noget andet – bumser, tyndt hår og rander under øjnene;)

OpkastOpkast og morgenkvalme holder op i 2. trimester.

Niks! Nogen får aldrig kvalme, andre har det gennem hele graviditeten. Har startede det først omkring uge 30, og jeg kan nu prale af at have kastet op på Nettos parkeringsplads, foran hoveddøren til vuggestuen og bag en parkeret bil. Sidstnævnte foregik uden at jeg stoppede på cyklen – det er sgu da rimelig sejt;)

Pletblødning – Pletblødning forekommer ofte under graviditet, og der er oftest ingen grund til bekymring.

True! Men derfor bliver man pisse bange alligevel. Jeg var afsted til tjek omkring uge 20. De fandt ingen åbenlys årsag til blødningen, men jeg er alligevel glad for, at jeg tog afsted, fremfor at sidde herhjemme og være angst. Og det bliver man altså! Så det er min klare overbevisning, at man hellere ringer til lægen/fødegangen/jordemoderen en gang for meget end en gang for lidt! (Igen, sund fornuft! Man skal naturligvis ikke kime dem ned)

Rablende vanvittige kvindemenneskeNogle kvinder bliver en anelse hormonelle…

Hvad fanden kaldte du mig lige?? Jeg er overhovedet ikke vanvittig eller urimelig! Se du bare at få hentet mig de jordbær, og lad det ikke gå for langsomt, makker!!!

SkønhedGravide kvinder er det smukkeste i verden.

Det er vidunderligt at være gravid (oftest!), og jeg håber bestemt, at min mand synes, at jeg er smuk. Men sådan helt objektivt set, så tvivler jeg på, at jeg er det smukkeSTE, når jeg vralter ind og smider mig på sofaen, mens jeg kalder på min mand for at få ham til tage støttestrømperne af mine fede, væskefyldte fødder.

TræthedMan er oftest meget træt i starten af graviditeten.

Igen – meget forskelligt. Jeg var ikke. Til gengæld tog det voldsomt til, da jeg gik ind i tredje semester. Jeg har præsteret at falde i søvn, da jeg var i biografen med en flok elever. Nu, hvor jeg har under en måned til termin, sover jeg gerne minimum én lur om dagen.

Ufattelig tissetrangNogle vil opleve at skulle tisse mere end vanligt, da baby presser på blæren.

Mere end vanligt? På en god time tisser jeg kun to gange! Vi har lagt toiltetpapir ind som separat post på budgettet….

Væske i kroppenHvis du er gravid om sommeren, kan du risikere at få lidt væske i kroppen.

Rettelse: Hvis du er gravid NOGENSINDE, kan du risikere at få MEGET væske i kroppen. Jeg voksede ud af mine sko i uge 20, og min vielsesring hænger om min hals. Jeg er en omvandrende vandballon, der bare venter på at sprænge!

Yoga Det der gravidyoga er lige sagen.

Det tvivler jeg ikke på. Jeg har dog svært ved at se, hvordan jeg skulle kunne lave en solhilsen, når dét at tage mine strømper af synes at være lidt af en kraftpræstation;)

ZzzzzzNyd at du kan få din søvn, før baby kommer.

Sagde ingen gravid kvinde nogensinde!!! Jeg har ikke sovet ordentligt, siden jeg var 12 uger henne.

Ændringer i kroppen – Hver lille ændring i kroppen er et bevis på dine børn, hvorfor du bør bære dem med stolthed. 

Oh, se mine vidunderlige hæmorider??! Ej, det tror jeg så ikke;)

Øgning af vægt – Pas nu på, at du ikke tager for meget på under din graviditet!

Selvfølgelig er graviditet ingen undskyldning for at tømme den nærmeste MacDonalds. Men du skal dælme heller ikke gå på kur, når du er gravid, fordi du er nervøs for, om du tager for meget på. Kvinder er forskellige, kroppe er forskellige. Brug din fornuft og spis sundt og varieret, så skal det hele nok gå:)

ÅhhhhhÅh, hvor er det bare vidunderligt at være gravid!!!

Enig:) Trods væske i kroppen, Snehvide-babser og manglende søvn, så er det virkelig ret vidunderligt at være gravid!!!!

(Ja ja, w, x og z mangler, men det er jo ligesom heller ikke rigtige bogstaver, vel?!)

image

image

Forberedelser til hjemmefødsel #2

Så er der to dage til 1. december, hvor jeg går ind i 38. uge. Det vil sige, at jeg efter på tirsdag er inden for termin og derfor må føde hjemme. Jeg har på intet tidspunkt troet, at jeg ville føde før, da intet har tydet herpå, men jeg er nu alligevel lettet over at være så tæt på hjemmefødselsmålet.

Vi hentede fødekarret på Amager i går, og i dag hentede vi forsendelsen med låg og liner fra Mamaslife. Fødekarret er ‘afprøvet’ og godkendt, håndklæder, vaskeklude, afdækning og si er fundet frem. De sidste ting handles i morgen, og så er vi klar.

image

Eller…. Vi er klar til at gå i fødsel. Klar til at få et barn mere?! Det er en anden sag;) Vi glæder os selvfølgelig vanvittigt, men ingen af os havde rigtig troet, at vi ville nå så langt. Dét at blive gravid til starte med var kæmpe stort. En gennemført graviditet er enormt!!!  Og tanken om, at vi lige om lidt er forældre til 2 (3, med ham den lange), er lige dele vidunderlig og angstprovokerende. Selvom vi jo godt ved, hvad det vil sige at have et barn, så ved vi ikke, hvad det vil sige at have to. Og alle nye ting er spændende og angstprovokerende – særligt dem som forpligter for livet! Heldigvis er det hele allermest vidunderligt – af alle de åbenlyse årsager! Så selvom vi på ingen måde føler os  klar, glæder vi os alligevel som små børn til juleaften – hvilket muligvis ender med at kunne tages meget bogstaveligt;)

Jeg er fortsat tryg ved tanken om at skulle føde, selvom jeg dog panikkede lidt lørdag formiddag. Min søster lagde ører til mine bekymringer og rådede mig til at give jordemoderen et kald i morgen. Og når det er gjort, når mine bekymringer er lyttet på og manet til jorden, vil jeg gå tilbage til at være rolig og tryg. For jeg blev klædt godt på til fødselsforberedelsen og alle de praktiske ting til fødslen er på plads. Tilbage er der kun at vente på, at baby bliver klar. Det er SÅ spændende!!!!

Værd at nævne er også, at to af mine kolleger kommer til julemiddag på tirsdag. Emil ringede i eftermiddags, mens han stod lænet ind over køledisken – “Jeg kigger fordi i morgen aften, Eli, med 4 kg. flæskesteg. Ja ja, vi er kun fire til at spise den, men den svinder jo ind, sådan en satan!” Endnu en god grund til at glæde sig til på tirsdag:)

 

Mit første indlæg om forberedelser til hjemmefødsel, kan du læse her. Lidt andre tanker om det at føde hjemme, kan du finde her og her🙂

Noget om høns, ‘Hus forbi’ og hår….

Det der barsel – det er godt! Virkelig godt!!!

Jeg har sovet længe og har kunne aflevere en frisk og veludhvilet Ane i vuggestuen. Jeg har været inde i byen og få en massage og ordnet mine hævede fødder. Jeg har spist kage med veninder på Lagkagehuset og shoppet lidt lækkert ventetøj. Jeg har været en tur i teateret og skrevet under på en 14-15 sponsorerede kampagner på bloggen:)

Ej, det er pis;) Jeg har dog oplevet andre spændende ting!

Jeg har for eksempel kastet op, MENS jeg cyklede. Jaaaa, det er noget af en bedrift;) Ane gjorde tykt nar af mig de sidste 500 meter hen til vuggestuen, hvor hun sad i cykelstolen og spyttede ned af sig selv, mens hun råbte “Ane dårlig i sin maveeeee” til alle de forældre vi passerede….

Så har jeg forsøgt sådan rigtig at hygge om mig selv. Lavet the, smurt knækbrød, fundet Grey’s Anatomy frem på iPaden og sat mig til rette i sofaen, hvorefter “GRSJJJH”, “DAKDAKDAK”, “BRRRRRRYYYYY” og lignende lyde har fyldt palæet. Sådan lyde er åbenbart uundgåelige, når man er ved at få sat nye vinduer i.

Jeg har været på hønse-jagt:) Ane taler ofte en høne, som bor et eller andet sted i nærheden. Men til daglig har vi først været hjemme ved 17-tiden, hvorfor en vandring i villakvarteret på jagt efter en høne, jeg ikke aner hvor findes, ikke har været en mulighed. Det er det nu. Og det kan godt være, at jeg ikke ved, hvor den er, men det gør Ane, som med glæde viste vej. Det er den vildeste luksus at have tid og overskud til at følge hendes lille, dejlige hoved! Jeg nyder det, mens tid er.

Jeg har også været på en lille 10 kilometers cykeltur til Frederiksberg, hvor jeg kunne låne en “GRSJJJH”-fri lejlighed af en veninde. Ahhhhhhh:) Jeg købte en thebirkes og en chokoladebolle med – mere ahhhhhhh:)

Jeg har fået landet en to uger gammel irritation! For 14 dage siden var jeg en tur på Strøget. Der stod en ung mand og solgte ‘Hus forbi’. Og uden at kunne placere ham i tid, sted eller kontekst, så vidste jeg, at jeg kendte ham. Så jeg kiggede den anden vej. Bange for at sætte ham i en ubehagelig situation, hvis han også ku’ kende mig. Bange for at sætte mig selv i en ubehagelig situation. Af frygt for at gøre noget forkert, valgte jeg at gøre ingenting. Hvilket uden tvivl er det dummeste, man kan gøre. Eller ikke gøre… Og siden da har jeg dunket mig selv i hovedet for at være en bange idiot! I dag gik jeg forbi samme sted – med pungen fuld af mønter og maven tom for frygt. Og han stod der igen, heldigvis:) Han kunne vist ikke kende mig, men kunne bekræfte at han rigtig nok havde gået på samme skole, et par år under mig. Og det var ikke ubehageligt for nogen af os:) Tværtimod blev jeg så glad og opløftet, at jeg fik sagt ‘Glædelig jul’, da jeg gik derfra. Flot!

Jeg har fået nyt hår! Som jeg skrev her, så har jeg ikke tænkt mig at få en mor-knold! Nu har jeg i stedet en mor-page;) Det er den dygtige og dejlige, Marlene, fra salonen ‘Platin’, der står bag:)

image

 

At danse nøgen rundt i stuen med en hindbærroulade i den ene hånd og en flaske Asti i den anden!

Det er mig! Jeg danser nøgen rundt i stuen med en hindbærroulade i den ene hånd og en flaske Asti i den anden:) Eller…. Måske har jeg tøj på, fordi det jo for fanden er blevet vinter lige pludselig! Og måske spiser jeg hverken hindbærroulade eller drikker Asti. Men jeg danser! Inde i mit hoved i hvert fald;)

Jeg er i skrivende stund på barsel! Helt rigtig barsel! MED LØN! Jaaa, hva’ gi’r du – det er satme store sager:) Det næste år plus lidt til skal jeg fordrive tiden med Ane, fødsel, kagebagning, Fyrsten, mødregrupper, en smule læsning, HBO-serier, gylp, lort og seriøs søvnmangel. Og jeg glæder mig SOM EN VANVITTIG!!!!

image

Der findes kvinder, som helst ikke vil væk fra arbejdsmarkedet. Kvinder, der har brug for jobmæssig stimuli og regelmæssige mentale udfordringer, som kun ens arbejde kan frembringe. Kvinder, som tager barsel, fordi det er lidt svært at slippe udenom, hvorfor de iler tilbage til karrieren, så snart muligheden viser sig.

Jeg er ikke en af dem!

Misforstå mig ikke – jeg kan godt li’ mit job! Jeg vil endda gå så langt som til at sige, at jeg er virkelig glad for det:) Men jeg arbejder for at leve – ikke omvendt. Så selvom jeg synes, at mit job er skide spændende, selvom jeg dagligt føler mig udfordret på den fede måde, selvom jeg elsker mine kolleger sådan helt rigtigt, så går jeg på barsel med det største smil! Der er tandkød all the way;)

For barsel betyder lige her og nu mere tid med Ane. I dag da jeg hentede hende fra vuggestue, brugte vi tid på at lege på legepladsen. Så kiggede vi på billederne på gangen, før vi gik ud på parkeringspladsen og legede gemmeleg bag skraldespandene. Så brugte vi ti minutter på, at Ane skulle lukke min cykelhjelm, mens jeg lavede mærkelige grimasser til hendes store fornøjelse:) Det tog ca. 45 at komme hjem. For vi skulle intet nå. Jovist, aftensmaden skulle naturligvis smækkes i ovnen, men jeg kunne med god samvittighed lade både nullermænd, opvask og klatroderi ligge, for det kan jeg ordne i morgen. Og når jeg har ordnet det, kan jeg tage en lur, så jeg, til en forandring, er frisk og veloplagt, når jeg henter Ane. Dét er fandme fedt! MEGET!

Og fremadrettet betyder barsel muligvis gylp, søvnløse nætter og hudløse brystvorter. Muligvis. Hvad jeg til gengæld ved med sikkerhed er, at det betyder duften af baby, nyforelskelse, første smil, knirken, stolthed og lykke.

Lige nu – i denne stund – er livet ret perfekt! Jeg sidder midt i verdens største rod, fordi huset er på den anden ende med håndværkere hist og her og støv alle vegne. Jeg har ingen roulader inden for rækkevidde, Asti er no go, og det er for koldt til at have bar røv. Men jeg har Anne Linnet (Jeg er jo lige her – hvad ellers??!) på pladespilleren, the i koppen og jeg er på barsel. Livet er ret perfekt:)

 

PS: Bloggen er kommet på Facebook! Den er god nok:) Bare klik på det lille, fine ‘f’ i toppen af bloggen, så finder I mig:) Og like lige, hva’?! Jeg har pt 61 likes, hvilket er ganske fint! 84 er bare et pænere tal:)