Bloglands bedste #3

img_1259

Man kan ikke begive sig ud i at hive bloglands perler frem uden at vende spotlamperne mod amarOrama, som med sin gakkerfortælling har begået en genistreg uden lige!

Det er uden tvivl det mest originale, geniale, fængende og skræmmende, jeg nogensinde har læst.

Jeg faldt over den gakkede gakker en lørdag eftermiddag, og jeg vendte ikke blikket bort fra pc, før jeg var ved vejs ende. Som ikke er enden, men starten, hvorfor jeg, efter det sidste punktum, besluttede mig for at læse fortællingen den anden vej.

Forvirret? Forståeligt! Men så læs den da! Jeg lover, at du ikke vil fortryde det! Og når du har læst den forfra, som egentlig er bagfra, så kan du jo læse den bagfra, som egentlig er forfra. Og derefter kan du dykke ned i de mange andre gakkerfortællinger, som efterlader et spor af gakkede løgne og løgnagtige gakkere, som du simpelthen er nødt til at følge. Fordi du ikke kan lade  være. Som fluer om en lort.

Men jeg må advare: Gakkerne er skræmmende. Psykopatiske. Fascinerende. Og svært vanedannende.

 

Bloglands bedste #2

img_1259

Det er endnu engang blevet tid til at fremhæve en af de blogs, som jeg holder særligt af at følge. Sidst handlede det om Maj My, som er forholdsvis ny i blogland, og denne gang napper jeg en af Bloglands veteraner – nemlig Linda, som har bloggen Blogsbjerg.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har fulgt Linda helt fra starten, men det har jeg desværre ikke. Hun har ligget på min Bloglovin-liste i flere år, tror jeg, men af en eller anden grund er det ikke blevet til mere end det. Jeg følger for mange, og så ender jeg med at læse fast med hos de samme 10 og scrolle forbi de resterende. I forhold til Lindas blog, har det vist sig at være en stor fejl! Men heldigvis en, der kan rettes op på:)

Linda er god! Virkelig god! For først og fremmest har et vidunderligt skriftssprog! Derudover er hun direkte, skarp, intelligent og humoristisk på den underspillede og til tider tørre måde, som jeg elsker allermest. Og så er hun på ingen måde forceret. Hun skriver ikke for at please nogen eller for at tiltrække læsere – hun skriver for sig selv, hvilket skinner igennem hver eneste indlæg fra hendes hånd.

Og da jeg endelig fik øjnene op for hende, så måtte jeg naturligvis tilbage i arkiverne og snuse!

Min egen blog har gennem årene ændret sig meget. Da jeg startede den op i sin tid, var blogland fyldt med krea- og boligblogs, og det blev mit afsæt. Efterhånden begyndte jeg dog at spejle mig mere og mere i de blogs, som overvejende bestod af hverdagsbetragtninger, og hvor sproget og fortællingerne var i fokus. Og jeg genfandt glæden ved at skrive, som jeg ellers troede, at jeg havde mistet et sted på vejen mellem gymnasiet og seminariet. Så når man kigger tilbage på min blog, er den en værre rodebutik fyldt med grynede billeder og ordløse indlæg. Lindas blog? Den har aldrig været et gylpende spædbarn eller en kikset teenager, der eksperimenterede med lidt for meget blå øjenskygge. Den har bare været Linda hele vejen igennem. Og hvilket held!

Egentlig var min plan kun at fremhæve et enkelt af Lindas indlæg. Men hun gør det svært at begrænse sig;) Så nu får I to, som jeg synes, at alle bør læse. Fordi de er vigtige og velskrevne.

Det første indlæg er det her, – Venter på far – som omhandler de overvejelser Linda har gjort sig i forhold til at være selvvalgt enlig mor. Og også lidt om omverdenens reaktioner. Jeg synes, det er et interessant og relevant emne af flere årsager – nok mest af alt fordi det understreger vigtigheden af, at vi dropper at putte hinanden ned i små, kasser med alt for skarpe hjørner. Helst i går, ikk’?

Næste indlæg har Linda skrevet i forbindelse med, at hun rundede de 40 – 19.01.77: Hvad livet har lært mig so far. Jeg har ikke så meget sige – bare læs det! Du bliver både underholdt OG bliver klogere! Jeg forestiller åmig, at det er gavnligt for alle lige at få repeteret nogle regler, såsom at man ikke skal gå på toilettet på bare tæer, når man er på festival, og at tequila er en virkelig dårlig idé. Den slags kan ikke gentages for ofte. Men læs det lige. Og print det så ud og hæng det op på køleskabet!

Vær et ordentligt menneske i de små ting. Holder nogen en dør for dig? Sig tak. Er du ved at bakke en cyklist ned, fordi hun var i din blinde vinkel? Rul vinduet ned og råb: “Det må du fandme undskylde!!” Hils på drengen ved kassen, hjælp hende, der har tabt sine varer på gaden, og spørg din kollega, om hun skal have noget med fra kantinen. Det løfter både dig selv og verden omkring dig. Hvis du bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, så spørg dig selv, hvad Obama ville have gjort.”