At fortælle videre på hinandens historie

Jeg husker tydeligt, første gang vi så Palæet. Jeg husker min henrykkelse over de blå og grønne klinker i gangen, min skuffelse da disse farver brat skiftede til brun ved overgangen til køkkenet, og min forbløffelse og forelskelse da jeg så trappeopgangen. Jeg husker også ejendomsmægleren fortælle, at de gamle teaterplakater, som prydede trappeopgangen, var sat op af to skuespillere, der boede her for længe siden – og at man selvfølgelig bare skulle rive lortet ned.

Han kendte os ikke, ham ejendomsmægleren. Han vidste ikke, at det han så som værende en ulempe ved huset, var det vi så som værende husets magi. Der var historie og liv lige der i den smalle trappeopgang. Og vi er suckers for den slags. Han havde ikke behøvet at vise os resten af huset. Vi var allerede overbevist.

De seneste år har jeg søgt og samlet gamle plakater. Teaterplakater, Tivoliplakater, museumsplakater. Med det ene formål at færdiggøre den trappeopgang, som Lars og Henrik påbegyndte, før jeg overhovedet var født. Og i går lykkedes det mig at samle de sidste.

Nu er trappeopgangen færdig. Det har været med sved på panden og rystende hånd, at jeg har sat de smukke, gamle Tivoliplakater og Wiinblad op. For når først de sidder der, er der ingen vej tilbage. Men da jeg for noget tid siden delte netop denne bekymring på IG, svarede flere tilbage, at på den her måde kunne jeg jo nyde dem hver dag. Kom de ikke op, ville de blot ligge i et plakatrør i et eller andet hjørne og være smukke helt alene. Og det kan jeg ikke ha’ siddende på mig;)

Jeg elsker trappeopgangen. Mest af alt elsker jeg, at vi har kombineret husets historie med vores historie. Det ville så enkelt at rive ned og fjerne til vi stod med et blankt lærred, som kunne danne bunden for vores liv og vores historie. Men i mine øjne er det langt smukkere at være med til at fortælle videre på den historier, der allerede er fortalt. Og jo, jeg kan da godt misunde folk, der flytter ind i et helt nybygget hus. I et splitsekund. For det er fint og skinnende og alt det der. Men jeg ville ikke bytte for noget i verden. Her, hvor vi bor, dukker der det ene nybyggeri op efter det andet. Det er flotte huse – ingen tvivl om det. Og de har alle sammen lagt et eller andet under deres fliser, så der ikke kommer ukrudt op. Dét er jeg satme misundelig på. Men de gør mig ikke nysgerrig. De siger mig ikke noget om de mennesker, der lever bag de specialdesignet lamelgardiner. De står der bare. Uden ukrudt, vel at mærke.

Jeg vil ha’ et hjem, jeg kan mærke. Et hjem, der ikke bare fortæller noget om mig, men som er noget i sig selv. Og det har jeg fået.

dd026bd8-2501-444b-b4cf-5223b6e4ccdadc5a8199-1f89-4438-873f-ae1b2d9f2026922a2946-b619-4cb7-b4bc-ef5bf777f2571fd15e8c-ce9f-4539-ad9b-4fda382731fb1b7cddeb-6a65-4b91-ad2d-867b2e8db4d0cf4c10fd-a6ce-477f-8ec9-5261a2f96697

 

Og ja – som I kan se på billedet, så mangler vi stadig at få lavet en del af gulvet. Men det er forhåbentlig snart gjort. Fyrsten har netop i dag afhentet et læs gamle gulvbrædder på Frederiksberg hos et par, som er ved at renovere lejlighed. Det har uden tvivl været noget af et arbejde at brække dem op uden at ødelægge dem, og jeg er helt på røven over, at et par, som jeg overhovedet ikke kender, ville gøre det for os. Det er fandme fint, altså!

Ps. Hvis I er vilde med gamle huse og historier og renovering, så skal I altså følge med inde hos @Sneglehytten på IG. Michael og Cecilie har købt det fineste gamle hus, som de er ved at renovere. De deler processen, og herunder også de overvejelser, de gør sig i forhold til, hvilke af husets nuværende detaljer, der skal bibeholdes. Det er hyggeligt og inspirerende, og det er lige i min ånd:)

Når far er ude, danser børnene på bordet

Annonce i form af ambassadørsamarbejde

I denne weekend har jeg:

Nydt at se en ellers småsløj Jasper give den gas på sofabordet med diadem, tryllestav og fierce attitude. Den dreng rocker min verden på daglig basis!

8dc2466e-f716-4074-af7f-0d540f35cc33

 

Serveret toasts til aftensmad. To dage i træk. Fordi der ikke var nogen voksne hjemme til at stoppe mig.

87a9d7be-da6d-45c2-9c5b-fc885d2f5184

 

Søgt moralsk støtte på Instagram. Til at håndtere den mus, som var så sød at smide sig hovedkulds i fælden under håndvasken nogenlunde samtidig med at Fyrsten smækkede hoveddøren efter sig og smuttede til Sverige. @ninsebob foreslog mig at tilkalde assistance i form af Lillemor, hvilket jeg grinede en del af, da hun er så hysterisk med hygiejne, at hun ikke kan besøge et offentligt toulet uden at medbringe 10 liter husholdningssprit og et par gummihandsker;)

86190048-69ec-43ff-9cea-c1a1422d4ac5

 

Fået rykket de sidste af mine bøger ind i mit nye krearum/kontor. Hold op, hvor er jeg glad for at valget faldt på Ivar-systemet til opbevaring!!! Til at starte med tænkte jeg, at stigereolerne mindede mig lidt for meget om mit teenageværelse i 90’erne. Indtil det gik op for mig, at jeg godt kun li’ mit teenageværelse i 90’erne;)

ef630978-d576-45fc-bd07-0767c1903713

 

Fundet lidt julepynt frem. Faktisk plejer der at være pyntet op på dette tidspunkt. For det er jo så hyggeligt, så hvorfor dog vente til 1. december?! Men i år har jeg ikke helt ‘følt det’. Indtil i går, hvor der landede en adventskalender fra Nilens Jord. Så blev der følt! Også på pakkerne;) Adventskalenderen koster 399 kr., og kan købes på Nilens Jords hjemmeside lige her frem til 1. december. Det er vel ikke kun børnene, der skal forkæles i december, vel?;)

137e4f15-7076-47c2-b501-9104fba47d80

 

Fået malet en enkelt væg i entréen, hængt kasser op og gjort rummet brugbart igen. Entréen er en del af den gamle tilbygning, som ikke er isoleret, hvilket Fyrsten fik rettet op på for nogen uger siden. Nu er den ene væg isoleret, og der er kommet dør i det lille indhak, som vi bruger til opbevaring. Men så gik vi i stå der, og det har sejlet med overtøj, fodtøj, malerbøtter og rod siden da. Det er egentlig ikke fordi, det har været et voldsomt projekt – hverdagen kom bare i vejen. Heldigvis kan man nå meget, når lurguderne tilsmiler én!

33098fb7-b996-4bda-b045-b0c3dd585ec6b13274ee-461d-4ef9-8658-138e0f3882f1

Den (halv)færdige førstesal – Anes værelse.

img_9396

Ane har aldrig rigtig haft et værelse. Et kammer med en seng og tapet, der bogstavelig talt hang i laser – tjek! Den ene ende af en udestue, som også fungerede som krearum – tjek! Men sit helt eget værelse, hvor hun har sine egne ting og en dør, hun kan lukke, det har hun ikke haft før nu. Det har som sådan heller ikke været et behov, og hun havde sikkert klaret sig fint uden i et par år til, hvis det havde været nødvendigt. Men hold op, hvor er hun bare glad for sit værelse! Hun voksede flere centimeter af bare stolthed og glæde, da hun så det færdigt. Og at hendes far sidenhen har udstyret rummet med både diskokugle, forstærker og mikrofon, har ikke gjort glæden mindre. Eller lydniveauet;)

Anes værelse er udelukkende indrettet med møbler, vi havde i forvejen. Reolen har fulgt mig, siden jeg flyttede hjemmefra, og det samme har ølkasserne. Fabrikskasserne har Fyrsten fra en gammel arbejdsplads. Bordet har tilhørt min oldemor og har været brugt til både spisebord og skrivebord gennem årene. Kludetæppet er et loppefund, og cirkusteltet fra Ikea fik hun i fødselsdagsgave. Ane har en ting med dåser og gamle kasser ligesom sin mor, og det er ret gode til tusser, smykker, perler mm. Er man ikke til at skulle rundt på loppemarkeder for at støve gamle sager op, er disse dåser og æsker ret fine:)
Egentlig havde jeg tænkt, at vi skulle investere i nogen lave reoler eller kommoder, men de gamle ølkasser passer perfekt under skråvæggen, og de gamle fabrikskasser på hjul er gode til opbevaring af Duplo og udklædningstøj. Døren er, som også nævnt her, en gammel kahytsdør købt hos Genbyg. Den passede akkurat under den skrå væg, og vinduet i den er fedt både i forhold til lyset, men også i forhold til lige at kunne tjekke, hvad Ane laver uden at forstyrre i en leg. Messingskilt og håndtag er fundet på Den Blå Avis.

Sengen består pt af to madrasser på gulvet. Anes ønske er en seng, der er stor nok til, at hun kan sove sammen med sin lillebror. Morens ønske er at bygge noget selv – gerne noget, der også giver lidt flere muligheder for opbevaring. For eksempel en seng bygget ovenpå Ivar-skabe fra Ikea. Eneste problem er det med madrasstørrelsen, da den skal passe i indhakket ved skorstenen, men det må vi kunne tænke os ud af:)

Rummet før:

img_4197 img_4198

Anes værelse nu:

img_9376 img_9377 img_9378 img_9379 img_9387 img_9391 img_9400img_9395img_9393img_9394

Renoveringen af førstesalen har indtil videre kostet os lige omkring 12.000 for både soveværelse og Anes værelse. Det beløb indeholder maling, lister, paneler, dør og klædeskabe. Derudover investerede vi i en ny kompressor, da vi valgte at sprøjtemale. Jeg forestiller mig, at vi ender på omkring de 16.000, når de sidste ting er lavet. Det synes jeg egentlig er ganske fair for at have fået to så fine rum:)

 

Den (halv)færdige førstesal – soveværelset.

img_9370

Okay! Planen var egentlig, at jeg først ville vise jer resultatet af vores renovering af førstesalen, når den var fuldstændig færdig. Men sagen er, at vi har nogen hængepartier, som formentlig kommer til at hænge i noget tid. For eksempel mangler der gulv ved trappen, men det er ikke muligt at få nye brædder i samme bredde som resten af gulvet, så vi er ude i, at Fyrsten selv skal i gang med sav og høvl. Derudover er der lidt andre ‘småting’, såsom Anes seng, hvor vi endnu er i overvejelsesfasen i forhold til, hvad vi gerne vil have.

Men! Nu får I simpelthen lov til at se det halvfærdige resultat – først af soveværelset, så af Anes værelse. Fordi jeg er så glad for det, og fordi jeg pisse gerne vil vise det frem. Også selvom jeg ikke ejer et fancy kamera. Og hey – så får I bare et par indlæg mere, når det er helt færdigt;)

Da vi overtog huset var førstesalen brun og fersken. Brune listeloftsvægge (det er der helt sikkert ikke noget, der hedder, men jeg tænker, at I ved, hvad jeg mener.) og ferskenfarvede endevægge. Fyrsten elskede hulestemningen, jeg hadede den! Så jeg fik lov at lysne væggene. Ikke male hvide, bare lysne. Det hjalp en smule, men jeg var overhovedet ikke i nærheden af at være tilfreds! Igennem årene har vi haft soveværelse i begge ender deroppe – det var egentlig bare et stort repos med direkte indgang fra trappen og kun adskilt af en halvvæg i forlængelse af skorstenen. Det viste sig, at der var bedst sovekarma i ‘trappeenden’, så der har vi sovet i de sidste par år, mens den anden ende har fungeret som garderobe og opbevaring.

I forbindelse med renoveringen startede vi med at hive det 30 år gamle gulvtæppe af, og i et års tid bestod gulvet i stedet af de spånplader, som lå under tæppet, fordi vi ikke helt kunne nå til enighed om, hvorvidt vi skulle have et nyt klikgulv eller rive spånpladerne op i håbet om, at de gemte på et smukt plankegulv. Til sidst blev vi enige om, at rive dem op – så måtte vi lægge nyt, hvis gulvet under var helt forfærdeligt. Det viste det sig at være – helt forfærdeligt fint og Palæ Pompøsk. Med lak nogen steder og rå brædder andre. Med smalle brædder og med brede. Sådan et gulv som mange andre ville korse sig over, men som vi straks dømte som værende fuldstændig perfekt:)

Herefter røg halvvæggen ned og brændeovnen ligeså. Fyrsten byggede i stedet en hel væg på begge sider af skorstenen med plads til en lille rude i toppen, så lyset kunne trænge igennem. På grund af det skrå vægge kunne vi ikke købe en dør i standardmål og fandt i stedet den smukkeste, gamle kahytsdør på Genbyg. Karmen har Fyrsten selv stået for.

Og så blev alt ellers malet hvidt. Vi brugte en sprøjtepistol, da dette var den absolut nemmeste løsning, som desuden gav det mest ensartede resultat. Først fik væggene med spærregrunder, så ikke knasterne ville bryde igennem og siden fik det to lag vægmaling.

Sådan her så soveværelset ud, da jeg havde rippet det for inventar, så vi kunne komme i gang:

img_4199 img_4200 img_4202 img_4204

Nu:

img_9372

img_9371 img_9373 img_9374 img_9375

I mangler én vinkel – det er der, der lige skal fikses lidt gulv;)
Klædeskabet er fra Ikea – deres Pax-system. Fyrsten har skåret det til, så det passer under skråvæggen. Det var overraskende nemt. Siger jeg, som blot sad på sengen og heppede, mens han knoklede;) Planen var egentlig, at der skulle hylder i hjørnet ved siden af skabet, men jeg er pludselig blevet i tvivl om, om jeg hellere vil have endnu et skab. Jeg kunne godt bruge pladsen!

Bøjlestangen har jeg lavet ud af et gammelt kosteskaft. Jeg har blot boret et hul i hver ende samt i midten og ført en lædersnor igennem. Den passer meget bedre ind end det galvaniserede rør, vi havde tidligere. Den fine, hvide bænk er købt på Den Blå Avis. Cykelkurvene for enden af sengen er holdeplads for det tøj, vi tager af om aftenen, som ikke skal til vask, men som heller ikke selv formår at finde vej ind i skabet;)

Jeg drømmer stadig om at få noget fint, småblomstret tapet på væggen ved vinduet, men for nu får det lov at være hvidt.

Det er ikke stort, vores soveværelse. Men der er, hvad der skal være. Og jeg elsker det! Jeg synes simpelthen, at det er blevet så godt, og jeg glæder mig over det hver eneste dag:)

Stilrent er FOR LÆNGST passeret!

Reklame// indeholder et reklamelink,
samt billeder af produkter fra Nilens Jord,
som jeg er ambassadør for:)

img_6807

Så er badeværelset færdigt! Det var det faktisk allerede i går aftes, 4 dage efter jeg gik i gang. Med tanke på job og to børn så synes jeg faktisk, at det er temmelig godt gået!

Og det er blevet meget bedre, end jeg havde forestillet mig. Nok mest fordi, at det (selvfølgelig!) er blevet noget helt andet;)

Først var planen ‘bare’, at træværket skulle males hvidt med enkelte blå striber. De trak så deres lyserøde venner med sig – eller Ane gjorde😉 Så fik jeg den idé, at der skulle sættes en hylde op under vinduet til en plante eller to. Jeps, kun til det formål. Jeg synes, at det er så fint med planter på badeværelset, men det er svært, når man ikke har meget mere plads end i Københavnerlejlighederne. Derfor – hylde. Og så hylder op i indhakket ved vasken til make up mm. Og med kroge i den nederste til smykker og hårbånd. Meget funktionelle og stilrene hylder!

Da jeg var blevet færdig med at male i går, og Fyrsten kom hjem efter en lang dag på job, dristede jeg mig til at spørge, om vi mon godt kunne lave de hylder der med det samme. Jeg forventede (og ville forstå) et nej. Eller som minimum lidt brok med dertilhørende anstrengt vejrtrækning. Men han smilede og sagde “Det kan vi godt:)” Så jeg gik i udhuset for at finde plader til hylder. Nu ved alle efterhånden godt, at jeg er samler grænsende til det sygelige. Og det bærer vores udhus pænt meget præg af. Så på min jagt efter plader, faldt jeg over to gamle skuffer, som jeg havde hapset til storskrald for nogen måneder siden (det var også der skabet, som nu bor hos Lillemor, kom med hjem). Og helt ærligt, så er skuffer da federe end hylder! Det er i hvert fald mere Palæ Pompøsk!

Fyrsten var ikke svær at sælge idéen til. Han er ret fantastisk på den måde:) Jeg gik ellers med det samme i gang med at tegne og fortælle min nye vision med et “undskyld, jeg er sådan en vendekåbe” mellem linierne. “Altså, jeg ved godt, at jeg sagde funktionelt og stilrent, men altså…..” “Funktionelt og stilrent? Skat, du har malet tre forskellige farver på væggen i fuldstændig tilfældig orden. Stilrent er FOR LÆNGST passeret!”. Nå ja, det kan der vel være noget om….

Hylden bag toilettet sløjfede jeg også. Fordi det ville blive lige lovlig miskmask (eller mere miskmask??). Og ingen gider sidde på tønden med en guldranke i røven, vel? I stedet fik jeg ryddet ud i skabet under vasken og rykket hårprodukter mm derned, så der blev plads til lidt grønt ovenpå det lille toiletskab.

Krogene blev også sløjfet, fordi de ikke ville kunne skrues op i skufferne. Til gengæld fandt jeg de fineste, gamle knager og greb i en kasse i værkstedet (ja, det er samleren, der snakker), som passer helt perfekt ind!

Så nu har vi et spritnyt badeværelse, som kun har kostet det maling, som vi i forvejen havde stående.

Før:

img_6736img_6740img_6738

Og nu:


img_6821img_6806img_6815img_6837img_6838img_6836img_6835
Nu mangler vi kun en holder til toiletrullen. Det gjorde vi også, da vi flyttede ind for 7 år siden, så jeg fandt en lille kæp i haven og satte den på en snor. Den har vi så haft siden;) Jeg har luret lidt på den her (reklamelink) som jeg tænker ville passe fint ind:)

 



Udestue á la Elisabeth

img_6761

Så har jeg ferie!!! 5 uger og 3 dage, som jeg har tænkt mig at proppe med solrige dage, lyse nætter, Vejlø-vidunderlighed, gode bøger, varme kys og kolde øl. Ferier er altid gode! Men det er bare lidt ligesom om, at ferier i barslen ikke er helt det samme, ikk’?! Dét her – det er en vaskeægte, kærkommen ferie.

De sidste par uger har været lidt lange. Med lidt for mange planer og lidt for lidt tid. Hvad, jeg dog fandt tid til, var Lillemors udestue!

En eller anden dag for nogen uger siden, pippede Lillefar op derhjemme og sagde, at han godt kunne tænke sig, at de gjorde deres udestue lidt mere hyggelig. Det har den været engang, men på det seneste har den hovedsageligt ageret tørreskab. Så Lillemor var helt med på idéen. “Jeg kører en tur i Jysk!”, sagde hun. “I Jysk??“, svarede Lillefar. “Jeg sagde jo hyggelig?!“. Efterfulgt af den sætning, som skulle vise sig at ændre hans liv udestue for evigt: “Kan du ikke spørge Elisabeth, om hun vil hjælpe?”;)

Som sagt, så gjort. Og jeg var ikke svær at overtale, kan jeg afsløre, for er der noget, jeg kan li’, så er det at hygge OG bruge andre menneskers penge;)

Så mens Lillemor og Lillefar drev den af på en kridhvid sandstrand under sydens sol, læssede jeg ladcyklen med lopper og skraldefund og legede indretningsarkitekt.

Deres udestue er blevet meget lidt Bo Bedre og rigtig meget Elisabethsk, og med tanke på at det kun tog et par timer at transformere rummet, så er jeg virkelig godt tilfreds. Og vigtigst af alt – det er Lillemor og Lillefar også:)

Sådan her så udestuen ud før:

img_6587 img_6588 img_6589

Og nu:

img_6655img_6668img_6660img_6671img_6669img_6672

De dyreste poster var lammeskindene og ‘vindueskarmen’, som tilsammen har kostet ca. 800. Derudover har jeg brugt ca. 500 kr. på krukker, trækasser og billeder fra loppemarked plus planter. Det lille afsyrede vægskab er fundet til strorskrald og staffeliet er fundet i Christinas kælder. Reol, standerlampe og stole havde Lillemor og Lillefar i forvejen, mens ‘lysekronen’ er fundet i mine egne gemmer.

I går aftes nød jeg en af Lillefars kolde, hjemmebryggede øl i den nye udestue med lammeskind i måsen og udsigt til absolut ingen tørrestativer. Det var nu ret hyggeligt:)

(Ps. Tak til Fyrsten for at lege chauffør og savmester! Pps. Jeg vandt en p-skive i Bauhaus ved at gribe en flødebolle med munden, da vi shoppede vindueskarm mm. Ppps. Det var måske ligegyldig info, men jeg er svært stolt!)

Om sandaler og sofaer

I går efterlyste jeg et par sandaler på Instagram. En time senere bød søde Marie ind med et par, som hun ikke brugte og gerne ville sælge. Og nu – 36 timer senere – er sandalerne på mine fødder! Hold op, hvor er det fedt! Fedt for mig og mine fødder, men også fedt at se, hvad man kan bruge sit netværk til. For alle mulige andre bød også ind – med hjemmesider, jeg måske ikke kendte til, og fysiske butikker som de vidste forhandlede lige netop den model. Jeg elsker det! Tak fordi I er så skide søde<3


img_6282

Vi drønede til Herlev i dag for at hente sandalerne og for at slå et smut forbi Idémøbler, som havde en del tilbud på en masse ting, blandt andet havemøbler. Og vi har i lang tid manglet stole til Fyrstens hjemmebyggede havebord, så vi kunne jo ligeså godt lige kigge. Vi endte med at finde seks stole, som havde været brugt til udstilling og derfor var sat ned til under halv pris – og det er jo noget, som krejleren fra Lolland forstår sig på! Procenter. Både af den ene og anden slags;)

Det blev faktisk også til en sofa. Hvilket på ingen måde var planen. Egentlig har vi ledt efter en ny i et års tid. Den, vi har nu, har hele tiden været tænkt som en midlertidig, for den er ikke helt stor nok til vores behov – i hvert fald ikke hvis man spørger Fyrsten. Men efter at have kigget på både webshops, DBA, Lauritz mm uden at finde den helt rigtige, havde vi indstillet søgningen med den tanke, at den rigtige nok bare ville dukke op helt af sig selv en dag. Og den dag blev altså i dag. Vi var rørende enige om, at den var pisse pæn og stor nok uden at være for stor. Egentlig havde jeg troet, at Fyrsten ville have en kæmpemæssig flyder, men han var næsten mere begejstret for sofaen, vi valgte, end jeg var. Hvilket ikke siger så lidt, for jeg er vild med den! Men jeg følte mig lidt uansvarlig og uden for min komfortzone, da vi stod derude og tog beslutningen om at købe den. Fordi vi plejer at overveje ting ret nøje og diskutere for og imod og frem og tilbage, før vi føler os klar til at tage et valg. Fyrsten syntes, jeg var pjattet. At det ville være tåbeligt ikke at slå til, når nu vi endelig havde fundet én, som vi begge kunne li’ og ovenikøbet med 25% rabat. Jeg er stadig ikke helt sikker på, om han har ret, men nu er den altså bestilt med levering i uge 29. Og jeg glæder mig!

Mig som troede, at vi bare skulle hente et par sandaler;)

img_6281

Og ligeså stor enigheden var om den nye sofa, ligeså stor er uenigheden om den gamle. Hvilket kommer ret meget bag på mig, for Fyrsten har aldrig haft meget tilovers for den blomstrede sofa. Faktisk har han brokket sig over den, siden den dag den landede. Men nu er den pludselig som skabt til at bo i hans musikrum. Så han kan slænge sig der, mens han hører plader. Jeg mener, at den naturligvis skal bo i udestuen, som, når førstesalen er færdig, skal fungere som mit hobbyrum og ‘bibliotek’. Så kan jeg slænge mig der, mens jeg læser bøger.

Og nu jeg skriver det, er jeg nødt til at trække lidt på smilebåndet, for Fyrsten har ikke vendt en plade i 2017, og jeg har ikke haft næsen i noget som helst skønlitterært siden før Jasper blev født.

Jeg tænker, det må være et tegn på, at vi har for få ting at være uenige om. Nu har vi en blomstret sofa. Lidt har også ret;)

 

 

Forresten #20

–  vil jeg virkelig godt ha’ raske børn i dag! Det vil jeg egentlig godt alle årets dage, men lige i dag hænger alt det her sygdom mig virkelig langt ud ad halsen!

– skal jeg ha’ kigget lidt nærmere på Hvidovres mormorordning, som er en ordning, hvor man kan leje en ‘mormor’ til at passe ens syge børn, så man selv kan passe sit job. Det var aldrig nødvendigt med Ane, da hun var lille, men lige nu tegner der sig lidt et andet mønster….

– er jeg nødt til at spørge jer, der ligesom os, ikke har hele familien lige rundt om hjørnet, hvordan dælen I får hverdagen til at hænge sammen ved sygdom?

– vil jeg virkelig, virkelig, virkelig håbe, at Ane bare er ramt af sådan en gang en-dages-feber. Findes det? Vi er inviteret i biografen i morgen for at se ‘Dyrene i Hakkebakkeskoven’. Og Ane har set traileren en million gange og talt ned siden mandag. Det ville gøre mig så trist, hvis hun skulle gå glip af det.

– var jeg på loppemarked i formiddags og købte 10 Tivoli-plakater for 20 kr! De er så fine, og jeg forestiller mig, at de skal bruges som tapet på lågerne på det skab, som Fyrsten skal bygge på førstesalen.

img_5140

– skal I have kæmpe mange tak for alle jeres stemmer i Silvan-konkurrencen. Vi fik lov at blive i top 20, så nu venter vi spændt på, at vinderne bliver trukket:) Tak!!!

– savler jeg pt over de her sko. Det er ikke et reklamelink. Det er til gengæld de smukkeste sko, jeg nogensinde har set. Og de ville gøre sig så fantastiske godt sammen med den stribede kjole, som jeg har ønsket mig til min fødselsdag.

img_5138

– savler jeg også lidt over det her krus (dét er et reklamelink!), som faktisk også ville stå ret godt til kjolen;) Og nej, man ikke få for mange krus!

– er jeg ikke hoppet på en eneste aprilsnar! Endnu….

– synes jeg faktisk, at 1. april er pisse irriterende! Gør det mig gammel og mavesur?

– overvejer jeg at dele sådan nogen ‘Madlavning for dummies’-indlæg. Faktisk har jeg allerede skrevet et. Men jeg er bange for, I vil grine af mig. For det er VIRKELIG for dummies. For sådan en er jeg, når det kommer til madlavning. Og jeg tænker, at I måske er alt for blogificeret til at overhovedet at ha’ interesse i opskrifter, som ikke kræver 27 ingredienser og ikke er Instagramvenlige sådan rent udseendemæssigt?

– vil jeg virkelig godt ha’ raske børn. Og kold hvidvin. Og lyserøde sko!

Jeg slutter min barsel på samme måde, som den begyndte…

Jeg slutter min barsel på nogenlunde samme måde, som den begyndte: med at være træt, smurt ind i opkast og afføring og med en forvokset baby, som kun vil sove på sin mor. Når man ser bort fra alt det åbenlyst ufede ved den situation, så er det sgu da i grunden nærmest poetisk, ikk’. Altså poetisk tilsat en fæl odør…

Planen var jo at bruge det sidste stykke tid af min barsel på renovering. I stedet har jeg haft Jasper i armene stort set nonstop i to uger. Først med skoldkopper og nu med mavevirus. Og hvor er det bare lige præcis sådan, det skulle være! Ikke at det på nogen måde er godt, at han er syg, selvfølgelig! Men at jeg nu ikke har andet valg end bare at holde ham tæt og indeånde den del af hans hoved, som han ikke har formået at få opkast på, det er faktisk slet ikke dårligt:)

For hold nu kæft, hvor er han altså bare den mest vidunderlige, lille dreng. Selv når han er syg. Hans humør er fuldstændig ukueligt, og jeg kan få ham til at grine bare ved at kigge på ham. I går lavede vi ikke en flyvende fis andet end at sidde i sofaen, bare mig og ham. Og jeg nussede hans hår og sang sange, og han lå helt stille i mit skød og kiggede mig. Drengebarnet, som ellers har kronisk krudt i røven og som normalvist flere gange dagligt viser mig, at jeg er det mindst underholdende i verden, med mindre jeg har en farverig skål placeret på mit hoved. Men i disse dage er jeg hans eneste fokuspunkt – i hvert fald indtil faren kommer hjem. Og jeg suger det til mig og nyder at have ham sovende på mit bryst. Førstesalen kan man altid renovere. Det har taget os knap syv år overhovedet at komme i gang, så et par uger fra eller til gør ingen forskel. Men min baby får jeg ikke igen. Planen for i dag er fuldstændig den samme som i går – at lave så lidt som muligt. Der er prop i begge ender, og han er i bedring, men af hensyn til smittefare holder jeg ham hjemme en dag mere. Nå ja, og af hensyn til mig og mit nussebehov;)

Men man kan jo sagtens lægge førstesalsplaner og gennemlede Pinterest efter fede garderobeløsninger, mens man stille og roligt gror fast i sofaen. Planen er, at vi selv skal bygge noget til tøjopbevaring, da der er skrå vægge. Oprindeligt havde jeg tænkt, at det skulle bygges fra bunden, men min tanke lige nu er noget med overskabe fra Ikea, som ville passe perfekt i dybden. Eneste minus er at det ikke er muligt at få helt almindelige skuffer til. Jeg er simpelthen ved at være for gammel til at have undertøj, strømper mm i gamle hatteæsker. Har I selv kastet jer over et lignende projekt eller har en fed idé, så hold jer endelig ikke tilbage! Jeg suger alle de idéer til mig, som jeg kan få.

img_4943

Undskyld, Ellos….

Indeholder reklamelinks

I går var jeg lige inde og lure, om der mon var nogen nye rabatkoder, som jeg kunne smække ind til jer her. Jeg er røv dårlig til at få dem opdateret, men jeg kan se, at nogen af jer rent faktisk bruger mine links (TAK! Virkelig!), så jeg prøver at blive bedre til det.

I hvert fald lå der en rabatkode til Ellos. Og der shopper jeg normalt ikke. Altså, generelt shopper jeg ikke skide meget, men når jeg gør, er det i hvert fald ikke hos Ellos. For jeg har haft en eller anden idé om, at Ellos var lidt kikset (undskyld, Ellos!), og at når andre bloggere skrev sponsorerede indlæg for dem, så måtte de blive virkelig godt betalt. For ingen gider sgu da handle hos Ellos. Tænkte jeg. Måske fordi jeg mindes, når min mor bestilte tøj til os herfra, da jeg var barn, og jeg følte mig så vanvittigt uhip sammenlignet med de af mine klassekammerater, som fik fra H&M eller Bonaparte. Og nu viser det sig så, at mit 13-årige, forkælede jeg enten havde fået noget fuldstændig galt i halsen, ellers er Ellos virkelig kommet efter det siden 90’erne med 180 i timen.

For da jeg i går opdagede, at der lå en rabatkode til deres bolig-afdeling, så måtte jeg alligevel lige ind og lure. For nu hvor vi er næsten fast besluttet på at beholde gulvet på førstesalen råt, så skal der nogen tæpper til. Og alle de andre bloggere har jo tæppET fra Ellos – så måske der rent faktisk også kunne findes et Palæ Pompøs-venligt et af slagsen?

Det kunne der! Flere endda. Og nu hader jeg mig selv lidt for at have kigget derinde, for der er vildt mange fine ting, som ville være perfekte til indretningen af førstesalen, når den en dag står klar. Og jeg har ikke en skid råd til at gå ud og investere i en masse nyt, OG jeg sætter jo også lidt en ære i at indrette med genbrugsguld og arveguf. MEN kunne jeg rippe Ellos (call me, så lover jeg aldrig mere at kalde jer kikset!), så havde disse sager fået lov at flytte ind i Palæets penthouse.

Tæpper. Masser af dem. Og ikke dem, som ellers pryder mit Instagram-feed, men faktisk nogen, som jeg synes er langt finere. Kelimtæppet ville virkelig glæde det rå, mørke gulv!

taepper-ellos_fotor

1 // 2 // 3 // 4 // 5

Lamper. Vi skal både ha’ til loftet, til sengebordene og til Anes skrivebord. Pt har vi sådan nogen spots på wire, som er ualmindeligt smarte og helt afsindigt grimme!

ellos-lamper_fotor

1 // 2 // 3 // 4 // 5

Og så kunne der godt blive plads til lidt nye møbler. Som en bænk for enden af trappen. Og en vogn til planter. Og en vasketøjskurv. Og med ‘vasketøjskurv’ mener jeg en stol, som jeg kan smide mit tøj på. Hængekøjen her (som af en eller anden grund er hoppet ud ad billedet) ville dælme være et herligt indslag at hænge ned fra loftsbjælkerne på Anes nye værelse. Jeg er sikker på, at hun også ville være fan! Der ville dog slet ikke være plads. Jeg tænker, at vi skal ud i noget med en hjemmebygget seng. Og får Ane lov at bestemme, skal den være stor nok til, at hun og lillebror kan sove sammen. Den idé er jeg vild med<3

ellos-moebler_fotor

1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6

God shopping til de af jer, der skulle have den slags lyster! Koden hedder 355431, giver 20% og gælder på alt i kategorien ‘Bolig’ (dog ikke tilbud og i forvejen nedsatte varer, samt Odd Molly Home) til og med d. 16. marts.

Så håber jeg virkelig bare, at jeg kan grave nogen sager frem ude fra udhuset, som er bare halvt så fine!