Blandet update fra skoldbøtteland

img_4195

Nå, men øh…. jeg er gået i gang med brække spånpladegulvet op på førstesalen, og Ane har fået skoldkopper. Så det er jo virkelig god timing. Og virkelig meget Elisabethsk. Hun klarer det godt, Ane, – med sine skoldbøtter, som hun kalder dem – selvom hun er hårdt ramt. De er overalt, hun har sågar fået en i øjet. Det ser lidt drabeligt ud. Men hun er sej! Lillemor kom fordi søndag med skoldkoppekit, fordi hun er pisse sød, og hun fik overbevist Ane om, at hun er en slags læge (hvilket jo heller ikke er helt forkert), så Ane aflyder troeligt. Og når jeg smører hende ind og giver hende panodil for natten, græder hun lidt, mens hun siger “Fortæller du så Tina, at jeg var rigtig god??”. Det gør jeg! Hun har det værst om aftenen og om natten. I dagtimerne er hun, indtil videre, imponerende upåvirket. Det ser umiddelbart ud som om, at Jasper har tænkt sig at sidde denne omgang over. De har været udsat for smitten samtidig, men han har ikke tegn på noget. Hvilket er både godt og skidt. Det havde været rart at få det overstået med dem begge på samme tid, samtidig havde det nok også været ganske forfærdeligt. Og han når jo højst sandsynligt at blive smittet af Ane. Ikke lige sådan jeg helst havde afsluttet min barsel, men derudover kunne timingen ikke være meget bedre med tanke på, hvad det ellers ville have krævet af sygedage og ferie. Så kunne man godt tage hele den der barnets første sygedag-debat, ikk’? For hvordan dælen skulle man lige få det til at hænge sammen? Den tager vi en anden dag…

Indkøringen må I få en ordentlig status på senere. Det går. Ikke skide godt, men heller ikke fuldstændig forfærdeligt. Vi er sådan et sted ind imellem, hvor både han og jeg græder lidt.

Førstesalsprojektet? Jeg ved det ikke helt. Det var ikke plankegulv, der lå under spånpladerne, som vi ellers troede. Det var forskallingsbrædder, som var bredere det ene sted, hvor jeg havde brækket lidt op, hvorfor det lignede plankegulv. Forskallingsbrædder er de brædder, som man lægger selve gulvet ovenpå, altså en slags undergulv. Men ærligt, så synes jeg, at de ser mega fede ud! Og i mit hoved, hvor de bliver sat sammen med hvide skråvægge og endevægge tapetseret med småblomstret retrotapet, så går de fint an som gulv, fordi de er rå og patinerede på Palæ Pompøs-måden. Jeg skal bare lige ha’ Fyrsten med på den vogn. Og nå ja, sikre mig, at det overhovedet kan bruges som gulv, så vi ikke risikerer, at loftet i spisestuen falder ned i hovedet på hos.

Jeg har etableret midlertidigt soveværelse i udestuen, hvilket fungerer rigtig godt på stort set alle måder. Bortset fra det med gadelygterne og de manglende gardiner, som gør, at Jasper ikke helt kan adskille nat og dag. Jeg gider simpelthen ikke poste en masse penge i gardiner, når jeg ved, at det kun er for en periode, men et eller andet skal der til. Det ender nok bare med noget med nogen lagner for vinduerne. Men hey – på den her måde er morgenerne lange nok til, at jeg kan nå at skrive et blogindlæg før kl. 8;)

Jeg får en flok dejlige damer til brunch i morgen, hvilket jeg glæder mig til. Det bliver et dejligt afbræk. Nu skal jeg bare minde mig selv virkelig meget om, at jeg er den type, som ikke går op i at præsentere et rent og nydeligt hjem. For sådan ét får jeg svært ved at grave frem under skoldbøtterne og spånpladerne. Det hele sejler. Og selvom det kan virke uoverskueligt, så er det efterhånden ved at gå op for mig, at jeg nok bare trives bedst sådan. Med de der projekter, som får gulvet til at gynge – i både bogstavelig og billedlig forstand. For jeg får lov til at skabe noget og bygge videre på den rede, som er vores hjem. Og lige nu siger jeg “jeg”, fordi det primært er mit projekt. Fyrsten passer børnene imens, laver mad og ordner vasketøj, for det skal jo også gøres. Og på et eller andet tidspunkt skal der laves ting, som jeg ikke har begreb om. Skæres nye paneler og sættes vægge op. Og så bytter vi roller. Indtil synes jeg faktisk, det er dejligt, at jeg kan få lov at være primus motor på et af de større projekter herhjemme:)

Der er nok at se til. Hvilket er okay. Så glemmer jeg næsten, at min barsel snart er slut. Næsten….

Ting jeg laver for tiden…

img_3427

  • Noget a la en bullet journal. Som jeg jo ellers i kommentarfeltet her påstod, at jeg ikke havde brug for. Indtil jeg havde alligevel. Jeg ved faktisk ikke helt, hvad en bullet journal er, så det er nok ikke dét, jeg laver. Men jeg laver en bog-kalender-ting med masser af farverigt papir og tape. Ud over hele spisebordet. På 6. dag.
  • Venter på, at akrylfugen i vindueskarmen tørrer, så jeg kan male den.
  • Maler de franske døre, mens jeg venter.
  • Spekulerer på, hvorfor vi ALDRIG tidligere har malet dem. Vi har jo boet her i 6 år.
  • Opdager, at vi HAR malet dem før. Bare kun på den ene side…
  • Undrer mig over, hvorfor man vælger kun at male den ene side.
  • Glæder mig over, at Jasper tager en lang lur.
  • Undrer mig over, hvorfor fanden han ikke kan sove ligeså godt om natten??!
  • Spekulerer på hvor længe man kan holde sig kørende på minimal søvn og maksimalt kaffeindtag?
  • Planlægger i hvilken rækkefølge, jeg skal gribe projekt ‘Renovér førstesalen’ an.
  • Og overvejer, hvor dælen vi skal sove, mens projektet står på.
  • Griner lidt af ordet “sove”…..
  • Undlader at ordne køkken og vasketøj.
  • Ser Kasper og Sofie alt for meget!  Og undrer mig i den forbindelse over, hvorfor man har ændret deres navne fra det originale ‘Karsten og Petra’? Lidt ligesom med filmen ‘Cruel Intensions’, som på dansk blev til ‘Sex Games’. Hvorfor dælen ikke bare bibeholde originaltitlen, hvis man alligevel ikke giver den en dansk?!
  • Spiller mega meget Ruzzle. Og det burde jeg ikke, for det er sådan et stress-spil. Og det ting, der stresser, skal man altså holde sig fra, når man er i underskud af søvn.
  • Planlægger at købe nogle krydsogtværs-hæfter i stedet, fordi det er mindre stressende og mere hyggeligt. Aner bare ikke hvilke slags, jeg skal købe. Ender garanteret med et af dem, hvor der kun er én Kendis-kryds og 17 af den slags, som jeg alligevel ikke gider lave.
  • Savner min mormor, som altid rev krydsordene ud ad sine ugeblade til mig<3

Katkander og kuriosa

Annonce // indeholder et affiliate link.
Indlægget i sig selv er ikke reklame:)

Der var nogle stykker, der gerne ville se lidt flere glimt af Palæet, og jeg viser gerne frem:)
Er du ikke til Palæ Pompøs og anekdoter, er det altså nu, du skal hoppe videre!

Jeg har ikke noget fancy kamera (eller det har jeg faktisk, jeg kan bare ikke finde ud af at bruge det), så billedekvaliteten er desværre derefter:/

Først lidt tankespind!
Vi bor sindssygt rodet. Ikke forstået på den måde, at her roder (selvom der ofte også gør det), men på den måde, at jeg ikke som sådan har en stil. Jeg er ikke gennemført hvid og romantisk eller rå og industriel. Jeg kan bare godt li’ ting, der er pæne at kigge på, eller ting som har en særlig betydning. Sikkert ligesom mange andre. Der har været mange ting ind og ud af Palæet, for jeg elsker at rykke om og indrette på ny. De eneste to rum, der har haft den samme funktion gennem de 6 år vi har boet her, er køkken og stue. Når det er sagt, så er der mange ting, der aldrig er blevet skiftet ud og nok heller aldrig bliver det, netop fordi jeg er så skide sentimental og elsker historierne.

Når jeg siger “jeg” er det fordi, jeg langt hen ad vejen har frie hænder, når det kommer til indretningen af vores hjem. Ikke fordi Fyrsten ikke har en holdning, men slet og ret fordi det betyder mere for mig, end det gør for ham! Og det ser og anerkender han.
Jeg er redebygger. Det er vigtigt for mig, hvordan vi bor. Jeg bliver i godt humør, når jeg synes, at her er pænt og rart at være, og jeg kan bruge flere timer på at nusse rundt med ting. Men – her er jo kun rart at være, så længe vi begge er glade og tilfredse, hvorfor Fyrsten selvfølgelig også har noget at skulle have sagt. Det er blandt andet derfor, vi har bue og pile hængende i stuen;)

Og nu til billederne! I får kun et lille udpluk af Palæet. Førstesalen er ‘under ombygning’ – på 6. år. Anes legerum, som også er mit krearum, er Oliver rykket midlertidigt ind i, indtil han finder sig en lejlighed, og musikrummet, hvor vi har pladesamlingen og Fyrstens keyboard, er ligeså langsomt ved at blive tømt for de sager, som Fyrsten havde opmagasineret på sin gamle arbejdsplads. Så I får lidt udpluk fra spisestue, køkken og stue – de rum, vi bruger mest.

img_1055img_1052img_1051img_1050

 

Spisestuen fik vi lavet sidste vinter. Den var tidligere to rum, hvoraf det ene var Olivers værelse. Dét værelse har det bedste lys i hele huset, hvorfor vi valgte at vælte væggen. Det betyder, at vi nu har et værelse mindre, men til gengæld har vi en stor (efter Palæ Pompøs-standarder, ikke almindelige menneskers!) og lys spisestue. Og jeg elsker den!!! Her bor blandt andet min samling af skåle, som vist nok startede med en enkelt stribet skål for 10 år siden. Der er kommet et par stykker mere til siden da;) Det er også her, Fyrstens hjemmebyggede reol troner. Den indeholder alskens ting og sager og mine bøger. Og ja, jeg farvekoordinerer mine bøger. Jeg hørte engang en eller anden livstilsekspert i et tv-program udtale, at folk, der arrangerer deres bøger efter farve, faktisk ikke læser. De har bare bøgerne til pynt, eller som udtryk for at de er ‘belæste’. Det er ikke tilfældet her, kan jeg så tilføje. Et hurtigt slag på tasken, så har jeg, siden jeg var 14 år, i gennemsnit læst en bog om måneden. Jeg er glad for bøger! Jeg er til gengæld ikke altid så god til navne. Lige nu og her kan jeg for eksempel ikke huske, hvem der har skrevet ‘Hundehoved’ – til gengæld ved jeg, at den er blå. Derfor er mine bøger farvekoordinerede;)
På reolen bor også de to kander, som jeg omtalte i det tidligere indlæg – katkanden og uglekanden. Katkanden har jeg fået af min moster. Jeg forestiller mig, at hun tænkte, at den var tilpas mærkelig til at flytte ind her. Jeg er fuldstændig enig! Uglekanden købte jeg for en del år siden, da Nordisk Film solgte ud af deres rekvisitter. Sidste sommer sad Ane på Vejlø og så “Otto er et næsehorn”, og der stod uglen sørme! I Toppers køkken, fyldt med køkkenredskaber.

img_1054img_1048img_1091

I vores køkken bor den overdimensionerede sætterkasse, bedre kendt som reolEN. Den kommer fra en gammel købmandshandel, og min mosters kæreste måtte kravle over bunker af affald og skrammel for at komme den gamle reol til undsætning. Den er helt perfekt til opbevaring af alle mine kopper og dåser. De nederste hylder er, ligesom i spisestuen, gjort børnevenlige.

De to Lorry-plakater fik vi af min veninde, Laura, i indflytningsgave, da vi købte Palæet. Jeg er vild med motiverne og farverne!
I den modsatte ende af køkkenet har vi stænger på væggen med kroge til køkkengrej mm. Her ses en lille snert af Fyrste i form af Darth Vader ur og R2D2-salt og peber-sæt. Begge dele er købt på Coolstuff.dk (affiliate link), som har ret mange fede Star Wars ting. Og da jeg lige nu hoppede ind for at tjekke udvalget, opstod et helt nyt behov – et Lionel Richie-krus! Det er simpelthen nødt til at blive mit krus nr. 40!

Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor vi ikke har overskabe. Og ind imellem kommer kommentaren “Godt, det ikke er mig, der skal gøre rent her!”. Særligt når folk ser de mange åbne hylder i både køkken og spisestue. Forståeligt. For jo, det samler da pisse meget støv. Sagen er bare, at jeg er allergisk overfor overskabe. Noget med eksem og kløe. Støv, derimod, det har jeg det helt fint med;) Og jeg vil langt hellere støve af på daglig basis, end jeg vil have et hjem, som jeg ikke trives i:)

img_1095

I stuen hænger Fyrstens koloenorme stamtræ. Det går helt tilbage til 1700. I hjørnet over lænestolen hænger dets ‘lillesøster’, som starter i 1442. Over stamtræet hænger bue og pil-sæt fra Fyrstens farfar. Gad vide om vi bryder nogen våbenlove med det?!;)

Jeg elsker vores hjem! Også selvom det er skørt, gakket og skævt. For det er vi også. Jeg ville til tider ønske, at her var mere stilrent og enkelt, men hold kæft hvor ville jeg dog kede mig!

Jeg må for god ordens skyld tilføje, at jeg lige havde ryddet op, da jeg tog billederne. Gynækologiske undersøgelser, I ved;)

 

Kærlighed til kopper

Jeg har to x to ens kopper. To musselmalede, som jeg fik i 30 års fødselsdagsgave, og to blå blomst, som var min mormors yndlingskopper, og som jeg arvede. Derudover har jeg 35 andre kopper, som alle er forskellige. Jeg har aldrig ejet et stel, og jeg har altid haft forskellige kopper, tallerkener, glas mm. Og jeg tør godt garantere, at det aldrig vil ændre sig.

På den ene side handler det der med kopperne om, at jeg synes, der findes så mange smukke kopper. Så hvorfor købe 10 ens, når man kan få 39 gange blandet skønhed? Dernæst er mine kopper, lige såvel som mange andre af mine ejendele, fuld af kærlighed og minder. Ja ja, kopperne med de smukke blå blomster er virkelig flotte, men jeg elsker dem, fordi de er fra min mormor. Ligesom jeg er særligt glad for den kop, som jeg selv malede på en hyggelig eftermiddag med mine veninder, og den kop, som en pige, jeg kender gennem Instagram, sendte på Anes fødselsdag.

Min mor sagde engang til mig, at der ikke var snerten af rød tråd i vores hjem. Og hun tilføjede, at en gåtur i vores hjem gav hende følelsen af, at tingene ikke var valgt udfra, om de passede ind eller havde et særligt mærke, men om vi kunne li’ dem. Det gjorde mig glad og stolt. For det er præcis sådan jeg helst vil bo. Omgivet af ting, som jeg bliver glad af at kigge på. Også selvom de muligvis overhovedet ikke passer sammen!

For mig er det dét, der definerer et personligt hjem. Om det så er smagfuldt i andres øjne, er egentlig sagen uvedkommende i og med, at det jo nu engang er mig, der bor her;)

Selvfølgelig lader jeg mig også inspirere af tidens trends, bevidst og ubevidst. Dengang moden skiftede til bukser med smalle ben, var jeg ved at dø ved tanken. For hvordan fanden skulle jeg nu gøre med skoene? Skulle bukserne krænges ud over, eller hvordan? Jeg forsøgte krampagtigt at holde fast i mine bredbenede bukser, men små feer flyttede ind i mit klædeskab med nål og tråd, og en morgen havde alle mine bukser smalle ben.
Jeg tror, det er noget nær uundgåeligt ikke at blive påvirket af medierne og de flotte, polerede billeder. Og man ændrer sig naturligvis med årene. Man får øjnene op for nye ting i takt med at man vokser fra nogle andre. Vi er pt på vores tredje sofa på seks år, og spisebordssituationen er vist den samme. Men den allerførste dåse jeg nogensinde købte, den er stadig hos mig på 18. år.

Det er ikke sådan, at jeg kun ejer ting, som er klinket, skåret og arvet. Jeg ejer for eksempel en Kähler-vase, som så mange andre. Fordi jeg synes, den er flot. Og fordi den står så fint sammen med den lille vase, som min moster lavede på aftenskole for 25 år siden. Folk må for min skyld bo præcis som de vil, men når jeg scroller igennem Instagram, tænker jeg nogen gange på, om de andres mostre ikke også engang har lavet en vase? Og om deres bedsteforældre ikke havde fine kopper? Det handler måske bare om, at ikke alle andre tillægger materielle ting den samme værdi, som jeg gør. At de ikke har behov for, at deres hjem fortæller en historie på samme måde som mig.

For jeg elsker historierne. Om det blå skab, som Anes oldemor købte fra sin gamle skole. Det skab, som spanskrøret boede i. Og så malede hun det, så det passede til de andre møbler i sommerhuset. Og historien om toppen fra en gammel cigaretautomat. Som min mormor hårdnakket påstod kom fra en kondomautomat. Måske havde hun ret, måske ikke. Men historien bor i min spisestue, og det elsker jeg.

Og jeg er vild med, når jeg selv træder ind i et hjem, som fortæller en historie. Det behøver ikke være gennem arvegods og loppesager, det kan sagtens være med kubusstager eller Ikea-kopper. Det behøver ikke være en historie-historie. Bare det fortæller mig noget om de mennesker, der bor der. Andet end at de følger de samme Instagram-profiler;)

Mit hjem bliver aldrig Bo Bedre-materiale. Men man bor virkelig godt her! Og hvem ved, måske jeg en eller anden dag får brug for 21 prikkede, stribede og blomstrede skåle eller en kande, der er formet som en kat. Eller en som en ugle. Og hvis ikke, så har det gjort mig virkelig glad at kigge på dem! Det er også en uhyre vigtig funktion;)
(Uglekanden er forresten med i den originale filmatisering af ‘Otto er et næsehorn’ – den historie kan jeg også ret godt li’:))

img_0206

img_0203 img_0204