Mig og min bullet journal

 

Indlægget indeholder reklamelinks:)

img_4110

Som jeg nævnte her, har jeg kastet mig over dillen med at lave en bullet journal. Den, jeg gik i gang med i forrige uge, er kasseret igen. Papiret var for tyndt, og der var for få sider. I stedet har jeg investeret i en bog fra Paper style (kan desværre ikke finde den online), som har noget tykkere sider.

Efterfølgende har jeg erfaret, at jeg skulle ha’ købt mig en bog fra Leuchturm1917. Den har både tykke sider OG fås i en model med prikket papir, så man ikke skal sidde og måle op med lineal. Det fandt jeg desværre ud af for sent, men derfor skal I jo ikke nydes for det gode tip. Den kan købes lige her!

Til at grifle, doodle og notere bruger jeg farveblyanter, vandfarver og sorte filtpenne. Allerhelst havde jeg investeret i de lækre penne fra ‘Artline Drawing System‘, som jeg bruger, når jeg arbejder med bøgerne til Ane og Jasper, men jeg synes desværre ikke, at de går helt langt nok på literen i forhold til prisen. I stedet har jeg købt to forskellige slags fra hhv. Staedtler og Faber-Castell, som jeg synes gør det ganske udmærket! (begge slags kan købes enkeltvis i de fysiske butikker til tre for 30 kr.)

Inspiration finder jeg rundt omkring på Instagram – blandt andet hos Bujotrain, Logthatlife, Journalspiration, Creative.pine.apple, Bujoinspire og mange flere.

Jeg har selv oprettet en særskilt Instagram-konto, bulletjournal_fyrstenogfruen, hvor jeg deler min egen Bullet Journal og følger ovennævnte profiler fra, så I kan finde mange flere inspirerende profiler den vej.

Og nej, det er ikke bare en fin kalender;) Det er OGSÅ en kalender, men for mig tjener den det formål at samle alle mine notesbøger i én. Jeg har nemlig mange! En til fødselsdage, en til julegavelister, en til blogidéer, en til madplaner osv. For mig giver det helt perfekt mening at samle det hele ét sted. Og fordi man selv skaber bogen undervejs, som dagene går, så vælger man også selv, hvad den skal indeholde. Og så er det bare pisse hyggeligt! Tilbage da jeg gik i folkeskolen og på gymnasiet tegnede vi altid i hinandens kalendere, skrev små digte mm, og jeg elskede det! Jeg elskede at bladre gennem en fin, farverig bog for at finde min yndlingsside. Det her er lidt det samme – bare i voksenudgaven;)

Er du mon også med på Bujo-dillen??

img_4064img_4081img_4082img_4100img_4108img_4117