Byggeprojekter – Fyrsten og Fruen

januar 7, 2018

At fortælle videre på hinandens historie

Jeg husker tydeligt, første gang vi så Palæet. Jeg husker min henrykkelse over de blå og grønne klinker i gangen, min skuffelse da disse farver brat skiftede til brun ved overgangen til køkkenet, og min forbløffelse og forelskelse da jeg så trappeopgangen. Jeg husker også ejendomsmægleren fortælle, at de gamle teaterplakater, som prydede trappeopgangen, var sat op af to skuespillere, der boede her for længe siden – og at man selvfølgelig bare skulle rive lortet ned.

Han kendte os ikke, ham ejendomsmægleren. Han vidste ikke, at det han så som værende en ulempe ved huset, var det vi så som værende husets magi. Der var historie og liv lige der i den smalle trappeopgang. Og vi er suckers for den slags. Han havde ikke behøvet at vise os resten af huset. Vi var allerede overbevist.

De seneste år har jeg søgt og samlet gamle plakater. Teaterplakater, Tivoliplakater, museumsplakater. Med det ene formål at færdiggøre den trappeopgang, som Lars og Henrik påbegyndte, før jeg overhovedet var født. Og i går lykkedes det mig at samle de sidste.

Nu er trappeopgangen færdig. Det har været med sved på panden og rystende hånd, at jeg har sat de smukke, gamle Tivoliplakater og Wiinblad op. For når først de sidder der, er der ingen vej tilbage. Men da jeg for noget tid siden delte netop denne bekymring på IG, svarede flere tilbage, at på den her måde kunne jeg jo nyde dem hver dag. Kom de ikke op, ville de blot ligge i et plakatrør i et eller andet hjørne og være smukke helt alene. Og det kan jeg ikke ha’ siddende på mig;)

Jeg elsker trappeopgangen. Mest af alt elsker jeg, at vi har kombineret husets historie med vores historie. Det ville så enkelt at rive ned og fjerne til vi stod med et blankt lærred, som kunne danne bunden for vores liv og vores historie. Men i mine øjne er det langt smukkere at være med til at fortælle videre på den historier, der allerede er fortalt. Og jo, jeg kan da godt misunde folk, der flytter ind i et helt nybygget hus. I et splitsekund. For det er fint og skinnende og alt det der. Men jeg ville ikke bytte for noget i verden. Her, hvor vi bor, dukker der det ene nybyggeri op efter det andet. Det er flotte huse – ingen tvivl om det. Og de har alle sammen lagt et eller andet under deres fliser, så der ikke kommer ukrudt op. Dét er jeg satme misundelig på. Men de gør mig ikke nysgerrig. De siger mig ikke noget om de mennesker, der lever bag de specialdesignet lamelgardiner. De står der bare. Uden ukrudt, vel at mærke.

Jeg vil ha’ et hjem, jeg kan mærke. Et hjem, der ikke bare fortæller noget om mig, men som er noget i sig selv. Og det har jeg fået.

Og ja – som I kan se på billedet, så mangler vi stadig at få lavet en del af gulvet. Men det er forhåbentlig snart gjort. Fyrsten har netop i dag afhentet et læs gamle gulvbrædder på Frederiksberg hos et par, som er ved at renovere lejlighed. Det har uden tvivl været noget af et arbejde at brække dem op uden at ødelægge dem, og jeg er helt på røven over, at et par, som jeg overhovedet ikke kender, ville gøre det for os. Det er fandme fint, altså!

Ps. Hvis I er vilde med gamle huse og historier og renovering, så skal I altså følge med inde hos @Sneglehytten på IG. Michael og Cecilie har købt det fineste gamle hus, som de er ved at renovere. De deler processen, og herunder også de overvejelser, de gør sig i forhold til, hvilke af husets nuværende detaljer, der skal bibeholdes. Det er hyggeligt og inspirerende, og det er lige i min ånd:)

oktober 12, 2017

Den (halv)færdige førstesal – Anes værelse.

Ane har aldrig rigtig haft et værelse. Et kammer med en seng og tapet, der bogstavelig talt hang i laser – tjek! Den ene ende af en udestue, som også fungerede som krearum – tjek! Men sit helt eget værelse, hvor hun har sine egne ting og en dør, hun kan lukke, det har hun ikke haft før nu. Det har som sådan heller ikke været et behov, og hun havde sikkert klaret sig fint uden i et par år til, hvis det havde været nødvendigt. Men hold op, hvor er hun bare glad for sit værelse! Hun voksede flere centimeter af bare stolthed og glæde, da hun så det færdigt. Og at hendes far sidenhen har udstyret rummet med både diskokugle, forstærker og mikrofon, har ikke gjort glæden mindre. Eller lydniveauet;)

Anes værelse er udelukkende indrettet med møbler, vi havde i forvejen. Reolen har fulgt mig, siden jeg flyttede hjemmefra, og det samme har ølkasserne. Fabrikskasserne har Fyrsten fra en gammel arbejdsplads. Bordet har tilhørt min oldemor og har været brugt til både spisebord og skrivebord gennem årene. Kludetæppet er et loppefund, og cirkusteltet fra Ikea fik hun i fødselsdagsgave. Ane har en ting med dåser og gamle kasser ligesom sin mor, og det er ret gode til tusser, smykker, perler mm. Er man ikke til at skulle rundt på loppemarkeder for at støve gamle sager op, er disse dåser og æsker ret fine:)
Egentlig havde jeg tænkt, at vi skulle investere i nogen lave reoler eller kommoder, men de gamle ølkasser passer perfekt under skråvæggen, og de gamle fabrikskasser på hjul er gode til opbevaring af Duplo og udklædningstøj. Døren er, som også nævnt her, en gammel kahytsdør købt hos Genbyg. Den passede akkurat under den skrå væg, og vinduet i den er fedt både i forhold til lyset, men også i forhold til lige at kunne tjekke, hvad Ane laver uden at forstyrre i en leg. Messingskilt og håndtag er fundet på Den Blå Avis.

Sengen består pt af to madrasser på gulvet. Anes ønske er en seng, der er stor nok til, at hun kan sove sammen med sin lillebror. Morens ønske er at bygge noget selv – gerne noget, der også giver lidt flere muligheder for opbevaring. For eksempel en seng bygget ovenpå Ivar-skabe fra Ikea. Eneste problem er det med madrasstørrelsen, da den skal passe i indhakket ved skorstenen, men det må vi kunne tænke os ud af:)

Rummet før:

Anes værelse nu:

Renoveringen af førstesalen har indtil videre kostet os lige omkring 12.000 for både soveværelse og Anes værelse. Det beløb indeholder maling, lister, paneler, dør og klædeskabe. Derudover investerede vi i en ny kompressor, da vi valgte at sprøjtemale. Jeg forestiller mig, at vi ender på omkring de 16.000, når de sidste ting er lavet. Det synes jeg egentlig er ganske fair for at have fået to så fine rum:)

oktober 11, 2017

Den (halv)færdige førstesal – soveværelset.

Okay! Planen var egentlig, at jeg først ville vise jer resultatet af vores renovering af førstesalen, når den var fuldstændig færdig. Men sagen er, at vi har nogen hængepartier, som formentlig kommer til at hænge i noget tid. For eksempel mangler der gulv ved trappen, men det er ikke muligt at få nye brædder i samme bredde som resten af gulvet, så vi er ude i, at Fyrsten selv skal i gang med sav og høvl. Derudover er der lidt andre ‘småting’, såsom Anes seng, hvor vi endnu er i overvejelsesfasen i forhold til, hvad vi gerne vil have.

Men! Nu får I simpelthen lov til at se det halvfærdige resultat – først af soveværelset, så af Anes værelse. Fordi jeg er så glad for det, og fordi jeg pisse gerne vil vise det frem. Også selvom jeg ikke ejer et fancy kamera. Og hey – så får I bare et par indlæg mere, når det er helt færdigt;)

Da vi overtog huset var førstesalen brun og fersken. Brune listeloftsvægge (det er der helt sikkert ikke noget, der hedder, men jeg tænker, at I ved, hvad jeg mener.) og ferskenfarvede endevægge. Fyrsten elskede hulestemningen, jeg hadede den! Så jeg fik lov at lysne væggene. Ikke male hvide, bare lysne. Det hjalp en smule, men jeg var overhovedet ikke i nærheden af at være tilfreds! Igennem årene har vi haft soveværelse i begge ender deroppe – det var egentlig bare et stort repos med direkte indgang fra trappen og kun adskilt af en halvvæg i forlængelse af skorstenen. Det viste sig, at der var bedst sovekarma i ‘trappeenden’, så der har vi sovet i de sidste par år, mens den anden ende har fungeret som garderobe og opbevaring.

I forbindelse med renoveringen startede vi med at hive det 30 år gamle gulvtæppe af, og i et års tid bestod gulvet i stedet af de spånplader, som lå under tæppet, fordi vi ikke helt kunne nå til enighed om, hvorvidt vi skulle have et nyt klikgulv eller rive spånpladerne op i håbet om, at de gemte på et smukt plankegulv. Til sidst blev vi enige om, at rive dem op – så måtte vi lægge nyt, hvis gulvet under var helt forfærdeligt. Det viste det sig at være – helt forfærdeligt fint og Palæ Pompøsk. Med lak nogen steder og rå brædder andre. Med smalle brædder og med brede. Sådan et gulv som mange andre ville korse sig over, men som vi straks dømte som værende fuldstændig perfekt:)

Herefter røg halvvæggen ned og brændeovnen ligeså. Fyrsten byggede i stedet en hel væg på begge sider af skorstenen med plads til en lille rude i toppen, så lyset kunne trænge igennem. På grund af det skrå vægge kunne vi ikke købe en dør i standardmål og fandt i stedet den smukkeste, gamle kahytsdør på Genbyg. Karmen har Fyrsten selv stået for.

Og så blev alt ellers malet hvidt. Vi brugte en sprøjtepistol, da dette var den absolut nemmeste løsning, som desuden gav det mest ensartede resultat. Først fik væggene med spærregrunder, så ikke knasterne ville bryde igennem og siden fik det to lag vægmaling.

Sådan her så soveværelset ud, da jeg havde rippet det for inventar, så vi kunne komme i gang:

Nu:

I mangler én vinkel – det er der, der lige skal fikses lidt gulv;)
Klædeskabet er fra Ikea – deres Pax-system. Fyrsten har skåret det til, så det passer under skråvæggen. Det var overraskende nemt. Siger jeg, som blot sad på sengen og heppede, mens han knoklede;) Planen var egentlig, at der skulle hylder i hjørnet ved siden af skabet, men jeg er pludselig blevet i tvivl om, om jeg hellere vil have endnu et skab. Jeg kunne godt bruge pladsen!

Bøjlestangen har jeg lavet ud af et gammelt kosteskaft. Jeg har blot boret et hul i hver ende samt i midten og ført en lædersnor igennem. Den passer meget bedre ind end det galvaniserede rør, vi havde tidligere. Den fine, hvide bænk er købt på Den Blå Avis. Cykelkurvene for enden af sengen er holdeplads for det tøj, vi tager af om aftenen, som ikke skal til vask, men som heller ikke selv formår at finde vej ind i skabet;)

Jeg drømmer stadig om at få noget fint, småblomstret tapet på væggen ved vinduet, men for nu får det lov at være hvidt.

Det er ikke stort, vores soveværelse. Men der er, hvad der skal være. Og jeg elsker det! Jeg synes simpelthen, at det er blevet så godt, og jeg glæder mig over det hver eneste dag:)

september 23, 2017

Jeg glæder mig til….

Annonce // indeholder omtale
af et produkt, jeg har modtaget i gave:)

– at jeg ikke længere er forkølet. Og at soveværelsesgulvet ikke længere er oversvømmet med snotpapir.

– at jeg får gæster i aften. Fire skønne damer, mad, vin, slik, musik – det er muligvis verdens bedste kombination. Og det er særdeles tiltrængt!

– at vi får købt det sidste skab til soveværelset. Det er bare lidt ligesom om, at det er usandsynligt svært at tage sig sammen til. Ikke at samle skabet eller skære det til, så det passer under skråvæggen. Men turen til Ikea, den magter jeg ikke lige.

– at mine bryster en dag får samme størrelse. Eller håber, at mine bryster en dag får samme størrelse. Er det virkelig for meget at forlange??

– og i samme åndedrag: at kunne have den nye, fine Lulu-bh på, som jeg har fået af Femilet. Vi har nydt hinandens selskab i små to timer. Og det var to vidunderlige timer! Man kan for dælen ikke mærke, at man har den på, og det er præcis dét, jeg har søgt i en bh. Men så prøvede det ene bryst at stikke af, hvilket resulterede i en sprækket blonde. Forræderbryst!

– at Fyrsten får tid til at lære at spille ‘Kissing me’ på keyboardet. Jeg har elsket det nummer, siden jeg som teenager så Romeo & Juliet i en uendelighed. Nu har jeg genhørt det i Skam. Og genfundet kærligheden.

– at vores hjem bliver normalt igen. Det glæder jeg mig virkelig meget til! I næste uge skal jeg nok være lutter overskud og glasset er halvfyldt – eller førstesalen halvfærdig og udestuen ligeså. Men lige i de her dage er det bare lidt røv at leve i renoveringsrod. På 8. år.

– ferie. En efterårsferie herhjemme, hvor vi skal samle valnødder i haven og sætte dem ud til naboerne i plastikposer. Et år slog jeg et billede op på Facebook af vores lille ‘gavebod’ og skrev, om universet mon ville smide en baby min retning, hvis jeg delte tilpas mange valnødder ud. I år vil jeg fylde poserne med mine to skønne unger. Vi vil få helt brune fingre, og det bliver pisse hyggeligt.

– at jeg en eller anden dag lærer, hvordan dælen jeg lige får konserveret de der nødder ordentligt, så de kan holde helt til jul.

– mere ferie. Sol, varme og vigtigst af alt: ingen madlavning eller tøjvask. Bare afslapning. Det er 13 år siden sidst. 13!

– i aften. Har jeg sagt det? Det med damer og vin? Lige nu glæder jeg mig allermest til det!

august 30, 2017

Trestjernet salami og femstjernet tilværelse

Jeg greb en pensel i søndags, da Fyrsten puttede ungerne, og den blå væg er ikke nu ikke længere blå, men rød. Min veninde, Nana, foreslog mig at male kødpølse, som hun selv lige har gjort, men jeg nappede en trestjernet salami;) Jeg havde også en grøn farveprøve med hjem fra Flügger, og den er noget så flot og havde uden tvivl været det sikre valg. Men jeg er ikke til ‘sikker’, jeg er til salami. Også selvom min lillesøster mener, at vi nu kan leje huset ud til filming af porno;)

Der sker mange ting i det lille hjem for tiden, og jeg elsker det! De sidste småting er ved at være på plads på førstesalen, og jeg får stadig et lille sug i maven, hver gang jeg går op ad trappen. Et sug af glæde over det flotte resultat, men også en generel stolthed over, at dette er vores hjem. Over alt det vi har nået. For selvom det muligvis ikke er meget med tanke på, at vi har boet her i 7 år, så er det meget med tanke på, hvad de 7 år har indeholdt. Og vi har lavet nyt bad, nyt køkken, ny spisestue, legehus, cykelskur, førstesal og alt det andet. Mens vi har lavet to børn og passet to fuldtidsjobs. Det tillader jeg mig altså at klappe mig selv på skulderen over.

Jeg faldt over en otte år gammel tråd på en eller anden boligside forleden. Omhandlende Palæet. En mand spurgte ind til folks holdninger til pris i forhold stand og beliggenhed. Og folk var rygende enige i, at sådan et hus burde jævnes med jorden. Man burde i hvert fald ikke byde mere end en 8-900.000 for sådan en faldefærdige rønne. Jeg tør godt indrømme, at vi gav mere end det dobbelt. Og vi pruttede ikke det mindste! Og nu sidder vi her, 7 år senere, med et hus, der har kostet det samme som en to-værelses på Østerbro, og som er vurderet til 75% mere end, hvad vi gav. Egentlig er det ligegyldigt, det med pengene. For de er jo kun noget værd på papiret, og de har ingen betydning i forhold til vores glæde ved vores hjem. Jeg synes bare, det er lidt fedt med tanke den omtalte tråd. Én mands skrald, I ved;)

Men stuen er i hvert fald rød nu. Hvilket Ane er vild med. Og der er kommet strøm og stikkontakter på hendes værelse OG en diskokugle med lys som så fint supplerer hendes nye mikrofon og forstærker. Det er hun ekstra meget vild med! Jeg er vild med det hele. Med salamien, diskokuglen og vores hjem. Pt særligt den der førstesal og planlægningen af mit nye kontor/krearum. Som bliver KUN mit, og som derfor kan indrettes præcis som mit hoved finder det passende. Jeg har besluttet mig for, hvordan det skal være. Og skiftet mening igen. Og igen. Og så en gang mere. Den første idé var Billy-reoler fra Ikea, og den vender jeg fortsat tilbage til, men med tanke på, at jeg stadig har tilgode at overgive mig til den nye sofa, er jeg bange for at måtte erkende, at masseproducerede møbler nok bare er for naboen. Heldigvis haster det ikke. Det er et hygge-projekt. Måske det ender med en Billy-løsning, måske jeg finder på noget andet.

Lige for tiden synes jeg bare mest af alt, at livet er fedt. Vi har på det seneste formået at samle de fleste af vores projekter, så de har kunne laves efter ungernes sengetid. Det har levnet massevis af gode stunder til at plukke æbler i haven med børnene, cykeltræne med Ane, spise is og alt muligt andet vigtigt. Og de trives, vores unger. Midt i al den umulighed der hører med, når man er 1,5 og 4. For de ER umulige. Op til flere gange i døgnet. Men mest af alt er de pisse søde og ustyrligt sjove. Den ene aften, efter en masse umulighed, måtte jeg undskylde overfor Ane, at jeg var sådan en sur mor. “Det er bare lige meget. Du er allermest en sød, lille mor!” Og det håber jeg virkelig, at hun synes. For jeg er ikke altid overbevist. Sød eller ej, så er jeg i hvert fald overvejende glad. For mit nye job, som ikke er helt så nyt længere. For min mand, som heller ikke er så ny længere, men ikke desto mindre dejlig ad helvede til. For vores umulige unger og vores salamifarvede stue. Og lige om snart bliver de sidste gulvpladser banket i på førstesalen, og rullen bliver kørt over de sidste bare pletter. Der bliver tandkød all the way;)

august 17, 2017

Forresten #23

– skylder jeg jer et kæmpe tak for idéer til Anes fødselsdagsgave! I var pisse gode! Hun fik en cd-afspiller, som Linda foreslog, og den er et hit!

– tænker jeg at samle jeres idéer i et separat indlæg, for jeg kan vel næppe være den eneste idéforladte mor?!

– har vi fået klædeskabe i soveværelset, som nævnt her. Vi droppede idéen med at bygge selv, da vi fandt ud af, at det var muligt at skære et Ikea-skab til, så det kunne passe under skråvæggen. På den måde har vi både sparet tid og penge, OG jeg har fået skuffer! Jeg er fan!

– mangler vi stadig en del småting på førstesalen, men de vigtigste elementer er på plads. Og jeg er SÅ glad! Det er virkelig blevet meget bedre, end jeg havde turde håbe på. Den store afsløring – ja, jeg ved, at I har holdt vejret i de sidste mange måneder;) – må I vente med, til vi er helt færdige. Ikke fordi jeg skal gøre mig vigtig eller noget, mere for ikke at spamme jer med mere førstesal end højst nødvendigt. For når først det bliver helt færdigt, vil jeg med garanti ikke være til at stoppe;) Indtil da ligger der et par glimt sidst i indlægget.

– har Ane digtet en lille sang på en melodi fra MGP: “Gi’ mig mer’ toiletpapir – sidder her og skider – lortene de bider.” Jeg kender ikke mange andre, der kunne finde på at lave en lortesang. Det skulle da lige være hendes mor;)

– er vi begyndt at få mad fra Årstiderne. Vegansk mad. Det, havde jeg aldrig troet, ville ske! Det går overraskende godt, og indtil videre har jeg ikke fået brok fra hverken mand eller børn.

– er grønkål virkelig stærkt undervurderet!!! Er jeg den eneste, som ikke vidste, at man kunne spise det som andet en klam, grøn masse til medisteren til jul?

– talte Ane og jeg forleden om den fødselsdag, som hun skal holde for sine venner fra børnehaven. En piratfest, har hun besluttet. “Og jeg har også bestilt drengene!”

– havde min første tanke været, at det bare var pigerne, der skulle inviteres. Heldigvis har jeg en klog datter, der får mig til at tænke om igen;) Vi kan jo ikke rigtig prædike, at man sagtens kan lege med drengene i børnehaven, som vi gør, når hun kommer hjem og har fået andet at vide af de større børn, og så kun invitere pigerne til hendes fødselsdag, vel?

– kommer jeg helt sikkert til at fortryde at have inviteret 13 4-årige til piratfest. På vores byggeplads. Fordi det jo kommer til at regne. Ikke fordi vi er uheldige, men fordi den danske sommer åbenbart har besluttet, at ‘regn’ er årets tema.

– søger jeg gode idéer til lege og underholdning og andet børnefødselsdagsgøjl. Og I plejer at være søde til at dele:)

– ville jeg virkelig gerne skrive sådan et rigtigt indlæg. Uden punktform. Med lidt mere dybde end lort og børnefødselsdage. Men det virker lidt som om, at jeg pt er fuldstændig ude af stand til at sammensætte en meningsfuld sætning. Tankerne er der. Ordene følger bare ikke trop. Nu skriver jeg det her, fordi det nogen gange virker at starte i det små. Derfor lort og børnefødselsdage.

– har jeg kun én ting tilbage at sige. Nu vi er ved det meningsløse….. “Man skal ikke slå større bagere ned, end man selv kan bolle.”, citat Fyrsten. Se, dét bør man altid huske!

God aften derude:)

juli 30, 2017

Næsten i mål

Vi er næsten i mål med malerarbejdet på førstesalen. Næsten. Der mangler kun et lag. Og heldigvis for det! Jeg synes for det meste, at sådan nogen projekter er skide hyggelige. Det her har ikke været nogen undtagelse. Og det er fedt med første lag maling, for så kan man se, at der sker noget. Andet lag er fedt, for så er man halvvejs. Men ved tredje lag har man mest af alt lyst til at hænge sig i ledningen fra kompressoren. Jeg har maling overalt! Og jeg mener virkelig overalt, for jeg slutter af med at male i trusser, fordi her simpelthen er så varmt, at jeg drypper ned i malingen.

Nu, midt i slutspurten, går alt selvfølgelig galt. Kompressoren strejker, malingen klumper og min manglende motorik gør pinligt opmærksom på sig selv. Jeg maler iført et eller andet monstrum af en maske, som mest af alt ligner noget taget ud af en low budget sci-fi film. Ansigtet er lukket fuldstændig til, og man kan kun se ligeud. Og så skete der naturligvis dét, som kun sker for mig, at jeg på en eller anden måde fik dyppet det meste af masken ned i bøtten med maling. Uden at opdage det. Jeg opdagede blot, at der pludselig dryppede med maling steder, hvor det ikke burde ske. Og fordi jeg ikke kunne se ud ad siderne på masken, drejede jeg rundt for at se, hvor malingen kom fra. Jo mere jeg drejede, jo mere maling kom der. Hvilket blot fik mig til at dreje endnu mere. Først efter en otte-ni runder af dét, der må ha’ lignet en hund, der jagter sin hale, gik sagens sammenhæng op for mig. Jeg prøvede at vikle mig selv ud af masken uden at smøre mig selv endnu mere ind i maling, hvilket viste sig en smule besværligt, fordi jeg havde glemt, at jeg også havde høreværn på. Flot!

Så burde man stoppe, ikk’?! Men der er et lag tilbage. Et sølle lag, derefter er resten klatmaleri. Nok er jeg kendt for at besidde ligeså meget disciplin, som jeg er motorik og koordinationsevne, men jeg stopper fandme ikke så tæt på målet.

Et lag!

Wish me luck…..

juli 26, 2017

10 gode råd til dig, der renoverer

Læg en plan: Hav en tydelig plan fra start, så du har overblik over, hvad der skal laves i hvilken rækkefølge, og hvem der gør hvad. Man kan spilde meget tid på at rende rundt som en hovedløs høne med savsmuld mellem tæerne. Vi deler os som oftest op som lige nu, hvor Fyrsten er i Bauhaus, mens jeg ~~skriver blogindlæg~~ gør klar til at sætte filt op.

Prioriter dit projekt: så længe du renoverer, vil det som oftest kunne ses i resten af huset. Både i form af støv og snavs, men også fordi andre ting kommer til at halte. Acceptér det! Du kan ikke både få tid til at pudse vinduer og rengøre køleskabet, samtidig med du tapetsere, og kan du ikke finde ro i det, bliver det en opslidende proces.

Invester: Det er dyrt at være fattig! Er du i gang med et mere omfattende renoveringsprojekt som i vores tilfælde, hvor hele huset skal under kærlig behandling, så invester i det rigtige værktøj. Du kommer helt sikkert til at skulle bruge det igen, og der er intet værre end at stå midt i processen med et stykke værktøj, der brænder sammen, fordi man har valgt den billigste løsning.

Lån: Er dit renoveringsprojekt et korterevarende af slagsen, så lån dig frem til værktøj fra venner eller bekendte. Søg evt i lokale Facebook-grupper og husk at kvittere med en flaske vin;)

Lad være med at springe over, hvor gærdet er lavest – eller billigst;) (MED MINDRE det tilfældigvis også er pænest!): Vi har ved tidligere projekter valgt den billige løsning. For eksempel havde vi ikke lige 10.000 kr til at kaste efter en bordplade på mål til køkkenet, hvorfor vi blev enige om, at vi godt kunne leve med et par samlinger. Det kan vi også sagtens, men jeg fortryder dagligt, at vi ikke tog os tiden til at spare op til det pænere resultat. Omvendt har vi valgt at beholde det gamle gulv på førstesalen, som gemte sig under gulvtæppet, fordi det er pænt og patineret på den fede måde, som passer til resten af huset. Vi slipper dermed også for at skulle investere tid og penge i at lægge et nyt gulv.

Søg råd: spørg professionelle til råds, eller venner og bekendte, som selv har stået i processen. Der findes også mange glimrende youtube-videoer, som fx viser hvordan du sætter filt op.

Genbrug: Renovering kan være en omkostningsrig affære, hvorfor genbrug er et nøgleord i alle vores projekter. Fx har vi bygget vægge ud af de spånplader, som tidligere udgjorde undergulvet, ligesom vores terasse i sin tid blev udvidet med fliser, som en nabo havde sat ud til storskrald. Det er både godt for pengepungen og miljøet:)

Pippi-devisen – Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!: Kast dig ud i det. Tro på at du kan, og tro på at det nok også går, hvis ikke du kan. Jeg vidste ikke, at jeg kunne pudse en væg op, før jeg gjorde det. Næste gang kan jeg så noget andet:)

Renover med respekt: Tænk over hvilket type hus du bor i. Personligt synes jeg, at man bør renovere med udgangspunkt i helheden og fx. ikke sætte et stålkøkken op i et gammelt bindingsværkshus eller omvendt.

Hold pauser: Vi kan godt have tendens til bare at knokle igennem og glemme at spise og drikke undervejs. MEN man ender altid med at blive ukoncentreret og lave dummefejl. Så jeg har lært at se pauserne undervejs som en nødvendighed fremfor tidsspilde.

God arbejdslyst:)

juli 24, 2017

Ævl og kævl

Jeg æder nachos og salsa i den nye sofa. Det kan kun lade sig gøre, fordi Fyrsten er faldet i søvn i den anden ende. Han ville aldrig tillade den slags. Men på den anden side, vil han virkelig godt ha’, at jeg bliver gode venner med den nye sofa, og det her virker som en ret god måde at gøre det på.

Jeg er gået i gang med at se ‘De udvalgte’ på iPaden, og ligeså fed, som jeg syntes den var for 16 år siden, ligeså møg elendig synes jeg, at den er her ved slutningen af afsnit to. Men jeg er jo nødt til at se den færdig – bare for at se, om jeg virkelig var så galt på den!

Ane er på ferie hos sin moster i disse dage, og her er helt åndssvagt stille. Jeg aner ikke, hvornår jeg får hende igen. Da jeg spurgte, hvor længe hun ville være hos sin moster, fremviste hun to hænder. Jeg siger max én. For der er kun gået én sølle finger, og jeg så faktisk allerhelst, at hun kom hjem i morgen.

Men det gør hun ikke. For hun hygger sig. Og Fyrsten og jeg har rigeligt at se til i den her uge. Planen er at få lavet det sidste væg færdigt på førstesalen, få skåret lister til, og endelig at få malet hele lortet. 100 kvm. Listeloft fra gulv til loft. Jeg, som ellers er Palæets meste lalleglade og naive beboer (vi regner ikke Cash med her, så havde han vundet stort), er skeptisk, mens den evigt fornuftige og realistiske Fyrste mener, at det sagtens kan lade sig gøre. Og egentlig burde jeg jo så gå derop nu og gå i gang med et eller andet i stedet for at æde nachos, se dårlige serier og blogge, men vi er der i processen, hvor jeg har brug for, at han peger og dikterer. Ellers gør jeg tingene i den helt forkerte rækkefølge og ender med at sætte os flere dage tilbage i processen. Så jeg venter.

Jeg har ellers lagt nogen ret gode planer, synes jeg selv. Med væg-til-væg reoler omkring vinduerne i gavlene, to indbyggede skabe og enten noget skrivebord eller indbygget seng til Ane. Nu får I lige et par billeder, og så er det jeres opgave at smide alle de gode idéer på bordet, som jeg ikke lige selv kan se, okay? I skal også lige svare mig på det her: jeg vil ha’ tapet på den ene endevæg, altså bag reolen. Noget fedt noget fra Retro Villa. Men vil det komme til at se komplet tosset ud, når vi bygger en reol hen over?

Stik mig alle jeres guldkorn, så vil jeg hoppe tilbage til det, jeg var i gang med. De nachos spiser jo ikke sig selv.

juli 11, 2017

Forresten #22

Reklame / Indeholder reklamelinks

– er Fyrsten i dag vendt hjem med vores nye sofa. Den står lige nu delt i to og pakket ind i plast i udestuen, og jeg er hunderæd for at pakke den ud af frygt for, at den pludselig ikke er så fin, som jeg husker den.

– har jeg i dag prøvet at filme en lille video til bloggen, hvor jeg deler mine erfaringer med nogen af Nilens Jords (reklamelink) produkter. 10 gange har jeg prøvet. Først løb jeg tør for strøm midt i det hele. Så havde jeg pludselig ikke nok hukommelse og måtte til at slette. Og endelig lurede Ane, at jeg havde gang i noget spændende. Den ene optagelse blev brat afbrudt efter bemærkningen: “Denne her læbestift er helt åndssvagt god!” ….. “Mor, kom lige og se en KÆMPE lort jeg har lavet!” Jeg prøver bare igen i morgen, ikk’?

– er Ane begyndt at udvikle sine trusler en smule. De har i lang tid heddet “Så må du ikke komme med til min/Karlas/Holgers fødselsdag!” I sidste uge hed det: “Så må du ikke komme med til Holgers fødselsdag! Du må godt aflevere mig, men du kommer IKKE med ind!” Så fik hun naturligvis sin røde sodavand prompte!

– har jeg for første gang nogensinde besøgt Genbyg i dag. Første gang – ikke sidste! Åh, jeg kunne være flyttet ind på stedet!!! Alle de gamle sager og skønheder og ufortalte historier. Planen er at tage en tur derud igen senere på ugen for at finde en dør til Anes kommende værelse, og jeg glæder mig allerede. Jeg har ikke følt det sådan her, siden Nordisk Film solgte ud af deres rekvisitter;)

– er Cash i dag 10 år og 26 dage gammel. Jeg har hørt, at med en Golden Retriever af hans størrelse er hver dag over 10 år en gave. Så vi føler os meget rige:) Jeg tænker dog også, at hver dag over de 10 år gør noget ved odøren. Enten det ellers er der en kat, der er kravlet op i ham og har lagt sig til at dø. Jeg elsker dig, Cash, men for dælen, hvor du dog stinker!

– nu vi er ved døde katte, så er jeg med i en facebookgruppe for det nabolag, vi bor i. Og hvert andet opslag handler om forsvundne katte. Så meget at der nu har udviklet sig helt seriøse spekulationer omkring, hvorvidt vi deler vej med en kattenapper. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller låse Charlie inde…..

– levede jeg af Dumle slikkepinde (og kolde Hof) på Vejlø, så jeg skyndte mig naturligvis at købe en pose, da vi vendte retur til civilisationen. Og så smager de bare overhovedet ikke ligeså godt – hvad fanden sker der for det?? Det er lidt det samme med nøddebidder, som også er et Vejlø-højdepunkt. Og at jeg kan købe dem i Aldi når som helst resten af året er fuldstændig lige gyldigt.

– fulgte denne nederdel (reklamelink) med min sending fra Zalando, da jeg modtog mine gummistøvler. Den er SÅ mega fin! Og kun lige to centimeter for lille i livet;) Den bliver min motivationsfaktor for at få startet op på det der kejserinde-træning igen. Efter uge 29. Hvis der er flere Dumle-slikkepinde i kiosken….

– har jeg forresten lavet en aftale med en af ølejrdeltagerne om at stille op i ‘Scenen er din’ i uge 29 med en Nik og Jay parodi. Jeg var ikke engang beruset. Og jeg er ret bange for, at hun mener det seriøst.

– tænker jeg at udgive endnu en Udbryderdronning en af de nærmeste dage. I tog så godt imod min første af slagsen, så jeg er spændt på at præsentere jer for endnu en sej kvinde:)

– var Ane sur og tvær inden sengetid i dag, så vi dansede det ud til Liga, Alphabeat og Burhan G. Jasper stavrede grinende rundt som en tosse og prøvede at danse med, og Ane var pavestolt, da hendes far kom med opmuntrende tilråb til hendes skøre dancemoves. Det er øjeblikke som dem, der minder mig om, hvor helt åndssvagt heldig jeg er!