20% hos Nilens Jord!

Reklame/ambassadørsamarbejde

Så, mine damer! Nu er der altså gode penge at spare hos Nilens Jord, hvis du trænger til lidt selvforkælelse, skal dulles op til julefrokosten, eller hvis du mangler en julegaveidé til én, du holder af:) Med koden ‘FRUEN20’ kan du nemlig få 20% til og med d. 3. december.

Selv er jeg på julefrokostholdet og har i den anledning fundet nogen stykker af mine favoritter frem:

b287565f-98fa-4e3d-bd24-c64e3017504c

Skin Velour Foundation, som gør min hud glat og ensartet uden at lægge sig i revnerne. Jeg er ikke vild med, når make up er for tydelig, og den her blender ligesom bare ind i huden på den helt perfekte måde.

Blush i farven ‘cherry’ er varm, og selvom farven er ret dyb, passer den perfekt til min lyse vinterhud og giver en fin glød – nå ja, og kindben;)

Neglelakken ‘Dusty rose’ er en all around favorit, for jeg bruger den også ret meget til daglig. Den er så fin og sart i farven, og med et lag top base holder den flot i flere dage!

Full Look Mascara har ført til ‘Har du kunstige øjenvipper på??’-spørgsmålet et par gange. Den er for vild! Og man behøver altså ikke give vipperne to-tre lag – et enkelt er nok. Børsten er blød og bøjelig, hvilket jeg i den grad foretrækker over de mere faste af slagsen.

– og sidst, men ikke mindst Matt Lips Liquid Lipstick, som jeg har lovprist før. Fordi den virkelig fortjener det! Vil man have fuld farve på læberne, og vil man ha’ den til at blive siddende, så er den her det sikre valg! Jeg plejer at påføre en nude lipshine ovenpå, da jeg godt vil have en smule skinnende effekt.

Er du mere til hudpleje, så kan du evt læse mere her.

Kan du ikke vælge (det forstår jeg godt!), så er der også stadig mulighed for at købe en adventskalender – så får du forventningens glæde med som bonus. Den kan dog kun bestilles frem til d. 1/12, så det er bare med at komme afsted, for med rabatten koster den kun 319 kr.:)

 

At lære gammel hu(n)d nye tricks

img_9949

Aftenrutiner på Instagram:

“Først renser jeg min hud med denne dybderensende precleanser som indeholder både oliven- og kukuiolie (nej. Jeg aner ikke, hvad det er, men det lyder skægt!). Så lægger jeg en ansigtsmaske rig på papayaenzymer, som efterlader huden med en fornyet teint (det betyder ‘farve’. Tror jeg.). Mens den sidder, drikker jeg en kop økologisk godnatthe (nej, det er ikke kaffe. Nej, jeg forstår det heller ikke.) og opdaterer bloggen med et indlæg om oktobers must haves. Når masken er vasket af i 34 grader varmt vand, tilfører jeg huden en nærende creme indeholdende hyaloron og niaciamid (nej, det er ikke gift. Tror jeg.)”

Aftenrutinen herhjemme:

Jeg tjekker om der er noget i slikskålen. Det er der ikke. Jeg tager en appelsin med ind i stuen, spiller en bane Candy Crush og finder et afsnit Grey’s Anatomy på iPad’en. Jeg går ud i køkkenet og ser, om Ane har mere fredagsslik tilbage. Jeg går i ‘spisekælderen’ og finder det påskeæg, Jasper fik af sin mormor. Det er kun lidt hvidt i kanterne. Spiser ægget og ser mere iPad. Spiller lidt mere Candy Crush. Lægger appelsinen på plads igen, børster mine tænder og går i seng. Med en ostemad.

Sådan har min aftenrutine set ud i mange år. Og det er sådan set gået ret fint, hvis jeg skal sige det selv! Eller det syntes jeg i hvert fald indtil for nogen måneder siden, hvor jeg var ude og spise brunch med Christina og Ida fra Nilens Jord. For under vores måltid faldt snakken på, hvordan man plejer sin hud bedst muligt. Og jeg fortalte, hvad sandt er – at jeg aldrig har været særlig god til at passe på min hud. At jeg som oftest vasker ansigtet i håndsæbe – I ved, den der klods, der kunne sidde på en magnet, hvis man nu sagde, at vi var i 80’er. Den information fik næsten Ida til at græde;) Det der med at fjerne make up har som oftest foregået på samme måde. Jeg har skam ejet produkter til at fjerne make up og rense huden, men de har altid efterladt mig med en følelse af at være smurt ind i olie og stinke langt væk af parfume, hvilket jeg slet ikke bryder mig om. Så det blev altså håndsæben. Og fra tid til anden en eller anden tilfældig creme, som jeg havde fået i gave.

Så var det, jeg blev ambassadør for Nilens Jord. Og med den tjans fulgte en række hudplejeprodukter og et løfte til mig selv om rent faktisk at begynde at behandle min hud pænt. Det er aldrig for sent at lære gammel hu(n)d nye tricks, vel? Så nu har jeg tilført et ekstra punkt til aftenrutinen. Ekstra, fordi jeg naturligvis fortsætter med det med slikket, Candy Crush og ostemaden – Rom blev ikke bygget på én dag, og Fruen bliver ikke voksen og fornuftig på et par måneder.

Særligt fire af Nilens Jords hudplejeprodukter er blevet en fast del af min hverdag: Micellar cleansing water, serumansigtscreme (combination skin) og øjencreme.

Jeg renser huden med micellar water, der fjerner make up, renser huden og fugter den. Helt uden at efterlade mig med følelsen af at være smurt ind i olie. Og så tager den altså al make-up – jeg behøver ikke engang supplere med håndsæbe;) Dernæst påfører jeg ansigtet serum. Da jeg fik den stukket i hånden, forstod jeg ikke helt formålet. For jeg havde jo allerede fået en creme? Man skal vel ikke bruge begge dele?? Jo, det ‘skal’ man – for serummet trænger længere ned i huden end cremen. Læs evt indlægget her hos Urban Notes – det gjorde mig en del klogere på emnet. Så tager jeg creme på. Først øjencremen, som jeg smører om hele øjet. Og fordi cremen ikke er fedtet eller olieret, er dette ikke generende. Derudover har jeg lært, at den skal duppes på med ringfingeren, som er mindst muskuløs (no offence, ringfinger!), hvorfor man er sikker på ikke at trykke for hårdt eller trække i den sarte hud omkring øjet. Sidst tager jeg en tur med ansigtscremen. Jeg har prøvet tre forskellige ansigtscremer fra Nilens Jord, men har erfaret at combination skin cremen er den, der passer mig bedst, da den er mindre fed end de andre. Den er mere som en gel, og jeg elsker, at den trænger hurtigt ind i huden og ikke fedter eller dufter af parfume. Den indeholder faktisk det der niacinamid, som altså ikke er et giftstof, selvom navnet fører mine tanker derhen, men derimod et vitamin som modvirker både akne, rynker, tørhed mm. Den har endnu ikke gjort underværker i forhold til rynkerne, men faktisk synes jeg, at der har været længere mellem bumseudbruddene på det seneste, hvilket jeg er ret godt tilfreds med!

Så hvad siger min hud til det?? Jeg kan faktisk mærke en stor forskel. Hvilket selvfølgelig har noget med udgangspunktet og håndsæben at gøre. Min hud er gået fra at være tør og trist til at føles blød og elastisk på en måde, som jeg ikke mindes tidligere at have oplevet. Faktisk synes jeg også, at jeg har fået en pænere glød, for jeg plejer altid at synes en smule grå i huden på denne årstid.

Jeg tror aldrig, det er for sent at gøre noget godt for sin hud. Og jeg elsker at kunne gøre det med god samvittighed, fordi alle produkter fra Nilens Jord er allergy certified og hverken indeholder parfume, parabener eller æteriske olier.

Kunne du tænke dig at lære Nilens Jords hudplejeserie endnu bedre at kende, så stay tuned, for en af de nærmeste dage får du nemlig mulighed for at vinde en aften i selskab med mig og Nilens Jord:)

img_9947

Nilens Jord – mine favoritter til hverdagsbrug

Reklame / ambassadørsamarbejde
Links i indlægget er reklamelinks.

 

img_7315

Jeg har lavet jer en lille video, hvor jeg deler mine erfaringer med Nilens Jords make up.
Jeg er ikke ekspert. Jeg har ikke det store sammenligningsgrundlag. Til gengæld har jeg fundet nogen favoritter, som gør sig virkelig godt til hverdagsbrug. Jeg håber, I har lyst til at kigge med:)

Og til dem, der helst er fri at se på mig;)

Mine erfaringer:

Concealer: Duo concealer (min er farven ‘Marble’), som både består af en flydende concealer og en stick, dækker utrolig godt. Så vil man have ‘fuld dækning’ er denne det rette valg:) Vil man ligesom jeg blot dække de mørke render og er man okay med stadig at kunne se ujævnheder i huden, rynker eller fregner, anbefaler jeg i stedet Chubby concealer (her bruger jeg ‘Cedar’), som ligeledes dækker godt, men ikke ligeså markant som Duo concealer.

img_7308

Mascara: Går man efter en mascara, som både giver maksimal fylde og længde, skal man have fat i Lash Definition Mascara. Den er uden tvivl den bedste mascara, jeg nogensinde har ejet! Til hverdag bruger jeg dog Brown Volume Mascara, som giver god fylde, men ikke samme wauw-effekt som Lash Definition.

img_7316

Blush: Creamy Touch Blush har en fin lyserød farve, som frisker én op og giver lidt liv i kinderne. Den er nem at have med sig, da den ikke kræver børste, men blot kan gnides ud med fingrene. Den passer godt til min lyse hudtone og ser naturlig ud, hvorfor den er blevet min hverdagsfavorit. Compact Blush fås i tre nuancer. Jeg har valgt den mørke, ‘Cherry’, som giver en tydelig og varm markering af kindbenene, og som efter min mening gør sig godt til festlige lejligheder, hvor make uppen godt må være lidt tydeligere.

img_7307

Læbestift: Til hverdagsbrug har Lipshine været min favorit de sidste par år. Den giver et fint skin af farve til læberne, uden at mætte dem totalt. Den har dog fået skarp konkurrence af Chubby Lips, som er en læbepomade med farve. Ligesom Lipshine lægger farven sig ikke som et lag, men giver skinnende og bløde læber. Matt Lips er helt åndssvagt god og var været på mine læber ved hver festlig lejlighed, siden jeg fik den. Farven mætter fuldstændig og kan holde til både at drikke, spise og kysse. De, der følger mig på Snappen, vil have set, at den sagtens kan holde natten over. Det, at den er flydende, gør det desuden muligt at blande de forskellige nuancer, så du kan opnå lige den nuance, der passer dig bedst. Personligt bruger jeg den ikke til hverdag, men er man lidt mere ‘modig’ end mig, kan den virkelig sætte lidt kulør på hverdagen:)

img_7310

Skulle I nu sidde og tænke, at nogen er de nævnte produkter kunne være lige noget for jer, så kan I med fordel bruge koden Fruen20, som giver 20% frem til 30/7:) Koden gælder til alle produkter fra Nilens Jord.

At føle sig smuk

Annonce // indeholder omtale af ambassadørsamarbejde
(Nilens Jord)

img_6064

Jeg følte mig smuk i dag. Sådan virkelig. Jeg havde min nye kjole og mine nye sko på, og jeg tog mig god tid til at gøre mig klar. Jeg linede alle mine nye produkter fra Nilens Jord op på vores lille, bitte håndvask og hyggede mig med at lægge make up, mens Ane løb ind og ud ad badeværelset for at stjæle de ting, som skinnede mest. På trods af, at hun allerede på forhånd havde iklædt sig pailleter og glimmer i et sådan omfang, at selv Cher ville blive misundelig. Min lille skade;)

Mine ben var ligblege. Og min hals ildrød. Der var som altid en tydelig ubalance i barmen, og make uppen kunne med garanti have været udført med langt større ekspertise, end jeg besidder. Men jeg følte mig smuk, tilpas og glad, så det var lige meget. På en hvilken som helst anden dag, havde jeg muligvis hængt kjolen tilbage i skabet og i stedet fundet et par lange bukser at gemme vinterbenene i og en skjorte, som ku’ dække over min solskoldning. Men ikke i dag. I dag var småskavankerne, som helt sikkert alligevel kun findes i mit eget hoved, ubetydelige.

Det handlede jo overhovedet ikke om mit udseende. Det handlede om den følelse, som opstod i processen. Det at have kræset lidt ekstra om sig selv. At have en særlig kjole på for første gang og tage en læbestift på, som er flere tonere mørkere, end hvad man normalt ville turde. Den slags har jeg gjort alt for sjældent. Både af de helt åbenlyse årsager: Ane og Jasper. Tiden til lange sceancer foran spejlet er nærmest ikke-eksisterende, og en ny kjole er kun ny, indtil der er blevet pudset næse i den. Men derudover så har jeg faktisk ikke følt trangen til at gøre lidt ekstra ud af mig selv i mange år. For i årene før børnene betød det ikke noget for mig, hvordan jeg så ud. Hvorfor gøre noget ud af mig selv, når det bare var en facade? Når hverken kjoler eller make up kunne dække over det faktum, at jeg havde det elendigt.

Inden for de seneste mange måneder har jeg forsøgt at gøre noget ud af mig selv hver dag. Ikke nødvendigvis meget, bare nok til at give mig følelsen af at have gjort ‘en indsats’. Jeg tager make up på hver dag. I hvert fald hver hverdag;) Og jeg finder tøj frem om aftenen, så jeg ikke falder i ‘jeg tager bare øverst fra bunken’-fælden. Det kan lyde overfladisk. Og det er det måske også i andres øjne. Men det føles som alt muligt andet. Det føles rart. Og det føles som om mine skuldre løfter sig en smule mere, når jeg passerer spejlet i entréen og bliver mødt af én, som jeg faktisk synes er pæn. Også selvom min make up muligvis er så diskret, at ingen andre end jeg selv ved, at den er der. Som når man har et fint sæt undertøj på. Det er kun én selv, der ved, at det ikke er et par Sloggier med træt elastik, som holder numsen på plads. Og det er kun vigtigt for én selv.

Da vi var på vej ud ad døren i dag, spurgte jeg Jess, om han syntes, at det var for meget. Mit tøj, min make up. Mig. Om jeg var over-dressed. “Ikke for meget,” sagde han, “men anderledes.” “Anderledes hvordan?”. “Anderledes end da jeg mødte dig.”

Og det har han ret i. Selvfølgelig var jeg anderledes. Jeg var 10 år yngre, end jeg er i dag. Jeg havde andre behov og andre værdier. Og jeg grinede af piger, som brugte timer foran spejlet. Tænkte de måtte dække over noget. Eller have brug for opmærksomhed. Det var måske også tilfældet. Men måske de bare syntes, at de var dejlige og smukke på lige præcis den måde, de havde lyst til at være det på. Måske det hele ikke behøver være så skide dybt og blive analyseret i detaljen. Måske det bare er okay at pynte sig fordi handlingen i sig har en positiv effekt – uanset hvordan resultatet så er.

Jeg var helt sikkert ikke meget mere smuk i dag, end jeg er alle mulige andre dage. Men jeg følte mig sådan. Og det er slet ikke tosset.

img_6068 img_6101

(Kjole, cardigan, hårbånd og sko er fra Dress The Bird og er ikke sponsoreret. På ovenstående billede har jeg blandet to af de lækre liquid lipsticks fra Nilens Jord – ret genialt, at det kan lade sig gøre. Læberne holdt sig fine og farverige gennem en håndfuld kys, en flaske kildevand, to kopper kaffe og et pølsehorn fra Aldi. Okay okay – og en Snickers….)

Fra mit hoved på Ålekistevej til virkeligheden i morgen

img_5780

Reklame // ambassadørsamarbejde

Så er det altså for alvor blevet forår! Kan I mærke det? Jeg er i dag cyklet både til og fra job uden jakke på, hvilket er noget nær det fedeste i verden! Det har være to rigtige gode dage på det nye job, og jeg er blevet taget godt imod af både elever og kolleger. Jeg har en virkelig dejlig følelse i maven omkring det! Jeg mødte sent i morges og havde tid til både at støvsuge og ordne vasketøj, inden jeg skulle ud ad døren. Egentlig skulle jeg ha’ hentet ungerne i eftermiddags, men Fyrsten skrev, at det havde han klaret, så jeg kunne cykle stille og roligt hjem i solskin. Og se frem til at kysse mine børn og ignorere støvsugeren. Glad over den helt vilde beslutning jeg har truffet i forhold til jobskifte. For indtil videre giver den bare så god mening!

Men det var faktisk slet ikke det, jeg ville fortælle jer. Jeg ville fortælle jer, hvad jeg skal i morgen, når jeg cykler fra job, for det gør mig også glad. Og den historie starter et helt andet sted.

Tilbage i december sad jeg i en bil sammen med Christina et sted på Ålekistevej. Vi havde været til julebingo-event hos Miriam, og jeg havde været så heldig at vinde nogen make up-produkter. Og der i bilen siger jeg, som en hurtig, indskydt bemærkning, at det da ville være super fedt, hvis man lige kunne få lidt undervisning i, hvordan man rent faktisk lægger en pæn make up.

Nu kender I måske Christina fra hendes blog. I så fald vil I vide, at Christina er en handlekraftig kvinde. Virkelig! Jeg har kendt hende i et lille års tid, og i den periode har hun: startet et firma, solgt et hus, landet et job, fået tilbudt et andet, gennemført et Vasalop, været i Go’morgen Danmark og sikkert mange flere ting, som jeg ikke kan huske. Jeg bliver helt stakåndet bare af at skrive det! Og der er flere af ovennævnte situationer, som med garanti havde fået mig til at smide mig fladt på jorden og kalde på en voksen! Christina? Hun synger en Disney-sang, spiser en træstamme og lægger et puslespil på 1000 brikker;)

Tilbage til bilen på Ålekistevej. “Det ku’ nu være fedt, hvis man lige ku’ få sig et lille dulle-kursus eller noget…..” “Det skal vi da!”, siger Christina. “Det skal vi da!!! Vi får fat i et lækkert mærke og hører, om de vil arrangere et event sammen med os, hvor man kan lære lidt mere om forskellige make up-produkter, og hvordan de skal bruges! Hvem vil du ha’?”
“Åh, der er jo så mange. Og gad vide om nogen overhovedet vil lave sådan noget sammen med os…..?”
“Hvem vil du ha‘, spurgte jeg. Tænk stort, Elisabeth!” – Okay, det sidste er muligvis ikke en ordret gengivelse, men I forstår pointen, ikk’? Christina gør sig ikke i ‘hvis’er’ og ‘men’er’ – hun sigter efter toppen i første skud, og rammer hun ikke, så tager hun den derfra! Min teknik er oftest omvendt;) Men jeg legede med, smittet af Christinas gejst. “Så vil jeg ha’ Nilens Jord! Men altså, det er drømmescenariet. Det er jo ikke sikkert, at….. ” “Så tager vi Nilens Jord!”

Så kunne historien egentlig sagtens ha’ sluttet der. Det ville muligvis ha’ gjort, hvis jeg havde siddet i den bil med en anden end Christina. I stedet fik jeg en mail fra Christina dagen efter: “Jeg har talt med Nilens Jord. De er klar!”.

Wow!

Altså ‘wow!’ at Nilens Jord havde lyst til et samarbejde med os, men allermest ‘wow!’ at Christina hev en tanke ud ad mit hoved et sted på Ålekistevej og gjorde den til virkelighed!

Så i morgen aften har jeg en date med Christina, Ida fra Nilens Jord, en make up-artist og en flok søde bloggere. Forhåbentlig lærer jeg en hel masse, som jeg kan bruge til noget. En helt simpel ‘sådan lægger du en let dagsmakeup, mens du har en tumling på armen og en banan under strømpen’ er mit mål. Og måske jeg så med tiden også kan lære at lægge en mere festlig make up. Det har jeg forsøgt mig med nogen gange, men jeg synes ærlig talt, at det er mega svært. For jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge, og hvor jeg skal begynde og slutte, hvilket jeg også har afsløret for jer herinde et par gange før. Det kommer jeg forhåbentlig til at lære nu. Og jeg håber, at I vil være med? Jeg har nemlig, sammen med Christina, fået lov at blive ambassadør for Nilens Jord! Og det er jeg helt vildt glad for:) Det betyder ikke, at I fremover vil blive spammet med indlæg om Nilens Jord hveranden uge. Det betyder ikke, at jeg pludselig bliver en tjekket blogger med den rette make up og uden banan under strømperne. For sådan er jeg ikke. Det ved I, og det ved Nilens Jord. Det betyder, at jeg kommer til at dele det herinde, når jeg måske lærer, hvorfor det er, at andre kvinder har 15 pensler, når jeg kun har halvanden (der var engang to, så fik Ane fat i den ene), hvilken læbestift der holder bedst, når man dagligt bliver kysset af en savlende 1-årig, og hvilke farver man bør holde sig fra, når man er bleg og fregnet. Det betyder, at jeg får muligheden for at prøve noget, som jeg tror bliver mega spændende og sjovt. Og dét i samarbejde med mit absolut foretrukne mærke indenfor make up!

Det bliver Elisabethsk med et strejf af dulle;)

Mine fødselsdagsønsker

Annonce // indeholder reklamelinks:)

Nå, jeg har altså fødselsdage lige om lidt. Om lige præcis 3 uger faktisk. Og egentlig troede jeg kun, at jeg havde fire ønsker, men som resten af indlægget vil afsløre, så greb det pludselig en lille smule om sig;) Hvad kan jeg sige? Jeg er en materialistisk type med hang til flot tøj, opløftede bryster og Lionel Richie!

Vi har tidligere konkluderet, at jeg har en liiiiiiille ting med krus og kopper. Og disse to skønheder ville passe skønt ind i samlingen som kop nr. 40 0g 41. Begge er fra Coolstuff og koster hhv. 59 kr for det med skæg og 79 kr. for det helt fantastiske med Lionel Richie“Hello, is it tea you’re looking for?

kopper-coolstuff

Dress the Bird stødte jeg på før jul, og jeg ejer allerede to skønheder derfra, blandt andet en skjorte i samme model som den lyse her på billedet. Og jeg er fuldstændig pjattet med både snit og kvalitet, hvorfor jeg også gerne adopterede den lyse af slagsen (399 kr.) – med tilhørende nederdel (469 kr.).

 

 

nederdel_med-fugl_v015

Kjolen (799 kr.), som også er fra Dress the Bird, er jeg fuldstændig på røven over. Shiiiiit, den er så fin og så meget mig! Og får jeg ikke den i gave, så må jeg købe den selv, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at verden ville være et smukkere sted med flere kjoler af den slags i gadebilledet. Såååå – det er på en eller andet måde min pligt, kan I nok forstå! Seriøst – se den lige??!

retro_sommerkjole_med_blaa_og_hvide_striber_side2

Og så har jeg desværre også forelsket mig ret så hovedkulds i disse to fra Ganni. Jeg er helt pjattet med farven – som er den samme som mine øjne og ville stå så åndssvagt godt til mit nye hår! De er uden tvivl komplet umulige at amme i, men det er en udfordring, som jeg gerne tager op;) Du finder toppen her (499 kr.) og kjolen her (1199 kr.).

img_4967

Fælles for alt tøjet er, at det rent prismæssigt ligger noget over, hvad jeg sædvanligvis bruger på tøj. Og helt sikkert også i forhold til, hvad jeg kan forvente at få i gave. Men jeg tror faktisk, at jeg (endelig??) er ved at være der, hvor jeg hellere vil kaste lidt flere penge efter tøj, som jeg er virkelig vild med, end købe det billigere, som nok er fint og brugbart, men som ikke får mit hjerte til at springe et slag over. Pt består mit tøjskab af 90% ensfarvet bomuld, og jeg har brug for lidt farve og noget WAUW!

img_4971

En taske i sådan en mellemstørrelse er nok det, der står højest på min ønskeseddel. For jeg mangler virkelig sådan én (jo, jeg gør, Jess! Nej, de er ikke magen til mine andre tasker! Fordi de har en anden størrelse. Jo, størrelsen BETYDER noget!). Pt bruger jeg en, jeg købte i London for 6 år siden, og det falske læder er begyndt at falde af, og hullerne i foret æder altid mine cykellygter. Begge tasker er fra Redesigned by dixie og måler ca. 25 x 30, hvilket er passende til min kalender, min pung, en bog, en vandflaske tre tomme gajolæsker, en rulle mariekiks, otte halve kuglepenne, en tre uger gammel gratisavis, en tommestok mm. Den brune koster 899 kr. og den sorte 999 kr. Pungen er nok mere et lyst-ønske, fordi den bare er mega fin:)

Egentlig havde jeg også tænkt at smække en masse bh’er på listen, for I var pisse gode til at komme med forslag, da jeg søgte erfaringer for ikke så længe siden. Men jeg tror simpelthen, at jeg er nødt til at skulle ud i nogen fysiske butikker og prøve dem først, så de må stå for egen regning.

 

Det sværeste ønske af alle er ønsket om, hvad jeg gerne vil lave på min fødselsdag. Herhjemme gør vi altid lidt ekstra ud af fødselsdage, og Fyrsten spurgte i går, hvad jeg gerne vil lave. Og egentlig tror jeg ikke, at jeg behøver meget mere end en pose bland-selv-slik, en kold øl og en god film. Ja, og sovende børn selvfølgelig;) Er det helt skørt at være snart 33 og glæde sig helt vildt til sin fødselsdag? For det gør jeg altså virkelig!

 

 

Forresten #17

  • Er jeg simpelthen blevet så vild med mit fejlfarvede hår! Først tænkte jeg, at det bare skulle farves over hurtigst muligt. Så tænkte jeg, at der godt lige kunne gå et par dage. Nu tror jeg egentlig bare, at jeg beholder det:)
  • Ane synes, jeg ser fjollet ud. Men altså, hun synes også, at bussemænd smager godt (verdens klammeste vane!),  og at hendes far er tyk, så jeg ved ikke lige, hvor højt jeg skal vægte hendes vurdering.
  • Har jeg fået lidt spørgsmål på snappen omkring mit hår, så her kommer lige et fælles svar:) Jeg har meget tyndt og fint hår, som normalt bare klasker fuldstændig sammen! Det var en fordel, da jeg for et par år siden havde en helt lige page, men denne gang ville jeg gerne have lidt mere fylde. Og det får det helt automatisk, fordi Marlene har klippet op i det. Og så er jeg ret glad for hårpudder som denne (reklamelink) og tørshampooen fra Batiste (reklamelink), som også kan købes i Normal. Pudderet kan man rode op i igen og igen, hvis håret falder sammen. Det har været fast inventar i mit toiletskab i de sidste mange år.
  • Viser Jasper stadig ingen tegn på at have overtaget Anes skoldkopper. Hvilket er rigtig fint i fht, at han først lige er faldet til i vuggestuen. Men det havde nu været fedt at have det overstået inden jobstart!
  • Har jeg vist slet ikke fået fortalt, at han sagt sit første ord!!!! Som selvfølgelig var “Ane“<3
  • Er jeg faktisk blevet lidt vild med de der bluser med bølger/vinger (hvad dælen kalder man det??), som er ret in pt. Hvilket er mærkeligt, for min smag plejer ikke at følges med moden. Overhovedet! Jeg er dog mega meget i tvivl om, om jeg bare ville ligne en forvokset cupcake. Overvejer lidt at ønske mig denne eller denne (reklamelinks) til min fødselsdag.
  • Overvejer jeg også, om de stribede strømperbukser fra Sneaky Fox, som jeg levede i, da jeg var teenager, mon nogensinde kommer på mode igen? Se dét ville jeg helt sikkert kunne arbejde med!
  • Ja, der kom lige sådan nogen reklamelinks. Og hvis I studser over, hvorfor de pludselig optræder med jævne mellemrum, så er det altså ikke fordi jeg sigter efter at tjene millioner herinde, men fordi der er et par måneder endnu, før jeg får løn, og fordi Fyrstens manglende løn efter konkursen STADIG ikke er blevet udbetalt. Så jeg ser om ikke bare jeg kan tjene en lille sjat herinde, indtil tingene er tilbage på sporet.
  • Er det egentlig lidt skægt, hvor berøringsangst jeg kan være i fht sådan noget med økonomi. Jeg synes faktisk det er lidt grænseoverskridende at skrive. I modsætning til dengang jeg førte en samtale med min tissekone herinde;) Sådan har man jo sine ting….
  • Har jeg lavet et lille skriv til Dare Danmarks hjemmeside, som I kan læse her, hvis I skulle have lyst:) Der ligger også mange andre fine og ærlige beretninger derinde, som er et læs værd. Og kast endelig et like efter deres facebookside – det fortjener de. De gør er stort stykke arbejde for de familier, som, med samfundets briller, ikke passer ind i kasserne. Man behøver ikke selv have en familie, som er anderledes end normen for at smide et like. Man tilkendegiver blot, at man støtter op om ligestilling for alle familieformer:)
  • Fortalte jeg Ane, at faster Rilla og onkel Bimse skulle komme på besøg i dag. “Og en der starter med S. Kan du gætte, hvem det er? Ssssssss?” “Mormor?” “Nej, mormor starter jo med M. Kan du høre det? Mmmmm?” “Sssssssusanne!” (som mormor jo rigtig nok hedder!) Nå ja, godt ord igen;)
  • Synes faster Rilla, at jeg har fundet på noget helt genialt. Som jeg bare synes, er det eneste rigtige og også ret så indlysende. Så nu må jeg høre jer: putter I ikke pitabrød i kaffefiltre, når I spiser dem??
  • I samme åndedrag må I også lige svare mig på, om jeg er den eneste, der kan huske Herman? Og gad da egentlig vide, hvor han blev af?
  • Bør jeg virkelig blive bedre til at huske, at lukke døren til badeværelset…..

img_4350

Rød er da også en slags brun! Ikk´???!

Jeg er blevet klippet, sgu! Jeg skrev jo forleden, at det var halvandet år siden sidst, og det fik mig til at tænke, at det måske kunne være meget rart at få studset de slidte ammetjavser. Så jeg bookede en tid hos Marlene fra Platin (ikke spons – hun er hver en krone værd!), som har klippet mig i 15 år. Det startede, mens hun var under uddannelse, hvor jeg sad model for hende et par gange, og siden da har jeg altid givet hende helt frie tøjler. Det fik hun næsten også denne gang – dog fredede jeg mit pandehår, som jeg gerne vil ha’ lidt længde på. Og da jeg fortalte hende, at jeg efter klipningen ville gå hjem og smække en omgang brun henna (reklamelink) i, så forsøgte hun at overtale mig til at nappe den røde i stedet. Men jeg havde hennarødt hår i størstedelen af min ungdom, og jeg synes ligesom, at det hører den tid til. Nu er jeg jo voksen. Og voksne kvinder farver deres hår mørkebrunt. Med mindre de selvfølgelig bestiller den forkerte farve…. Og fuldstændig overser, at der på forsiden af pakken står “superrood“, som man næppe skal være indfødt Hollænder for at kunne oversætte…. Så kan det faktisk muligvis godt være, at voksne kvinder alligevel farver deres hår rødt. Bare en lille, bitte smule. Men rød er da også en slags brun, ikk?

Ahmen, for satan, altså. Sådan noget sker da ikke for folk? Man bestiller da ikke den forkerte hårfarve? Og hvis man endelig gør, så opdager man det da, INDEN man smører den ud i håret?? Det er simpelthen dummere end dumt, hvorfor jeg ikke kunne gøre andet end at grine af det. Og sende Marlene en mms med beskeden om, at hun fik sin vilje;) Nu, hvor ‘chokket’ har lagt sig, så synes jeg faktisk ikke, at det er helt så dumt med det røde hår. Jeg skal lige vænne mig til det, men jeg tror sgu, at jeg beholder det lidt endnu. Frisuren behøver til gengæld ingen tilvænning. Den er jeg fuldstændig tosset med allerede. Og jeg kommer til at vise jer håret igen på et tidspunkt, hvor det ikke har været udsat for hue og cykelhjelm lige efter vask, for frisuren kommer overhovedet ikke til sin ret på de billeder, jeg har taget. Marlene har totalt fået gjort mit halvudvoksede pandehår til en del af frisuren, så dets oprindelig formål ikke lader sig afsløre;) Og selve frisuren kan både bobbes op med bløde kanter, glattes og knaldes op med et par hårnåle. Jeg er fan!

Og ja, jeg har gået og nynnet Dodo’s ‘Pigen med det røde hår’ hele dagen – “Pyntet med en tegning af en kælder“;)

img_4493

 

 

 

Ægte skønhed kommer indefra….

Jeg var sgu pæn i weekenden! Ja, sådan i al beskedenhed og hvis jeg skal sige det selv.

Ovenpå de sidste måneders træt med træt på, hvor min spejlbillede flere gange ugentlig har råbt efter mig, at den kat for længst burde være skåret ned og begravet, så var det satme tiltrængt sådan at føle sig pæn. ‘Ægte skønhed kommer indefra!‘. Ja ja, det er fint, du. Men den kan ha’ svært ved at trænge igennem flere måneders størknet gylp og fastgroet underskud! Og i de tilfælde kommer skønhed altså fra fine, små bokse og, i lige i dette tilfælde, svigerkusiners kyndige hænder.

Min søster holdt fødselsdag for en flok tøser i lørdags, og hendes svigerkusine (hendes kærestes kusine), Sascha, er sådan én, der bare altid ser pisse godt ud. Og jeg kom muligvis til at savle lidt i hendes foundation, da hun rullede sit arsenal af lækre produkter ud og med den største naturlighed tryllede et mesterværk frem i spejlet. Så hun gav også lige mig en omgang, inden alle hendes produkter druknede i mundvand;) Og før jeg nåede at tømme min tysk-importerede dåsebajer, havde hun tryllet en smuk kvinde frem under laget af træthed ved hjælp af lidt make up og et krøllejern.

For at gøre hele denne selvcentrerede og overfladiske fortælling endnu bedre, så skulle fødselsdagen holdes hos min mor. Og hvor jeg er hende med kopperne (og skålene og dåserne og dimsedutterne), så er min mor hende med spejlene. Hun har spejle i samtlige rum i huset, hvorfor jeg brugte det meste af aftenen på at sige “How ‘ you doing??!” – til mig selv.

Jeg har tidligere talt om gerne at ville blive lidt bedre til det der med dullegrej (læs evt med her og her), men der kan i visse tilfælde være virkelig langt fra tanke til handling. Det er ligesom med mad – jeg vil gerne lave nogle spændende, nye retter, men det kræver at jeg øver mig, læser opskrifter og bruger penge på eksotiske ingredienser. Og så ender jeg bare med at lave havregrød. Havregrød er fint. Det smager godt og det mætter. Men nogen gange, bare nogen gange, så vil jeg altså gerne ha’ et eller andet, der lyder fransk, dufter pakistansk og smager af rendyrket lækkerhed. På samme måde vil jeg også gerne engang imellem ligne noget andet en havregrød. Udelukkende for min egen skyld, fordi det er så ufattelig rart at føle sig pæn.

I dag ser jeg træt ud igen. Det var et krøllejern, ikke en tryllestav;) Men Sascha har lovet at give mig et lynkursus en dag, hvilket jeg virkelig glæder mig til! ‘Det handler jo ikke om, hvordan man ser ud, men hvordan man føler sig!’ – tjek. Men lige for tiden føler jeg mig mest af alt gammel og grå, og hvis jeg kan farvelægge den følelse med en smule blush, så skal du satme se mig brodere palietter i mine øjenbryn og give min læber en tur med malerrullen! Ku’ dog være jeg skulle overveje først at pille alle vores spejle ned. Der er jo også nogle børn, der skal fodres fra tid til anden;)

Det obligatoriske 'teenager på toilet'-selfie;)
Det obligatoriske ‘teenager på toilet’-selfie;)

Fruen tester dullegrej #1

 Annonce! Produkterne er sponsoreret af Goodiebox.dk, og indlægget indeholder affiliate links

Jeg har jo lovet jer en video med det der dullegrej…. Fårk!!!!

Altså. Jeg er jo ingen dulle. Og jeg er så sandelig intet teknisk geni. Så der er blevet filmet en 8-9 videoer i dag.

Ved hjælp af en Snickers cheesecake fik jeg lokket Tina herhjem i formiddags for at filme mig, og det gik vist egentlig meget godt. Men så ville filmen ikke helt uploade, og så syntes jeg, at den var blevet for lang. Hvem gider kigge på mig i 10 minutter?! Derfor prøvede jeg at lave en ny video selv. Hvor jeg kappede toppen af mit hoved af. Så jeg prøvede én gang til, nu med helt hoved. Og nu får I i stedet lov til at glo på mig i 13 minutter;)

Første video er den, hvor jeg snakker lidt om de produkter, som jeg har modtaget fra Goodiebox. I video nr. 2 får I æren af at høre Tina fortælle lidt om, hvordan man skal forholde sig til det der dullegrej, hvis man er gravid eller ammer. Jaaa, hun er både klog og pæn!

Jeg synes, at det har været ret fedt at modtage dullegrej! Særligt den der følelse af at komme hjem og åbne en kasse med ukendt indhold. Meeeen jeg tænker, at det må vente med at komme rigtigt i brug, indtil jeg er færdig med at amme, men så kan det pynte på badeværelset så længe;)

 

Info:

En Goodiebox koster 119 kr. om måneden plus fragt, så 159 kr. i alt. Man modtager 5-7 produkter om måneden, og det er et løbende abonnement, hvilket vil sige, at man kan opsige det med en måneds varsel.

Jeg har indtil videre modtaget to boxe, som indeholdt følgende:

Box 1 kan I læse om her.

Box 2:

Karmameju Star Micellar Water – renseprodukt/make up fjerner.

Gosh Copenhagen Defining Brow Gel – bedre kendt som mascara til øjenbrynene.

The Body Shop Honye Bronze – den må I se, når stængerne er barberet og spisestuen dækket af med plastic;)

Ecooking Multibalm – læbepomade i pæn indpakning:)

Jorgobé, White Tea Balancing Cream – ansigtscreme, der dufter virkelig dejligt.

Maria Nila Luminious Colour Masque – aka hårkur. I lyserød bøtte.