At least I have Lulu!

b20b59cd-15b1-49da-a24e-3c591921c19f

Reklame // indeholder omtale af et produkt, som er modtaget i gave

Midt i mit vemod over at være stoppet med at amme har jeg fundet to små lyspunkter: a-skål og a-skål! Der er nemlig sket det vidunderlige, at min barm efter to års uligevægt nu endelig er nogenlunde i balance. Se dét er da i sandhed en gave!

Da jeg for længe siden spurgte jer til råds i forhold til behagelige, bøjleløse bh’er, var I en del, der anbefalede mig at give Lulu fra Femilet et forsøg. Så da jeg kort tid derefter blev tilbudt at modtage præcis den bh i gave, takkede jeg straks ja. Faktisk tænkte jeg, at Lulu måske ikke havde det store imod at huse min uligevægtige barm, men det blev kun til et enkelt forsøg og et bryst på afveje midt i en fodboldkamp i frikvarteret, før det blev modbevist. Lulu er til ligevægt. Så den blev pænt lagt i skuffen igen og har ventet tålmodigt på, at jeg blev færdig med at amme. Og faktisk har jeg haft den på nærmest nonstop siden da, så jeg bør nok investere i et par stykker mere. En i hver farve burde kunne gøre det. På nær hvid. Det har Donna Martin ødelagt for mig.

Når nu jeg vælger at skrive et helt indlæg om en bh, så er det altså ikke fordi, at det var et krav for at modtage den. Sædvanligvis er det fint blot at nævne produktet eller vise det på Instagram, når man modtager en gave. Men jeg er altså så begejstret for den, at jeg er nødt til at give den en anbefaling med på vejen!

Jeg har født et barn, og jeg har ammet to i tilsammen 3,5 år. Jeg havde ikke meget bryst at prale med i forvejen, og det ville være synd at sige, at det er blevet mere prangende med årene. Så når jeg skal have fat i en ordentlig bh, så skal den både kunne give et løft, men også gerne lidt form – og det er altså en smule vanskeligt, når jeg hverken er til bøjler eller sådan nogle formstøbte skåle. Bøjlerne fordi de generer mig – jeg skal helst ikke kunne mærke, at jeg har noget på. Og det formstøbte fordi jeg simpelthen synes, at det får mit bryst til at se unaturligt ud gennem tøjet.

Lulu møder alle mine krav! Da jeg første gang havde den i hænderne, syntes jeg, at blonden virkede noget hård og stiv i det, men det er altså ikke tilfældet, når først den er på. Jeg kan overhovedet ikke mærke den! Den har en lille pude i, som lige giver en smule fylde uden at være for meget. Og af en bh uden bøjle at være så holder den altså virkelig godt på sagerne. Bevares, mine sager er i småtingsafdelingen, men alligevel. Og så er den ovenikøbet pæn. Nok skal jeg ikke rende og fremvise den på gader og stræder, men jeg føler mig altså lige en anelse mere lækker i den, end jeg gjorde i mine gamle, udtjente ammebh’er.

Udover at skulle ha’ fingrene i nogle flere Lulu’er, så er jeg også nødt til at give Robyn et skud. For pga den brede blonde duer Lulu ikke til toppe eller kjoler med tynde stropper. Det gør den anden, og ligesom Lulu er den uden bøjle. Og så er den vanvittigt fin.

Bare lige et tip fra mig, hvis I andre også trænger til en opgradering på bh-fronten:)

a2bd9dc5-c22d-486d-a1a2-fae5e15fbefd

Min efterfødselskrop uge 52 + det løse

Den første måneds tid eller to efter Jaspers fødsel, lavede jeg et par opdateringer på min efterfødselskrop. Det er selvfølgelig begrænset, hvor længe det fortsætter med at være interessant, at min mave bliver mindre, og at jeg stadig ikke magter at barbere ben. Ikke desto mindre tænker jeg, at det nu, et år plus efter fødslen, må være på sin plads at smide lidt spalteplads efter morkroppen.

– Min vægt er tilbage til normalen, og det gik faktisk en del hurtigere end forventet. En 8 måneder, tror jeg. Det skyldes udelukkende amningen, som også havde stor betydning for min vægt, da jeg ammede Ane. Ja, jeg er irriterende på den måde. Desværre bliver det også lidt en sovepude for mig, at kiloen fordufter helt af sig selv. Jeg træner ikke på nogen måde (havde en kort date med mine løbesko, indtil løbevognen gik i stykker), hvilket både min krop og min kondition ellers ville have godt af.

– Min mave trænger til lidt arbejde. Jeg gik i stå med min Kejserindetræning, desværre. Men det fede ved at have købt sådan en online-forløb er, at jeg kan genoptage det, når jeg har overskuddet. Og det skal og vil jeg. For selvom jeg umiddelbart ser slank ud, så er min mave bare større end før graviditeten. Og netop fordi jeg derudover er ret slank, kommer jeg til at ligne en nygravid i for tætsiddende tøj. Og det vil jeg egentlig gerne undgå:)

– Mine bryster er vind og skæve! Mine veninder har grint lidt af det, når jeg nævnt det, indtil jeg smed bh’en og gav dem syn for sagen. Jeg tror, det kom bag på dem, at jeg ikke overdrev, når jeg sagde, at der var to skåles forskel på dem. Men det er der! På trods af at jeg ammer lige meget på hvert bryst. Det var ikke sådan med Ane, så jeg ved ikke lige, hvad det skyldes. Men jeg håber virkelig, at det udligner sig, når jeg stopper med at amme. Jeg går helst ikke med bølje-bh, hvilket gør forskellen ekstra tydelig!

– Mht til min endometriose, så fik jeg at vide, at en graviditet måske kunne hjælpe på mine menstruationssmerter. Og det har hjulpet! Jeg har stadig ondt. Også så ondt at jeg må tage piller. Men før graviditeten havde jeg dage, hvor jeg slet ikke kunne fungere, og sådan har det endnu ikke været. Heldigvis for det! Til gengæld har jeg nu også smerter og ubehag ved ægløsning, hvilket ikke var et problem før.

– Mit lave stofskifte som opstod under graviditeten er kommet for at blive. Det har ikke den store betydning i hverdagen, så længe jeg husker at tage min medicin, omend det er ualmindeligt irriterende at skulle have taget blodprøver med jævne mellemrum.

– Mit ar efter kejsersnittet er stort set usynligt. Det synes jeg er ret vildt med tanke på, at der er blevet hevet et menneske ud ad det! Jeg er stadig følelsesløs i huden omkring, men på trods af at jeg ikke har investeret i dyre cremer og olier, er arret ikke knudret eller det, der ligner.

– De strækmærker, jeg nåede at erhverve mig, kan skjules i BH’en. Min mave afslører kun, at den har huset et menneske ved at have fået en ‘mornavle’. Det kan jeg godt li’:) Både de manglende strækmærker, men også at man alligevel godt kan se, at min krop har gennemgået en graviditet. Jeg er dog forundret over, at strækmærkerne har holdt sig væk, for igen har jeg ikke benyttet mig af cremer af nogen art (tror nu heller ikke helt på, at det virker), og jeg nåede altså op på en vægtøgning på 30 kg. Der må virkelig være noget om, at vi bare er udstyret med hud, der reagerer forskelligt.

– Jeg får ikke lavet en skid knibeøvelser! Og det er altså ikke sådan, at det ikke er nødvendigt, fordi jeg fik kejsersnit. Graviditeten i sig selv har selvfølgelig gjort sit, og derudover nåede jeg også at være ret meget i fødsel. Jeg prøver at gøre det til en vane at knibe hver gang, jeg vasker hænder, som en veninde har anbefalet mig, men det glipper ofte. Forleden sad jeg ovenpå Fyrstens ben i sofaen og kom til at grine så meget af noget, at jeg tissede en lille smule i bukserne. Og da jeg sagde højt til Fyrsten, at jeg sad der og tissede lidt på ham, så han så forfærdet ud, at jeg grinte endnu mere. Og så fik han lige et par dryp ekstra;)

Status: Jeg er heldig! Heldig at være sluppet for mange af de ting, som andre kæmper med efter en graviditet, såsom besvær med babykiloene og uønskede tigerstriber. Det betyder dog ikke, at der ikke stadig er ting ved min krop, som er anderledes end før, og som jeg kan ønske at gøre noget ved. Men overordnet er jeg meget tilfreds med mit hylster. Mest af alt er jeg pisse glad for og stolt over, at det har huset verdens dejligste lillebror:)

Nytårsaften 2015 og 2016
Nytårsaften 2015 og 2016

At se sig selv med nye øjne

Ane og jeg skulle i bad sammen i søndags. Ane sidder på toilettet, mens jeg tager tøjet af og går ud for smide det til vask. På vejen tilbage stopper jeg foran spejlet i gangen og kigger på mig selv.

Jeg har maling på benene, fordi jeg er ved at male væggene i stuen. Hudens farve er næsten ligeså hvid som malerpletterne. Mit ene bryst er markant større end det andet. De synlige blodårer fletter sig sammen med de lilla strækmærker. Jeg vender siden til og løfter op i min mave for at lade den falde ned igen, før jeg går helt tæt på spejlet og ser på mit ansigt. Solen har sat tydelige tegn på min næse i form af små plamager af fregner. Jeg har en bums ved siden af næsen og bemærker desuden, at skønhedspletterne ved min mund er blevet betydeligt større inden for de seneste år. De trænger til at blive plukket for små, stride hår. Rynkerne om øjnene har også taget til. Jeg har hvide striber i håret – måske er det maling, måske er det flere grå hår. Jeg ved det ikke, og jeg er egentlig også lidt ligeglad. Jeg træder et skridt tilbage, mens jeg giver mig selv elevatorblikket.

Pludselig føler jeg, at jeg bliver iagttaget. Ane sidder helt stille på toilettet og kigger på mig.

Hvad tænker du på, skat? 

Ik’ noget. Jeg synes bare, at du er så smuk, mor. 

Tak, min Ane:)

image

Mit forløb med Kejserinderne #1

Som nævnt skal jeg i gang med et online-forløb hos Kejserinderne. Jeg tænker at lade jer, der er interesseret, følge lidt med i, hvordan det går undervejs. Det kommer til at fremgå tydeligt i overskriften, sådan at I, der synes at kejsersnit og slaskede maver er ret uinteressant, let og elegant kan springe videre:)

For god ordens skyld må jeg hellere understrege, at mit forløb på ingen måde er sponsoreret! Jeg har selv punget ud for forløbet og deler udelukkende fordi, jeg har lyst, og fordi jeg tænker, at det måske kan have relevans for nogle af jer:)

Det er ved at være længe siden, at jeg tilmeldte mig forløbet. Så længe, at jeg nu modtager mails med overskrifter som “Du kan godt være stolt af dig selv!” og “Du er snart i mål:)”. Åhr, hold kæft, jeg er jo for dælen ikke kommet i gang endnu! Cybermobning;) Jeg har sådan en fuldstændig åndssvag idé om, at jeg SKAL starte op en mandag. Ellers går det ikke. Og nu har det været mandag et par gange de sidste 8-9 uger, uden jeg har fået gjort noget ved det. Så nu har jeg planlagt at starte op i morgen. Heldigvis kan jeg hoppe tilbage i min indbakke og starte ved første mail. Så bliver udfordringen bare at finde et kvarter dagligt, hvor jeg prioriterer maven højere end at se Paradise Hotel Debatten og spise rugler med Nutella….

Motivationsbilleder:

Lige nu ser jeg sådan her ud og måler 90 cm. om maven: 

image

Den er som sådan ikke slem! Men jeg vil dog gerne tilbage i almindelige bukser, så jeg må hellere selv gøre en indsats.

Er jeg rigtig heldig, kan jeg måske komme tilbage i denne nederdel. I så fald lover jeg at smide striksokkerne;)

image

 

Knib, for dælen!

8-ugers undersøgelsen, som blev aflyst i sidste uge, kalder på mig i dag. Og jeg kniber som besat! For det skal man jo – knibe. Særligt efter en fødsel. Og man kan lave alle mulige aftaler med sig selv – jeg vil knibe, når jeg børster tænder, vasker hænder, står i kø mm. Men personligt glemmer jeg det. Indtil nogen taler om det. Så kniber man, så panden rynker og kæberne spænder! Du gør det lige nu, ikk’?! Selv tak;)

Min meget højgravide veninde, Maria, kommer forbi senere i dag. Maria er ret så vidunderlig. Hun er farverig og flagrende og har blomster og elefanter tatoveret rundt omkring. Hun har termin om 9 dage, og det hun glæder sig allermest til, når hun har født, er (udover barnet, naturligvis) at kunne løbe. Altså ikke sådan løbetræne! Men bare det at kroppen føles lettere og mere mobil. Og da Maria forklarede, hvordan hun så sig selv løbe på en blomstereng, måtte jeg smile lidt. For jeg kan også godt se det for mig. Maria, med sit lange, tykke, hennafarvede hår, der løber hen over en blomstereng. Indsæt selv underlægningsmusik, jeg foreslår Eva Cassidy. Og for hvert lille hop, klasker ammelapperne op i fjæset på hende, mens små dråber af urin danner en lille sky bag hende. Åh ja, jeg ser det tydeligt;)

Jeg har ikke engang født vaginalt, og alligevel føler jeg til tider, at min bækkenbund er slappere end slap. Og lidt slappere end det. Pt er jeg ramt af en forkølelse med både host og nys, som gør, at jeg ledsages af en svag dunst af urin. Det er fandme hyggeligt;)

Gåturen op til lægen varer cirka 40 minutter, og jeg har tænkt mig at knibe hele vejen! Så hvis du ser en lille dame med en barnevogn på Hvidovrevej, som ser meget koncentreret ud, så er det bare mig:)

Min efterfødselskrop – uge 9

Maven, da jeg var 9 uger henne, og maven i dag, hvor lillebror er 9 uger gammel:

image

Nu er det så, at jeg skal være top cool og sige, at jeg har det helt fint med min mave. Det kan jeg sådan set også godt, for jeg HAR det faktisk helt fint med min mave, sådan følelsesmæssigt. Rent praktisk synes jeg, at den er helt enormt irriterende, fordi det tager mig en evighed at finde tøj om morgenen. I en periode gik jeg bare i mit ventetøj. Så udspillede denne episode sig:

Mig: “Ja, vi vidste ikke, at vi skulle ha’ en dreng, så nu sælger vi ud af vores datters tøj.”

Fremmed dame ligger hovedet på skrå, kigger på min mave og siger smilende: “Nå, I har måske lige været til 20 ugers scanning?”

Mig: “Han ligger inde i stuen…..”

Pinlig tavshed

Fremmed dame: “Jeg køber bare det hele, så!”

Ej okay, det sidste sagde hun ikke, men det havde måske gjort situationen lidt federe;)

Jeg gik ikke i oversize ventetøj, da jeg var gravid. Jeg gik i ‘jo strammere, jo bedre’-ventetøj, så ALLE ku’ se min fine mave! Den skulle på ingen måde skjules, så jeg struttede, det bedste jeg kunne.

Nu gider jeg egentlig ikke rigtig strutte mere;) Men jeg er sådan en irriterende type, som aldrig har skulle passe på min vægt. Jeg har aldrig været synderligt optaget af min krop, fordi den ligesom bare var fin, helt som den var. Jeg har aldrig været på kur. Og når jeg har trænet, har det været for sjov og for at få mere energi – ikke for at trimme mit hylster.

Så blev jeg gravid og tog 30 kilo på og havde det også helt fint med det. Jeg var måske lidt naiv, men jeg troede, at min mave helt af sig selv ville finde tilbage til sin oprindelige tilstand sådan forholdsvis hurtigt. Det har den jo gjort for alle mødrene på Instagram. Men lad mig afsløre en lille hemmelighed:

Instagram er fuld af lort!

Lort, flade maver og hvidmalede, selvrensende trægulve. Det er jo for dælen kun de fladmavede mødre, der flasher six-pack på Instagram. De andre sidder hjemme på gulvet foran tøjskabet og overvejer, hvilket tøj de skal tage på.

Jeg havde planer om at købe noget tøj i en størrelse ‘her er plads til maven’, men jeg besindede mig. For det er jo dumt. Det er dumt at købe tøj, som jeg muligvis og muligvis ikke kun kan bruge de næste tre måneder. I stedet har jeg indset, at jeg nok er nødt til at gøre noget aktivt, hvis jeg vil fremstå lidt mindre nygravid og kunne passe bare lidt af mit gamle tøj igen. Altså ikke noget med fitnesscentre eller andet overilet, bare nogle maveøvelser hjemme på stuegulvet. Jeg ved godt, at det kun er 9 uger siden, jeg har født, men jeg tænker ikke, at det skader, at hjælpe maven lidt på vej. Det er dét eller droppe chokoladen – sat sådan op, er det et ret enkelt valg!

Brede hofter og bøjelig rygrad

Annonce – altså på den måde, at links i indlægget er affiliate:)

I får lov at slippe for min efterfødselskrop i denne uge. Mest af alt fordi status er ret meget det samme som i sidste uge. Jeg har stadig en fin lille topmave og en defekt vægt, til gengæld har jeg også en fin lille plade chokolade og en defekt mæthedsfornemmelse – så det går vist lige op. Eller ikke….

Men som luftet i sidste uge, så er ændret kropsfacon lig med shopping! Og da Hvidovres udvalg af lækre tøjbutikker er så godt som ikke-eksisterende, er Zalando som altid min ven:)

Så jeg åbnede app’en og gik i gang med min søgning efter ammevenlige bluser eller skjorter og nederdele. Jeg ved godt, at jeg nok burde give det lidt tid, men jeg tror simpelthen ikke på, at mine hofter nogensinde finder tilbage til deres tidligere tilstand. Og det er fair nok. Jeg var mega lille, da jeg blev gravid! Jeg havde ammet i 18 mdr, og det må siges at være verdens bedste slankekur! Jeg var nede i en str. 34 i almindelige bukser og xxs i dem der fra Pieces. Altså lille! Men skidt pyt med det – jeg er også meget mere til nederdele:) Den ene halvdel af mit udvalg er bare sådan lidt rigeligt sort, og de fleste er i sort bomuld, som efter 10 vaske fremstår mere grå. Den anden halvdel er bare sådan en slags for små. Så – shopping it is!

Jeg har fundet mig disse tre nederdele og en enkelt skjorte:

image

Den røde nederdel er fra mint&berry til 299. Den blå er fra Benetton til 249. Den sorte er fra Vero Moda til 279. Skjorten er fra Vero Moda til 159.

Jeg smed det hele på min ønskeseddel i app’en i en str. 36/small. Og så tænkte jeg lige fornuftigt og løb ovenpå og prøvede en af mine str. 36 nederdele – og konstaterede, at den på ingen måde kunne lukkes! Så nu ligger de der i en str. 38/medium og venter på, at jeg har fundet noget jeg kan sælge, så jeg kan klikke det hjem;) Egentlig havde jeg tjent lidt shoppepenge ved at sælge nogle småting på Dba, men min bedste veninde er lige gået på barsel, og sådan noget skal naturligvis fejres med brunch. Og en ny pung og et par øreringe…. Jaaa, nok har jeg bredere hofter, men min rygrad er ligeså blød og bøjelig, som den altid har været;)

Min efterfødselskrop – uge 4

I skal selvfølgelig ikke snydes for denne uges blege vom! Selv tak;)

Den er ikke lille, men altså – den er da heller ikke stor. Sådan her kunne jeg, hånden på hjertet, også godt ha’ set ud efter heftigt samvær med en pose franske med dertilhørende holiday-dip. Jeg kan dog se, at den er stort set identisk med sidste uges mave, men med tanke på at der har ligget et helt, lille menneske derinde, så tillader jeg mig alligevel at være stolt over mavens nuværende (s)tilstand!

Status:

  • Jeg er stadig i mine ventebukser. Fordi de er pisse behagelige. Og fordi mine hofter tydeligvis er ved at underskrive skilsmissepapirerne.
  • Ovenstående ville muligvis give anledning til triste miner hos andre kvinder, men ikke her. For der er som bekendt ‘h’, ‘o’ og ‘s’ i både ‘hofteskred’ og ‘shopping’. Coincidence?? I think not!
  • Jeg har opgivet at veje mig, fordi vores vægt vist ikke rigtig fungerer. Jeg vejer 10 kg mere, når vægten står i køkkenet. Måske fordi det er der, jeg opbevarer chokoladen?
  • Jeg savner min gravide mave helt vildt! Det er fantastisk at kunne bukke sig, selv tage strømper på og alt det der, men jeg tager stadig mig selv i at nusse maven. Oveni alt det irriterende, der følger med sådan en stor mave, så var det altså også rimelig magisk:)
  • Der er fortsat mælk i min tredje brystvorte, og jeg fatter det simpelthen ikke!!! Altså der kan da ikke være mælkegang i den?! Eller det er der så tydeligvis!?! Læsere med særlig ekspertise indenfor ‘ekstra brystvorte’-felter bedes venligst melde sig i kommentarfeltet! Og også bare jer andre med mere end to brystvorter:) Det kan da næppe være en klub, som kun Chandler og jeg er medlemmer af….

Her finder I mit post-preggo legeme uge 1, 2 og 3.

Min efterfødselskrop – uge 3

– Her kan du se min efterfødselskrop uge 1 og uge 2.

Det er i dag tre uger siden, at lillebror kom til verden. Han er møg hamrende lækker, spiser meget, skider mere og sover, som vinden blæser. Jeg er mega forelsket og ret træt! Fyrsten er dog en stjerne, og han både afleverer og henter Ane, så ofte som det kan lade sig gøre, hvilket gør hverdagen en hel del nemmere for mig.

Ane er fortsat stor fan af lillebrors tilstedeværelse og kysser og krammer ham i en uendelighed. Han tager heldigvis pænt imod:)

Og nu til det vigtige – status på efterfødselskroppen efter 3 uger:

 

  • Min mælkeproduktion har stabiliseret sig, hvilket jo er fantastisk, omend jeg, trods smerten, synes det var ret skægt at prøve at have koloenorme babser!
  • Jeg må konstatere, at min vægt er fuld af lort (ellers er jeg), for jeg har taget 1 kg på siden sidste uge!
  • Jeg prøvede at hoppe i et par af mine gamle jeans i går. De kom sgu på:) Helt op til knæet…..
  • Maven er stadig sådan en slags stor. Jeg begynder at tvivle på, at det er livmoderen, der fylder. Det er nok nærmere de enorme mængder af hvidt brød og kage, jeg indtog under graviditeten….
  • Min hovedbund klør endnu. Jeg har kastet en mindre formue efter speciel shampoo og kokosolie for blot at finde ud af, at jeg har lus. WTF??!!
  • En læser var så sød at informere mig om, at hun havde fået besked på, at hun først måtte støvsuge 8 uger efter sit kejsersnit. Jeg vendte det med Pia, som står for det efterfødselstræning, jeg går til, og hun var enig. Jeg må ikke støvsuge! Øv….. Noooooot;)
  • Chewie er blevet studset. Jeg har dog tydeligvis ikke været grundig nok, for Fyrsten siger stadig sådan her, når han ser mig nøgen:

Min efterfødselskrop – uge 2

Jeg ligner stadig én, der er gravid, hvilket også blev påpeget sidst, jeg delte min efterfødselskrop😉 Til gengæld har jeg i dag fået at vide, at min røv stadig er god, hvilket næsten får mig til at tro på, at der rent faktisk findes en Gud! Men lad mig slå fast: ligeså lidt, som jeg gad køre med på en ‘åh, jeg er kun i uge 25 og har allerede taget 6,2 kg på *emoji der græder lidt med to fingre i halsen*’, ligeså lidt gider jeg køre med på en tendens, hvor man skal have vaskebræt indenfor den første måned. Jeg har groet et menneske, for fa’en;)

Men her er status efter 14 dage:

  • jeg har tabt 12 ud af 28 kg. Jeg giver lillebror æren for en fjerdedel, resten napper jeg selv.
  • Hvis jeg bøjer mig lidt meget fremover, kan jeg se min tissekone. Næ, goddag Chewbacca;) (Fyrsten: “du kan ikke længere kalde den en tissekone, når du har skubbet et menneske ud af den!” Den fik jeg hurtigt kringlet;) Veninden: “du kan ikke længere kalde den en tissekone, når du bruger den til andet end at tisse med!” Crap!)
  • Jeg kan barbere ben! Hvis jeg vil….
  • Jeg har Googlet mig frem til, at jeg her 14 dage efter mit kærlighedssnit godt må støvsuge. En information jeg har valgt ikke at dele med Fyrsten. Jeg håber af hele mit hjerte, at han ikke læser dette indlæg!
  • Min hovedbund klør værre end trusserne på en 20-årige til L.O.C-koncert. Det er sindssygt belastende!!!
  • Jeg troede, at cravings kun hørte graviditeten til, og prøver nu at bilde mig selv ind, at min trang til Cocio, rosiner og hytteost er ganske normal.