En ode til Maria

Jeg var 14 og beruset i solbærvodka, hun kom hen, og hun sagde: “Hej:) Hvis din mor vil ha’, du skal tidligt hjem, ka’ du bare sige, du sover hos mig!” Nu har jeg kendt hende mere end mit halve liv, og jeg slipper hende ikke igen. For man skal holde krampagtigt godt fast, når man får så fantastisk en ven. Hun er en af de dejligste, jeg kender. Og jeg kender ikke så få!...

En ode til mine babser

I har været det meste, både store og små – i dag er I allermest trætte og blå, for strækmærkerne, de er flyttet ind i BH’en med udsuttet babseskind. Men det ‘ helt okay, I har gjort det godt – jeres storhedstid var lang og flot. I har haft jeres ekshibitionistiske dage, og for det har jeg aldrig hørt en klage! I har haft jeres tid med stritten og strut, som jeg mindes med smil,...

En ode til Fyrsten

Du stod op kl. 5 og listede dig ned luftede hund og kørte på job Da ungerne og jeg lidt senere vågnede jeg så, at du havde fyret op Varmen kom ikke dig selv tilgode for du var jo taget afsted Så glødernes gnitren jeg ser som et tegn på din store betænksomhed.   Forleden dag da kom du hjem med en stol, du havde mødt på din vej den stod der forladt og så...

En ode (??!) til Ikea

Der opmåles, tegnes og kigges i blad, og stuerne på siderne gør mig så glad. For den må jeg have, og den tager jeg med:) – Ikea, ikea min kærlighed! Og lykkerus føles, du rør’ mine sanser, og billederne i hovedet de danser, for jeg ser det straks – alt det smukke du gør, mit hjem det vil aldrig blive som før. Nu er planen lagt og listen er skrevet – en kilometerlang af slagsen...

En ode til min søster

Hun blev født på Riget en vinterdag kun 1200 gram, en bitte sag At hun sku’ klare skærene var ikke givet men hun havde styrken og viljen til livet Og med de mørkeste øjne og det hvideste hår og et smil man skal se, før man forstår var hun verdens navle som første barn – med garanti et møgforkælet skarn   Tiden den gik, og pigen gik med klar på verdens foranderlighed Snart kom der...
Older posts