Genbrugsglæde!

Annonce // indlægget er lavet i samarbejde med
Børneloppen

f91a7d36-d81f-4b5b-8dca-af8ea07b2f81

Herhjemme består børnenes garderobe primært af genbrug. Faktisk tror jeg, at 95% af deres tøj er arvet eller købt brugt. Jeg ville godt sige, at det fra starten har været et bevidst valg, at det har handlet om bæredygtighed og socialt ansvar i forhold til ikke at bidrage til et overforbrug, som tærer på vores miljø. Men det ville være løgn.

Det er ingen hemmelighed, at pengene var små herhjemme, mens vi ventede Ane og i hendes første leveår. Vi havde skudt rigtig mange penge i både behandling og selvbetalt barsel, og der var ikke meget tilbage at gøre godt med. Derfor blev der ikke kastet store summer efter lækre mærkevarer. Der blev i stedet taget imod med kyshånd, når venner og familie kom forbi med deres børns aflagte tøj, ligesom jeg fandt fine tøjpakker i facebookgrupper, på Reshopper og på DBA. Da Jasper så kom, var jeg ligesom inde i rutinen med at genbrugsshoppe, og der var kommet lidt flere aspekter på end bare det økonomiske, hvorfor det gav fin mening at fortsætte.

Egentlig er det faldet mig meget naturligt, fordi jeg også selv altid har haft en garderobe, som har indeholdt en stor del genbrug. Jeg har aldrig tænkt, at mine børn har manglet noget, og jeg har aldrig haft dårlig samvittighed over at iklæde dem brugt tøj. Jeg har opsnuset hist og her, at nogen synes, det er synd for børn, der går i genbrug. At det er sådan lidt sølle. Beskidt og pinligt. Sådan har jeg aldrig følt det! Og når jeg støder på folk med den holdning, kan jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over, at nogen folk lever i en verden så snæver, at det tøj, vi iklæder os eller vores børn kan have så stor betydning. For på trods af at børnenes genbrugsgarderober oprindeligt udsprang af et økonomisk behov, så ser jeg i dag så mange positive elementer ved det, at det er et meget bevidst valg at fortsætte. Det økonomiske spiller stadig en rolle i den forstand, at jeg synes, det er komplet tosset at kaste en masse penge efter tøj, som de for det første kun kan passe i en meget begrænset tid, og som, for det andet, ofte bliver dekoreret med kødssovs og fine tuschstreger. Og heri ligger jo også et miljømæssigt perspektiv. For ovenstående gør selvsagt, at der ofte må skiftes ud og fyldes op i børnenes garderober, og hvorfor dog ikke gøre dette med tøj, der allerede er brugt fremfor at medvirke til en merproduktion. Faktisk ville jeg ønske, at jeg formåede at leve endnu mere i genbrugsånden, når det kommer til mit eget tøj, end jeg allerede gør, men jeg undskylder mig selv med, at mit eget nyindkøbte holder længere. ‘Undskylder’ – fordi jeg godt ved, at jeg kunne gøre det bedre. Men jeg gør et forsøg! Fx ved at droppe affiliatelinks. Jeg tog for noget tid siden mig selv i helt seriøst at argumentere for, at jeg var ‘nødt til’ at købe nyt tøj for at kunne dele det herinde og tjene penge på at få jer til at købe nyt tøj. Heldigvis hørte jeg mig selv. Og heldigvis lød det helt, helt forkert. Sådan har jeg ikke lyst til at være! Og det betyder ikke, at jeg er en helgen, eller at jeg ikke på nogen punkter bare godt vil eje ting, der glimter i solen. Ikke det mindste. Men jeg prøver.

Og hvad, jeg til gengæld har lyst til at være, er en mor, som giver mine børn et sundt og naturligt forhold til genbrug, hvor det at købe brugt ikke er et nødvendigt onde, men et bevidst valg. Fordi nyt og glitrende ikke nødvendigvis er bedre. Og jeg har fundet et rigtig godt sted at starte – på Børneloppen. For de af jer, der ikke kender stedet, kan jeg fortælle, at Børneloppen er et ‘loppesupermarked’, hvor man udelukkende kan sælge og købe brugt til børn – tøj, legetøj, barnevogne mm. Derudover har de virkelig mange gode arrangementer, såsom rytmik, førstehjælpskursus, slyngedans, børnediskotek mm. Jeg har handlet hos Børneloppen i en del tid efterhånden. Fx er begge børns vinterudstyr købt her til under halv pris i forhold til, hvis jeg skulle have givet fra ny, men i ligeså god stand. Og nu har jeg også oplevet at være på den anden side, hvor jeg selv solgte hos Børneloppen, og det bliver bestemt ikke sidste gang. Jeg har tidligere solgt via Reshopper, men blev godt og grundigt træt af at spisestuen flød med tøj, som skulle fotograferes og måles og vente på, at en interesseret køber lagde vejen forbi efter 117 spørgsmål på sms – kun for at kigge på en given tøjpakke og give sig til at sammensætte sin egen, fordi den alligevel ikke levede helt op til forventningerne. Hos Børneloppen skriver man sine egne prismærker hjemmefra via deres hjemmeside, hænger tøjet op i butikken og lader andre stå for selve salget. Alt man skal gøre er at kigge ind i ny og næ og sørge for, at der er pænt og ryddeligt på ens stand, så folk får lyst til at lure i den. Jeg medbragte primært 10 kroners ting, netop fordi vi aldrig har købt dyre mærkevarer. Og jeg endte med at sælge for ca. 90 kroner om dagen i de fire uger, hvor jeg havde en stand. Det tøj, jeg ikke fik solgt, donerede jeg til Børneloppens egen bod, hvor overskuddet går til Hjerteforeningen.

En stand hos Børneloppen koster 200 kr for en uge (der gives rabat hvis man lejer for en længere periode) og 15% af det solgte i kommission. Man kan leje en stand med bøljestang til tøj eller en kun med hylder, hvis man primært sælger legetøj. Derudover kan sælge større ting, såsom barnevogn, kravlegård mm for 10 kr. Salget kan man følge med i hjemmefra – dét er fandme smart! Og der findes en afdeling i både Valby og Slagelse.

Personligt er jeg holdt op med at købe tøj til ungerne andre steder, fordi det er så meget nemmere med Børneloppen, hvor jeg kan finde det hele samlet et sted, og fordi det er nemt at have børnene med (de har et legeområde til børn derude, som særligt Ane er vild med). Sidst jeg købte brugt over nettet til Jasper, købte jeg nogle virkelig lækre Kulör-trøjer, som simpelthen viste sig at være så smalle i halsen, at de ikke kunne komme over hans store hoved. Det havde jeg naturligvis nået at spotte, hvis jeg stået med dem i hænderne først.

Så er du en af dem, der endnu ikke har besøgt Børneloppen, så kan jeg virkelig anbefale dig at gøre det! Der er noget for enhver smag og til meget blandede priser. Der er også rig mulighed for at tjene en skilling, hvis du selv ligger inde med en masse af ungernes gamle tøj, legetøj mm, og personalet derude er så søde og hjælpsomme! Jeg hjælper også gerne med svar på, hvordan det fungerer, hvis man skal have en stand, så spørg endelig, hvis du skulle være i tvivl om noget!

(For god ordens skyld: Jeg kontaktede selv Børneloppen i fht et samarbejde, fordi jeg som sagt i forvejen handler hos dem og har deltaget i del af deres gratis arrangementer, og fordi jeg oprigtigt er vild med konceptet. Jeg er ikke blevet betalt for at skrive indlægget, men har fået en stand.)

cbc66328-9c4e-497c-80f0-a945c8515f5e f8491476-a3b8-4dc1-84f0-af378e97bad2 feb68865-f8cd-424f-a712-590d0d653438

At least I have Lulu!

b20b59cd-15b1-49da-a24e-3c591921c19f

Reklame // indeholder omtale af et produkt, som er modtaget i gave

Midt i mit vemod over at være stoppet med at amme har jeg fundet to små lyspunkter: a-skål og a-skål! Der er nemlig sket det vidunderlige, at min barm efter to års uligevægt nu endelig er nogenlunde i balance. Se dét er da i sandhed en gave!

Da jeg for længe siden spurgte jer til råds i forhold til behagelige, bøjleløse bh’er, var I en del, der anbefalede mig at give Lulu fra Femilet et forsøg. Så da jeg kort tid derefter blev tilbudt at modtage præcis den bh i gave, takkede jeg straks ja. Faktisk tænkte jeg, at Lulu måske ikke havde det store imod at huse min uligevægtige barm, men det blev kun til et enkelt forsøg og et bryst på afveje midt i en fodboldkamp i frikvarteret, før det blev modbevist. Lulu er til ligevægt. Så den blev pænt lagt i skuffen igen og har ventet tålmodigt på, at jeg blev færdig med at amme. Og faktisk har jeg haft den på nærmest nonstop siden da, så jeg bør nok investere i et par stykker mere. En i hver farve burde kunne gøre det. På nær hvid. Det har Donna Martin ødelagt for mig.

Når nu jeg vælger at skrive et helt indlæg om en bh, så er det altså ikke fordi, at det var et krav for at modtage den. Sædvanligvis er det fint blot at nævne produktet eller vise det på Instagram, når man modtager en gave. Men jeg er altså så begejstret for den, at jeg er nødt til at give den en anbefaling med på vejen!

Jeg har født et barn, og jeg har ammet to i tilsammen 3,5 år. Jeg havde ikke meget bryst at prale med i forvejen, og det ville være synd at sige, at det er blevet mere prangende med årene. Så når jeg skal have fat i en ordentlig bh, så skal den både kunne give et løft, men også gerne lidt form – og det er altså en smule vanskeligt, når jeg hverken er til bøjler eller sådan nogle formstøbte skåle. Bøjlerne fordi de generer mig – jeg skal helst ikke kunne mærke, at jeg har noget på. Og det formstøbte fordi jeg simpelthen synes, at det får mit bryst til at se unaturligt ud gennem tøjet.

Lulu møder alle mine krav! Da jeg første gang havde den i hænderne, syntes jeg, at blonden virkede noget hård og stiv i det, men det er altså ikke tilfældet, når først den er på. Jeg kan overhovedet ikke mærke den! Den har en lille pude i, som lige giver en smule fylde uden at være for meget. Og af en bh uden bøjle at være så holder den altså virkelig godt på sagerne. Bevares, mine sager er i småtingsafdelingen, men alligevel. Og så er den ovenikøbet pæn. Nok skal jeg ikke rende og fremvise den på gader og stræder, men jeg føler mig altså lige en anelse mere lækker i den, end jeg gjorde i mine gamle, udtjente ammebh’er.

Udover at skulle ha’ fingrene i nogle flere Lulu’er, så er jeg også nødt til at give Robyn et skud. For pga den brede blonde duer Lulu ikke til toppe eller kjoler med tynde stropper. Det gør den anden, og ligesom Lulu er den uden bøjle. Og så er den vanvittigt fin.

Bare lige et tip fra mig, hvis I andre også trænger til en opgradering på bh-fronten:)

a2bd9dc5-c22d-486d-a1a2-fae5e15fbefd

En lille julefugl

Annonce // indlægget er sponsoreret af Dress The Bird 

Sidste år til jul ønskede jeg mig én ting højere end noget andet: en gul cardigan. Heldigvis er jeg udstyret med den slags svigermor, som får ønsker til at gå i opfyldelse (udover at være verdens sjoveste kvinde!). Hun bestilte mig en cardigan. Men så skete der det, der ikke må ske: pakken forsvandt. Svigermor udfyldte formularer og udsendte efterlysninger. Som så også forsvandt. Postnord var ikke til megen hjælp. Faktisk slet ingen. Så svigermor ringede til Helle, som har butikken Dress The Bird, hvor cardiganen var bestilt. Blot for at få at vide, at min størrelse desværre var udsolgt. “Men giv mig lige et øjeblik,” sagde Helle, “så ser jeg, hvad jeg kan gøre:)” Og fem minutter efter tikkede der en SMS ind – cardiganen ville komme flyvende fra England. Og sådan gik det til, at der landede en lille julefugl under træet i Palæ Pompøs:)

Så kunne historien slutte der. Men egentlig var det først dér, den rigtig begyndte. Historien om kærligheden mellem en kvinde og en webshop;) For ét er, at jeg er en sucker for god betjening! Jeg er også afsindigt tosset med pænt tøj. Særligt det i 50’er snit. Og hos Dress The Bird får man altså begge dele! Jer, der har fulgt med siden sidste jul har vist luret, at jeg er ret begejstret for biksen. Og jeg har luret, at I er en del, der er enige. Jeg har nemlig, som så mange andre, været inde og se, hvilke af mine opslag på Instagram i 2017, der har været mest populære. Og sørme om ikke der er to opslag om Dress The Bird at finde blandt de 9.

d8b99c14-f40e-4f26-8ed7-8c3ed6cc1e28

Nu til sagen! Jeg har fået muligheden for at sende en lille julefugl afsted, der kan lande under dit juletræ. Der er nemlig frit valg på alle hylder. Du skal blot smide en kommentar med link til den ting fra Dress The Bird, du ønsker dig allermest:) Jeg trækker en vinder på fredag, d. 15/12.  Mangler du inspiration, kan du kigge med her og se, hvilke fjer jeg har valgt at pynte mig med gennem det seneste år. Sådan en gul cardigan kan åbenbart hurtigt formere sig;) At den også danser mærkeligt rundt i stuen må være noget med drikkevandet her på vestegnen….

Du finder de enkelte stykker tøj her:

gul cardigan // lyserød cardigan // blå skjorte med hvide prikker
// cremefarvet skjorte // petroleumsblå nederdel // gul kjole //
(den blåstribet kjole er desværre udsolgt)

Selv har jeg hede drømme om disse to sæt. Det første ville udgøre det perfekte nytårs-outfit. Jeg mener, se lige de sko!!! (Kjolen finder du her.)

Og så er jeg bare vild med den blå skjortekjole, som jeg forestiller mig ville gøre sig usandsynligt godt sammen med de røde støvler.

774bef7e-836e-4330-bf26-e71c19111639

3226b0fc-182d-4b6c-9f70-b2426bff69ce

(Og ja, julen varer lige til påske. Det var i hvert fald først deromkring, at Postnord endelig lokaliserede den forsvundne cardigan…..)

20% hos Nilens Jord!

Reklame/ambassadørsamarbejde

Så, mine damer! Nu er der altså gode penge at spare hos Nilens Jord, hvis du trænger til lidt selvforkælelse, skal dulles op til julefrokosten, eller hvis du mangler en julegaveidé til én, du holder af:) Med koden ‘FRUEN20’ kan du nemlig få 20% til og med d. 3. december.

Selv er jeg på julefrokostholdet og har i den anledning fundet nogen stykker af mine favoritter frem:

b287565f-98fa-4e3d-bd24-c64e3017504c

Skin Velour Foundation, som gør min hud glat og ensartet uden at lægge sig i revnerne. Jeg er ikke vild med, når make up er for tydelig, og den her blender ligesom bare ind i huden på den helt perfekte måde.

Blush i farven ‘cherry’ er varm, og selvom farven er ret dyb, passer den perfekt til min lyse vinterhud og giver en fin glød – nå ja, og kindben;)

Neglelakken ‘Dusty rose’ er en all around favorit, for jeg bruger den også ret meget til daglig. Den er så fin og sart i farven, og med et lag top base holder den flot i flere dage!

Full Look Mascara har ført til ‘Har du kunstige øjenvipper på??’-spørgsmålet et par gange. Den er for vild! Og man behøver altså ikke give vipperne to-tre lag – et enkelt er nok. Børsten er blød og bøjelig, hvilket jeg i den grad foretrækker over de mere faste af slagsen.

– og sidst, men ikke mindst Matt Lips Liquid Lipstick, som jeg har lovprist før. Fordi den virkelig fortjener det! Vil man have fuld farve på læberne, og vil man ha’ den til at blive siddende, så er den her det sikre valg! Jeg plejer at påføre en nude lipshine ovenpå, da jeg godt vil have en smule skinnende effekt.

Er du mere til hudpleje, så kan du evt læse mere her.

Kan du ikke vælge (det forstår jeg godt!), så er der også stadig mulighed for at købe en adventskalender – så får du forventningens glæde med som bonus. Den kan dog kun bestilles frem til d. 1/12, så det er bare med at komme afsted, for med rabatten koster den kun 319 kr.:)

 

At lære gammel hu(n)d nye tricks

img_9949

Aftenrutiner på Instagram:

“Først renser jeg min hud med denne dybderensende precleanser som indeholder både oliven- og kukuiolie (nej. Jeg aner ikke, hvad det er, men det lyder skægt!). Så lægger jeg en ansigtsmaske rig på papayaenzymer, som efterlader huden med en fornyet teint (det betyder ‘farve’. Tror jeg.). Mens den sidder, drikker jeg en kop økologisk godnatthe (nej, det er ikke kaffe. Nej, jeg forstår det heller ikke.) og opdaterer bloggen med et indlæg om oktobers must haves. Når masken er vasket af i 34 grader varmt vand, tilfører jeg huden en nærende creme indeholdende hyaloron og niaciamid (nej, det er ikke gift. Tror jeg.)”

Aftenrutinen herhjemme:

Jeg tjekker om der er noget i slikskålen. Det er der ikke. Jeg tager en appelsin med ind i stuen, spiller en bane Candy Crush og finder et afsnit Grey’s Anatomy på iPad’en. Jeg går ud i køkkenet og ser, om Ane har mere fredagsslik tilbage. Jeg går i ‘spisekælderen’ og finder det påskeæg, Jasper fik af sin mormor. Det er kun lidt hvidt i kanterne. Spiser ægget og ser mere iPad. Spiller lidt mere Candy Crush. Lægger appelsinen på plads igen, børster mine tænder og går i seng. Med en ostemad.

Sådan har min aftenrutine set ud i mange år. Og det er sådan set gået ret fint, hvis jeg skal sige det selv! Eller det syntes jeg i hvert fald indtil for nogen måneder siden, hvor jeg var ude og spise brunch med Christina og Ida fra Nilens Jord. For under vores måltid faldt snakken på, hvordan man plejer sin hud bedst muligt. Og jeg fortalte, hvad sandt er – at jeg aldrig har været særlig god til at passe på min hud. At jeg som oftest vasker ansigtet i håndsæbe – I ved, den der klods, der kunne sidde på en magnet, hvis man nu sagde, at vi var i 80’er. Den information fik næsten Ida til at græde;) Det der med at fjerne make up har som oftest foregået på samme måde. Jeg har skam ejet produkter til at fjerne make up og rense huden, men de har altid efterladt mig med en følelse af at være smurt ind i olie og stinke langt væk af parfume, hvilket jeg slet ikke bryder mig om. Så det blev altså håndsæben. Og fra tid til anden en eller anden tilfældig creme, som jeg havde fået i gave.

Så var det, jeg blev ambassadør for Nilens Jord. Og med den tjans fulgte en række hudplejeprodukter og et løfte til mig selv om rent faktisk at begynde at behandle min hud pænt. Det er aldrig for sent at lære gammel hu(n)d nye tricks, vel? Så nu har jeg tilført et ekstra punkt til aftenrutinen. Ekstra, fordi jeg naturligvis fortsætter med det med slikket, Candy Crush og ostemaden – Rom blev ikke bygget på én dag, og Fruen bliver ikke voksen og fornuftig på et par måneder.

Særligt fire af Nilens Jords hudplejeprodukter er blevet en fast del af min hverdag: Micellar cleansing water, serumansigtscreme (combination skin) og øjencreme.

Jeg renser huden med micellar water, der fjerner make up, renser huden og fugter den. Helt uden at efterlade mig med følelsen af at være smurt ind i olie. Og så tager den altså al make-up – jeg behøver ikke engang supplere med håndsæbe;) Dernæst påfører jeg ansigtet serum. Da jeg fik den stukket i hånden, forstod jeg ikke helt formålet. For jeg havde jo allerede fået en creme? Man skal vel ikke bruge begge dele?? Jo, det ‘skal’ man – for serummet trænger længere ned i huden end cremen. Læs evt indlægget her hos Urban Notes – det gjorde mig en del klogere på emnet. Så tager jeg creme på. Først øjencremen, som jeg smører om hele øjet. Og fordi cremen ikke er fedtet eller olieret, er dette ikke generende. Derudover har jeg lært, at den skal duppes på med ringfingeren, som er mindst muskuløs (no offence, ringfinger!), hvorfor man er sikker på ikke at trykke for hårdt eller trække i den sarte hud omkring øjet. Sidst tager jeg en tur med ansigtscremen. Jeg har prøvet tre forskellige ansigtscremer fra Nilens Jord, men har erfaret at combination skin cremen er den, der passer mig bedst, da den er mindre fed end de andre. Den er mere som en gel, og jeg elsker, at den trænger hurtigt ind i huden og ikke fedter eller dufter af parfume. Den indeholder faktisk det der niacinamid, som altså ikke er et giftstof, selvom navnet fører mine tanker derhen, men derimod et vitamin som modvirker både akne, rynker, tørhed mm. Den har endnu ikke gjort underværker i forhold til rynkerne, men faktisk synes jeg, at der har været længere mellem bumseudbruddene på det seneste, hvilket jeg er ret godt tilfreds med!

Så hvad siger min hud til det?? Jeg kan faktisk mærke en stor forskel. Hvilket selvfølgelig har noget med udgangspunktet og håndsæben at gøre. Min hud er gået fra at være tør og trist til at føles blød og elastisk på en måde, som jeg ikke mindes tidligere at have oplevet. Faktisk synes jeg også, at jeg har fået en pænere glød, for jeg plejer altid at synes en smule grå i huden på denne årstid.

Jeg tror aldrig, det er for sent at gøre noget godt for sin hud. Og jeg elsker at kunne gøre det med god samvittighed, fordi alle produkter fra Nilens Jord er allergy certified og hverken indeholder parfume, parabener eller æteriske olier.

Kunne du tænke dig at lære Nilens Jords hudplejeserie endnu bedre at kende, så stay tuned, for en af de nærmeste dage får du nemlig mulighed for at vinde en aften i selskab med mig og Nilens Jord:)

img_9947

Årstidernes veganske måltidskasse

Vi har nu haft fornøjelsen af at få den veganske måltidskasse fra Årstiderne leveret i tre uger. Og fordi I var nogen stykker, der spurgte ind til den i dette indlæg, tænkte jeg at komme med en lille anmeldelse.

Billede fra Årstidernes hjemmeside.
Billede fra Årstidernes hjemmeside.

Først det kedelige: selve oprettelsen og bestillingen. Mega nemt! Jeg klarede det en søndag formiddag, mens vi sad i kø ved Knuthenborg Parks indgang, og mandag morgen blev den første kasse leveret. Vi har tilmeldt os et abonnement, så vi får kassen fast hver mandag. Pengene bliver dog ikke trukket på én gang, så vi har mulighed for at ændre i bestillingen helt frem til søndag eftermiddag.

Jeg bruger deres app, som er nem og overskuelig. Her har jeg overblik over vores bestillinger og kan se opskrifter og fremtidige madplaner.

Af årsager jeg ikke er klog på, fås kassen kun til to personer. Det er passende for os, men nok kun for en kort periode endnu. Jeg panikker lidt ved tanken allerede, for selvom det er nok egentlig er forholdvis nemt at supplere op med lidt mere grønt, pasta eller lignende, så er den helt store fordel ved sådan en måltidskasse, at man ikke skal tænke på noget selv. Og den fidus ryger ligesom, hvis man er nødt til at lave ekstra. Jeg har en lille formodning om, at det måske kan hænge sammen med efterspørgslen. Men hvis folk fravælger kassen grundet mængden, bliver efterspørgslen selvfølgelig det mindre. Så jeg har tænkt mig at prikke til Årstiderne i håbet om, at der også kommer kasser til tre og fire personer, og jeg synes, at I, der kunne have interesse i det, skulle gøre det samme:)

Kassen koster 321, og det synes jeg er en meget rimelig pris (For 50 kr ekstra kan man få frugt med i kassen. Det har vi dog ikke benyttet os af endnu, da vi pt har både æbler og blommer i haven og lige om lidt også figner.) Et aftensmåltid herhjemme ville hurtigt kunne løbe op i det samme (80 kr.) med kød og tilbehør. Og indtil videre har kassen kunne række til 5-6 dage, fordi der også er dage, hvor vi enten spiser ude eller napper rugbrød, havregrød eller lignende. Udover kassen handler jeg til morgenmad, frokost til Fyrsten, frugt til hele ugen mm. for ca. 400-450 kr. Altså holder vi os indenfor et budget, der hedder max. 800 om ugen.

Kunne jeg handle ind til kassen indhold billigere selv? Absolut. Men så skulle jeg også selv udtænke opskrifterne og i en to-tre forskellige supermarkeder for at finde bladbeder, mynte, bombay-krydderi mm. Derudover er der hele madspilds-elementet at tænke på. Kassen indeholder præcis dét, der skal bruges. Det kan jeg virkelig godt li’:) Jeg troede egentlig, at vi var ret gode til kun at handle dét, vi bruger og få brugt eventuelle rester i ‘væltet køleskab’-retter. Men vores køleskab er gabende tomt i weekenden, hvilket siger mig, at vi nok ikke var helt så gode til det, som jeg gik og forestillede mig.

Nu til det sjove: maden!

Opskrifterne er virkelig godt beskrevet. Og de få ting, som jeg indtil videre har været i tvivl om (fx. hvad det vil sige at ribbe en bladbede), har jeg kunne finde svar på på Årstidernes hjemmeside.

Hver ret tager mellem 30 og 45 minutter at lave, hvilket er passende for os. Enkelte gange har jeg brugt lidt længere tid, men nu har jeg lært at læse opskriften grundigt igennem, inden jeg går i gang, og så passer tiden ret godt.

Maden er lækker og spændende. For det meste;) Vores første levering var ikke et hit. Den ene af dagene skulle vi have humus med agurk- og gulerodsstænger og boller. Som et helt måltid – ikke tilbehør. Heldigvis er min veninde, Ditte (som er hende, der har fået mig med på den semi-veganske bølge), mega ferm i et køkken. Og hun fremtryllede lige tre dages madplan ud fra de ingredienser, vi havde modtaget. Derudover beroligede hun mig med, at kasserne altså normaltvis indeholdt mere aftensmadsagtig mad. Og ikke bare snacks. Så vi gav den et skud mere og blev positivt overrasket.

I går spiste vi ratatouille. Det har jeg aldrig prøvet før. Eller – det troede jegi hvert fald ikke,indtil jeg fandt ud af, at ratatouille bare er et fancy ord ‘grøntsager vendt på pande’;) Men det var lækkert! Med grafittiaubergine (som egentlig bare er en almindelig aubergine i mere festlig påklædning), bladselleri og chili. Yum! Vi har også spist wraps med kartoffel-, kikærte- og blomkålsfyld. Og en virkelig lækker risotto med grønkålssalat. Min favorit indtil nu er pakoras, som jeg helt sikkert lavede forkert, men som ikke desto mindre smagte vanvittigt godt! Jeg synes, det er fedt at lave og smage ting, som jeg ellers aldrig selv ville have kastet mig over. Der er dufter altid i køkkenet, når jeg er i gang, og jeg elsker hele spændingsmomentet i og med, jeg sjældent ved, hvad vi ender med.

Jeg er endnu ikke gået fra bordet sulten. Men jeg går heller ikke fra bordet med den der tunge fornemmelse i maven, hvor man mest af alt har lyst til at tage en time på sofaen. Jeg er bare mæt – på en virkelig behagelig måde!

At maden ikke indeholder komælk eller æg, tænker jeg ikke over. At der ikke er kød, er selvfølgelig lettere at få øje på, men det mangler overhovedet ikke. Fyrsten kan godt savne det, men ikke mere end, at han alligevel er helt frisk på, at vi fortsætter med den veganske kasse. Jeg savner ikke kødet til aftensmad. Som i overhovedet ikke! Og det er faktisk kommet bag på mig, for jeg kan virkelig godt li’ kød. Men nu, hvor jeg kun spiser kød en dag eller to om ugen, får jeg efterfølgende ondt i maven, eller føler mig tung på en ikke særlig rar måde.

Så vi fortsætter med vegansk aftensmad fra Årstiderne. Fordi det er nemt, smager godt, og fordi det føles helt vildt dejligt i kroppen:)

Næste uges madplan ser således ud, og jeg glæder mig allerede!

img_8450

For god ordens skyld – dette er ikke et sponsoreret indlæg!:)

Ed – “or how a free box of vegan nuggets left me in a state of hindsight”<3

I er helt sikkert selv faldet over en efterlysning eller fire på Facebook. En af den slags, hvor en mand har set en kvinde i en bus. De har fået øjenkontakt, måske endda talt om løst og fast. Der var kemi. Af den slags man nærmest er forpligtet til at udforske. Så når bussen Frederiksberg Rådhus, og kvinden står af. Der er hverken udvekslet navne eller numre. Og manden kan ikke glemme hende og deler en efterlysning på Facebook i håbet om at finde den kvinde, som måske/måske ikke ku’ være kvinden i hans liv.

Jeg har set utallige af dem. Med busser og Nettokøer og koncerter mm. Og de rammer mig altid lige i hjertet og får mig til at smile. For hvor er det fint og dejligt at et andet menneske kan gøre så stort et indtryk på én, at det simpelthen ikke er en mulighed bare at lade det ligge.

Senest er jeg dog ‘faldet’ over en efterlysning, som i den grad skiller sig ud. Jeg skriver ‘faldet’, fordi det ikke er helt tilfældigt, at den er dukket op på min væg. Den kommer nemlig fra min lillesøster. Hun er et ret vidunderligt og særligt menneske, og det er hendes efterlysning også. Hun har nemlig ikke bare sat sig ved sin computer og skrevet et 10 liniers opslag om den her unge mand, som trådte ind i hendes bevidsthed i er tilfældigt øjeblik og endnu ikke har forladt den. Hun har lavet en tegneserie. En grafisk novelle. Jeg vil ikke begynde at forklare den, jeg synes, I skal læse den selv lige her. Og smid hende lige et like, nu I er der, ikk’ 😉

img_7594 img_7601img_7603img_7602

Du kan se mere til hendes fantastiske streger og tossede tanker på Instagram🙂

Hårbånd – diy

           Annonce – indeholder et reklamelink sidst i indlægget

Da jeg efter min fødselsdag skulle bytte nogen gaver hos Dress The Bird, røg der er et hårbånd med i kurven. Det var for fint til at lade være! Jeg gik meget med hårbånd eller bare tørklæder om håret, da jeg var teenager, men har egentlig ikke gjort det siden. Nu er det åbenbart blevet en trend eller noget. Det vidste jeg ikke, da det røg i min kurv. Det ved jeg nu. De er alle steder! Hvilket er helt forståeligt, for det er en nem måde både at pynte sig lidt med farver og holde styr på lokkerne. Og der er simpelthen så mange fine, at man nærmest får åndenød. Tjek fx @liskarlssonshop eller @kar.mark på Instagram – det laver nogen seriøst smukke hårbånd.

Og det var da jeg sad og kiggede på skønheder hos de to ovennævnte damer, at jeg lige måtte tage mig selv i nakken. For det er da fuldstændig tosset at gå ud og kaste en masse penge efter noget, som jeg egentlig sagtens kan sy selv. Ikke så fint som Lis og Betine, meeeen fint nok til at det bedre kan betale sig i længden, når nu jeg åbenbart finder det nødvendigt at eje hårbånd i alle regnbuens farver.

Så jeg lurede lige på nogen af dem, jeg allerede havde og nåede frem til, hvordan de var syet. Og violá – 30 minutter senere havde jeg et hårbånd:)

Min hovedstørrelse er vist rimelig standard. Jeg passer i hvert fald fint dem, jeg har købt i H&M.

Du skal bruge:

stof

bred elastik (2 cm)

tråd

symaskine

 

  • Jeg klipper to stykker stof på 40 x 15 cm og et på 6 x 32 (begge er inkl sømrum). Alle tre stykker foldes og sys sammen på den lange led med retsiden indad.

img_6485img_6489

  • Jeg klipper et stykke elastik på 20 cm, hvilket passer med 30 cm i strakt tilstand. Dobbelttjek lige, hvis din elastik er mere løs eller stram i betrækket;)
  • Elastikken trækkes igennem ‘pølsen’. Jeg har sådan en fancy dims til formålet, men det kan sagtens gøres uden – enten bare med fingrene eller ved at sætte en sikkerhedsnål i den ene ende eller med en hæklenål. Når elastikken er igennem, hæfter jeg i begge ender.

img_6490img_6519

  • Herefter vender jeg retsiden ud på de to andre stykker og giver dem et lille ombuk i begge ender. Stryg evt ombukket efterfølgende, så det bliver siddende.

img_6520

  • Jeg stikker elastikstykket ind i den ene ende og folder det på den anden side. Jeg folder den anden ende på samme måde og lægger de to ender sammen, så de foldede sider ligger mod hinanden.

img_6522img_6523

  • Jeg syr et par gange frem og tilbage, så jeg er sikker på, at den holder, når der trækkes i elastikken.
  • Jeg fører det andet stykke stof gennem det første stykke, så de nu hænger sammen, og syr elastikken fast på samme måde som før.

img_6698 img_6699

Hvis ikke du har mod på selv at sy, har de et hav af fine hårbånd i H&M. Jeg har selv shoppet nogen stykker der. Der er også at finde hos Dress The Bird her (tjek lige denne vidunderlige kjole, nu I alligevel er derinde – den er så skøn, at det gør helt ananas;)), eller på Zalando (reklamelink) hvor jeg er blevet lidt lun på dette🙂

Forresten #21

Indeholder omtale af
et ambassadørsamarbejde

img_5935

– overvejer vi kraftigt at få rengøringshjælp. I hvert fald her og nu, hvor jeg er i gang med opstart på nyt job, og ungerne er tilbage på fuld tid i institution efter min barsel. Men jeg er i tvivl om, hvor meget vi har brug for? Meget, at dømme ud fra gulvenes tilstand pt;) Men hvor ofte er det ‘nødvendigt’ at få vasket skabslåger, dørkarme, paneler mm? Det ville jeg muligvis have en idé om, hvis det var noget jeg gjorde løbende, og ikke først når katten sidder klistret op ad lågen til køleskabet og beder om hjælp til at komme fri. Hvis nogen af jer får hjælp til rengøringen derhjemme, modtager jeg gerne gode råd. Og også gerne anbefalinger af firmaer i nærheden af København.

– havde jeg fuldstændig glemt, hvor hårdt det er at starte nyt job. Det er selvfølgelig også 9 år siden, jeg sidst har prøvet det. Jeg nyder det helt vildt og føler mig fuld af energi og gejst, når jeg er afsted, men så snart jeg træder ind ad døren herhjemme, går gassen fuldstændig af ballonen.

– Jasper er dog så sød, at stå op mellem 4 og 5, så det jeg ikke når om aftenen, kan jeg klare om morgenen. Tak, skat;)

– er de to ovenstående punkter også årsagen til, at bloggen ikke flyder over med teksttunge ‘tankeindlæg’ lige for tiden. Mit hoved fungerer ganske enkelt ikke optimalt efter kl. 17, og hver fjerde tanke består af fagtermer og pædagogiske overvejelser. De andre af Toblerone.

– havde jeg den fedeste aften til eventet med Nilens Jord i onsdags! Det var ualmindeligt hyggeligt, og jeg synes faktisk også, at jeg lærte en del. Nu står prøven i forhold til at kunne gøre det uden en garvet makeupartist ved min side;)

– havde jeg den udsøgte fornøjelse af at have Kim som sidedame:) Kender I det, når man følger en blogger og tænker, at hun umuligt kan leve op ens forventninger om at være ligeså sød og rar i virkeligheden? Kim er sødere!!!

– kan I med fordel bruge koden ‘fruen15’ til og med i morgen, hvis I skulle have lyst til at købe lidt produkter fra Nilens Jord med 15%. På IG skrev jeg, at koden gjaldt til søndag, men da den har drillet lidt, er den forlænget:) Selvom jeg ikke har haft så lang tid til at afprøve produkterne endnu, så kan jeg klart anbefale denne blush. Umiddelbart tænkte jeg, at den var lidt for lyserød, men nøj, den gør underværker for blege, trætte mig!

– er Cash forårskåd. Hvilket går ud over vores kat. Som er en hankat. Hvilket egentlig ikke gør nogen forskel…. Heldigvis er han meget overbærende én af slagsen! Både når han bliver gnubbet af en 60 kg tung Golden Retriever, og når han dingler på køleskabet.

– er vores førstesalsprojekt nærmest gået fuldstændig i stå. Og de næste mange weekender er fyldt godt op med bryllupper, fødselsdage og lignende, så jeg forestiller mig, at stilstanden varer ved. Egentlig tænkte jeg, at vores ‘efter sommer’-deadline var pisse god, for så kunne vi kun blive positivt overraskede, når vi blev hurtigere færdige. Nu tænker jeg nærmere, at vi skal være glade, hvis vi når det i år.

– betyder det så også, at vi kommer til at skyde hønsehus- og drivhusprojektet et år mere. Igen.

– begynder jeg virkelig at forstå, hvorfor folk køber nybyggede huse!

– holder den tanke heldigvis sjældent mere en 10 sekunder ad gangen. Jeg elsker vores skæve evighedsprojekt og den åndssvagt fede følelse, man står tilbage med, når man har fået lavet endnu en ting. Det kan jeg så glæde mig til i 2018;)

– har vi haft indbrud i legehuset. Ja, legehuset! Hvem fanden gider bryde ind i et legehus??

– går Jasper stadig ikke, hvilket vil sige, at Ane var tidligere på benene end ham. Det havde jeg godt nok ikke troet! Men okay, han har også de flere kilo at skulle slæbe rundt på, hvilket nok er nemmere på alle fire;)

– har klokken nu passeret 19.30, hvilket betyder, at der kun er en ting tilbage i mit hoved: Toblerone.

– Toblerone.

– Toblerone.

– Toblerone.

Og så lige lidt billeder fra i onsdags:)

nilensjord_event_3nilensjord_event_14img_5876

…. Toblerone!

Smilende morgener

Indlægget er sponsoreret af Hatting

img_5595

Vores weekendmorgener er hellige. Sådan har det altid været, også før vi fik børn. Vi har brugt flere år på at finde formlen på de helt perfekte smilende æg. Den er blevet ændret ved hver flytning, for komfurer er jo forskellige. Og hvis man spørger Fyrsten, er der også forskel på, om man bor på 4. sal eller i stuen. 6 minutter og 21 sekunder – koldt vand – hvile i et viskestykke i 2-4 minutter. Dét er den perfekte opskrift. Og vi får smilende æg hver weekend!

Eller. Det gjorde vi. I følgeskab af nybagte boller, frisk frugt og morgenhår. Den perfekte start på dagen! Indtil vi røg jo ind i den der sygdoms-stime af dimensioner. Hvor der var pludselig happy hour på både skoldkopper, mavevirus og influenza. Et virkelig dårligt tilbud, som vores børn desværre valgte at benytte sig af. De var nu flinke nok til også at gemme lidt til os. Auch, hvor jeg synes, at de sidste to måneder har været hårde at komme igennem! Og oveni i det skulle jeg pludselig starte job. Det burde måske ikke være kommet som en overraskelse efter halvandet års barsel, men ovenpå al den sygdom var jeg hverken særlig forberedt eller klar sådan mentalt. Vi har virkelig måtte ofre en del på virkelighedens alter på det seneste, og vi har sprunget over så lave gærde, at vi knap har skulle løfte benene. Og det er okay. Det er sådan, det er i perioder. Der er blevet købt mere fast food, dyrket mindre motion og set mere iPad. Og jeg har ikke en skid dårlig samvittig, for det har ganske enkelt ikke kunne være anderledes.

Men jeg har dog alligevel haft møg dårlig samvittighed over én ting – nemlig det at have ofret vores hyggelige weekendmorgener. For det er især nu, hvor overskuddet er småt og hverdagen tæt pakket med rutiner og minut-for-minut planlægning, at vi har brug for de smilende æg, som samler hele den fyrstelige familie omkring bordet. Men de røg, de smilende æg. Et sted mellem skoldkopperne og influenzaen. Fordi jeg glemte at handle dem, eller fordi de blev til en improviseret aftensmad med smør selv, når jeg – igen – havde glemt at tage mad op ad fryseren. Og så kom havregrynene på morgenbordet. Hvilket ikke passede Ane. Forståeligt nok. Hvor er pålægschokoladen og de nybagte boller??! Det er det nemmeste i verden at knalde en koldhævet dej sammen fredag efter og smække den på bagepladen lørdag morgen. 10 minutter tager det. Og jeg har gjort det så mange gange, at jeg nærmest ville kunne gøre det i søvne. Men når de 10 minutter er de eneste, hvor man kan stjæle sig til at stene lidt ligegyldige serier eller holde sin mand i hånden, inden der er et barn der kalder fra dobbeltsengen, så bliver de altså bare alt værd. Og så ofres morgenbollerne. Og pålægschokolade og havregryn passer bare ikke helt så godt sammen, vel?!

Så da jeg blev prikket på skulderen og spurgt, om jeg ikke ville gøre Hattings nye chia-stykker til en del af vores weekendmorgen, sagde jeg ja tak og amen og gemte æggebakken bagest i køleskabet. Og de seneste to weekender har jeg, med god samvittighed, glemt alt om koldhævet dej. Jeg er krøbet under dynen med et afsnit Grey’s hvide verden på i Paden og et barn i hver armhule- klar til at komme gråd og kald i forkøbet.

Og vi har haft nogen super hyggelige morgener. Både i sidste weekend og i denne. Hvor Ane har bygget hule under sofabordet og ligget der og nydt livet, mens Fyrsten har sovet længe, og Jasper og jeg har gjort klar til morgenmaden. Hvilket vil sige, at Jasper har tømt skraldespanden ud på køkkengulvet og omrokeret i skabet med gryder, mens jeg har smækket chiastykkerne i ovnen, dækket bord og sæt uret på 6 minutter og 21 sekunder. Chiastykkerne skal have 8 minutter i ovnen, hvilket giver æggene 1,5 minutter til at hvile, inden de ryger på bordet – det er jo nærmest meant to be;) Fyrsten  er vågnet til lyden af vores rumsteren i køkkenet og duften af lunt morgenbrød. Præcis som det skal være. Og hold op, hvor skal der i grunden åndssvagt lidt til sådan rigtig at hygge sig:) Huler, morgenhår og pålægschokolade. Og ingen havregryn. Og ingen BH. Bare god tid, varm kaffe og søvn i øjnene. Så synes jeg ærlig talt, at det er helt okay at springe over, hvor gærdet er bare lidt lavere end ellers. Særligt når man ikke behøver give afkald på hverken hygge, lækkerhed eller god samvittighed. Det er jo ikke kun æggene, der skal være smilende.

Jeg indrømmer dog gerne, at jeg gjorde lidt store øjne, da jeg åbnede posen med chiastykkerne. For der er ‘kun’ seks styk i en pose. Og jeg har en god appetit, særligt søndag morgen, når der både er ost, pålægschokolade, marmelade og honning på bordet. Seks stykker er jo nærmest kun nok til mig! Og da Jasper havde slikket smørret af sin første halve og stak klør fem i brødkurven og nuppede sig en ny, fik jeg koldsved på panden ved tanken om, at jeg nu måtte ofre enten pålægschokoladen eller honningen. Sofies valg! Men chiastykkerne mættede overraskende godt, og halvanden var faktisk alt rigeligt:)

Ane har virkelig nydt, at der efter lang tids tørke er blevet gjort lidt ekstra ud af morgenbordet igen. At der var andet end havregryn at putte sin pålægschokolade på. Alligevel så hun dog lidt forvirret ud i morges, da hun opdagede, at jeg havde sat blomster på bordet. For nej – det plejer jeg ikke, men når nu der skulle tages billeder, tænkte jeg, at det ville være fint. Ane kiggede mærkeligt på mig og spurgte “Har du nu fødselsdag igen??!”;)

Chiastykkerne er et helt nyt produkt fra Hatting. Stykkerne har både chiafrø i dejen og som drys på toppen. De er stenovnsbagt, hvilket giver sådan en lækker, sprød skorpe, som altså gør sig virkelig godt med en skive ost og en klat jordbær/rabarbermarmelade. Fyrsten havde aldrig hørt om chiafrø, før jeg smækkede dem på bordet, og han var en smule nervøs for, om de ville smage af kommen. Det er heldigvis ikke tilfældet. “De er pisse gode! Og det må du gerne citere mig for!“, sagde han. Det er hermed gjort;) Og er du en af dem, som også vælger at ofre hjemmebagen, når virkeligheden kræver noget andet, så er chiastykkerne altså et let og lækkert alternativ at have liggende i fryseren!

Chiastykkerne kan købes i Kvickly, Superbrugsen, Irma, udvalgte Daglig’ Brugsen, udvalgte MENY, Spar og KIWI butikker.

img_5596img_5594img_5593img_5597