Forresten #21

Indeholder omtale af
et ambassadørsamarbejde

img_5935

– overvejer vi kraftigt at få rengøringshjælp. I hvert fald her og nu, hvor jeg er i gang med opstart på nyt job, og ungerne er tilbage på fuld tid i institution efter min barsel. Men jeg er i tvivl om, hvor meget vi har brug for? Meget, at dømme ud fra gulvenes tilstand pt;) Men hvor ofte er det ‘nødvendigt’ at få vasket skabslåger, dørkarme, paneler mm? Det ville jeg muligvis have en idé om, hvis det var noget jeg gjorde løbende, og ikke først når katten sidder klistret op ad lågen til køleskabet og beder om hjælp til at komme fri. Hvis nogen af jer får hjælp til rengøringen derhjemme, modtager jeg gerne gode råd. Og også gerne anbefalinger af firmaer i nærheden af København.

– havde jeg fuldstændig glemt, hvor hårdt det er at starte nyt job. Det er selvfølgelig også 9 år siden, jeg sidst har prøvet det. Jeg nyder det helt vildt og føler mig fuld af energi og gejst, når jeg er afsted, men så snart jeg træder ind ad døren herhjemme, går gassen fuldstændig af ballonen.

– Jasper er dog så sød, at stå op mellem 4 og 5, så det jeg ikke når om aftenen, kan jeg klare om morgenen. Tak, skat;)

– er de to ovenstående punkter også årsagen til, at bloggen ikke flyder over med teksttunge ‘tankeindlæg’ lige for tiden. Mit hoved fungerer ganske enkelt ikke optimalt efter kl. 17, og hver fjerde tanke består af fagtermer og pædagogiske overvejelser. De andre af Toblerone.

– havde jeg den fedeste aften til eventet med Nilens Jord i onsdags! Det var ualmindeligt hyggeligt, og jeg synes faktisk også, at jeg lærte en del. Nu står prøven i forhold til at kunne gøre det uden en garvet makeupartist ved min side;)

– havde jeg den udsøgte fornøjelse af at have Kim som sidedame:) Kender I det, når man følger en blogger og tænker, at hun umuligt kan leve op ens forventninger om at være ligeså sød og rar i virkeligheden? Kim er sødere!!!

– kan I med fordel bruge koden ‘fruen15’ til og med i morgen, hvis I skulle have lyst til at købe lidt produkter fra Nilens Jord med 15%. På IG skrev jeg, at koden gjaldt til søndag, men da den har drillet lidt, er den forlænget:) Selvom jeg ikke har haft så lang tid til at afprøve produkterne endnu, så kan jeg klart anbefale denne blush. Umiddelbart tænkte jeg, at den var lidt for lyserød, men nøj, den gør underværker for blege, trætte mig!

– er Cash forårskåd. Hvilket går ud over vores kat. Som er en hankat. Hvilket egentlig ikke gør nogen forskel…. Heldigvis er han meget overbærende én af slagsen! Både når han bliver gnubbet af en 60 kg tung Golden Retriever, og når han dingler på køleskabet.

– er vores førstesalsprojekt nærmest gået fuldstændig i stå. Og de næste mange weekender er fyldt godt op med bryllupper, fødselsdage og lignende, så jeg forestiller mig, at stilstanden varer ved. Egentlig tænkte jeg, at vores ‘efter sommer’-deadline var pisse god, for så kunne vi kun blive positivt overraskede, når vi blev hurtigere færdige. Nu tænker jeg nærmere, at vi skal være glade, hvis vi når det i år.

– betyder det så også, at vi kommer til at skyde hønsehus- og drivhusprojektet et år mere. Igen.

– begynder jeg virkelig at forstå, hvorfor folk køber nybyggede huse!

– holder den tanke heldigvis sjældent mere en 10 sekunder ad gangen. Jeg elsker vores skæve evighedsprojekt og den åndssvagt fede følelse, man står tilbage med, når man har fået lavet endnu en ting. Det kan jeg så glæde mig til i 2018;)

– har vi haft indbrud i legehuset. Ja, legehuset! Hvem fanden gider bryde ind i et legehus??

– går Jasper stadig ikke, hvilket vil sige, at Ane var tidligere på benene end ham. Det havde jeg godt nok ikke troet! Men okay, han har også de flere kilo at skulle slæbe rundt på, hvilket nok er nemmere på alle fire;)

– har klokken nu passeret 19.30, hvilket betyder, at der kun er en ting tilbage i mit hoved: Toblerone.

– Toblerone.

– Toblerone.

– Toblerone.

Og så lige lidt billeder fra i onsdags:)

nilensjord_event_3nilensjord_event_14img_5876

…. Toblerone!

Smilende morgener

Indlægget er sponsoreret af Hatting

img_5595

Vores weekendmorgener er hellige. Sådan har det altid været, også før vi fik børn. Vi har brugt flere år på at finde formlen på de helt perfekte smilende æg. Den er blevet ændret ved hver flytning, for komfurer er jo forskellige. Og hvis man spørger Fyrsten, er der også forskel på, om man bor på 4. sal eller i stuen. 6 minutter og 21 sekunder – koldt vand – hvile i et viskestykke i 2-4 minutter. Dét er den perfekte opskrift. Og vi får smilende æg hver weekend!

Eller. Det gjorde vi. I følgeskab af nybagte boller, frisk frugt og morgenhår. Den perfekte start på dagen! Indtil vi røg jo ind i den der sygdoms-stime af dimensioner. Hvor der var pludselig happy hour på både skoldkopper, mavevirus og influenza. Et virkelig dårligt tilbud, som vores børn desværre valgte at benytte sig af. De var nu flinke nok til også at gemme lidt til os. Auch, hvor jeg synes, at de sidste to måneder har været hårde at komme igennem! Og oveni i det skulle jeg pludselig starte job. Det burde måske ikke være kommet som en overraskelse efter halvandet års barsel, men ovenpå al den sygdom var jeg hverken særlig forberedt eller klar sådan mentalt. Vi har virkelig måtte ofre en del på virkelighedens alter på det seneste, og vi har sprunget over så lave gærde, at vi knap har skulle løfte benene. Og det er okay. Det er sådan, det er i perioder. Der er blevet købt mere fast food, dyrket mindre motion og set mere iPad. Og jeg har ikke en skid dårlig samvittig, for det har ganske enkelt ikke kunne være anderledes.

Men jeg har dog alligevel haft møg dårlig samvittighed over én ting – nemlig det at have ofret vores hyggelige weekendmorgener. For det er især nu, hvor overskuddet er småt og hverdagen tæt pakket med rutiner og minut-for-minut planlægning, at vi har brug for de smilende æg, som samler hele den fyrstelige familie omkring bordet. Men de røg, de smilende æg. Et sted mellem skoldkopperne og influenzaen. Fordi jeg glemte at handle dem, eller fordi de blev til en improviseret aftensmad med smør selv, når jeg – igen – havde glemt at tage mad op ad fryseren. Og så kom havregrynene på morgenbordet. Hvilket ikke passede Ane. Forståeligt nok. Hvor er pålægschokoladen og de nybagte boller??! Det er det nemmeste i verden at knalde en koldhævet dej sammen fredag efter og smække den på bagepladen lørdag morgen. 10 minutter tager det. Og jeg har gjort det så mange gange, at jeg nærmest ville kunne gøre det i søvne. Men når de 10 minutter er de eneste, hvor man kan stjæle sig til at stene lidt ligegyldige serier eller holde sin mand i hånden, inden der er et barn der kalder fra dobbeltsengen, så bliver de altså bare alt værd. Og så ofres morgenbollerne. Og pålægschokolade og havregryn passer bare ikke helt så godt sammen, vel?!

Så da jeg blev prikket på skulderen og spurgt, om jeg ikke ville gøre Hattings nye chia-stykker til en del af vores weekendmorgen, sagde jeg ja tak og amen og gemte æggebakken bagest i køleskabet. Og de seneste to weekender har jeg, med god samvittighed, glemt alt om koldhævet dej. Jeg er krøbet under dynen med et afsnit Grey’s hvide verden på i Paden og et barn i hver armhule- klar til at komme gråd og kald i forkøbet.

Og vi har haft nogen super hyggelige morgener. Både i sidste weekend og i denne. Hvor Ane har bygget hule under sofabordet og ligget der og nydt livet, mens Fyrsten har sovet længe, og Jasper og jeg har gjort klar til morgenmaden. Hvilket vil sige, at Jasper har tømt skraldespanden ud på køkkengulvet og omrokeret i skabet med gryder, mens jeg har smækket chiastykkerne i ovnen, dækket bord og sæt uret på 6 minutter og 21 sekunder. Chiastykkerne skal have 8 minutter i ovnen, hvilket giver æggene 1,5 minutter til at hvile, inden de ryger på bordet – det er jo nærmest meant to be;) Fyrsten  er vågnet til lyden af vores rumsteren i køkkenet og duften af lunt morgenbrød. Præcis som det skal være. Og hold op, hvor skal der i grunden åndssvagt lidt til sådan rigtig at hygge sig:) Huler, morgenhår og pålægschokolade. Og ingen havregryn. Og ingen BH. Bare god tid, varm kaffe og søvn i øjnene. Så synes jeg ærlig talt, at det er helt okay at springe over, hvor gærdet er bare lidt lavere end ellers. Særligt når man ikke behøver give afkald på hverken hygge, lækkerhed eller god samvittighed. Det er jo ikke kun æggene, der skal være smilende.

Jeg indrømmer dog gerne, at jeg gjorde lidt store øjne, da jeg åbnede posen med chiastykkerne. For der er ‘kun’ seks styk i en pose. Og jeg har en god appetit, særligt søndag morgen, når der både er ost, pålægschokolade, marmelade og honning på bordet. Seks stykker er jo nærmest kun nok til mig! Og da Jasper havde slikket smørret af sin første halve og stak klør fem i brødkurven og nuppede sig en ny, fik jeg koldsved på panden ved tanken om, at jeg nu måtte ofre enten pålægschokoladen eller honningen. Sofies valg! Men chiastykkerne mættede overraskende godt, og halvanden var faktisk alt rigeligt:)

Ane har virkelig nydt, at der efter lang tids tørke er blevet gjort lidt ekstra ud af morgenbordet igen. At der var andet end havregryn at putte sin pålægschokolade på. Alligevel så hun dog lidt forvirret ud i morges, da hun opdagede, at jeg havde sat blomster på bordet. For nej – det plejer jeg ikke, men når nu der skulle tages billeder, tænkte jeg, at det ville være fint. Ane kiggede mærkeligt på mig og spurgte “Har du nu fødselsdag igen??!”;)

Chiastykkerne er et helt nyt produkt fra Hatting. Stykkerne har både chiafrø i dejen og som drys på toppen. De er stenovnsbagt, hvilket giver sådan en lækker, sprød skorpe, som altså gør sig virkelig godt med en skive ost og en klat jordbær/rabarbermarmelade. Fyrsten havde aldrig hørt om chiafrø, før jeg smækkede dem på bordet, og han var en smule nervøs for, om de ville smage af kommen. Det er heldigvis ikke tilfældet. “De er pisse gode! Og det må du gerne citere mig for!“, sagde han. Det er hermed gjort;) Og er du en af dem, som også vælger at ofre hjemmebagen, når virkeligheden kræver noget andet, så er chiastykkerne altså et let og lækkert alternativ at have liggende i fryseren!

Chiastykkerne kan købes i Kvickly, Superbrugsen, Irma, udvalgte Daglig’ Brugsen, udvalgte MENY, Spar og KIWI butikker.

img_5596img_5594img_5593img_5597

 

 

Rød er da også en slags brun! Ikk´???!

Jeg er blevet klippet, sgu! Jeg skrev jo forleden, at det var halvandet år siden sidst, og det fik mig til at tænke, at det måske kunne være meget rart at få studset de slidte ammetjavser. Så jeg bookede en tid hos Marlene fra Platin (ikke spons – hun er hver en krone værd!), som har klippet mig i 15 år. Det startede, mens hun var under uddannelse, hvor jeg sad model for hende et par gange, og siden da har jeg altid givet hende helt frie tøjler. Det fik hun næsten også denne gang – dog fredede jeg mit pandehår, som jeg gerne vil ha’ lidt længde på. Og da jeg fortalte hende, at jeg efter klipningen ville gå hjem og smække en omgang brun henna (reklamelink) i, så forsøgte hun at overtale mig til at nappe den røde i stedet. Men jeg havde hennarødt hår i størstedelen af min ungdom, og jeg synes ligesom, at det hører den tid til. Nu er jeg jo voksen. Og voksne kvinder farver deres hår mørkebrunt. Med mindre de selvfølgelig bestiller den forkerte farve…. Og fuldstændig overser, at der på forsiden af pakken står “superrood“, som man næppe skal være indfødt Hollænder for at kunne oversætte…. Så kan det faktisk muligvis godt være, at voksne kvinder alligevel farver deres hår rødt. Bare en lille, bitte smule. Men rød er da også en slags brun, ikk?

Ahmen, for satan, altså. Sådan noget sker da ikke for folk? Man bestiller da ikke den forkerte hårfarve? Og hvis man endelig gør, så opdager man det da, INDEN man smører den ud i håret?? Det er simpelthen dummere end dumt, hvorfor jeg ikke kunne gøre andet end at grine af det. Og sende Marlene en mms med beskeden om, at hun fik sin vilje;) Nu, hvor ‘chokket’ har lagt sig, så synes jeg faktisk ikke, at det er helt så dumt med det røde hår. Jeg skal lige vænne mig til det, men jeg tror sgu, at jeg beholder det lidt endnu. Frisuren behøver til gengæld ingen tilvænning. Den er jeg fuldstændig tosset med allerede. Og jeg kommer til at vise jer håret igen på et tidspunkt, hvor det ikke har været udsat for hue og cykelhjelm lige efter vask, for frisuren kommer overhovedet ikke til sin ret på de billeder, jeg har taget. Marlene har totalt fået gjort mit halvudvoksede pandehår til en del af frisuren, så dets oprindelig formål ikke lader sig afsløre;) Og selve frisuren kan både bobbes op med bløde kanter, glattes og knaldes op med et par hårnåle. Jeg er fan!

Og ja, jeg har gået og nynnet Dodo’s ‘Pigen med det røde hår’ hele dagen – “Pyntet med en tegning af en kælder“;)

img_4493

 

 

 

Bloglands bedste #2

img_1259

Det er endnu engang blevet tid til at fremhæve en af de blogs, som jeg holder særligt af at følge. Sidst handlede det om Maj My, som er forholdsvis ny i blogland, og denne gang napper jeg en af Bloglands veteraner – nemlig Linda, som har bloggen Blogsbjerg.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at jeg har fulgt Linda helt fra starten, men det har jeg desværre ikke. Hun har ligget på min Bloglovin-liste i flere år, tror jeg, men af en eller anden grund er det ikke blevet til mere end det. Jeg følger for mange, og så ender jeg med at læse fast med hos de samme 10 og scrolle forbi de resterende. I forhold til Lindas blog, har det vist sig at være en stor fejl! Men heldigvis en, der kan rettes op på:)

Linda er god! Virkelig god! For først og fremmest har et vidunderligt skriftssprog! Derudover er hun direkte, skarp, intelligent og humoristisk på den underspillede og til tider tørre måde, som jeg elsker allermest. Og så er hun på ingen måde forceret. Hun skriver ikke for at please nogen eller for at tiltrække læsere – hun skriver for sig selv, hvilket skinner igennem hver eneste indlæg fra hendes hånd.

Og da jeg endelig fik øjnene op for hende, så måtte jeg naturligvis tilbage i arkiverne og snuse!

Min egen blog har gennem årene ændret sig meget. Da jeg startede den op i sin tid, var blogland fyldt med krea- og boligblogs, og det blev mit afsæt. Efterhånden begyndte jeg dog at spejle mig mere og mere i de blogs, som overvejende bestod af hverdagsbetragtninger, og hvor sproget og fortællingerne var i fokus. Og jeg genfandt glæden ved at skrive, som jeg ellers troede, at jeg havde mistet et sted på vejen mellem gymnasiet og seminariet. Så når man kigger tilbage på min blog, er den en værre rodebutik fyldt med grynede billeder og ordløse indlæg. Lindas blog? Den har aldrig været et gylpende spædbarn eller en kikset teenager, der eksperimenterede med lidt for meget blå øjenskygge. Den har bare været Linda hele vejen igennem. Og hvilket held!

Egentlig var min plan kun at fremhæve et enkelt af Lindas indlæg. Men hun gør det svært at begrænse sig;) Så nu får I to, som jeg synes, at alle bør læse. Fordi de er vigtige og velskrevne.

Det første indlæg er det her, – Venter på far – som omhandler de overvejelser Linda har gjort sig i forhold til at være selvvalgt enlig mor. Og også lidt om omverdenens reaktioner. Jeg synes, det er et interessant og relevant emne af flere årsager – nok mest af alt fordi det understreger vigtigheden af, at vi dropper at putte hinanden ned i små, kasser med alt for skarpe hjørner. Helst i går, ikk’?

Næste indlæg har Linda skrevet i forbindelse med, at hun rundede de 40 – 19.01.77: Hvad livet har lært mig so far. Jeg har ikke så meget sige – bare læs det! Du bliver både underholdt OG bliver klogere! Jeg forestiller åmig, at det er gavnligt for alle lige at få repeteret nogle regler, såsom at man ikke skal gå på toilettet på bare tæer, når man er på festival, og at tequila er en virkelig dårlig idé. Den slags kan ikke gentages for ofte. Men læs det lige. Og print det så ud og hæng det op på køleskabet!

Vær et ordentligt menneske i de små ting. Holder nogen en dør for dig? Sig tak. Er du ved at bakke en cyklist ned, fordi hun var i din blinde vinkel? Rul vinduet ned og råb: “Det må du fandme undskylde!!” Hils på drengen ved kassen, hjælp hende, der har tabt sine varer på gaden, og spørg din kollega, om hun skal have noget med fra kantinen. Det løfter både dig selv og verden omkring dig. Hvis du bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, så spørg dig selv, hvad Obama ville have gjort.” 

Musik med langhårede mænd

Jeg kom til at gå lidt amok i dag på snappen (Fyrstenogfruen, hedder jeg. Ja, opfindsomt, ikk’?!). Ikke med mine seneste køb fra Zalando eller min frokost eller mine fødder i bevægelse (Forstår det stadig ikke helt, er det Snapchattens svar på selfies? Det er jo nærmest obligatorisk, at man minimum én gang om dagen, snapper sine sko. Vil I gerne se mine træsko, når jeg går ud med skraldespanden – så sig til! Eller, det er faktisk Fyrstens træsko. Hælen på min egne er ligesom rådnet op. Aner ikke hvordan, det kan lade sig gøre. Men det gør ikke så meget, for jeg vil også hellere bruge Fyrstens – de er hurtigere lige at stikke i. Okay, verdens længste, mærkeligste indskudte bemærkning.). Næ, jeg har delt musikvideoer med langhårede mænd.

Youtube foreslog mig Michael Bolton, og ja, det var faktisk ikke noget helt skidt forslag! Og så greb det ligesom bare om sig, hvilket sker for mig ind imellem. Særligt når jeg i virkeligheden burde ordne vasketøj. Så nu har jeg lavet jer en lille liste (selv tak!) med musik med langhårede mænd. Enjoy;)

Dette nummer med Michael Bolton havde jeg på sådan en cd med blandede numre, da jeg var en 10-11 år gammel, og jeg hørte det på repeat!

Extreme’s “More than words” havde min far på en cd i sin bil. Den bestod faktisk hovedsageligt af tysk musik, hvilket måske var grunden til, at han altid spillede dette nummer. Den ligger faktisk på en playliste på telefonen. Jeg synes, det er en dejlig sang. Men ind imellem skal musikvideoen ses – kun pga håret;)

Aerosmith’s “Cryin'” og “Crazy” – her er det svært for mig at vurdere, om jeg er mest vild med sangene eller videoerne. Som teenager havde jeg dem på VHS, optaget fra et eller andet musik-program, og jeg har hørt dem til uendelighed. Alligevel er jeg ikke engang tæt på at være træt af dem. Og ps. så var det pga musikvideoerne, at Alicia Silverstone fik sin rolle i Clueless. Og verden ville ganske enkelt ikke være det samme, hvis ikke dét var sket!

Min søster hørte en del Guns’N’roses og Nirvana i 90’erne. Og jeg hørte, hvad min søster hørte! Særligt “November Rain” har jeg altid elsket. Jeg syntes dog dengang, at Axl godt kunne have barberet sig i dagens anledning. Måske mest fordi min mor altid har nævnt det i forbindelse med sit bryllyp med sin dengang skæggede mand;)

Sidst, men absolut ikke mindst – Bon Jovi. “Always”. Naturligvis! Altid “Always”, hvor vi jo både møder en ung Felicity og Colin.

Ja, nu gik det lige ud over bloggen også. Men nogen gange skal man altså hylde de langhårede mænd. Og i dag var åbenbart en af de dage;)

NU vil jeg ordne vasketøj og skynde mig ned efter Ane! Nyd de langhårede mænd og god weekend derude:)

Mine julegaveønsker

Annonce // indeholder affiliate links

Jeps. Dette er sådan et indlæg, hvor jeg deler gaveønsker:) Ikke for at spamme jer med affiliatelinks, for der er kun ét i indlægget, og det er mest af alt tilfældigt. Men fordi I måske ku’ bruge lidt inspiration. Og fordi jeg satser på, at Julemanden læser med herinde. Faktisk mest derfor;) Så er du pænt ligeglad med, hvad jeg ønsker mig, og har du ikke tænkt dig at købe en gave til mig, så behøver du ikke læse videre;) I stedet kan du for eksempel læse dette indlæg med guldkorn fra børn inde hos Miriam – jeg var en lille smule tæt på at dø af grin!

Og nu til det med ønsker:

Jeg er ikke altid så god til at finde på ønsker til jul og fødselsdage. Jeg kan altid finde på ting, som jeg godt kunne tænke mig, men ting, jeg virkelig ønsker mig, er der længere imellem.
Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg er så priviligeret et menneske, at hvis der er noget, jeg mangler, så køber jeg det. Men det hænger også sammen med, tror jeg, at jeg ikke er så habil en shopper, hvis man kan kalde det dét. Jeg gik direkte fra SU til at skulle spare sammen til et bryllup til så at skulle betale for fertilitetsbehandling til at selv at skulle betale for min barsel. Og da alt det ligesom var overstået, ja så sad vi altså stadig i et hus, som konstant kræver at vi fodrer det med maling, filt og fugemasse. Vi er overhovedet ikke fattige. Ikke det, der ligner. Vi har bare prioriteret på en måde, der gør, at ‘ego-køb’ såsom nye, upraktiske sko virkelig bliver overvejet nøje, hvorimod pengene sidder lidt løsere, når resultatet er en hjemmebygget reol eller malede gulve – altså ting, der som sådan ikke er nødvendige, men som vi alle får noget glæde ud af. Jeg endte faktisk med at købe mig nogen Lola’er dengang for et par måneder siden – en af mine søde læsere, Tine, smed en dejlig kommentar om, at jeg altså burde købe de sko. Og da jeg læste den op for Fyrsten, var han enig. Så jeg tog på loppemarked, købte en fed stol for en slik, baksede den hjem på min cykel og solgte den med så stor fortjeneste, at jeg ku’ klikke sko hjem med samvittigheden nogenlunde i behold:)

Men! Nu er det jul lige om lidt, og jeg har fundet mig nogle skønne ego-ting, som jeg virkelig ønsker mig:)

img_1346

Lindas bog, ‘Vi er os selv’ – den ønsker jeg mig ret så meget. Fordi jeg synes, at Linda skriver helt vidunderligt på sin blog, og fordi jeg jo selv har en masse tanker om sæddonation. Vi er jo på ingen måde i samme situation, Linda og jeg – herhjemme er der en far. Der er også bare en donor. Men selv hvis jeg ikke havde haft sæddonation tæt inde på livet, så tænker jeg alligevel, at Lindas bog er værd at læse. Fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi lytter på hinandens historier. At vi lærer noget af hinanden og bliver klogere på verden omkring os. Og jeg er sikker på, at Linda har helt vildt meget klogt og sjovt og spændende at sige:)

img_1328

Så ønsker jeg mig noget fra shoppen ‘Dress the bird’. Bare en af hver, tak! Hold nu kæft, hvor har de bare virkelig mange fine og meget Elisabethske ting!!! Men for ikke at forvirre Julemanden mere end højst nødvendigt har jeg, med noget besvær, udvalgt de ting derfra, som jeg ønsker mig allermest.

Nederdelen (599 kr.) findes her, bukserne (499 kr.) her og kjolen (799 kr.) her.

img_1326

De smukke cardigans koster 399 kr. og findes her, mens skjorten, også til 399 kr., findes her. Jeg ønsker mig nok cardigans og skjorte liiidt mere end kjole, bukser og nederdel, da jeg tænker, de er mere hverdagsvenlige. Men allerhelst tager jeg hele bunken;) Om ikke andet, så har jeg jo også fødselsdag en dag!

img_1344

Og så ønsker jeg mig de her støvler (affiliate link). Fordi de er ret så flotte. Og jeg kunne godt tænke mig at have et par hverdagsstøvler med lidt hæl.

Sidst, men ikke mindst, så ville et krøllejern fra HH Simonsen falde i virkelig god jord. Det var det, søde Sascha brugte, da hun dullede mig op til min søsters fødselsdag. Det hedder ‘sylen’ og kan fås for mellem 200 og 400 på dba. Man kan ligeså godt købe brugt, hvor man kan:)

Hvad ønsker I jer mon??

OG – så glæder jeg mig helt ustyrligt til i morgen. Både til den julekalender, som Lillemor og jeg skyder i gang, men nok allermest til at Ane skal møde nissen. Jeg er ved at finde ting frem til at pynte ladcyklen med, og jeg er sikker på, at det bliver helt usandsynligt hyggeligt:)

Bloglands bedste #1

img_1259

Det er Black Friday i morgen, og vi ved alle, hvad det betyder – hele blogland svømmer over med gode tilbud og affiliate links i hobetal. Det kan sgu også godt være, at jeg hopper med på vognen. Det skal jeg slet ikke sige mig for god til!

Men ærligt, så savner jeg nogen gange ordene i blogland. De der indlæg, der efterlader en med andet og mere end en rabatkode til Boozt. Dem, der giver én følelsen af at være blevet klogere på noget eller nogen.

Engang for mange år siden skrev en læser til mig, at hun elskede mine indlæg uden billeder. Ikke fordi mine billeder var grimme (selvom det var de bestemt også!), men fordi jeg sjældent indsatte billeder i de teksttunge indlæg. Der var ikke et loppefund at flashe eller en krea-idé at dele. Der var bare mig. Mig og mine tanker. Det er de indlæg, jeg kan bedst kan lide at skrive. Eller måske nærmere dem, jeg ikke kan lade være med at skrive. Nogen gange kommer de i en lind strøm – andre gange er der længere imellem. For den slags indlæg kan og skal ikke forceres, de kommer, når de kommer.

Men jeg har det altså lidt på samme måde, som den læser, der skrev til mig. Jeg elsker teksttunge indlæg af den slags, hvor man virkelig kan mærke, at afsenderen har noget på hjerte, og hvor jeg sidder tilbage og føler mig beriget. Enten fordi jeg har lært noget nyt om et andet menneske eller en problematik, eller fordi jeg kan spejle mig selv i det, jeg har læst.

For lidt tid siden skrev jeg dette indlæg om at være træt. Jeg havde i en periode følt mig drænet og modløs. Jeg var fyldt op. Af vasketøj og regninger og snotnæser. Og mest af alt af altid at have ansvaret for noget. Og mest af alt for nogen. Men det var svært at sætte ord på. Måske fordi jeg ikke reelt havde luret, hvad det i grunden handlede om. Men især fordi jeg ikke ville lyde utaknemmelig eller forkælet, og især fordi jeg ikke ønskede at få det fremstillet som om, at jeg var træt af mine børn. Jeg ved ikke, om mine tanker kom rigtigt ud – om de gav mening.
Hvad jeg til gengæld ved er, at dette indlæg rammer lige ind i den følelse, jeg gik med. At Maj My helt præcist beskriver, hvordan jeg havde det. Og hun gør det så meget bedre, end jeg selv kunne ha’ gjort!

Maj My er en forholdsvis ny blogger, som jeg faldt over for lidt tid siden, da en veninde linkede til et af hendes indlæg på facebook. Og jeg er allerede fan. Af hendes skrivemåde og hendes livssyn. Faktisk bare af hende sådan generelt, tror jeg. Særligt elsker jeg hendes ‘Mød et menneske’-indlæg, fordi jeg som bekendt er en sucker for historiefortælling. Og det er som oftest de historier, som omhandler helt almindelige mennesker og er skrevet af helt almindelige mennesker, som jeg personligt synes er de allermest smukke og vedkommende.

Nemme og hurtige boller

img_0551

Jeg kan bedst li’ mine boller store og glinsende;) De skal også helst være luftige og semi-sunde. Vigtigst af alt skal de være nemme og hurtige! Fra lysten opstår, til jeg sidder i sofaen med en nybagt bolle med smeltet smør, skal der helst ikke gå meget mere end en times tid.

Normalvis laver jeg bollerne sådan lidt på slump, men jeg har forsøgt at sætte lidt mål på, så I kan bage med:)

  • 2 dl varmt vand
  • 2 dl mælk
  • 50 g gær
  • 2 æg (det ene til pensling)
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • væltet grøntsagsskuffe (gulerødder, squash, spinat eller hvad du ellers kan finde på bunden af dit køleskab – jeg har i min seneste portion brugt tre gulerødder og en kvart squash)
  • kerner (jeg bruger oftest en håndfuld solsikke- og græskarkerner til dejen og lidt til toppen)
  • ca. 3 dl. grahamsmel
  • hvedemel til dejen er nogenlunde fast

Dejen skal være en smule klæg. Ikke som havregrød, bare så den hænger lidt fast i hænderne på den irriterende måde;) Jeg former bollerne med det samme, helst lidt store, så de bliver godt luftige. Jeg ender med en 8-9 stk. De hæver under viskestykke i en halv times tid, hvorefter de pensles og får kerner på toppen. De får ca. 10-15 minutter ved 200 grader, til de er gyldne og lyder hule, når de klappes i bagen;) Hvis de lægges i en pose, mens de stadig er lidt lune, er de gode og bløde dagen efter, og de er heller ikke værst efter en tur på brødristeren:)

God bollelyst!

img_0547

 

 

Fruen tester powerbank – du kan vinde en:)

Annonce // indlægget er lavet i samarbejde med Powerbanken.dk.
Jeg har modtaget en powerbank til mig selv, samt en til jer:)

image

Jeg bruger min telefon for meget – jeg skriver alle mine blogindlæg på den, læser blogs, nyheder mm, og de daglige videoer, der ryger frem og tilbage mellem mig og Lillemor, bruger en del batteri. Min telefon er altid ved at løbe tør for strøm! Enten det, ellers er den allerede stendød. Og jeg ved ikke, om det er mig, der ikke behandler mine telefoner ordentligt, eller om batterierne i iPhones bare er indstillet til at selvdestruere efter to år. Uanset årsagen er det i hvert fald pisse irriterende! Jeg kan naturligvis klare det, når jeg er herhjemme omgivet af stikkontakter, men når jeg er ude, er jeg ret afhængig af, at min telefon er i live. For jeg kan stadig ikke finde rundt i København. Ruten fra Hovedbanegården til Nørreport, har jeg tjek på, men så stopper det også der. Så jeg bruger både Google Maps og Rejseplanen ret ofte. Og ja, man kan også spørge folk om vej, men jeg er en lille smule højre/venstre-blind og en stor smule distræt, så indeholder en forklaring mere end ‘Gå ligeud og drej til højre ved MacD’, så er jeg stået af.

Derudover føler jeg mig bare, som så mange andre andre forestiller jeg mig, ret nøgen uden telefon. Det er altid, når den en død, at jeg har mest brug for den! Hvilket helt sikkert er løgn, men det er dét, jeg føler.

Sidste år til jul gav Fyrsten mig sådan et cover til min telefon, som kan lade batteriet op. Idéen var super god, men i praksis har det bare ikke rigtig fungeret for mig. Der var kun lige nok til en halv opladning på en god dag, og knappen til at tænde for coveret sad sådan, at den nogen gange tændte og slukkede af sig selv.

Nu har jeg fået tilsendt sådan en fancy powerbank, som efter sigende skulle indeholde nok magi til at kunne oplade min telefon 3 gange. 3! Jeg kunne have valgt en, som ku’ klare 4 opladninger, men så havde den ikke lignet en ugle;) Og dét er en vigtig detalje! (ja – jeg er også sådan én, der køber de der små håndsprit til en 10’er ved kassen i Netto, fordi de ser søde ud.)

Min lille ugle er blevet afprøvet flittigt her i weekenden. Faktisk lå min telefon kun til opladning natten mellem fredag og lørdag, hvor uglen også blev tanket op. Jeg har kunne holde mig kørende på ren ugle-el i helt døgn ad gangen, og med tanke på hvor meget jeg bruger min telefon, er det ret imponerende! Uglen er pæn og lille og kan faktisk være i min pung. Den er tykkere end min telefon, men i længde og bredde er de cirka samme størrelse. Den har desuden to usb-udgange, og kan altså oplade både telefon og iPad på samme tid.
Min eneste anke står for egen regning – jeg burde nemlig have bestilt et kort opladerkabel med, så den kunne ligge og lade op i tasken uden at skulle lege kluddermor med nøgler og hørebøffer og heksehyl og guldkarameller og glemte bananskræller.

image

Uglen, som hedder Power Owl, er af mærket Greylime og forhandles på Powerbanken.dk. Den er på 7.800 mAh, hvilket på dansk betyder, at den oplade din telefon op til tre gange. Dens ‘storesøster’, Power Stone, er to år i træk løbet med sejren som bedst i test hos både Politiken og Ekstra Bladet, så jeg er ikke ene om at være imponeret:)

Nu kan du vinde en ugle magen til min! Og fordi jeg selv er lidt ærgerlig over, at jeg ikke ragede sådan et kort kabel til mig, så har jeg fået tilsnusket mig sådan et til den heldige vinder;)

Uglen fås i fire farver (hvid, mørkeblå, sort og sand – du kan evt se dem her), og alt du skal gøre for at være med er at smide en kommentar til indlægget og fortælle mig hvilken farve, du kunne ønske dig. Jeg trækker en vinder på søndag:) Indtil da kan du eventuelt benytte dig af rabatkoden ‘fyrstenogfruen15’, som giver 15%, og shoppe nogle powerbanks hjem til at smide under juletræet:)

Fruens favoritter – til den 3 årige

Annonce // Indlægget indeholder affiliate links. 


Ane har sindssygt meget legetøj. ALT for meget. Jeg prøver ofte at få sorteret ud i det, men så snart jeg graver de ting frem, som hun ikke længere bruger, så sker det uundgåelige – pludselig er det vældig interessant igen;) Så det er noget med at tage de store sorteringsrunder, når Ane ikke er hjemme og så få det afsted til genbrugsbutikken med det samme!

Hun har naturligvis nogle ting, som i perioder hitter mere end andre, og lige for tiden er det disse:

Duplo. Det går bare aldrig rigtig af mode, vel? Og personligt elsker jeg, at Ane har nået en alder, hvor hun synes, at det er sjovt at lege med den slags legetøj. For det synes jeg også selv. Og at dømme ud fra den store, hjemmebyggede duplo-bil, der står i stuen, er Fyrsten enig;)

Ansigtsmaling. Ane fik noget virkelig godt ansigtsmaling fra EberhardFaber til sin fødselsdag (jeg kan ikke google mig frem til det, desværre. Men det er købt i Legekæden). Der er kun fire farver i, og det var vist ikke helt billigt, men kvaliteten er også virkelig god. Til sammenligning købte vi en stor pakke med både penselsmaling og stifter i 8 forskellige farver i en legetøjsbutik til 100 kr., og det duede slet ikke. Farverne kunne ikke ‘mætte’ og stifterne knækkede, hvis man trykkede for hårdt. Og det gør 3-årige – og voksne med dårlig motorik;)

Kuglebaner. Igen – en af de ting, som de voksne også synes er sjovt:) Ane fik en virkelig fed kuglebane til sin 1 års fødselsdag, og ting så man kunne bygge videre på den til sin 2 års. Jeg er vild med, at den er i træ, fordi det bare kan holde til mere end de tilsvarende i plastik. Og så er det pænere;) Denne kuglebane kan kombineres med duplo – det synes jeg er ret genialt!

Dukkehus. Her vender jeg lige på en tallerken og klapper over det plastikhelvede, som Ane dagligt lader sig underholde med. Da Ane var lille, købte jeg et gammelt legehus på loppemarked, som jeg malede, så det lignede Palæ Pompøs. Jeg dekorerede det med fine tapet, og købte sågar hyldepapir, der lignede træ, så det kunne få flotte gulve. Til sidst indrettede jeg hytten med gamle legehusmøbler fra loppemarkeder og genbrugsbutikker. Meget, meget fint! For mig…. Ane har knækket benene af stort set alle stolene og revet fuglen ud af det fine lille kuk-ur. Særlig børnevenligt er det altså ikke. Vil man absolut gerne ha’ træ, kan jeg altså ikke anbefale at købe gamle dukkehusmøbler. Disse ser til gengæld rimelig gode og holdbare ud.
Børnevenlige er til gengæld de to plastikdukkehuse, som farmor og moster har investeret i – et til værelset ovenpå og et til at lege med i stuen. Ane elsker dem, og jeg nyder at iagttage hendes rollelege med de små figurer.

Spil. Ane har endelig knækket koden til at spille vendespil og billedelotteri, så det bruger vi en del tid på. Nu skal moren bare lige lære, at bare fordi man godt ved, hvor den anden guitar ligger, så behøver man ikke vende den;) Til jul kunne jeg finde på at købe ‘Vildkatten’ til hende. Det har hun spillet nogle gange hos sine fætre, dog med helt egne regler;) Det fås i forskellige udgaver, og er ret skægt for alle parter. Eller kæmpeklodsmajor! Jeg er selv vild med den almindelige udgave, men den er knap så børnevenlig.

Bolde og ‘risposer‘. Vi kaster og triller til hinanden og skyder på mål, hvor boldene skal ramme ned i en kurv. Risposerne kan laves selv på ingen tid og fyldes med ris, bønner, ærter eller lignende. Dem bruger vi også til at øve balance ved at gå med dem på hovedet.

Udklædningstøj. Ane ELSKER at klæde sig ud! Jeg har købt det meste af vores udklædningstøj brugt – på Reshopper og i genbrugsbutikker. Til jul sidste år havde min mor rippet en H&M og gav Ane en kasse med tylskørter, hårbøjler, blomsterkranse mm. Det tog kegler hos den unge dame! Særligt hovedbeklædning er et stort hit, fordi det er nemt at få af på, hvis man hurtigt skal skifte fra at være Emil til at være klovn eller prinsesse.

Emballage og kreagøgl. Tom emballage har uendelige muligheder. Lige for tiden kører der reklame for Mini-MGP på Ramasjang, hvor man kan indsende figurer lavet ud af toiletruller. Men man kan også sagtens bygge fx slotte og både ud af mælkekartoner. Når jeg er i Tiger eller Søstrene Grene ryger der altid lidt kreaværk i kurven – glimmerlim, farvet papir, perler, piberensere mm. Man kan få mange timers virkelig god leg for få penge:)

MusikFyrsten spiller keyboard, og her er Ane ofte med. Med tiden har hun selv fået instrumenter nok til et mindre orkester, og det er et sikkert hit herhjemme, når rasleæg, xylofon og trommer findes frem. Blokfløjten, som hun har fået af sin moster, er dog meget tæt på at ende i posen til genbrugsbutikken;)

Maling, tuscher mm. Ane fik noget virkelig lækker maling i fødselsdagsgave. Bedst af alt hørte der små bøtter med til, som man kan hælde malingen i, så det ikke bliver blandet sammen, og så det kan ‘genbruges’ (se sidste billede, hvor Ane maler). Min eneste anke er, at der ikke låg med til, men husholdningsfilm fungerer også okay. Jeg kan desværre ikke finde dem på Fætter BR’s hjemmeside, men de skulle være at finde i butikkerne:)

image image image image image

Hvad hitter hos jeres 3-årige?

Jeg får ikke noget for at skrive dette indlæg.
Til gengæld tjener jeg lidt, hvis I shopper via mine links.
Nogle af dem tjener jeg på (under 1 kr.), bare hvis I klikker på dem.
Så klik meget gerne løs:)